fælles byhaver OG frIvIllIGheD I byfOrNyelseN - Ministeriet for By ...

56 _ Dyrk din by _ inspirationBeboerhaven på Enghave Plads – permakultur påpladsenBeboerhaven på Enghave Plads//Beboerhaven på Enghave Plads ligger på Vesterbro iKøbenhavn.//Haven er etableret i 1994, som led i byfornyelsenomkring Enghave Plads.//Haven er cirka 400 kvadratmeter og består af 12individuelle jordlodder og en fælleshave.//Haven er afgrænset af et lavt stakit med en låge, derstår åben. Besøgende er velkomne, også når der ikke ernogen i haven, men på et skilt står der, at besøgendeikke må plukke blomsterne og spise afgrøderne.//Beboerhaven på Enghave Plads har omkring 12 fastebrugere. Primært unge par og familier.//Der dyrkes direkte i jorden efter økologiske principper.//Haven er organiseret som en forening med bestyrelse,vedtægter og målsætning. Bestyrelsen består af trepersoner.//Jorden ejes af Københavns Kommune. Parkafdelingeni kommunen har finansieret anlæggelsen af haven ogbistår med ad hoc-gartnerhjælp.//Beboerhaven samarbejder med forskellige forvaltningeri Københavns Kommune.Haven som del af byfornyelsenEnghave Plads på Vesterbro i København er en plads fuld af liv og meget forskelligebrugergrupper. Her kommer skatere, cafégæster, øldrikkere og havedyrkere. I ethjørne af pladsen, skjult mellem en børneinstitution, en tidligere hundelufterparkog nogle indhegnede boldbaner, finder man den økologiske beboerhave. Havener startet på initiativ af en gruppe beboere fra lokalområdet. Deres ønske gik påat omdanne Enghave Plads til et mere grønt opholdsareal i kvarteret. Da KøbenhavnsKommune i 1992 i forbindelse med byfornyelsen i kvarteret besluttede atrenovere pladsen, fik beboerne lov til at overtage en nedslidt legeplads i et hjørneaf pladsen. Her etablerede de den økologiske beboerhave. At etablere haven isammenhæng med byfornyelsen og renoveringen af Enghave Plads gav mangefordele: Kommunen finansierede rydningen af den forurenede jord i haven, stillederedskaber og maskiner til rådighed og finansierede aflønningen af Marijke Zwaan,som var en af de lokale initiativtagere og projektleder i havens etableringsfase.I de små 20 år, den økologiske beboerhave har eksisteret, har Marijke Zwaanoplevet flere op- og nedgange i de frivilliges engagement i haven. ”I tider medhøj ledighed har folk mere tid til havearbejdet. Når der er højkonjunktur, er detsværere at engagere folk”. Marijke har oplevet, at det med tiden er blevet sværereat skabe et liv i haven, der rækker ud over de fælles arbejdsdage. ”For tiden er hermange ressourcestærke brugere i haven. De har høje ambitioner, men svært ved atfinde tiden til at engagere sig stabilt. Her kommer travle unge, der kun er med korttid, og familier, der senere flytter i villa for at få egen have”. Erfaringen fra Beboer-