Redegørelser - Søfartsstyrelsen

Redegørelserfra Opklaringsenheden1/2002

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002IntroduktionREDEGØRELSER fra Opklaringsenheden udgives med henblik på atvideregive erfaringer fra ulykker, som er undersøgt af Opklaringsenheden, menhvor ulykkens og undersøgelsens omfang ikke har ført til udgivelse af ensøulykkesrapport.REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden udgives hvert kvartal og omhandlerulykker, som er færdigundersøgt af Opklaringsenheden i det pågældende kvartal.REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden indeholder også en oversigt over desøulykkesrapporter som Opklaringsenheden har offentliggjort i det pågældendekvartal.Endelig indeholder REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden en kortbeskrivelse af en række ulykker, hvor der ikke er udarbejdet søulykkesrapporteller redegørelse. Disse ulykker, der kaldes statistiksager, er alene indlagt iOpklaringsenhedens ulykkesdatabase og vil indgå som statistisk materiale iSøfartsstyrelsens årlige publikation ”Ulykker til søs”.REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden og søulykkesrapporter findes ogsåpå Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk underOpklaringsenheden.OpklaringsenhedenOpklaringsenheden har ansvaret for undersøgelse af søulykker og alvorligepersonulykker. Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelser er:• At klarlægge, hvad der er sket og hvordan det er sket• At finde årsagen til , hvorfor det er sket• At konstatere, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for gentagelser• At indsamle oplysninger til den årlige søulykkesstatistikFormålet er ikke at placere skyld eller ansvar.Opklaringsenheden arbejder som en selvstændig ”Havarienhed”. Enhedensarbejde er adskilt fra alt andet arbejde i Søfartsstyrelsen.Det er vigtigt for undersøgelsen, at Opklaringsenheden snarest underrettes, nårder er sket en søulykke eller en alvorlig personulykke.Telefon 39 17 44 00Telefax 39 17 44 16E-post: oke@dma.dkUden for kontortid kan Opklaringsenheden træffes på telefon 23 34 23 01Adresse: OpklaringsenhedenVermundsgade 38 C2100 København Ø2

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002IndholdsfortegnelseRedegørelserUlykke ved ombordtagning af arbejdsbåd 4Fiskeskibets ALFA’s forlis 6To matroser faldt ned i lastrummet, da de var ved at tagetrælugedæksler af 1-lugen 8Skibsassistent fik benbrud i forbindelse med lastning af ankerkæde 10Kollision mellem dansk fiskeskib og ukendt lastskib 12SøulykkesrapporterListe over søulykkesrapporter offentliggjort i 1. kvartal 2002 15StatistiksagerListe over statistiksager 1. kvartal 2002 163

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Redegørelse fra OpklaringsenhedenUlykke ved ombordtagning af arbejdsbådDen 4. februar 2002 faldt en stor arbejdsbåd på PETER FABER ned, da man varved at tage den om bord. PETER FABER lå i Korsør Havn. Arbejdsbåden, der eraf træ, var blevet sat i vandet, for at træet kunne suge vand. Da båden skulletages om bord igen, var der en styrmand og en skibsassistent i båden, som blevsejlet hen under daviden. Der var ingen bølger i havnen. Styrmanden stod agterved bådens manøvrepult og skibsassistenten stod for. Anhugningsringene påwireløberen var allerede firet ned. Skibsassistenten huggede den forreste ring ani den forreste krog på båden og styrmanden bakkede lidt for at få fat i den andenring. Den forreste ring faldt ud af krogen, så skibsassistenten måtte hugge den anigen. Styrmanden huggede den agterste ring an og stoppede bådens motor.Styrmanden kiggede op til den skibsassistent, der stod vedbetjeningshåndtagene til daviden, og sagde at de var klar. Der var ca. 20 cmslæk på wiren, og de holdt derfor på anhuggerringene, indtil skibsassistenten veddaviden havde hevet wiren tight. Da wiren var tight stoppede han med at hive,indtil styrmanden igen gav en klarmelding.Båden blev derefter hevet ca. 2-3 meter op til en port i skibssiden, hvor det varmeningen at styrmanden og skibsassistenten skulle forlade båden.Skibsassistenten, der betjente daviden, kørte davidarmene 10-15 cm ind, såbåden kom ind til skibssiden. Både ophivningen på wireløberen og indkøringen afdaviden foregik helt jævnt uden ryk. Da skibsassistenten som den første skulleforlade båden, faldt den agterste del af båden pludselig ned, så den alene hang iden forreste krog. Den forreste krog blev kort efter revet ud af båden, som faldtned på vandet. De to ombordværende faldt også i vandet og båden sank hurtigt.Der blev kastet redningskranse ud til styrmanden og skibsassistenten. De havdeikke redningsveste på. To besætningsmedlemmer tog meget hurtigtredningsdragter på og sprang i vandet for at hjælpe deres kollegaer. De to, dervar faldet ned med båden, var begge forslåede, og skibsassistenten havdebrækket en arm.ÅrsagBåden blev efterfølgende hævet, og det blev konstateret, at den agterste krog varuden skader og fortsat fastgjort til båden. Der kunne heller ikke konstateres fejlpå wireløber eller anhuggerringe på daviden.På den agterste anhuggerring kunne ses et friskt mærke, som eventuelt kunnestamme fra spidsen af krogen. Opklaringsenheden efterprøvede friktionenmellem spidsen af krogen og anhuggerringen og fandt, at det var muligt atspidsen af krogen havde hvilet på anhuggerringen. Styrmanden havde ryggen til4

