Arbejdsmiljø er for vigtig en sag at overlade til ... - Nyt om Arbejdsliv

Et Storebæltsbyggeri medomverdensproblemerEtableringen af Storebæltsbroen startede i1988 og varede 10 år. Den store og vedvarendeopmærksomhed som dette byggeri fikfra omverdenen, var noget helt nyt for byggebranchenpå det tidspunkt. Der var to væsentligegrunde til at omverdenen trådte indpå scenen. Dels var det affødt af projektetskontroversielle status allerede i udgangspunktet,og dels af de problemer som projektetstødte på undervejs, af både politiske,tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter. Desikkerhedsmæssige aspekter var bl.a. knyttettil arbejdet i tunnelen under Storebælt.Pludseligt, den 11. juni 1994 tidligt ommorgenen, gik en gasalarm i gang i dennordlige tunnel under Storebælt på sjællandssiden.10 sekunder efter indtraf envoldsom eksplosion i fronten af tunnelboremaskinenDania.Stig Christensen (Togfører og tunnel formand):“Min indre stemme sagde til mig ‘Stig, nukører du ind i en to kilometer lang tunnel, 50meter under havets overflade, hvor en 220meter lang boremaskine står i flammer’ (…)og så fik jeg simpelthen et regulært panikanfald”(Christensen 2007).Arbejdet på Storebælt var farligt, og selv ombranden ikke kostede menneskeliv så varså danne hændelser med til at sætte fokuspå arbejdsmiljøet. Der skete syv dødsulykkerundervejs og ulykkesfrekvensen var omkringdobbelt så høj som byggebranchensulykkesfrekvens taget som helhed (Dyreborg2006, Figur 5.3; Dyreborg m.fl. 2009).Bygherren på Storebælt havde ikke etablereten sikkerhedsorganisation med ekspertisetil at klare et så komplekst og sikkerhedsmæssigtvanskeligt projekt (Nielsen2007). Det var på papiret entreprenørernesansvar at klare arbejdsmiljøet, bortset frabyggepladsens fællesområder som bygherrenhavde pligt til at koordinere. Men idetbygherren hovedsageligt var orienteret modsamarbejdsrelationerne indadtil i projektet,var denne ikke i stand til at modsvare forventningernetil det fremvoksende socialeansvar som omverdenen var ved at pålæggebyggebranchen (Dyreborg 2006).Storebælt konsortiets kommunikationvar orienteret mod de traditionelle tre parter:stat, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.Men håndteringen af omverdenenvar ude af trit med det nye netværk afinteressenter og deres forventninger. Eksempelviskunne bygherren ikke fremståsom socialt ansvarlig over for omverdenenved at henvise til at ansvaret for den ringearbejdsmiljøstandard lå hos den enkeltehovedentreprenør.Disse forhold var stærkt medvirkende tilat dette store byggeprojekt undervejs løbind i så store problemer i forhold til omverdenenat det betød store forsinkelser, samtat dette projekt fik et eftermæle som værendeskandaløst, bl.a. fordi ulykkesfrekvensenlå godt over branchens gennemsnit (Nielsen2007; Overgaard 1991). Erfaringernefra Storebæltsbyggeriet viste således at deti stigende grad var blevet nødvendigt atetablere en bredere samfundsmæssig acceptnår store offentlige byggeprojekter skullegennemføres, herunder at bygherren tog etoverordnet ansvar for arbejdsmiljøet (Dyreborg2006).Øresundsbroen – et vendepunkt forarbejdsmiljø i byggebranchenBygherren for Øresundsbroen mellem Danmarkog Sverige, som i Danmark var dendanske stat, ønskede ikke de alvorlige problemerfra Storebæltsbyggeriet gentagetved bygningen af Øresundsforbindelsen. Etblandt mange tiltag var at bygherren påtogsig koordineringspligten vedrørende arbejdsmiljøetog herved etablerede sig somTidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. • nr. 1 • 2009 57