ArbejdsmiljÃ¸ er for vigtig en sag at overlade til ... - Nyt om Arbejdsliv

More documents

Recommendations

Info

1978 -bekendtgørelse (Arbejdsministeriet1978), lagde således i høj grad vægt på medarbejdernesindflydelse på planlægning ogprocesser med fokus på at minimere omgivelserneshelbredsskadelige påvirkninger(Arbejdstilsynet 1988). Den grundlæggendeidé i lovgrundlaget var nu klart skiftet til atdet var arbejdsforholdene der skulle tilpassesde ansatte, og ikke omvendt – arbejdspladsenvar patienten, ikke medarbejderne(Sønderriis 1989). I den officielle diskurs erden løftede pegefinger nu principielt setrettet mod de helbredsskadelige omgivelserrundt om medarbejderne. Et andet væsentligtaspekt i 1975-loven var således skiftetfra en arbejderbeskyttelse der handlede omat beskytte arbejdere fra nogle veldefineredefarekilder i produktionen, til introduktionenaf det brede arbejdsmiljøbegreb hvordet der skulle tælle med som arbejdsmiljøafgøres ved forhandling (Kabel m.fl. 2008;Lorentzen 1988; Sørensen 2007). En paralleludvikling har fundet sted i Sverige (Allvin& Aronsson 2001, 237-238).2. skift: Fra medarbejderinddragelse tilsocialt ansvar (1976-2007)Nye udgiftskrævende forslag fra Arbejdstilsynetom støj, grænseværdier og arbejdsstedetsindretning mv., blev opfattet som entrussel mod forbedringer af konkurrenceevnenog bekæmpelse af den høje arbejdsløshed(Litske 1987). Under den økonomiskekrise i starten af 1980’erne introducerededen socialdemokratiske regering økonomiskekonsekvensberegninger af arbejdsmiljøet.I midtfirserne, under den borgerligefirkløverregering, bliver udviklingen af arbejdsmiljøeti stigende grad koblet med eterhvervspolitisk sigte. Under overskriften‘Arbejdsmiljø og vækst’ skulle arbejdsmiljøkrav,ifølge den konservativt ledede regering,føre til produktudvikling, knowhowog eksportmuligheder (Arbejdsministeriet1986).Med ‘Rent Arbejdsmiljø 2005’-reformenaf 1995 blev der peget på nye virkemidlerder skulle aktivere den politiske forbruger.Under overskriften ‘Arbejdsmiljøet – denenkeltes ansvar i hele livet’ skulle den enkelteborgers bidrag til ‘Rent Arbejdsmiljø’ opnåsgennem “forbrugerrollen ved efterspørgselaf arbejdsmiljørigtige varer og tjeneste ydelser”(Arbejdstilsynet 1995). Selv om disse tiltagikke blev genstand for specifikke tiltag i programperioden(Arbejdstilsynet 2007), blevde dog et forvarsel om et skifte til et nyt bærendeprincip i håndteringen af arbejdsmiljøet.Initiativer vedrørende det rummeligearbejdsmarked og virksomhedernes socialeansvar i slutningen af 1990’erne drejede sigom at få erhvervslivet til at bære en størredel af det samfundsmæssige ansvar for deoffentlige ydelser, især med henblik på atfastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevnepå arbejdsmarkedet (Boxenbaum2005, Kapitel 4; Nielsen & Dyreborg 2001).Ved at arbejdsmiljøpolitikken kobles medan dre politikfelter fjernes ikke bare densme re konfliktprægede status, men arbejdsmiljøkommer også ud af den mere isolerederolle og bliver koblet med andre strategiskeområder der traditionelt falder indunder ledelsesretten. Det er en udviklingder kommer til at lægge pres på sikkerhedsorganisationensom den organisatoriskeramme om udvikling af virksomhedernesarbejdsmiljø.Selv om det 2. skift blev mere tydeligtmed fremlæggelsen af VK-regeringens arbejdsmiljøreform10. juni 2003 der bl.a.in deholdte en Smiley-ordning (Arbejdstilsynet2005), så var det således en udviklingder allerede var sat i gang i 90’erne. ‘RentArbejdsmiljø’ handlingsplanens ide om atgøre arbejdsmiljø til en folkesag med fokuspå forbrugerens valg af arbejdsmiljørigtigeprodukter og serviceydelser, kan ses som entidlig forløber for Smiley-ordningen 1 . Mensmileys kom ikke til at sidde på de arbejds-54 Arbejdsmiljø er for vigtig en sag at overlade til sikkerhedsorganisationen