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002den agterste krog efter den var blevet hugget an, og han så derfor ikke på krogenefterfølgende.Sandsynligvis har anhuggerringen placeret sig på spidsen af krogen i forbindelsemed anhugningen og inden wiren har været hevet helt tight. Krogen har derefterbalanceret på anhuggerringen under ophivningen, indtil båden faldt ned.Ulykken kunne sandsynligvis have været undgået, hvis der havde været en formfor låse pal på krogene.Fordi andre besætningsmedlemmer hurtigt kom til assistance, fik det i detaktuelle tilfælde ikke konsekvenser, at de to i båden ikke havde redningsvestepå. Hvis de havde mistet bevidstheden kunne det have fået konsekvenser, og detskal indskærpes at redningsveste også bør anvendes i havn, når der arbejdesmed både.Krogen, der sad i båden.Anhuggerring på wireløberen.Lars G. Nielsen/15. februar 2002Skibsinspektør5

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Redegørelse fra OpklaringsenhedenFiskeskibet ALFA’s forlisFiskeskibet ALFA (HM 5) af Hanstholm, kaldesignal OYSE, på 63 brt., forlisteefter lækage den 9. juli 2001 i Nordsøen, ca. 90 sømil vest for Hanstholm.Besætningen på 4 mand blev reddet over i et andet fiskeskib.Der foreligger en forsikringsrapport af 12. juli fra fiskeskipperen. Den 18. juli blevafgivet søforklaring for retten i Thisted, hvor alene fiskeskipperen afgav forklaring.Endvidere foreligger der forklaringer afgivet af to af de øvrigebesætningsmedlemmer for Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn den 23.august.Det fremgår af forklaringerne bl.a., at ALFA afsejlede fra Grimsby om aftenen den5. juli for at fiske pighaj i Nordsøen.Sidst på dagen den 7. juli gik fiskeskipperen i maskinrummet for at smørestævnrøret og for at lænse lastrummet. Han konstaterede herved, at der var vandagter, under skrueakslen, og at der ved et lænserør var opstået et hul iklædningen på 20-25 mm, hvor igennem der stod en stråle af rent vand.Sammen med et andet besætningsmedlem fik fiskeskipperen tætnet lækagenved hjælp af et paunbræt, som blev sat i spænd. Herefter fortsatte ALFA fiskeriet.Fiskeskipperen var dog klar over, at det ville være nødvendigt at få kutteren påbedding.Under det fortsatte fiskeri kontrollerede besætningen løbende, om der kom vand iskibet, og man var opmærksom på vandstandsalarmen, som skulle give alarmved vand i lastrum eller i maskinrummet. Der blev ikke konstateret nogetunormalt.Under fiskeriet den 8. juli havde der været vind på 8 – 10 m/sek. med tilsvarendesø.Den 9. juli var vinden løjet lidt, og der stod en sø på ca. 1½ m. Sidst påformiddagen observerede et af besætningsmedlemmerne, at der stod vand overdørken i maskinrummet. Fiskeskipperen havde været i maskinrummet ca. ½ timeforinden for at lænse fra lastrummet, men havde ikke da konstateret nogetunormalt. Vandstandsalarmen havde ikke lydt.Vandet steg hurtigt i maskinrummet, og strømmen i skibet forsvandt, formentligfordi motorens svinghjul piskede vand op på strømtavlen. Fiskeskipperen kunnekonstatere, at der kom meget vand ind fra området, hvor han havde sat etpaunbræt i spænd. Paunbrættet sad der fortsat, men han kunne ikke komme nedtil det.6

