Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu - Zoologisk Museum

Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nuCARSTEN RAHBEK, KASPER THORUP OG JESPER JOHANNES MADSENSjaggeren, der hopper rundt i haven og spiser afvinterens udbud af rådne æbler, er ankommet fraNorge eller Sverige. Samtidig er havens yngleparaf Solsorte forsvundet. Måske huserer de nuet andet sted i kvarteret, eller måske tilbringer devinteren i England. De sæsonmæssige omvæltningeri den danske fuglefauna er enorme. Foråretsog sommerens myriader af sangfugle trækker omefteråret til sydligere himmelstrøg, mange af demtil vinterresidenser i tropisk Afrika. Hundredtusindvisaf spurvefugle, rovfugle, ænder, gæs ogvadefugle passerer hen over Danmark i træksæsonerne.Nogle af dem yngler i Danmark, andre erher kun som vintergæster, men langt størstedelenpasserer bare igennem landet. Kun en lille andelaf de danske arter forbliver hele deres liv inden forDanmarks grænser (Bønløkke et al. i trykken).Fænomenet med de vandrende fugle er globalt.Fugletrækket er et af naturens vidundere. De årligevandringer af millioner af fugle verden overhar bjergtaget mennesket i århundreder og sat sinespor i civilisationer gennem historien. Omkring200 arter, der yngler i den vestpalæarktiske region(som Danmark er en lille del af), trækker hvert åri et anslået antal på mellem 3 og 5 mia. individertil Afrika – og tilbage igen (Moreau 1972, Curry-Lindahl 1981). Halvdelen af verdens ca 10000fuglearter foretager vandringer, som formentliginvolverer i størrelsesordenen 50 mia. individer(Berthold 2001).Ved et øjebliks betragtning kan det synes somet stort globalt kaos af omkringflyvende fugle,men vandringerne giver både biologisk meningog er yderst strukturerede. De voksne sangfugle– og de fleste af ungerne, som har overlevet detførste års strabadser – vender tilbage mere ellermindre til udgangspunktet, oftest med en ufatteligpræcision. Fugles orienteringsevner er legendariske.Uerfarne unger af Høgesangere kan på egenhånd finde fra deres opvækststed i Nordøsteuropagennem ukendte egne over to kontinenter til et relativtsnævert overvintringsområde i det sydøstligeAfrika (Thorup & Rabøl 2001). Der er masser afeksempler på, at den sangfugl, som en varm forårsdagsidder i toppen af en busk og synger, nyligt ankommetfra vinterkvarteret syd for Sahara, er densamme som året før. Det samme gør sig gældendepå overvintringspladserne – fuglene vender ogsåDansk Orn. Foren. Tidsskr. 100 (2006): 242-253her ofte tilbage til den samme lille plet i f.eks. envestafrikansk skov. Den tilsyneladende homogenevinterbestand af Grønirisker i Danmark er i virkelighedensammensat med primært norske ynglefuglei den vestlige del af landet og svenske i denøstlige (Bønløkke et al. i trykken).Fuglenes evne til at orientere sig og finde vejer sagnomspunden – og veldokumenteret. Al denviden udspringer af den simple, men geniale idéat sætte en metalring med et unikt nummer og enafsenderadresse på benet af en fugl. Det har mannu gjort i over hundrede år, og millioner af fugle erblevet mærket verden over. I dag ringmærkes derca 4 mio. fugle om året alene i Europa, og det hargivet resultater. Det er ikke uden grund, at ringmærkningbetegnes som den mest vidensgivendemetode i ornitologien. Vi ved faktisk uendelig megetmere om adfærd og biologi hos fugle end hosnogen anden dyregruppe, og en stor del af denneviden er tilvejebragt gennem ringmærkning.At ringmærkningen har haft en central rolle iformningen af dansk ornitologi og fagligheden iDansk Ornitologisk Forenings arbejde, er et faktum(Preuss 1981; se også kapitlet side 165). Ogringmærkningen spiller stadigvæk en stor rolle,når der skal reelle fakta på bordet. At kunne identificere,følge og genkende et individ giver ensikkerhed i oplysningerne, der er lige så relevanti dagens moderne naturforvaltning som den var idet tidlige 1900-tals udforskning af fugletrækket(Salomonsen 1953). I dag giver teknikker som radiomærkning,satellitmærkning og isotopanalysenye muligheder, men de har ikke afløst ringmærkningen– metoderne supplerer hinanden. Metalringmærkningener lige så vigtig og givende som iforrige århundrede.Ringmærkningen– en dansk opfindelseAt den moderne ringmærkning er en dansk opfindelsegjort af skolelærer Hans Christian CorneliusMortensen fra Viborg, ved formentlig alle danskefuglekiggere. Mortensens indsats og historie er alleredevelbeskrevet (Helms 1921, Oldendow 1976,Rosendahl 1974, Erritzøe 1999, Preuss 2001), bl.a.i det særnummer af DOFT, som blev udgivet i 1999i forbindelse med ringmærkningens 100-års jubilæum(Jakobsen 1999). Heri beskrives i særskilte

