11.07.2015 Views

Download bestyrelsens beretning - Danish Design Association

Download bestyrelsens beretning - Danish Design Association

Download bestyrelsens beretning - Danish Design Association

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

København25. april 2008Generalforsamling 24. april 2008Bestyrelsens <strong>beretning</strong>Tak for ordetPå vegne af bestyrelsen i <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong> vil jeg gerne sige tak til alle, der erkommet i dag.Det er min opgave som formand at afgive en <strong>beretning</strong> for <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong>svirksomhed i det forløbne år, og det vil jeg gøre ved at inddele i 3 hovedpunkter:• Etableringen af DDA• Resultater indtil nu• Status på medlemmer og økonomi• Initiativer på trapperneEtableringen af <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong>Først og fremmest er <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong> blevet etableret fordi der i høj grad erbrug for den.Den danske designbranche har manglet et forum, hvor designvirksomhederne kunnemødes, lære hinanden, opnå fælles fordele og samle vores interesser, så vi kan påvirkeuddannelserne, det politiske system, - og ikke mindst: offentlighedens syn på design ogudlandets syn på dansk og skandinavisk design.<strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong> er sat på en række udfordringer for branchen, hvoraf jegskal nævne nogle udvalgte her:• Vi skal skabe mere professionelle designvirksomheder, der bliver bedre tilat tjene penge og levere professionelle ydelser på et højt niveau. Alt for mangedesignvirksomheder er enkeltmandsvirksomheder. Der er brug for at vi får størrevirksomheder, hvor flere fagligheder kan arbejde sammen, som kan matche kundernesstigende krav til professionalisme – og som kan forstå at tage en professionel pris forprofessionelt arbejde. Derfor har vi behov for at sætte fokus på professionalisering ogforretningsudvikling. Vi skal som designvirksomheder blive bedre leverandører forvores kunder, bedre arbejdsgivere for vores medarbejdere og stærkere sparingspartnerefor vores kolleger.• Vi skal påvirke uddannelserne i positiv retning. Mange af os har enopfattelse af, at de kandidater, der kommer ud af designskolerne ikke kan det, vi skalbruge. Og har man nok sagt mere eller mindre altid. Men så må vi gå ind konstruktivt gvære med til at løfte uddannelserne. Definere hvad det er vi savner – og hjælpe med atforandre tingene. På mange af de bedste designskoler i udlandet er det prestigiøst for


Side 2de bedste designere at undervise – og de studerende lærer meget af at haveundervisere, der er i konstant kontakt med den virkelige verden. – Tæn hvis vi nne fåen lignende udvikling i gang herhjemme.• Vi skal samle designvirksomhederne om at sætte designpolitiske dagsordener og væreen kvalificeret stemme i debatten om design – både i medierne og i forhold til offentligemyndigheder• Vi skal presse på for en langt mere internationalt mindset i den danske designbranche– og vi skal gøre en stor indsats for at vi får puttet nyt indhold i begrebet <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong>og får det slået fast ude i verden. Ikke at der er noget galt med dansk designs meritterfra midten af det 20. Århundrede. Men vi skal videre. Det er også derfor foreningenhedder om den hedder. Der er en kæmpe brandværdi i begrebet <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong>, menhvis vi tror vi kan læne os tilbage og hvile på laurbærrene, tager vi fejl. Navnet ’<strong>Danish</strong><strong>Design</strong> <strong>Association</strong>’ er derfor en platform at stå på. Men det er i langt højre grad enforpligtelse og en torn i siden, som forpligter. Fordi vi skal knokle for at fylde nytindhold i begrebet, så ’<strong>Danish</strong> <strong>Design</strong>’ betyder noget andet i morgen end det gjorde igår.• Og først og sidst skal vi mødes, skabe netværk og erfaringsudvikling. Vi skal brugehinanden og skabe stærke bånd mellem ejer/lederne, mellem medarbejderne ogmellem designforbrugende og designproducerende virksomheder. Det er vigtigt a vi herhar både en særk faglig og en stærk social dimension. Vi skal have professionellerammer for mentorordninger, kaffeklubber mm. Men vi skal også huske, at en af devigtigste forudsætninger for at vi kan bruge hinanden og dele vores viden er, at vi har etgodt og tillidsfuldt forhold til hinanden - at der er en social dimension i foreningen. Ogher har foreningens første levetid vist hvordan vi kan få en enorm glæde af hinanden:jeg har oplevet en utroligt god stemning mellem alle de, der har deltaget i møderneforud for foreningens formelle etablering, på bestyrelsesmøderne, i arbejdsgrupperne.Det at vi mødes der og lærer hinanden at kende, giver et stærkt og uvurderligt netværk,som vi kan trække på. Hvor vi kan hjælpe hinanden som kolleger inden for det at driveen professionel designvirksomhed – samtidig med at vi ofte er konkurrenter påopgaverne. Vi sal tale sammen, trække å hinandens erfaringer og løfte den indbyrdeskonkurrence op på et højere niveau.Selve den konkrete etablering af foreningen skal jeg kort redegøre for her:Der var en række af de større designvirksomheder der i en periode have udveksleterfaringer uformelt og havde stor glæde af det.Danske <strong>Design</strong>ere og Dorthe Krogh som på det tidspunkt sad i bestyrelsen der og nuogså er medlem her tog initiativ til at samle de største danske designvirksomheder forat skabe en enhed omkring dem. Af forskellige årsager blev det klart i processen, at detmest optimale ville være at starte en helt ny forening med fokus på professionalisering,internationalisering og videndeling. Det skete gennem en række møder i eninitiativgruppe, hvor en stor del af de virksomheder, der er repræsenteret her i dagdeltog og lagde et kæmpe arbejde i at skabe grundlaget for foreningen: lige fra budgettil forretningsgrundlag til navn og formål.I processen blev det undersøgt hvilken af de større paraplyerhvervsorganisationer, derkunne tilbyde DDA de bedste vilkår. Og derfor vi sidder her i dag os Dansk Erhverv,som foreningen er medlem af, hvilket har givet os en masse uvurderlig hjælp ift. at fåforeningen og sekretariatet op at køre.På den baggrund blev <strong>Danish</strong> <strong>Design</strong> <strong>Association</strong> formelt stiftet på den stiftendegeneralforsamling 31. Oktober 2007.Og jeg synes det er værd lige kort at gentage nogle af hovedpunkterne fra stiftelsen iforhold til hvorfor vi er her.• Bagrund• Branchesituationen i dag