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Da radioen var død, blev opsendt 2 nødraketter, som blev observeret af kutterenINGER LISE, som lå ca. 3 sømil fra ALFA. Besætningen hentederedningsdragterne i lukafet, hvor der nu også stod meget vand.INGER LISE var ved ALFA ca. 15 minutter senere, og INGER LISE’s fiskeskipperrekvirerede over radioen pumpeassistance fra land. 3 afbesætningsmedlemmerne, iført redningsdragter, blev med liner trukket over tilINGER LISE og bjærget om bord. Fiskeskipperen blev om bord i ALFA for atafvente pumpeassistancen.Ca. ½ time senere var maskinrummet helt fyldt af vand og lukafet var mere endhalvt fyldt. Fiskeskipperen blev derfor trukket over til INGER LISE og bjærget ombord. Kort efter, kl. ca. 14.30 ankom helikopteren med pumpen, men næstensamtidig sank ALFA.ÅrsagDet er Opklaringsenhedens opfattelse, at forliset skyldes den 2 dage forindenkonstaterede lækage i agterskibet, som øjensynlig pludselig er blevet større.Opklaringsenheden kan ikke med sikkerhed udtale sig om årsagen til lækagen,men den kan være opstået som følge af en lokal, galvanisk tæring. Denpludselige øgning af vandindstrømningen den 9. juli om formiddagen kan væresket som følge af, at det først observerede hul er blevet større på grund afpresset fra paunstøtten på et svagt skrogområde kombineret med kutterensbevægelser i søen.Det er Opklaringsenhedens vurdering, at ALFA straks burde være sejlet modhavn, da hullet i klædningen blev konstateret den 7. juli.Det fremgår endelig af fiskeskipperens forklaring, at han var den eneste om bordmed sønæringsbevis, samt at ingen af besætningen havde ”motorcertifikat”.ALFA er 20,5 m lang, er udstyret med en maskine på 243 kW og drev fiskeri i”nærfart”. Der skulle derfor om bord have været en person med duelighedsbevis imotorpasning, jf. § 9 i lov om skibes besætning.Niels Mogensen/15. december 2002Specialkonsulent7

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Redegørelse fra OpklaringsenhedenSkibsassistent fik benbrud i forbindelsemed lastning af ankerkædeDen 21. oktober 2001 lå MÆRSK TACKLER agterfortøjet i Pointe Noire og varved at laste ankerkæde fra land over hækken. Kæden blev trukket overagterdækket gennem ”guide pins” agter til en kædekasse i bagbord side. Enstyrmand og to skibsassistenter var på agterdækket. Skibsføreren var på broen,hvor han betjente spillet. Styrmanden havde kontakt til føreren over bærbar VHFradio.Kl. 13.00 var den første længde kæde lastet og den anden længde varblevet samlet med den første på agterdækket af besætningen. Styrmanden ogden ene skibsassistent gik ud til bagbord side af dækket, og den andenskibsassistent gik ud til styrbord side af dækket. Alle var i sikker afstand afkæden. Skibsføreren begyndte derefter at hive på ankerhåndteringsspillet.Uden at varsko begyndte skibsassistenten, der stod alene i styrbord side, atkrydse dækket. Da han passerede kæden, strammede kæden pludseligt op ogløftede sig kortvarigt, hvorved skibsassistenten faldt og fik kæden ned overbenet. Kæden løftede sig pga. øget modstand fra den ende af kæden, der lå iland.Skibsføreren stoppede straks indhivningen af kæden, og skibsassistenten havdeselv trukket sit ben fri, da de andre umiddelbart efter kom til assistance.Skibsassistenten havde fået flere brud på fod og ankel.Skibsassistenten havde ca. 10 års erfaring fra ankerhåndteringsskibe. Hankrydsede ikke dækket for at udføre en arbejdsopgave i den anden side af skibet.Skibsassistenten har forklaret, at han ikke forventede, at kæden ville løfte sig, nårder blev lastet fra land.10

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Rekonstruktion af situationen ved ulykken.Lars G. Nielsen/20. november 2001Skibsinspektør11

