New Title - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk
  • No tags were found...

New Title - Kommunikationsforum

Virksomhedens politisering – en indledningChristian FrankelTo lande, adskilt af et fælles sprog. Således karakteriserede forfatteren GeorgeBernard Shaw (1856-1950) USA og England. På samme måde kan man sigeat det fælles sprog om samfundet adskiller politik og virksomheder. I mangesammenhænge er en sådan adskillelse udmærket. Politik kan varetage sit, mensvirksomheder kan varetage deres. Politik kan udstede regler og søge løsningerpå samfundsmæssige problemer. Virksomheder kan lave forretning og søgeat skabe profit. Og fra hver sin side af “Atlanten” kan de have deres særegneforståelser og misforståelser af hvad der sker på den anden side. Og det kan devel at mærke have i det fælles sprog om samfundet fordi dette sprog adskillersamfundet i stat og marked og derved placerer politik og virksomheder påhver deres “kontinent”, hvorfra de i samme sprog kan iagttage både sig selvog “den anden side”.Men adskillelsen kan også være uhensigtsmæssig. Den bliver uhensigtsmæssigfor så vidt der er problemer og udfordringer der ligger lige i adskillelsen ogmåske ophæver adskillelsen. Og det er netop hvad der sker med virksomhedenspolitisering. Den er, for at blive i metaforen, et “transatlantisk fænomen” derkræver nye “transatlantiske sprog” for at kunne blive både håndteret og forstået.Der er fordi det fælles sprog om samfundet bliver nødt til at indplacereethvert fænomen på enten det ene eller det andet “kontinent”. Grunden til atdette ikke holder, er at politik eksploderer. Vi er i dag i stigende grad vidne tilat politik ikke alene varetages af stater og andre formelt politiske institutioner.Politik eksploderer ud over den traditionelle adskillelse mellem stat og marked,og dermed åbnes der for virksomhedens politisering.Virksomhedens politisering rejser mange udfordringer for virksomheder.Politiseringen indebærer nemlig at virksomheder kan deltage i at vedtageregulering af samfundet, ligesom virksomheder bliver ansvarlige for samfundetseller helhedens problemer (og ikke alene har til opgave at skabe profit påmarkedet).I korte rids kan vi pege på tre former for politisering af virksomhed, derhver for sig skaber særlige udfordringer for virksomheder. De tre former forpolitisering beskriver jeg nedenfor som den institutionelle eksplosion, ansvaretseksplosion og meningskampens eksplosion.Den institutionelle eksplosion handler om at de (formelle) politiske institutionerikke længere er eneste hjemsted for politiske beslutninger. Fokus erVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 9


