LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

More documents

Recommendations

Info

Børsnotering af pharmaog biotekvirksomheder Af advokat Lars Lüthjohan Jensen og Advokat Sune Reinholth Nyland, Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Børsnotering af biotekselskaber blev efter en længere periode uden noteringer skudt i gang tilbage i 2005, hvor TopoTarget A/S gik på børsen. I de efterfølgende år stod den danske biotekbranche for række nynoteringer på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S (”OMX”) med Zealand Pharma A/S (2010), Exiqon A/S (2007), LifeCycle Pharma A/S (2006), og Curalogic A/S (2006). Siden 2010 har biotekbranchen ikke sendt nye selskaber på børsen. En del af forklaringen herpå er antageligt det betydelige konjukturudsving som efterfulgte finanskrisen. Markedet for børsnoteringer beskrives i dag som lunkent i USA og nærmest ikke eksisterende i Europa og dermed Danmark 1 . Med noteringen af Matas A/S i juni 2013 og med den spirende optimisme inden for biotekbranchen i navnlig USA burde grundlaget dog være lagt for kommende noteringer af biotekselskaber i Danmark. Uanset, at børsnoteringsprocessen er omkostningstung, kompliceret og tidskrævende er der for de rigtige selskaber stadig betydelige fordele forbundet med børsnoteringen. Bestyrelsen i et biotekselskab med ambitioner bør således altid have punktet på dagsordenen som en mulighed, herunder som et alternativ til et aktiesalg. Denne artikel som i al væsentlighed er et opdateret genoptryk af vores artikel i Danske Biotek i 2008 har til formål i hovedtræk at beskrive børsnoteringsprocessen set fra en praktisk og juridisk synsvinkel samt at anskueliggøre, hvilke tiltag selskaber med ambitioner om en børsnotering med fordel kan iværksætte på de tidlige stadier. 1. Initial forberedelse til børsnoteringen Forberedelserne til en børsnotering kan principielt ikke begyndes for tidligt. Allerede i forbindelse med udarbejdelse af den selskabsretlige dokumentation, herunder blandt andet aktionæroverenskomst, vedtægter, incitamentsordninger, direktørkontrakter mv. bør der tages stilling til, hvorledes parterne og selskabet skal forholde sig i relation til en børsnotering. Det vil være for omfattende i denne artikel at komme ind på de konkrete problemstillinger, som relaterer sig til ovenstående reguleringer, men det skal påpeges, at bestemmelserne skal skræddersyes med henblik på at søge at lette overgangen fra privatejet til børsnoteret selskab. Som eksempler på uhensigtsmæssige reguleringer, som er set i praksis, kan blandt andet nævnes i) komplicerede konverteringsregler i relation til præference aktier, ii) uhensigtsmæssige bonusordninger til direktører, samt iii) warrantordninger, der ikke tager behørigt hensyn til fx lock-up bestemmelser, ændring af udnyttelsesperioder o.lign. En uhensigtsmæssig udformning af den selskabsretlige dokumentation kan i værste fald medføre, at selskabet risikerer at blive holdt ”gidsel” af persongrupper, som har velerhvervede rettigheder, som blot ikke er acceptable/ hensigtsmæssige, når selskabet skal børsnoteres. En forkert eller uhensigtsmæssig strukturering af rent selskabsretlige forhold kan oftest løses, men kan være tidskrævende og omkostningerne forbundet hermed kan være ganske betydelige. 2. Børsnoteringsprocessen Selve børsnoteringsprocessen op til selve aktieudbuddet, kan groft sagt inddeles i følgende underpunkter: • Juridisk dokumentation • Due diligence undersøgelser • Prospektskrivningen • Valg af transaktionstype og prisfastsættelse • Verifikation og godkendelse Det er væsentligt at bemærke, at selve processen frem til selskabets børsnotering ikke er formbundet eller regelreguleret, og at selskabet således i vidt omfang vil have mulighed for at påvirke, hvorledes forberedelserne struktureres. Vi har ikke i nærværende artikel be-