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Redegørelse fra OpklaringsenhedenKollision mellem dansk fiskeskib ogukendt lastskibDen 20. juli 2001 kl. 01.40 (dansk sommertid) meddelte fiskeskibet KINGSTON(5QDV) af Østerby til SOK, at det var kollideret med et større skib.Efter kontakt med kystudkiggen i Skagen kontaktede SOK den Cypernregistrerede bulkcarrier SEA MUSE på 20.815 BT. Skibet oplyste, at det var pårejse til spansk havn, men nægtede at have været involveret i nogen kollision.Søfartsstyrelsen anmodede de spanske myndigheder om at foretage et PSC synpå SEA MUSE med henblik på at søge klarlagt om skibet havde været i kollisionmed KINGSTON.SEA MUSE ankom til Santander den 24. juli, og af PSC rapporten af 25. julifremgår,at SEA MUSE var afgået fra St. Petersborg,at SEA MUSE den 20. juli kl. 01.00 (dansk sommertid) befandt sig i Kattegat påGPS positionen 57°28,0’ N 011°26,0’ Ø på kurs 318° med en fart af ca. 10,8knob,at SEA MUSE på kollisionstidspunktet befandt sig i pejling 138° og afstand 12,5sømil fra kollisionspositionen, samtat der på SEA MUSE’s skrog ikke blev konstateret skader eller skrammer ellerspor af blå malingsrester.Af skadesrapporten fra fiskeskipperen på KINGSTON fremgår,at KINGSTON lå og fiskede sammen med andre fiskeskibe,at KINGSTON førte reglementerede fiskelanterner,at der var god sigtbarhed,at radaren var indstillet på 1,5 sømils området,at KINGSTON kl. 01.25 havde sat trawlet og var begyndt at trawle på kurs 170°med en fart af 2,5 knob,at fiskeskipperen herefter gik på dækket for at ordne noget,at KINGSTON kort efter pludseligt blev ramt af et større skib, som kom på en NVligkurs,at fiskeskipperen straks gik i styrehuset for at underrette de andre fiskeskibe omkollisionen og anmode om assistance, hvis der blev behov herfor,at fiskeskipperens og bedstemandens undersøgelser viste, at KINGSTON ikkehavde fået lækage men ovenvands skader, og at toppen af masten var knækketaf,at KINGSTON fortsatte fiskeriet,12

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002at fiskeskipperen underrettede SOK om kollisionen kl. 01.50, ca. 10 minutter efterkollisionen,at fiskeskipperen havde observeret, at det pågældende skib var sortmalet, og atdet tilsyneladende stoppede kortvarigt efter kollisionen,at flere af de andre kuttere i området også observerede, at skibet stoppede, samtat fiskeskipperen på TINA MARLENE på radaren havde plottet det andet skibskurs og fart.På vedlagte kortudsnit har Opklaringsenheden indsat KINGSTON’s position kl.01.40 samt SEA MUSE’s sejlads fra kl. 01.00, som den fremgår af oplysningernefra PSC rapporten fra Santander.Som det fremgår af kortudsnittet, er der ca. 10,5 sømils imellem de to skibespositioner kl. 01.40, hvilket svarer til 1 times sejlads for SEA MUSE.Opklaringsenheden kan ikke afvise, at der kan være sket en fejl izonetidsangivelsen i SEA MUSE.Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at skibet, som kolliderede medKINGSTON, havde vigepligt overfor KINGSTON, jf. regel 18, (a), (iii), i deinternationale søvejsregler. Opklaringsenheden kan ikke udtale sig om årsagentil, at det andet skib ikke opfyldte sin vigepligt.Det er endvidere Opklaringsenhedens opfattelse, at der i KINGSTON ikke harværet holdt behørigt udkig, fordi KINGSTON’s fiskeskipper på tidspunktet forkollisionen havde forladt styrehuset, som dermed var ubemandet, fordi radarenikke forinden havde været benyttet for fjernafsøgning, og fordi man fraKINGSTON ikke havde observeret det andet skib visuelt før kollisionen.13

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Niels Mogensen/11. januar 2002Specialkonsulent14