med andre ord en forholdsvis specifik politikforståelse, hvor politik består iregeldannelse, og hvor politikkens eksplosion fx viser sig i at retsakter i stigendegrad suppleres med tekniske standarder, frivillige aftaler, rammestyring,udviklingskontrakter osv. Dette forhold diskuteres i litteraturen underoverskrifter som devolution, governance (Jachtenfuchs 2001; Commission ofthe European Communities 2002), forhandlingsøkonomi (Pedersen 1998) ognetværk (Castells 2000) – alle perspektiver som viser hvordan staten (og EU)er blevet ét center blandt andre i et polycentrisk samfund.For virksomheder betyder denne type politisering at virksomheder kandeltage direkte i fastlæggelsen af politiske beslutninger. Og dermed bliver virksomheder– og ikke blot politikere – direkte afgørende for hvordan samfundetreguleres og hvordan samfundets problemer løses gennem regulering. Menden institutionelle eksplosion rejser også den udfordring at virksomheder kankonkurrere ift. fastlæggelse af regulering. Virksomheder konkurrerer altså ikkealene under givne politiske vilkår, men også om at fastlægge de politiske vilkårfor konkurrence på markedet. Der er mange eksempler på virksomheder derpolitiseres gennem den institutionelle eksplosion, men et af de mest markanteer måske LEGO, som er meget aktiv i forhold til standardisering som regulererlegetøjskvalitet.Ansvarets eksplosion handler om at virksomheder i stigende omfang blivergjort ansvarlige og/eller påtager sig et ansvar. Det kan fx være for miljøet iform af miljøledelse, for socialt svage grupper i form af at tage et socialt ansvar,for sundhedstilstanden i form af en rygepolitik eller for nydanskere i formaf mangfoldighedsledelse (se fx www.copenhagencentre.org). I denne optiker politik blevet et spørgsmål om ansvarlighed, ansvarliggørelse og myndiggørelse.For virksomheder rejser ansvarets eksplosion den udfordring at det er sværtat fastlægge hvilket ansvar virksomheden bærer (Andersen, 2001; Lassen,2000). Når virksomheden ikke alene er ansvarlig overfor shareholders men ogsåoverfor stakeholders, hvilket ansvar har den så specifikt i forhold til miljøet,det nære samfund osv.? Og er det et ansvar som virksomheden påtager sigselv eller et den pålægges udefra? Hvorvidt kan Novo og Lundbeck fx gøresansvarlige for at befolkninger i Afrika får adgang til AIDS-medicin, for atnævne et aktuelt eksempel.Meningskampens eksplosion handler om at selvfølgeligheder opløses i detflydende samfund. Der kæmpes om hvordan det er meningsfuldt at værevirksomhed, at beskytte miljøet, at være medarbejder (Cavanaugh 1997) osv.I denne sammenhæng dukker et politikbegreb op, ifølge hvilket enhver meningskonstitutioner en politisk akt (Laclau, Mouffe et al. 1997).For virksomheder rejser meningskampens eksplosion den udfordring at der10 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


ikke er givne rammer for hvad det vil sige fx at handle rationelt, legitimt ogansvarligt, men at det løbende er en politisk kamp at fastlægge det. Det betyderpå den ene side at virksomheder på nye måder befinder sig i usikkerhed, menogså at de kan deltage i kampen om at fastlægge kriterier for rationalitet, legitimitetog ansvar. Et eksempel er debatter om genmodificerede organismer, dernetop er kendetegnet ved uenighed om hvilke overordnede vurderingskriterierder skal gælde. Et andet eksempel, som behandles i denne bog, er kampen omhvad det vil sige rationelt at forvalte pensionskapital.Til trods for disse udviklinger og praktiske bud på hvordan virksomhederspolitisering kan håndteres, er der ikke mange analyser som specifikt forholdersig til virksomheders politisering. Der er med andre ord behov for analyser,som kan give praktikere større forståelse og bedre sprog til at analysere deudfordringer som de møder. Det er et af formålene med denne bog.Man kan med rette spørge til hvorfor der ikke er flere analyser af virksomhederspolitisering? En ikke helt fyldestgørende forklaring lyder, at det eren forholdsvis ny problematik, som endnu ikke er undersøgt i noget særligtomfang. Denne forklaring forholder sig dog ikke til tidligere eksempler påvirksomheders politisering, som fx debatter om værnemagere i tiden omkringAnden Verdenskrig. En anden forklaring bringer os tilbage til to lande adskiltaf et fælles sprog. Det er nemlig ikke alene politik og virksomheder der i højgrad adskilles af et fælles sprog. Dette samme gør sig gældende for politologiog erhvervsøkonomi; på trods af at politik og virksomheder i stigende gradnedbryder det fælles sprog om samfund for at kunne håndtere deres situation,så fastholdes adskillelsen af de videnskabelige discipliner som fokusererhenholdsvis netop på politik og virksomheder. Det fælles sprog om samfundetadskiller politologi og erhvervsøkonomi ved at gøre dem i stand til at fastholdehver deres fokus. Sproget gør statskundskaben i stand til at fastholde sit fokuspå stater og statslig regulering, ligesom erhvervsøkonomien kan fastholde sitfokus på private virksomheder der konkurrerer på markedet.På den ene side af adskillelsen har statskundskab kunnet fokusere på stater,folkevalgte forsamlinger (fx Folketinget), vedtagelse af lovgivning og hvordanregulering er blevet gennemført, hvor markedet og markedsaktører dukker opsom genstande for regulering, høringsparter og lobbyister. Og set fra statskundskabenssynsvinkel har virksomheder været relevante for lovgivningen,både når det gælder udarbejdelse og vedtagelse og gennemførelse.På den anden side af adskillelsen har erhvervsøkonomi kunne fokusere påmarkedsaktører og deres forhold til markedet. For erhvervsøkonomi er statendukket op som én blandt flere præmisser for produktets udformning, for produktionog for afsætning af produktet, som fx markedsføringsregler og reglerfor virksomhedsformer (Steiner & Steiner 2003). Og set fra erhvervsøkono-VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 11