handlet det regnskabsmæssige aspekt, men det skal nævnes, at der også i regnskabsmæssig henseende stilles en række yderligere og skærpede krav til børsnoterede selskaber. 2.1.1 Juridisk dokumentation Udover en generel tilretning af selskabet vedtægter skal selskabet i medfør af værdipapirhandelsloven og OMX’s regler udarbejde en række interne regler omkring håndtering og sikring af intern viden, overholdelse af OMX’s oplysningsforpligtelser, handel med selskabets aktier (og øvrige værdipapirer) og selskabets handel med egne aktier. Ligeledes skal selskabet udarbejde en forretningsorden for bestyrelsen som overholder de særlige krav i selskabsloven for børsnoterede selskaber, og der skal udarbejdes incentive guidelines, som regulerer incitamentsaflønningen af selskabets ledelse. Selskabet skal i medfør af værdipairhandelsloven oprette og føre en såkaldt ”insiderliste”, som er en fortegnelse over medarbejdere m.v., som enten regelmæssigt eller i enkeltstående tilfælde har eller har haft adgang til intern viden. De pågældende skal informeres om, at de er opført på listen, hvilke retlige forpligtelser der er forbundet med besiddelse af intern viden sanktionerne ved misbrug eller uberettiget videregivelse af intern viden. Den løbende opdatering af listen bør indarbejdes i selskabets HR arbejdsrutiner allerede forud for børsnoteringen. Der findes allerede en række ”standard” dokumenter, som forholdsvist enkelt kan tilpasses det enkelte selskabs forhold. Selskabets bestyrelse udarbejder og godkender de interne regler m.v., i samarbejde med selskabets advokat. Det er ikke et krav, at selskabet – ved eller efter børsnoteringen – efterlever de danske corporate governanceanbefalinger (revideret senest pr. 6. maj 2013). Anbefalingerne bør dog som minimum overvejes nøje, og selskabets ledelse skal gøre sig bekendt med indholdet. Det skal bemærkes, at selskabet i prospektet og i selskabets efterfølgende årsrapporter skal forholde sig til, hvorvidt selskabet efterlever de danske corporate governance-anbefalinger, og at selskabet er forpligtet til at forklare eventuelle afvigelser herfra (det såkaldte ”comply-or-explain” princip). Det er sædvanligt, at selskabernes bestyrelse – inden børsnoteringen – har valgt at oprette både et vederlagsudvalg og et revisionsudvalg. Der skal til dette formål vedtages vedtægter (charters) for disse udvalg. 2.1.2 Due diligence Børsnoteringsprocessen indledes ofte ved, at selskabets advokat gennemfører en juridisk due diligence, som munder ud i en rapport, der danner grundlag for udarbejdelsen af prospektet samt verifikationsadvokaternes arbejde, jf. nærmere herom nedenfor. Igennem due diligence processen identificeres eventuelle problemområder og selskabets væsentlige kontrakter gennemgås. Det er væsentligt, at due diligence undersøgelserne tilrettelægges således, at de specifikt foretages med henblik på at sikre, at forhold, som relaterer sig til oplysninger, som skal medtages i prospektet, bliver identificeret og belyst. Undersøgelserne adskiller sig således i en vis grad fra de undersøgelser, som iværksættes i forbindelse med eksempelvis virksomhedskøb eller ved indgåelse af licensaftaler. For biotekselskaber er der særlig fokus på selskabets patenter og immaterielle rettigheder, og det er her væsentligt, at selskabet internt har de fornødne ressourcer til, i samarbejde med dets eksterne patentrådgivere, at kunne give et overblik over selskabets stilling i så henseende. Due diligence processen gennemføres hurtigere og billigere, såfremt selskabet på et tidligt stadie har sørget for, at selskabets dokumenter er tilvejebragt og ordnet på en systematisk måde. Når børsnoteringsprocessen er i gang, har mange selskaber ikke tilstrækkelige interne ressourcer til at foretage det fornødne. En simpel, men god metode, er fra opstarten af selskabet, og herefter løbende, at arkivere selskabets dokumenter (enten elektronisk eller fysisk) i henhold til en – til forholdet – tilpasset juridisk due diligence ”request” liste. 