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Søulykkesrapporter udsendt i 1. kvartal 2002Søulykkesrapporterne kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmesidewww.sofartsstyrelsen.dk under Opklaringsenheden.KARIN – Arbejdsulykke – Udsendt 11. januar 2002INGEBORG – Forlis – Udsendt 12. januar 2002LONE LANGAA – Arbejdsulykke – Udsendt 14. januar 2002RAINBOW – Maskinrumsbrand og forlis – Udsendt 16. januar 2002TØNNE og PALMEN – Kollision – Udsendt 21. januar 2002KRISTA LYNG – Forlis – Udsendt 22. januar 2002PERNILLE KIM og HEIDI-MALENE – Arbejdsulykke – Udsendt 26. februar 2002Speedbåd og skydepram – Kollision – Udsendt 28. februar 2002GITTE DORTHE – Forlis – Udsendt 5. marts 2002Windsurferulykke i Nivå-bugten – Udsendt 8. marts 200215

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Statistiksager 1. kvartal 2002Skibstype Hændelse Kort beskrivelse af ulykkenRo-RoPassagerskibRo-RoPassagerskibTrad.StykgodsskibKontaktskadeKontaktskadeGrundstødningContainerskib ArbejdsulykkeRo-RoPassagerskibFiskefartøj,brt/BT >= 20Trad.StykgodsskibGrundstødningGrundstødningNear missVed anløb af havn kom færgen på grund afhård kuling til at ligge i en vinkel på ca. 45grader med forenden ud fra kajen, da denskulle bakke ind i sakselejet. Da agterendenbumpede mod bunden af lejet ramteslandrampen, der lavede et hul isideklædningen ved siden af agterporten istyrbord side.Under afgang i hård vind blev skibet pressetind mod kajen. Der opstod mindre skader påkajen og ubetydelige skader på skibet. Derblev anvendt slæbebåd under manøvren.Skibet blev sat mod styrbord af strømmen. Enkraftig regnbyge reducerede sigtbarhedenbetydeligt og udviskede radarbilledet. Denvagthavende reducerede ikke farten, og skibetramte et skær om styrbord. Skibet kom selvflot og sejlede til havn.Ved indhivning af wire fra slæbebåd brastforfanget, der var taget til kapstan på bakken.Det tommetykke tov ramte en matros påmunden, hvorved flere tænder blev slået ud.Under omsvajning udfor havnen blev færgensat af kraftig kuling og hård strøm, så dengrundstødte. Efter færgen var bragt flot vedhjælp af 2 slæbebåde, blev tankene pejlet ogmanøvregrejet blev kontrolleret. Efter ankomsttil havn blev der foretaget dykkerundersøgelse,som ikke viste nogen skader.Ca. en halv time efter afgang gik skibet pågrund. Skipperen var på broen. Ifølgeskipperen, havde han døset lidt, da skibet gikpå grund. Muligvis var der fejl vedselvstyreren. Lukafet blev vandfyldt, menskibet kunne selv sejle tilbage til havn.Skibet sejlede mellem to svenske fiskeskibe,der partrawlede. Ifølge fiskerne kom dermindre skader på trawlet. Ifølge styrmandenpå skibet, ændrede fiskeskibene kurs fleregange, mens de lå foran skibet. Han havdeikke mulighed for at passere i større afstand,fordi skibet havde en kyst på den ene side ogmodgående skibe på den anden side.16

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Skibstype Hændelse Kort beskrivelse af ulykkenFiskefartøj,brt/BT < 20Trad.StykgodsskibFiskefartøj,brt/BT < 20Fiskefartøj,brt/BT >= 20Trad.StykgodsskibRo-RoPassagerskibKollisionGrundstødningGrundstødningKollisionGrundstødningGrundstødningDen vagthavende på fiskeskibet, der var påvej til fiskepladsen observerede ikke etudenlandsk fiskeskib, der var beskæftiget medtrawlfiskeri. Ifølge den vagthavende, så hanikke det udenlandske fiskeskib pga. en lavtstående sol, der blændede.Under losning i en storm til et havbrug, blevskibet ført på grund, da det skulle afgå frahavbruget, fordi vinden tiltog yderligere. Skibetfik lækager i forskibet, men kunne dog gå ihavn for egen kraft.Under rejefiskeri mellem revlerne grundstødtefiskeskibet på 3. revle. De kom flot ved atkrænge skibet, men grundstødte på 2.revle.Overløbende søer vandfyldte kutteren. De 2besætningsmedlemmer kom over i enredningsbåd. Kutteren blev senere bjærget,men var meget skadet på grund af vandfyldtmotorrum. Fiskeskipperen havde siddet istolen og talt i VHF med en kollega, dagrundstødningen skete.Vagthavende på fiskeskibet havde observeretet udenlandsk skib på ca. 12 sømils afstandog fulgte det hele tiden på radar og optisk.Den vagthavende forsøgte at få radiokontaktog afgav flere gange lydsignaler. Da afstandenvar blevet kort slog den vagthavende bak ogdrejede styrbord over, men skibet ramtefiskeskibet i styrbord side. Fiskeskibet fikmindre skader, men kunne dog fortsættefiskeriet. Den vagthavende på fiskeskibetobserverede ikke nogen i det andet skibsstyrehus.Skibet skulle skifte ankerplads for at søge læ.I forbindelse med ny ankring blev der bakketkraftigt, hvorved motoren stoppede på grundaf overspeed. Skibet blev ført på grund afvinden. Ved stigende vande og efterudtømning af ballastvand flød skibet igen 13timer senere. Der var ingen synlige skader påskibet, som blev dykkerundersøgt.Ved anløb af havn blæste det en hård kuling.På et kritisk tidspunkt, da skibet inde i havnenvar ved at anduve en forbindelseskanal,øgedes vindstyrken en overgang til stærkstorm. En ekstra slæbebåd blev rekvireret,men det hindrede ikke skibet i at drivesidelæns med ca. 1 knob, hvorved skibetgrundstødte. En dykkerundersøgelse viste, atder ikke var alvorlige skader på skibet.17