ettet mod at påvirke beslutningerne i salen (det samme gør sig gældende forlobbyisme i fx EU (Mazey & Richardson 1993; Van Schendelen 1998; Christiansen& Rommetvedt 1999; Dosenrode & Sidenius 1999)).Fælles for virksomheders roller i det parlamentariske demokrati er såledesat de er kendetegnet ved indirekte deltagelse. Indirekte fordi rollerne handlerom at påvirke andre, som direkte træffer politiske beslutninger (om hvem derskal vælges til parlamentet, eller om hvilken regulering der skal vedtages). Detbetyder også at virksomheder i en vis forstand er garanteret politisk neutralitetog kan hellige sig deres operationer på markedet. Virksomheder har netop ikkenogen politisk rolle i den forstand at de udpeges til at træffe politiske beslutninger.At virksomheders roller her er indirekte, indebærer naturligvis ikkeat de er ubetydelige. En indirekte indflydelse kan godt være mere betydeligend en direkte indflydelse.Dette korte rids af formel politisk opbygning i et parlamentarisk demokratier selvfølgelig forenklet, men viser hvordan det fælles sprog om stat og markedtrækker på en ganske bestemt politikopfattelse, nemlig en formel politikopfattelse(Christiansen 1993; Christiansen & Nørgaard 2003; Rugman & Hodgetts2003). Denne politikopfattelse præciseres hyppigt med den klassiske definitionaf politik som (potentialet til at træffe) kollektivt bindende beslutninger (Easton1981). Lad os se nærmere på denne definition led for led. For det første kollektivet:Her dukker samfundet op i politikbestemmelsen. Politik handler altidom samfundet, og i den formelle politikforståelse lokaliseres virksomheder isamfundet forstået som den suveræne territorialstat. For det andet bindende:I den formelle politikforståelse er en kollektivt bindende beslutning bindendefordi overtrædelse heraf er forbundet med retlige sanktioner. Sanktionernegives af staten, som netop har monopol på legitim vold i den pågældende territorialstat.For det tredje beslutninger: I den formelle politikforståelse er dettypisk love eller andre retsakter.Opsamlende hviler det fælles sprog om stat og marked på en fælles og ofteufortalt forståelse af den grundlæggende politiske orden, hvor samfundet eradskilt i stat og marked, og derfor kunne man beskæftige sig selektivt medenten stater eller markedsaktører, uden at stille spørgsmålstegn ved den overordnederamme. Og ser vi nærmere på det fælles sprog, så har dette sprog brugtbestemmelsen kollektivt bindende beslutninger til at lukke af for spørgsmål.Det har nemlig været taget for givet hvad der skal forstås ved kollektiv ellersamfund, hvilke beslutninger der er i fokus, ligesom det har været taget forgivet på hvilken måde disse beslutninger er bindende.Set i forhold hertil, så betyder virksomhedens politisering at politik eksplodererud over de formelle grænser og bryder med det formelle politikbegreb.For det første er det ikke længere en selvfølge at territorialstaten er denVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 13