244 100-års festskrift1970, Rasmussen 1999; Tabel 1). En imponerendeindsats i betragtning af, at arbejdet blev udført iprivat regi og med private midler.Efter Mortensens død i 1921 og indtil 1931 blevhans aktiviteter videreført af en af hans hjælpere,Holger Pedersen (senere Holger Munk), der i denneperiode mærkede ca 15000 fugle; heraf en delpå Færøerne.I 1928 påbegyndte man også at mærke medringe bærende Zoologisk Museums adresse. Ringmærkningenblev sat i værk i 1928 af Naturfredningsrådetpå det naturvidenskabelige reservatTipperne i Ringkøbing Fjord. Naturfredningsrådetadministrerede selv mærkningerne og genmeldingernefrem til 1959.Fra 1931 begyndte Zoologisk Museum (ZM)også selv at ringmærke, og efter en beskeden startkom man op på et aktivitetsniveau som DOC i slutningenaf 1930erne. Arbejdet på ZM blev ledet afR. Hørring frem til dennes død i 1943. Hørringsbortfald gav ZM et problem, idet den naturlige arvtager,Finn Salomonsen, ikke umiddelbart kunneovertage stillingen, da han opholdt sig i Sverigepga. jødeforfølgelserne i Danmark. Mens andreopgaver kunne udskydes, fandt museet det tvingendenødvendigt at skaffe en midlertidig ansvarligfor ringmærkningen, hvorfor Valentin Jensenog Holger Poulsen blev ansat som vikarer. Ved krigensafslutning kom Finn Salomonsen tilbage tilKøbenhavn, hvorefter amanuensisstillingen somringmærkningscentralens leder blev besat af HansJohansen.Efter krigen blomstrede ringmærkningen opigen. Aktivitetsniveauet var faldet markant hosDOC, mens Vildbiologisk Station på Kalø blev enny aktør, da den i 1950 begyndte at mærke primærtjagtbare arter med egne ringe under ledelse afKnud Paludan, senere efterfulgt af Jørgen Fog ogIb Clausager. I begyndelsen af 1950erne begyndteZMs ornitologiske konservator, Erik Petersen, derogså arbejdede med ringmærkning, at undervise påDOFs feltornitologiske lejre. Herved påbegyndteset langvarigt og tæt samarbejde mellem DOF ogZM omkring motiveringen for og uddannelsen afnye ringmærkere (Preuss 1981). Således fik FeltornithologiskUdvalg i 1954 under kyndig vejledningaf Erik Petersen etableret en mindre Helgolandsrusepå Koefoed Skoles grund på Amager.I samme periode kom rigmanden Poul Tholstrup,der havde været en ivrig jæger, i kontaktmed Nikolaj Mardal Jensen, der på det tidspunktvar dyrepasser i Zoologisk Have. Denne kontaktudviklede sig til et nært samarbejde gennem defølgende næsten 40 år, hvor Tholstrup finansieredeMardals ringmærkning på det militære område påAmager. Her blev der fanget betydelige mængderaf vadefugle og rørskovsfugle, og i 1953 blevder etableret en andefælde på Tholstrups tidligerejagtterræn ved Elverdammen. Senere blev der indretteten andefælde på det inddæmmede areal påAmager og siden også i Nakskov Indrefjord, hvorTholstrup havde købt en mindre ejendom til formålet.Personlig ringmærkede Tholstrup megetfå fugle, hvorimod Mardal nåede at ringmærkeover 300000. Senere finansierede Tholstrup denaf Svend Christoffersen ('Stoffer') udførte ringmærkningpå Sydamager, og desuden støttede hanZoologisk Museums indkøb af ringe.I 1962 blev N.O. Preuss leder af ringmærkningsaktiviteternepå ZM. I de følgende år steg antalletaf ringmærkere og af mærkede fugle i takt med, atfangstmetoderne ændrede sig – tidligere var derprimært udført ungemærkninger, nu kom Helgolandsruserog andekøjer i brug, og man begyndteat fange rastende småfugle i spejlnet.I 1968 overgik ansvaret for ledelsen af DOCfra Skovgaard til Sigurd Rosendahl, som fortsatteDOCs arbejde med ringmærkning frem til 1975.Med Rosendahl kom ny energi til, og mærkningsaktiviteternesteg ganske betydeligt. I alt mærkedeDOC noget over 50000 fugle under Rosendahlsledelse.Spejlnet og moderne tiderAnvendelsen af spejlnet fik karakteren af ringmærkningsaktiviteternetil at ændre sig. Rundt omkringi landet påbegyndte man systematiske mærkningeraf de trækkende småfugle forår og efterår.Initiativet kom i høj grad fra DOFs medlemmer,og udviklingen faldt sammen med fremkomstenaf en ny generation af feltorienterede fuglekiggere(se kapitlet side 100). At mange af ZMs frivilligeringmærkere også var eller blev aktive DOF-medlemmer,styrkede de i forvejen eksisterende båndmellem Zoologisk Museum og DOF. Intensiv småfuglemærkningblev påbegyndt ved Blåvandshuk i1963, på Hesselø i 1964 og på Christiansø i 1965(se kapitlet side 215).Formålet med mærkningerne var selvklart atfå genmeldinger til at belyse fuglenes trækvejeog yngle- og overvintringsområder, men også atfå en bedre indsigt i forekomsten af sjældne oghalvsjældne fugle i tid og rum. Sådanne fund kanbruges til at belyse mange problemstillinger (Rabøl1999, Thorup 2004a, Thorup & Rahbek 2006)– hvis en sjælden arts optræden f.eks. skyldes fejlorientering,siger forekomstmønstret noget omdet bagvedliggende orienteringssystem. I denne