2.1.3 Prospektskrivningen En børsnotering kræver et prospekt, som jfr. værdipapirhandelslovens § 23, stk. 3, overordnet skal indeholde ”…de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, som udbydes til offentligheden eller optages til handel”. Overholdelsen heraf sikres ved en lang række af krav til prospektets form og indhold, hvor især skal nævnes kravene i medfør af Finanstilsynets prospektbekendtgørelse 2 , EU-Kommissionens Prospektforordning 3 og OMX’s egne regler 4 . Af særlig praktisk interesse for prospektskrivningen er Prospektforordningens bilag, som i detaljer beskriver og fastlægger en rækkefølge for mindstekravene til oplysningerne i prospektet. Rækkefølgen kan i princippet fraviges, såfremt der i forbindelse med indsendelsen af prospektudkastet til Finanstilsynets godkendelse medsendes en krydsreferenceliste, som præcist beskriver, hvor i prospektet de krævede oplysninger findes. Der har dog efterhånden dannet sig en praksis, hvorefter forordningens rækkefølge følges relativt tæt, og dette er da også klart anbefalelsesværdigt, da dette letter arbejdet betydeligt for alle involverede i processen. Med virkning fra 1. juli 2012 blev der endvidere indført en skematisk opbygning af prospektresuméerne, hvorved oplysningerne i resuméet skal angives i en bestemt fast orden. Prospektet har siden 1. juli 2012 kunnet udfærdiges på engelsk, idet resumeet dog fortsat skal oversættes til dansk. Normalt påtager investeringsbanken sig selve prospektskrivningen, således at ”masterversionen” styres af investeringsbanken med input fra selskabet og dets rådgivere. Den vanskeligste og mest tidskrævende del i relation til prospektskrivningen for biotekvirksomheder består i selve virksomheds- og produktbeskrivelsen, der i sagens natur ofte er meget teknisk og vanskelig at formidle. Det er nødvendigt at sikre sig, at investorerne ved at læse prospektet rent faktisk kan forstå forretningsmodellen, produkterne og teknologien samt de risici, som er forbundet hermed. Det skal dog fremhæves, at prospekter i dag reelt ikke fungerer som salgsdokumenter, men derimod som en ”forsikring” for, at der efterfølgende ikke kan rettes krav mod selskabet eller ledelsen. Som en erfaren verifikationsadvokat har udtalt: ”.. prospektet er ikke et salgsdokument, men nærmere bilag 1 i en eventuel efterfølgende retssag”. 2.1.4 Transaktionstype, herunder prisfastsættelsesmodel En børsnotering kan gennemføres på mange måder. Det er investeringsbankens opgave at rådgive selskabet om, hvilken transaktionstype der er mest velegnet under hensyntagen til de hidtidige aktionærers interesser, formålet Dansk biotek 4 21
Page 1 and 2: DANSK BIOTEK Nr. 4 oktober 2013 9.
Page 3 and 4: Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshave
Page 5 and 6: 50% KONfErENCE KEY-NOTE SPEaKErS OP
Page 7 and 8: uenighed i lægevidenskabelige kred
Page 9 and 10: INSPIRATION · COMMITMENT · S IMPL
Page 11 and 12: sammen med en omplacering af de enz
Page 13 and 14: handlingsform blandt fysioterapeute
Page 15 and 16: Jusmedico ® is a specialist law fi
Page 17 and 18: sengerRNA. På sigt kan viden om ik
Page 19: netop fokuserer på opformering af
Page 23 and 24: Flot start på den nye Cph.LabMed m
Page 25 and 26: mæssige og videnskabelige risici i
Page 27 and 28: Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsin

LES INDE I BLADET - Dansk Biotek

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?