miljørigtige produkter, men blev i stedet en‘varedeklaration’ på den enkelte virksomhedsarbejdsmiljøforhold.“Claus Hjort Frederiksen understreger, atsmiley erne vil styrke virksomhedens forebyggelse,fordi den enkelte virksomhedsarbejdsmiljøindsats bliver synlig for bådemedarbejdere, kunder og offentligheden…”(Arbejdstilsynet 2004).Arbejdsmiljø bliver således i stigende gradtematiseret som social ansvarlighed overfor interessenter i virksomhedernes omverdender baner vej for en mere markedsorienteretregulering. Der er således tale om etnyt bærende princip for virksomhedernesar bejdsmiljøarbejde hvor drivkraften er atvirk somheder må demonstrere socialt ansvarover for en bredere vifte af interessenter,og normen er omverdenens forventningertil indhold og omfang af dette socialean svar. Arbejdstilsynet spiller i stigendegrad en rolle i synliggørelsen af indhold ogom fang af dette sociale ansvar for arbejdsmiljøet,bl.a. gennem offentliggørelsen afden enkelte virksomheds smiley på Arbejdstilsynetshjemmeside.Et ekspliciteret samfundsansvar forarbejdsmiljøI den undersøgte periode fra 1954 til 2007er spørgsmålet om hvorvidt virksomhederhar et samfundsansvar for varetagelsen afde ansattes sikkerhed og sundhed, ikke udfordret.Men som svar på det første forskningsspørgsmålhar analysen vist at derer markante forandringer i opfattelsen afhvad der er de bærende principper for detsamfundsmæssige ansvar for arbejdsmiljø. Iden første periode blev håndhævelsen af loveog regler set som den væsentligste drivkrafti udviklingen af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne,og lovens standarder udgjorde detnormative grundlag. I den anden periodeblev demokrati og medarbejderinddragelse tematiseretsom en helt afgørende drivkrafti udviklingen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde,og den tekniske og sociale udviklingi samfundet var det normative grundlag.Endelig, i tredje periode, blev det socialeansvar i stigende grad tematiseret som envæsentlig drivkraft i udviklingen af arbejdsmiljøet,med omverdenens forventninger somdet normative grundlag for udviklingen (tabel1, se næste side).Hvor det samfundsmæssige ansvar for arbejdsmiljøi de to første perioder primærthar ligget implicit i det formelle og uformellesamarbejdssystem omkring arbejdsmiljø,så er der tale om at dette ansvar i stigendegrad ekspliciteres som ‘virksomhedernes socialeansvar’ (Matten & Moon 2008). Det erikke længere tilstrækkeligt at virksomhederoverholder loven eller inddrager medarbejderne,men det er en væsentlig dyd atvise den rette indstilling for at indfri forventningertil det sociale ansvar fra diverseinteressenter. Medarbejderens position erligeledes skiftet over tid, fra et passivt objektfor beskyttelse til interessevaretagervia de demokratiske strukturer, og endeligses medarbejderne i et ressourceperspektiv,bl.a. med fokus på at mindske fravær, forbedrearbejdsfastholdelse, begrænse førtidspensioneringog derved øge tilgængelighedenaf arbejdskraft.Det sociale ansvar kan således ses som etnyt bærende princip for håndtering af arbejdsmiljøsom i høj grad er påvirket af deformer for regulering der tages i anvendelse,men som også skaber grundlag for meremarkedsorienterede reguleringsprincipper istyringen af arbejdsmiljøet.Det andet formål med artiklen var at undersøgebetydningen af disse institutionelleforandringer for håndteringen af arbejdsmiljø,herunder om det sociale ansvar eret supplement til lovgivningen eller et alternativ?Dette spørgsmål belyses i det føl-Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. • nr. 1 • 2009 55
Page 3 and 4: ejdsmiljø, er der foretaget case a
Page 5: ledelse. Denne ‘demokratiforståe
Page 9 and 10: Et Storebæltsbyggeri medomverdensp
Page 11 and 12: liver da også videreført ved etab
Page 13 and 14: Figur 1. Fra implicit til eksplicit
Page 15 and 16: ger 2005). I forlængelse af ovenst
Page 17 and 18: Campbell, John L. (2004): Instituti

ArbejdsmiljÃ¸ er for vigtig en sag at overlade til ... - Nyt om Arbejdsliv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?