Ringmærkningen i Danmark 245Fremkomsten af spejlnettet – også kaldet mistnet – i 1960erne revolutionerede ringmærkningen, og nu fanges derhvert år titusinder af fugle i spejlnet til ringmærkning. Foto: Peter Lyngs.opblomstringsperiode af feltbaserede aktiviteterpåbegyndte Jørgen Rabøl sin forskning af fuglenesorientering, og i dag er området taget op af enny generation af danske forskere, så dansk trækfugleforskningstår centralt i den internationaleforskning på området (Mouritzen 1998, Thorup etal. 2000). Flere af de tanker og ideer, som JørgenRabøl udviklede på baggrund af sit pionerarbejde,har efter en trængselsperiode i 1980erne fået enrenæssance i den nyeste trækfugleforskning (Mouritzen1998, Thorup et al. 2000, Thorup & Rabøl2001, Thorup 2004a).I 1976 systematiserede Rabøl småfuglefangstenpå Christiansø Fuglestation (Rabøl 1999), ogfrem til det sluttede i 1997 var det resulterenderingmærkningsprogram enestående i verden (seLausten & Lyngs 2004 for en totaloversigt). Menselv om Danmark tilsyneladende var for fattigt ogvisionsløst til at køre dette langsigtede program,kaster de indhentede data stadig resultater af sig(Rabøl & Rahbek 2002, Tøttrup et al. 2006 ogi trykken). Bl.a. har data fra Christiansø vist, atmange trækfuglebestande trives udmærket, menat fuglenes ankomst- og afrejsetidspunkt (fænologien)er under forandring givetvis pga. klimaforandringer.Spejlnettene, fuglestationerne og det stadigt stigendeantal af yderst aktive ringmærkere skabtei slutningen af 1960erne og gennem 1970erne eneksplosiv vækst i antallet af mærkede fugle (Fig.1). Samtidig fik N.O. Preuss moderniseret ZMcentralensarbejde, så den fremstod som en af demest moderne i Europa. Bl.a. forudså Preuss tidligtbetydningen af de nye teknologier og fik computeriseretgenmeldingerne. ZMs aflæsnings- oggenmeldingsdata vedrørende svaner blev alleredeomkring 1970 lagret på hulkort, så de (fra 1974)kunne indlæses i og håndteres af Risøs store regnemaskinevha. specialprogrammer udviklet af ErikHansen (en af museets ringmærkere). Compute-

246 100-års festskriftriseringen på ZM blev hjulpet på vej af, at manallerede i 1965 begyndte at kode genmeldingernepå en standardiseret måde, og med støtte fra EFmidlerpåbegyndtes sidst i 1970erne en elektroniskindtastning af alle de historiske genmeldinger(udført som akkordarbejde uden for museet). Detarbejde blev afsluttet i 1983, hvor det samtidig varblevet rutine at indtaste nye genmeldninger i databaser.Preuss' virke med at modernisere administrationenaf ringmærkningsdata begrænser sig ikke tildanske forhold. I 1963 var han med til at grundlæggeEURING på et møde i Paris. Denne sammenslutningaf europæiske ringmærkningscentralerhar fået kodningen af genfundsdata standardiseret,så data fra forskellige lande kan samkøres. Idag vedligeholder EURING også en central databasemed hele det europæiske genfundsmateriale.Ringmærkningen har været foregangsområde mht.computerisering, håndtering og samkøring af storebiologiske datamængder.Ringmærkningenbliver et statsanliggendeMens Preuss fik moderniseret Ringmærkningscentralenpå ZM, dukkede der en ny privat central op iDanmark. Det var Odense Ringmærkestation, somblev etableret i 1964 af J. Larsen og T. Simonsen. Iperioden frem til 1967 blev der mærket ca 16000fugle med Odense-ringe, resulterende i ca 500genmeldinger (Tabel 1). Således var der i midten af1960erne hele fire ringmærkningscentraler i Danmark,to private (DOC ved Skovgaard og Odenseved Larsen og Simonsen) og to offentlige (ZoologiskMuseum og Vildtbiologisk Station, Kalø). Detvar naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor bleval privat ringmærkning i Danmark forbudt medvedtagelsen af en ny jagtlov i 1967. Mens Odensehurtig fik omlagt aktiviteten og begyndte at brugeZM-ringe, ønskede DOC at fortsætte med egneringe, og i anerkendelse af Skovgaards livslangeindsats for dansk ringmærkning fik han en dispensationpå anbefaling fra ZM og VildtbiologiskStation. Dispensationen bortfaldt ved Skovgaardsdød i 1972, og selv om Rosendahl forsøgte at få lovtil at fortsætte, blev han og DOC efter nogen tidstovtrækkeri henvist til at bruge ZM-ringe. Samarbejdetkom dog aldrig til at fungere, og efter ombudsmandensbehandling af sagen blev DOCs tilladelseendegyldigt inddraget i 1977 (Rasmussen1999). Herefter var ZM og Vildtbiologisk Stationpå Kalø eneste aktører på den danske ringmærkningsscene.I slutningen af 1980erne og starten af 1990erneNiels Otto Preuss, der var chef for ringmærkningscentralenpå Zoologisk Museum 1962-1995, deltog selv iflere store ringmærkningsprojekter. Foto: Geert Brovad.begyndte kritiske røster at sætte spørgsmålstegnved værdien af de mange ringmærkninger, isærden del, der blev udført af de frivillige ringmærkere.En årsag var utvivlsomt, at mens aktivitetsniveauetsteg og mængden af data voksede, udebleven tilsvarende vækst i mængden af resultater. Ihvert fald var den svær at få øje på for kritikerne,og det stigende aktivitetsniveau og de øgedekrav til administrationen var da heller ikke blevetmodsvaret af øgede mandskabsressourcer. I stedeter landets universiteter og dermed ZM (der hørerunder Københavns Universitet) blevet ramt af denene nedskæring efter den anden siden starten af1980erne, og det har også betydet en reduktion iantallet af stillinger på Ringmærkningscentralen.Ringmærkningens fremtid og brugenaf frivillige ringmærkere i dyb kriseEfter 33 års arbejde på ZM blev Preuss pensionereti 1995. I den forbindelse, og givet de økonomiske