Side 3 • DDAs formål• DogmeResultater indtil nuNår man melder sig ind i en nystartet forening som DDA, så gør man det, fordi manmener der er et behov. Og så ser man sig selv som stifter og initiativtager. Og det er enfornøjelse at se hvor mange, der har villet være med til at løfte DDA.Samtidig har vi også alle meget travlt med mange ting, vi skal løfte ’derhjemme’ og derkommer også et tidspunkt, hvor man i højere grad begynder a se sig selv – ikke kunsom initiativtager – men også som kunde i butikken, forbruger af de ydelser ogresultater, DDA er sat i verden for at skabe.Derfor har det været meget vigtigt for os i bestyrelsen, at vi hurtigt fik os etableret – ogat vi fik fundet den rigtige direktør, så vi kan holde momentum i det hele fra dag til dag.Men det har også været vigtigt at vi holder fast i den gode ånd fra eftersommeren 2007,hvor vi var mange der havde oplevelsen af et kæmpe løft i kraft af arbejdet med at stifteDDA – ikke mindst pga. alle de diskussioner vi fik - rundt om og uden for – de ting, vi’egentlig’ skulle lave. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at DDA ikke er enforening, hvor vi betaler et kontingent, og så forventer vi, at en direktør eller etsekretariat kommer og serverer det hele for os. Det er vi hverken store eller gamle noktil endnu.Derfor var det første vi gjorde i bestyrelsen at nedsætte en række arbejdsgrupper medfokus på hver af de indsatsområder jeg har skitseret her. Arbejdsgrupper, der er ledet afrepræsentanter for bestyrelsen og hvor alle medlemmer kan deltage. Og jeg må sige, atder har været et fantastisk engagement i grupperne, hvor den gode energi fra efteråretfortsætter – I det hele taget er der utrolig meget god energi omkring foreningenDen næste prioritet for bestyrelsen var at finde den rigtige direktør. Det har vi fundet iGitte Just. Og som jeg sagde, da jeg holdt tale til Gitte ved receptionen i torsdags, så vardet var ikke småting vi var på udkig efter: Vi havde brug for en regulær énmandshær: -en person, der på én gang havde iværksætterånden til at banke noget op fra bunden ogskabe konkrete anvendelige services og redskaber for medlemmerne, den politiske tæfttil at kunne gøre sig på de bonede gulve og skabe forbindelser til de mangesamarbejdspartnere en forening som DDA skal have, en stor interesse for design ogpersonlig pondus til på én gang at skabe resultater for medlemmerne, samarbejde medbestyrelsen, være en god leder for kommende medarbejdere og projekter – og samtidigholde fast i sig selv.Det lyder jo nærmest utroligt, men vi synes at vi har fået alt det med ansættelsen afGitte Just – og mere til.Gitte Just har nu været ansat i lige godt to måneder og har fået assistance af enstudentermedhjælp, Sanne, til en række af de praktiske ting.Og der er sket rigtig meget på de to måneder.Når man starter en forening som denne her fra bunden, så er den store udfordring atman gerne vil have det hele færdigt i morgen og at man gerne vil kunne tilbyde detsamme som alle andre og mere til – og gerne inden for de første 3 måneder. Det kan vinaturligvis ikke. Og det skal vi heller ikke. Men jeg er alligevel imponeret over hvormeget Gitte Just og alle de mange engagerede deltagere i arbejdsgrupperne har fået sati søen:

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!