REDEGØRELSER fra Opklaringsenheden 1 / 2002Skibstype Hændelse Kort beskrivelse af ulykkenFiskefartøj,brt/BT >= 20Trad.StykgodsskibFiskefartøj,brt/BT >= 20Ro-RoPassagerskibFiskefartøj,brt/BT >= 20ArbejdsulykkeGrundstødningAndetGrundstødningLækage /vandfyldningUnder udsætning af redskaber stod etbesætningsmedlem på forkert side af enudgående tamp. Fiskeskipperen havdeforinden spurgt, om alle var klar til udsætning.Besætningsmedlemmet blev ramt af tampenog trukket over bord. Den overbordfaldne blevtrukket under vand og hang fast i redskaberne,men det lykkedes ham at gøre sig selv fri.Fiskeskipperen og de øvrige besætningsmedlemmerbjærgede ham om bord. Hanhavde pådraget sig slag og knubs.Føreren havde vagt på broen. Skibet sejlede ifyrlinien, da en svær regnbyge reduceredesigten til under 200 m og slørede radarbilledet.Skibet sejlede for langt mod land og grundstødtemed lav fart. Skibet blev bragt flot vedbugserassistance. Skibet fik ingen skader.Fiskeskibet var om aftenen i færd med attrawle. Fiskeskibet førte fiske lys og dækslysetvar tændt. Skipperen så et skib nærme sig påfiskeskibets styrbord bov. Skibet kom hurtigtnærmere og pejlingen ændrede sig ikke.Skipperen kaldte folkene op fra lasten. Hankaldte skibet på VHF kanal 16, og lyste påskibet med en projektør. Først da drejedeskibet bagbord over og passerede fiskeskibetagten om i kun ca. 1 meters afstand. Wirernetil trawlet blev klippet. Skibet, der varudenlandsk, stoppede og indrømmede, at deikke havde set fiskeskibet før til sidst.Kort efter afsejling fra havn kom der alarm forhøj smøreolietemperatur. Hovedmotoren gikautomatisk ned i omdrejninger og skruenkoblede ud. Skibet befandt sig i en gravetrende og drev ind på den nordlige side.Skibet blev bragt flot med slæbebåd. Der varingen person- eller miljøskade og ingenvæsentlig skade på skib.Under sejlads fra fiskeplads opstodvandindtrængning til maskinrummet. Fartøjetanmodede om assistance, og et redningsfartøjfra en redningsstationen i Thyborøn ogfiskeriinspektionsskibet VESTKYSTEN gik tilassistance med lænsepumper. Fartøjet blevbugseret til havn af VESTKYSTEN. Årsag tilvandindtrængningen var manglendefedtsmøring ved stævnrøret, defekt automatisklænsepumpe og afløserskipperens mangledekendskab til skibets øvrige lænsepumper.18

SøfartsstyrelsenVermundsgade 38 CPostboks 26052100 København ØISSN 1399-2708(trykt udgave)1399-2716(elektronisk udgave)Telefon 39 17 44 00Telefax 39 17 44 01E-post sfs@dma.dkApril 2001Publikationen kan også findespå www.sofartsstyrelsen.dk