Ringmærkningen i Danmark 247H.C.C Mortensen, ViborgDansk Ornithologisk Central(Skovgaard)2.0001.7501.5001.2501.0007505002500100.00090.00080.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000Vildtbiologisk Station, KaløZoologisk Museum, inkl. Naturfredningsrådet50.000600.00040.00030.00020.00010.000500.000400.000300.000200.000100.000001898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-20041898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-20041898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-20041898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-2004H. Pedersen, Frederikssund(Roskildefjordens Ringmærkningsstation)Odense Ringmærkestatio n10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000010.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.00001898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-20041898-19001901-19051906-19101911-19151916-19201921-19251926-19301931-19351936-19401941-19451946-19501951-19551956-19601961-19651966-19701971-19751976-19801981-19851986-19901991-19951996-20002001-2004Fig. 1. Den tidsmæssige fordeling i antallet af mærkninger af danske fugle (grå søjler) og genfund (sorte søjler) ifem-års intervaller for seks ringmærkningscentraler.trængsler, overvejede museet ikke at genbesættestillingen. Det ville have betydet en de facto nedlæggelseaf Ringmærkningscentralen og et ophøraf næsten 100 års brug af frivillige ringmærkerei Danmark. Kalø havde i de mellemliggende årneddroslet aktiviteterne, og de brugte kun egnefolk og udførte kun ringmærkning i forbindelsemed specifikke, kortvarige udredningsprojekterfor staten.I 1995 stod den brede ringmærkning i Danmarkderfor i fare for at afgå ved døden. På foranledningaf professor Jon Fjeldså på ZM tog museet dog endyb indånding og besluttede sig for ikke at tageet så drastisk skridt. Man ansatte Carsten Rahbeksom konstitueret leder af Ringmærkningscentralenpå halv tid og for et halvt år, med den klare opgaveat holde tingene i gang og udfærdige en udredningtil museet om den potentielle forskningsmæssigefremtidsværdi i at opretholde en bredt sigtenderingmærkningscentral på museet. Sideløbendehermed foregik der en lignende udredning og diskussionaf ringmærkningens fremtid i Mærkningsudvalgetnedsat af Vildtforvaltningsrådet. Årsagenvar en længere tids kritik af ringmærkningen, isærdet der kaldtes den "tilfældige ringmærkning" udførtaf frivillige (se f.eks. Meltofte & Jensen 1987vedr. DOFs holdning til kritikken). Denne kritikkulminerede i midten af 1990erne.Den interne udredning fra Rahbek i 1995 fikmuseet til at anlægge et mere positivt syn på ringmærkningen,idet man accepterede, at den stadigvækhavde meget at bidrage med. Men det stodklart, at der skulle tilvejebringes ekstra ressourcerudefra – museets økonomi kunne ganske simpeltikke følge med centralens stigende omkostningertil administration af en datamængde omfattende3,1 mio. mærkede fugle og 600000 genmeldinger(inklusive aflæsninger), samt en stab på 180frivillige ringmærkere. Museet meddelte Mærkningsudvalget,at man gerne ville fortsætte med atbidrage med midler i samme størrelsesorden somhidtil (altså ingen nedskæringer), men kun hvisandre bidrog til den nødvendige opgradering afRingmærkningscentralens ressourcer.

Ringmærkningen i Danmark 249Trækforskeren Jørgen Rabøl har i en menneskealderværet inspirator og aktiv deltager i brugen af ringmærkningtil overvågning af de trækkende fuglebestande bl.a.på Christiansø. Foto: Jørn Skeldahl.Ringmærkningenbragt ind i det 21. århundredeDen 1. februar 1998 blev Carsten Rahbek ansat somlektor i ornitologi med 50 procent forskningspligtog 50 procent administrations- og kurateringspligt(herunder ledelse af Ringmærkningscentralen).Kort forinden var Henning Noer tiltrådt som lederaf DMU-Kalø, og han fik hurtigt etableret et nærtog positivt samarbejde med Ringmærkningcentralenpå ZM omkring ringmærkningen. Et resultataf samarbejdet var, at Kaløs ringe blev udfaset,så DMUs metalringmærkning fra 1. januar 1999skulle udføres med ZM-ringe, mens ZM skulle varetagedet praktiske arbejde med genmeldingerne.DMU har stadigvæk sin egen ringmærkningslicensfra SNS og har den fulde