For at se Lejligheden, læs mere her - Boligkontoret
For at se Lejligheden, læs mere her - Boligkontoret
For at se Lejligheden, læs mere her - Boligkontoret
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tanker i tidenEr vi blevet en gener<strong>at</strong>ion, der ikke hartid til noget som helst?Tankevækkende ord omkring tid og overskudtil frivilligt arbejde – gennem tiderneAf formand Lis Greger<strong>se</strong>nligr@boligfa.dkFOTO: JESPER SENECAVi hører meget ofte, <strong>at</strong> det altid er ældremennesker, der sidder i bestyrel<strong>se</strong>r ogandre besluttende organer. De helt unge erikke tilfred<strong>se</strong> med tingenes tilstand og giver ofte udtrykfor det - men de ændrer ikke på noget. På beboermøderer der meget ofte problemer med <strong>at</strong> få folk til <strong>at</strong> stille optil afdelingsbestyrel<strong>se</strong>n – og de få unge, der er mødt frem,betakker sig. De har ikke tid.Min tipoldefar havde en arbejdsuge på 72 timer. Arbejdede12 timer dagligt – også om lørdagen. Han var også kas<strong>se</strong>reri skytteforeningen og medlem af det frivillige lokalebrandværn. Han pas<strong>se</strong>de et lille hus med have, han kløvedealt brænd<strong>se</strong>l, familien havde brug for, han klippedesine <strong>se</strong>ks børn, og han forsålede hele familiens fodtøj.Min oldefar kunne nøjes med en arbejdsuge på 54 timer.Han arvede jobbet i det frivillige brandværn, men nu kunneder købes kul, så brændekløvningen blev meget begræn<strong>se</strong>t.Medlemskabet af skytteforeningen blev forts<strong>at</strong>, menkas<strong>se</strong>rerjobbet blev dog for meget, så i stedet blev dertid til sangforeningen. Arbejdet som hjemmeskomagerog hjemmebarber blev overflødigt, så det gav <strong>se</strong>lvfølgelig<strong>mere</strong> fritid.Min farfar arbejdede 48 timer om ugen. Også han var havemandog medlem af skytteforeningen. Men han havdehverken tid til brandværn eller sangforening. Hans to børnkrævede nogen tid, de gik <strong>se</strong>lvfølgelig til frisøren, men derskulle jo også ydes lektiehjælp.Min far holder fast i traditionerne, derfor er han medlemaf skytteforeningen, men han kommer der aldrig. Han haropgivet familiehaven, den betaler sig ikke længere. Beggebørn er flyttet i nye ungdomsboliger. Brænd<strong>se</strong>l og kul tilvinterperioden er ikke <strong>mere</strong> noget problem, han har fåetfjernvarme. Alle dis<strong>se</strong> moderne ting er jo tvingende nødvendige,hvordan skal han ellers få tid til nogen ting. Hanarbejder trods alt 45 timer om ugen.Og jeg <strong>se</strong>lv? Jeg har overhovedet ikke tid til nogen ting.Ikke tid til <strong>at</strong> synge, ikke tid til <strong>at</strong> yde et frivilligt stykkearbejde, og slet ikke tid til <strong>at</strong> lade mig vælge til nogen afdelingsbestyrel<strong>se</strong>.Hvordan skulle det kunne lade sig gøremed en opslidende og lang arbejdsuge på 37 timer?23