12 _ dyrk din by _ introHave<strong>for</strong>eningen Oasen i Avedøre og Fælleshaven i Beder vidner om en stærk tradition<strong>for</strong> have<strong>for</strong>eninger i Danmark. Begge ligger i <strong>for</strong>bindelse med et alment boligområde,og begge har karakter af nyttehaver, hvor <strong>for</strong>målet er at give lokale beboere mulighed<strong>for</strong> at dyrke egne grøntsager i fællesskab. Oasen er en integreret del af boligområdetog fungerer som u<strong>for</strong>melt mødested på tværs af kultur, køn og alder. Fælleshaven iBeder udnytter et restareal på en mark uden <strong>for</strong> boligområdet og har fokus på effektivgrøntsagsdyrkning, som kræver en hvis organisering og <strong>for</strong>pligtelse af medlemmerne.Beboerhaven på Enghave Plads i København er et eksempel på en fælles byhave,der er opstået på en offentlig plads i <strong>for</strong>længelse af en by<strong>for</strong>nyelsesindsats. Her erder fokus på haven som mødested <strong>for</strong> lokale beboere på en plads i et tæt befolketbyområde, hvor der kan opstå kamp om pladsen.Prags Have er et af flere nye, midlertidige haveinitiativer i København. Prags Haveligger på en tidligere industrigrund, hvor <strong>for</strong>urening er en stor ud<strong>for</strong>dring. PragsHave kan ses som del af en tendens blandt især unge til at bruge byens rum mere,involvere sig på nye måder og øve direkte indflydelse på byens udvikling gennemeksempelvis midlertidige eksperimenter i byrummet.UDFORDRINGERDet er ikke uden ud<strong>for</strong>dringer at etablere og drive en fælles byhave. På tværs af dedanske og udenlandske <strong>byhaver</strong> ses en række fælles ud<strong>for</strong>dringer. Rapportens andendel, UDFORDRINGER, dykker ned i tre af de væsentligste ud<strong>for</strong>dringer: At finde et stedat dyrke have, at motivere og fastholde de frivillige og at skabe en robust organisering.Fælles <strong>byhaver</strong> kan etableres i en park, på et friareal i et boligområde eller på entidligere industrigrund. Stedets karakter, omgivelser og historie giver <strong>for</strong>skelligemuligheder og begrænsninger <strong>for</strong> en byhave. Kapitlet HVOR dyrkes fælles <strong>byhaver</strong>?gennemgår potentialer og ud<strong>for</strong>dringer ved at etablere <strong>byhaver</strong> på syv <strong>for</strong>skelligetyper af steder i byen.Frivillige har <strong>for</strong>skellige motivationer, og deres engagement og tids<strong>for</strong>brug i havenvarierer meget, hvilket kan være en ud<strong>for</strong>dring både <strong>for</strong> fællesskabet og i <strong>for</strong>holdtil at passe en have. Kapitlet HVEM dyrker fælles <strong>byhaver</strong>? sætter fokus på motivationenhos havedyrkerne og beskriver fire <strong>for</strong>skellige arketyper: grøntsagsdyrkeren,fællesskabsdyrkeren, eksperten og projektmageren.Havedyrkning kræver vedholdende og stabilt engagement, hvis afgrøderne skalblomstre, men det kan være svært at få frivillige til at <strong>for</strong>pligte sig og skabe enrobust organisering i haven. Kapitlet HVORDAN organiseres en fælles byhave?viser styrker og svagheder ved fire typer organisering af <strong>byhaver</strong>: havegruppen,netværket, <strong>for</strong>eningen og den socialøkonomiske virksomhed.ANBEFALINGERRapporten afsluttes med 12 anbefalinger til, hvordan politikere, planlæggere, medarbejderei område<strong>for</strong>nyelsen og andre, der arbejder med byudvikling, kan støtte udviklingenaf fælles <strong>byhaver</strong> ved at sætte <strong>byhaver</strong> på den politiske dagsorden og udvikle samarbejdetmed de frivillige, der gerne vil i gang med at dyrke deres by eller boligområde.
13 _ introduktionFælles <strong>byhaver</strong> har potentialer til at:• give beboere og borgere mere ejerskab til byensgrønne områder• aktivere og udnytte restområder i byen• fungere som nye mødesteder på tværs af kultur,køn og alder• styrke fællesskab og naboskab• styrke image og identitet i en by eller etboligområde• være omdrejningspunkt <strong>for</strong> læring om dyrkning,fødevarer, sundhed og miljø• give beskæftigelse, netværk og nye kompetencertil unge og arbejdsløse• styrke netværk blandt ældre og ensomme• virke som terapi <strong>for</strong> stressramte, deprimerede ogdemente.Ud<strong>for</strong>dringer i fælles <strong>byhaver</strong> er at:• finde et egnet sted i byen• håndtere <strong>for</strong>urenet grund• skabe <strong>for</strong>ankring i og værdi <strong>for</strong> lokalsamfundet• beskytte afgrøder mod hærværk og tyveri• rekruttere og oplære nye frivillige• fastholde stabilt frivilligt engagementet i haven –også over vintersæsonen• samarbejde med offentlige myndigheder omstøtte og tilladelser.
Change language