beslutningsret vedrørendebrugen af ringene. Samarbejdet er forløbet udengnidninger, og der har heller ikke været problemermed at få fornyet de treårige aftaler med SNS.En af årsagerne til den hurtige og positive 'klimaforandring'var givetvis, at ZM fik formulereten langsigtet strategiplan for både administrationenaf og formål med ringmærkningsaktiviteterne,der uden at gå på kompromis med museets ønskeri videst mulige udstrækning forholdt sig til denkritik, som den brede ringmærkning havde affødt(Rahbek & Madsen 1998). De nye tider mednye regler for fangst og mærkning af fugle fiken blandet modtagelse blandt museets ringmærkere,og enkelte grupperinger havde svært ved atforstå de begrænsninger, der blev lagt på den frivilligeringmærkers aktivitet. At forandringerneskabte usikkerhed hos nogle, var åbenbart, mengenerelt var der dog en bred opbakning til, elleri hvert fald forståelse for, at det ikke kunne fortsættesom hidtil. Og da de første dønninger havdelagt sig, var antallet af frivillige ringmærkere påsamme niveau som før, om end der havde væreten vis udskiftning. I DOFTs jubilæumsnummerfor 100-året for 'opfindelsen' af ringmærkningensom videnskabelig metode har Carsten Rahbekog Jesper Johannes Madsen i detaljer beskrevetden 'nye ringmærkningscentral' samt givet en statusfor ringmærkningsaktiviteterne (Rahbek &Madsen 1999).I sommeren 2005 forlod Rahbek stillingen somleder af ringmærkningscentralen i forbindelse medoprettelse af et professorat i makroøkologi på naboinstituttettil ZM, Biologisk Institut. Som hansafløser er Kasper Thorup foreløbig ansat for treår.Nye tider – bedre tiderMuseets hovedformål med ringmærkningen blevi sidste halvdel af 1990erne formuleret derhen, atden skulle bidrage til en udbygning og vedligeholdelseaf den del af museets faunistiske 'vidensbank',som udgøres af ringmærknings- og genmeldingsdata.Dette skulle ske gennem projektetBaggrundsmærkning, der har fokus på ringmærkningaf danske ynglefugle og på arter, hvor den eksisterendeviden er ringe. Formålet var endvidereat tilvejebringe en basal viden om alle de danskefuglearters grundlæggende biologiske og faunistiskeforhold, inkl. f.eks. ungespredning, træk- ogflytningsfænologi, rastelokaliteter, overvintringsområderog 'trofasthed' over for yngleområdet.ZMs ringmærkningscentral arbejder i dag efterdenne strategi, om end med løbende finjusteringer(se afsnittet "Moderne anvendelser af ringmærkningen").En anden årsag til, at ringmærkningen med brugaf frivillige ringmærkere kom ud af den hårde kritikuden større skrammer og faktisk mødte påskønnelse,var at det i stor udstrækning lykkedes at få gen-

250 100-års festskriftnemanalyseret de store datamængder, der for vissearter havde hobet sig op (Meltofte 1993, Hansen1999, Andersen 2000, Main 2000, Heldbjerg 2001,Kampp & Preuss 2005). Hertil kom bearbejdningenaf hele det grønlandske materiale (Lyngs 2003) ogudgivelsen af det danske ringmærkningsatlas (Bønlykkeet al. i trykken). Med Rahbek som leder afringmærkningscentralen begyndte museet igen at fåspeciale- og ph.d.-studerende, som arbejdede medringmærkningsdata (f.eks. Heldbjerg 1999, Thorup2004b, Tøttrup 2004), og bistod DMU-Kalø medlignende projekter (Kahlert 2001). Ligeledes kommuseet hurtigt med i store nationale og internationaleforskningsprojekter omkring trækfugle, såledeset stort, tværfagligt forskningsprojekt om forekomstog spredning af Salmonella og Campylobacterblandt vilde fugle og danske husdyrbesætninger(Skov et al. 2003). I et forskningssamarbejde mellemden tyske gæsteforsker Bruno Walther og Rahbeklykkedes det også at få et stort EU-finansieretprojekt til museet om kortlægning af forekomsten afpalæarktiske trækfugle i de afrikanske vinterkvarterer,bl.a. baseret på hele det eksisterende europæiskegenfundsmateriale (Walther & Rahbek 2002; seogså Walther et al. 2004, Schäffer i trykken, Wisz itrykken). Mange danske fuglekiggere har bidragetmed data til disse undersøgelser. Endelig var ZoologiskMuseum med i et af European Science Foundation'shidtil største forskningsprojekter, "Optimalityin Bird Migration" (2000-2005), med bl.a. Rahbeki styringskomiteen, og med flere danske delprojekterog en international konference på DMU-Kalø iefteråret 2004 (Tøttrup et al. i trykken).Ringmærkningscentralenpå Zoologisk Museum i dagZoologisk Museums ringmærkningsdatabase hari perioden 1999 til 2005 haft en årlig tilgang på60-70000 mærkede fugle, heraf langt hovedpartenfra Danmark, men også lidt fra Færøerne og Grønland.Langt hovedparten af de danske ringmærkningsdata,inklusive data fra de tidligere centraler,ligger på kartotekskort eller i ringmærkningsrapporter.Målsætningen er, at Ringmærkningscentraleni løbet af kort tid modtager alle mærkernesdata på elektronisk form. Det vil betyde en meresmidig og hurtig administration. I 2005 forelå godt800000 af de danske mærkninger på elektroniskform, ud af de i alt 4,5 mio., der er akkumuleret iperioden 1899-2005.Den årlige tilgang til genmeldingsdatabasen hari perioden 1999-2005 ligget på 2-3000 genmeldinger,aflæsninger af farveringe ikke medregnet.Mellem 1000 og 1500 genfund modtages årligt fraden almene befolkningen, resten fra ringmærkere.Genmeldingsdatabasen rummer nu 180000 genfund,inklusive dem fra de andre danske ringmærkningscentraler,der har overdraget data til ZoologiskMuseum. Hertil kommer godt 600000 genfundog aflæsninger fra farvemærkningsprojektervedr. Grågæs, svaner og måger. Samtlige genfundi Zoologisk Museum genmeldingsdatabase findespå elektronisk form. Endvidere er samtlige genfundog aflæsninger af Grågæs, svaner og mågerindtastet i databaser. Danmarks Miljøundersøgelsersgenmeldingsmateriale er ligeledes indtastet,dog med undtagelse af Fasan og Gråand.Det er Zoologisk Museums målsætning i videstmuligt omfang at stille data vedr. ringmærkning tilrådighed for andre forskere, institutioner, organisationerog privatpersoner. Dette sker for at få mestmuligt udbytte af de indsamlede data. Data udleveresi dag ved skriftligt begrundet henvendelse tilZoologisk Museum. En sådan ekstern anvendelseaf museets data ses som et vigtigt bidrag til bevarelsenaf en aktiv dansk ringmærkning.Zoologisk Museums ringmærkningsdatabaser erblandt de samlinger af danske zoologiske data, derhar været mest benyttet, og som der er publiceretflest resultater ud fra. Zoologisk Museum fører enreferencedatabase over de publikationer, hvori derindgår anvendelse af museets ringmærkningsdata.Referencedatabasen er ikke komplet, men i 2005indeholdt den omkring 1800 publikationer.Ringmærkningscentralens arbejde, og dermedringmærkningen i Danmark, følges løbende afen styringsgruppe med repræsentanter fra Vildtforvaltningsrådet,Skov- og Naturstyrelsen, DanmarksMiljøundersøgelser og Zoologisk Museum.RingmærkerneRingmærkerstaben består af ca 175 ringmærkere,størstedelen frivillige, og mange er aktive i DOF,men der er også en del danske og udenlandskeforskere og biologistuderende. Ca tre fjerdedeleaf alle de fugle, der årligt ringmærkes i Danmark,mærkes af kvalificerede frivillige under licens fraZoologisk Museum. De frivillige ringmærkere bidragersåledes i meget høj grad til indsamlingenaf de data, som Zoologisk Museum ønsker til sinforskning.Mange ringmærkere er organiseret i ringmærkergrupper(RG) med tilknytning til en feltstationeller et geografisk område. På nuværende tidspunkt(2005) findes der syv fungerende grupper:Nordvestjysk RG, Nordjysk RG, Østjysk RG, SydvestsjællandsRG, Lolland-Falster-Møn RG, FærøernesRG og Grønland RG. Endvidere findes et

Ringmærkningen i Danmark 251antal mere eller mindre ringmærkningsaktive feltellerfuglestationer: Tipperne under DanmarksMiljøundersøgelser, Blåvand, Keldsnor, Gedserog Gilbjerg under DOF samt Christiansøs NaturvidenskabeligeFeltstation og Vorsø i privat regi.Igennem tiderne har der været mange forskelligeartsrelaterede grupper, bl.a. Ternegruppen, Vandstæregruppenog Rovfuglegruppen (se kapitlet side226). I dag er der aktive ringmærkningsgruppermed fokus på henholdsvis svaner, måger, rovfugleog ugler. Ringmærkerne har også deres egen forening,Danmarks Ringmærkerforening, som bl.a.organiserer kurser, åbent hus-arrangementer m.v.(se www.ringmaerkning.dk).Moderne anvendelser afringmærkningenSelvom Mortensens hovedformål med ringmærkningenvar at afdække mysterierne omkring fuglenesvandringer, brugte han allerede fra første færdringmærkningen til at belyse mange andre aspektervedrørende fugles adfærd og populationsbiologi;to områder, der i høj grad har anvendt ringmærkningensom metode i de følgende 100 år. Såledeshandlede den første større artikel af Mortensenpå basis af hans ringmærkning ikke om fuglenesvandringer, men om familiehistorien for en Stær(Mortensen 1902).I dag bruges ringmærkning især til at beskriveden tidsmæssige og rumlige fordeling af populationerved anvendelse af genfundene. Ved mærkningog genmelding af den samme fugl får man oplysningerom to forskellige positioner, hvor et individhar befundet sig på to forskellige tidspunkter. Vedet større antal genfund tegnes et ret præcist billedeaf, hvor bestanden befinder sig på forskelligeårstider. Hovedformålet med Projekt Baggrundsmærkninger at skaffe data af denne art. Sådannedata kan pludselig vise sig at få uventet værdi,eksempelvis ved vurderingen af spredningsvejefor fuglesygdomme, som det i øjeblikket ses i forbindelsemed fugleinfluenza. De fleste projektermed sjældnere arter/Rødlistearter (bl.a. Hedehøgog Skestork) har ligeledes til formål at skaffe heltbasal viden om arterne.Genfund af ringmærkede fugle kan også brugestil at beregne demografiske parametre som f.eks.dødelighed. Ringmærkning bruges ligeledes tilat beregne bestandsstørrelser og bevægelser mellemforskellige bestande/ynglekolonier i såkaldtefangst/genfangst-forsøg, der har stor udbredelseinden for naturforvaltning, hvor der ofte ikke findesegnede alternativer. I dag laves sådanne analyserisær på større arter, hvor man får et størreantal genfund. Undersøgelserne af Grågæssene iUtterslev Mose (Kampp & Preuss 2005) og flererovfuglearter (eksempelvis Nielsen & Drachmann1999) er typiske eksempler på sådanne projekterunder ZM, ligesom DMU har gennemført flere sådanneprojekter med eksempelvis gæs og Skarver(f.eks. Bregnballe & Rasmussen 2000).Ringmærkning har ligeledes været brugt til atlave indekstal for, hvordan en bestand udvikler sig.Her er det primære ikke genfundene, men antalletaf ringmærkede fugle fanget ved en standardiseretindsats. Denne metode har haft vid udbredelsebåde internationalt og herhjemme, hvor standardiserederingmærkninger har været udført i Blåvandog på Christiansø (Rabøl & Lyngs 1988, Rabøl &Rahbek 2002). I de senere år er flere af disse langtidsprogrammerdog stoppet pga. manglende bevillinger,hvilket som tidligere nævnt også gælderChristiansø (Rabøl 1999). Det store materiale indsamleti disse projekter er dog til stadighed kildetil nye bearbejdninger. En del projekter anvenderikke så meget selve fangsttallene, men andre dataindsamlet i forbindelse med fangsten, for eksempelfoderstand eller vingelængder. Ligeledes giverfangst af sjældne fugle ofte unikke muligheder forat få biometriske data eller vævsprøver/DNA fraarter, hvor sådanne prøver/data savnes.Hertil kommer en række projekter, hvor avanceredeformer for sporing anvendes. Til denne kategorihører flere intensive naturforvaltningsprojekter,hvor man har anvendt jordbaseret radiopejlingaf eksempelvis Kirkeugle og Rød Glente (ZM)og satellitbaseret pejling af gæs (DMU). Et rentgrundforskningsprojekt med satellitbaseret pejlingaf Sildemåger er udført af ZM.AtlasDet enorme materiale over genmeldinger af danskefugle har ikke hidtil været bearbejdet samlet,men en sådan bearbejdning i form af bogen DanskTrækfugleatlas nærmer sig sin afslutning efter godtfire års arbejde, og bogen forventes at udkommei efteråret 2006 (Bønløkke et al. i trykken). Detteprojekt er muliggjort gennem økonomisk støtte fraAage V. Jensens Fonde. Projektet har endvideremed bistand og accept fra DMU og DOC fået mulighedfor også at inddrage disse stationers materiale.Da materialet fra Mortensen og de andre småhedengangne danske centraler allerede befandt sigpå museet, vil bogen give en samlet bearbejdning afhele det danske ringmærkningsmateriale. Og modsattilsvarende atlasbearbejdninger i andre landeer det desuden lykkedes at inddrage genfundenei Danmark af udenlandsk mærkede fugle. Art for

252 100-års festskriftKodede farveringe og andre metoder, der giver flere data end blot genmeldninger af dødfundne fugle, finder stigendeanvendelse i fugleforskningen. Foto: Kjeld T. Petersen.art bliver de danske fugles vandringer beskrevet påbasis af ringmærkningsmaterialet, underbygget ogillustreret af kort, figurer og tabeller.Zoologisk Museums erklærede ønske var, påbaggrund af de til tider ophedede diskussioner imidten af 1990erne, at kunne gøre status efter mereend 100 års ringmærkning og dermed formidledata og viden tilbage til de mange hundrede frivilligeringmærkere og de tusindvis af danskere, dergennem tiderne har fundet og indberettet en fugleringog derved aktivt bidraget til vores viden om dedanske fugles træk. Vi håber også, at en sådan bogvil udfylde behovet for et detaljeret referenceværkom de danske fugles træk- og bevægelsesmønstrehos de organisationer, myndigheder og enkeltpersoner,der arbejder med bevarelsen af den danskefuglefauna. Endelig vil publiceringen af et dansktrækfugleatlas komplementere den viden om dedanske fugles yngleudbredelse, der blev tilgængeligved DOFs publicering af Fuglenes Danmark(Grell 1998). Begge værker er at betragte sommilepæle i dansk ornitologi, der på bedste vis illustrerer,hvad man kan opnå gennem et frugtbartsamarbejde mellem fuglekiggere og forskere.ReferencerAndersen, J.S. 2000: Bestandsdynamik og dødelighedfor danske stormmåger Larus canus. – Bachelorafhandling,Syddansk Universitet.Berthold, P. 2001: Bird migration. 2nd edition. – OxfordUniversity Press.Bregnballe, T. & T. Rasmussen 2000: Post-breedingdispersal of Great Cormorants Phalacrocorax carbosinensis from Danish breeding colonies. – Dansk Orn.Foren. Tidsskr. 94: 175-187.Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M.Bjerrum & C. Rahbek i trykken: Dansk Trækfugleatlas.– Forlaget Rhodos, Humlebæk.Curry-Lindahl, K. 1981: Bird migration in Africa, vol.1-2. – Academic Press, London.

Ringmærkningen i Danmark 253Erritzøe, J. 1999: Hans Chr. C. Mortensen. – Panurus3-99: 4-116.Grell, M. 1998: Fuglenes Danmark. – Gads Forlag ogDansk Ornitologisk Forening, København.Hansen, T.B. 1999: Bevægelser og opholdsområder hosdanske Sølvmåger (Larus argentatus). – Specialeafhandling,Århus Universitet.Heldbjerg, H. 1999: De danske hættemåger - en historiskudvikling, trækforhold og populationsbiologiskeaspekter. – Specialeafhandling, Københavns Universitet.Heldbjerg, H. 2001: Migration and survival of BlackheadedGulls Larus ridibundus ringed as chicks inDenmark. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 95: 28-35.Helms, O. 1921: H. Chr. C. Mortensen 27. Aug. 1856 – 7.Juni 1921. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 15: 93-97.Jakobsen, B. 1999: Hans Christian Cornelius Mortensen- ringmærkningens opfinder. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 93: 187-190.Kahlert, J. 2001: Decision-making in wing moultinggreylag geese - the trade-off between feeding opportunitiesand predation risk. – Ph.d.-afhandling, DanmarksMiljøundersøgelser og Zoologisk Museum,Københavns Universitet.Kampp, K. & N.O. Preuss 2005: The Greylag Geese ofUtterslev Mose. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 99: 1-78.Lausten M. & P. Lyngs 2004: Trækfugle på Christiansø1976-2001. – Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation.Lyngs, P. 2003: Migration and winter ranges of birds inGreenland. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97: 1-167.Main, I.G. 2000: The partial migration of FennoscandianGreenfinches Carduelis chloris. – Ringing & Migration20: 167-180.Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: 1-180.Meltofte, H. & A. Jensen 1987: Ringmærkning. – Fugle7(3): 2-3.Moreau, R.E. 1972: The Palearctic-African bird migrationsystem. – Academic Press, London.Mortensen, H.C.C. 1902: Stær Nr. 839 og hans familie.– Vor Jord (Frem) 2.Mouritsen, H. 1998: Modelling migration: the clockand-compassmodel can explain the distribution ofringing recoveries. – Anim. Behav. 56: 899-907.Nielsen, J.T. & J. Drachmann 1999: Dispersal of DanishGoshawks Accipiter gentilis as revealed by ringing recoveries.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: 235-240.Oldendow, K. 1976: Fugle-Mortensen fra Viborg. –Dansk Ornithologisk Central.Preuss, N.O. 1981: Ringmærkningen har altid været prægetaf DOF. – Fugle 1(4): 27.Preuss, N.O. 2001. Hans Christian Cornelius Mortensen:aspects of his life and of the history of bird ringing.– Ardea 89, special issue: 1-6.Rabøl, J. 1999: Fuglestationerne og ringmærkningen.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: 219-229.Rabøl, J. & P. Lyngs. 1988: Monitoring Baltic passerinepopulations by ringing of migrants on Christiansø.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 82: 37-49.Rabøl, J. & C. Rahbek 2002: Population trends in Balticpasserine migrants, elucidated by a combinationof ringing data and point- and summer-count indices.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: 15-38.Rahbek, C. 1996: Ringmærkningen i Danmark - medfokus på ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum.– Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg,Skov- og Naturstyrelsen, København.Rahbek, C. & J.J. Madsen 1998: Retningslinier for ringmærkningunder licens fra Zoologisk Museum - mærknings-og strategiplan for Ringmærkningcentralen påZoologisk Museum til ZMs ringmærkere, december1998. – Zoologisk Museum, København.Rahbek, C. & J.J. Madsen 1999: Zoologisk MuseumsRingmærkningscentral og ringmærkningen i Danmarki 100-året for ringmærkningens opfindelse. – DanskOrn. Foren. Tidsskr. 93: 195-205.Rasmussen, T. 1999: Dansk ringmærkning efter Mortensen.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: 191-194.Rosendahl, S. 1970: Dansk Ornithologisk Centrals arbejde1920-1970. – Danske fugle 6: 159-172.Rosendahl, S. 1974: 75 års ringmærkning i Danmark.– Danske fugle 8: 117-122.Salomonsen, F. 1953: Fugletrækket og dets gåder. –Munksgaard, København.Schäffer, N, B.A.Walther, K. Gutteridge & C. Rahbek itrykken: The African migration and wintering groundsof the Aquatic Warbler Acrocephalus paludicola.– Bird Conservation International.Skov, M.N., B. Hald, E.M., Nielsen, J.J. Madsen, C. Rahbek,J. Lodal, J.B. Jespersen, J.C. Jørgensen, K. Pedersen,H.H. Diets, M. Chriél & D.L. Baggesen 2003:Zoonoser i fugle og vildt. – Dansk Veterinærtidsskrift86: 6-11.Thorup, K. 2004a: Reverse migration as a cause of vagrancy.– Bird Study 51: 228-238.Thorup, K. 2004b: The migratory orientation programmein birds. – Ph.d.-afhandling, Zoologisk Museum, KøbenhavnsUniversitet.Thorup, K. & J. Rabøl 2001: The orientation system andmigration pattern of long-distance migrants: conflictbetween model predictions and observed patterns. – J.Avian Biol. 32: 111-119.Thorup, K., J. Rabøl, & J.J. Madsen 2000: Can clockand-compassexplain the distribution of ringing recoveriesof pied flycatchers? – Anim. Behav. 60: F3-F8.Thorup, K. & C. Rahbek 2006: Rariteter. – Dansk Orn.Foren. Tidsskr. 100: 3-4.Tøttrup, A. 2004: Changing phenology of migratorypasserines in Northern Europe. – Specialeafhandling,Zoologisk Museum, Københavns Universitet.Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek 2006: Patterns ofchange in timing of spring migration in North Europeansongbird populations. – J. Avian Biol. 37: 84-92.Tøttrup, A.P., K. Thorup & C. Rahbek i trykken: Changesin timing of autumn migration in North Europeansongbird populations. – Ardea.Walther B.A., M.S. Wisz & C. Rahbek 2004: Known andpredicted winter distributions and habitat use of theendangered Basra reed warbler (Acrocephalus griseldis)and the near-threatened cinereous bunting (Emberizacineracea). – J. Orn. 145: 287-299.Walther, B.A. & C. Rahbek 2002: Where do Palearcticmigratory birds overwinter in Africa? – Dansk Orn.Foren. Tidsskr. 96: 4-8.Wisz, M.S., B.A. Walther & C. Rahbek i trykken: Usingpotential distributions to explore determinants of WesternPalearctic migrant songbird species richness insub-Saharan Africa. – J. Biogeogr.