mest afgørende måde at beskrive samfundet eller kollektivet på. Globalisering(WTO), europæisering (EU), regionalisering (Øresundsregionen), decentralisering,åbner ligesom risikosamfund og funktionsdifferentiering for spørgsmåletom hvilket samfund virksomheder er en del af. Er virksomheder fortsatprimært del af et (eller flere) territorialstatsligt afgrænsede samfund, når denfx agerer ansvarsfuldt i forhold til den lokale by og dens opland, ser det somsin strategiske fordel at være placeret i Medicon Valley i Øresundsregionenog afsætter sine varer globalt i henhold til regler fastsat i WTO, EU og internationaletekniske standardiseringsorganisationer?For det andet er det ikke længere en selvfølge at hard law – dvs. skrevet lovhvis overtrædelse er forbundet med retlige sanktioner – er den primære mådehvorpå politiske beslutninger gøres bindende. Virksomheder bindes i stigendegrad af soft law – dvs. regler og normer, som ikke er egentlig lovgivning oghvor overtrædelse typisk ikke er forbundet med retlige sanktioner. Tilsvarendeindfanges virksomheder i stigende grad i forskellige former for “frivillig selvregulering”med det formål at indløse politiske målsætninger (fx “Det SocialeIndex”). Og dermed er det, for det tredje, heller ikke længere givet at politiskebeslutninger tager rettens form. Forenklet sagt er det ikke længere selvfølgeligtat “kun når der står lov udenpå, så er der kollektivt bindende beslutningindeni”.Frem for os træder en verden hvor en mangfoldighed af institutioner, offentligesåvel som private, lokale, nationale, regionale og globale, konkurrererom at være politisk regulerende, og dermed er det svært forlods at afgøre hvilkeinstitutioner der er politiske og hvilke der ikke er det. Det er heller ikke givethvilke politiske roller virksomheder tildeles og hvilke politiske roller virksomhederpåtager sig (Pedersen, Andersen et al. 1992; Mandag Morgen 1996).Dermed udfordres den adskillelse af statskundskab og erhvervsøkonomi somdet fælles sprog om stat og marked leverede, og vi står over for en flersidetproblemstilling. Problemstillingen handler nemlig ikke alene om virksomhederspolitiske roller, men også om politik og samfund. Samlet rejser disseudviklingstræk således i hvert fald tre udfordringer:• Hvordan kan vi udarbejde beskrivelser af samfundet som er på omgangshøjdemed de forandringer der har fundet sted?• Hvordan kan vi analysere/bestemme hvad politik vil sige i dette samfund?• Hvordan kan vi analysere virksomheder og de udfordringer og mulighederpolitisering indebærer for dem i dette flydende samfund?14 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


Med andre ord: “Virksomhedens politisering” indikerer ikke at vi forlods vedhvad politik er – men derimod at vi vil undersøge hvad politik gøres til nårvirksomheder politiseres. Ej heller hvad samfund er – det er også et spørgsmålvi vil undersøge. Dermed står vi over for den udfordring at transformeredet fælles sprog som adskilte statskundskab og erhvervsøkonomi, så det ikkeadskiller længere. Det forsøger vi at gøre ved at analysere virksomheder ogsamtidig fastholde fokus på politik.Gennemgangen ovenfor viser at vi bliver nødt til at forstå politik bredereend “udformningen af lovgivning udstedt i en suveræn territorialstat”. Mendet betyder ikke at vi nødvendigvis skal opgive ideen om kollektivt bindendebeslutninger. I modsætning til den formelle politikforståelse vælger vi ikkeat se “kollektivt bindende beslutninger” som et svar på hvad politik er, menderimod som en måde at stille spørgsmål på. Som ledetråd kan bestemmelsennemlig ordne måden hvorpå vi spørger ind til politik. Som allerede antydetovenfor kan vi spørge ind til hvilket kollektiv virksomheder indskrives i ellerindskriver sig i; vi kan spørge ind til i hvilken forstand politiske beslutningerudpeges som bindende; og vi kan spørge ind til hvilke beslutninger der overhovedetudpeges som politiske.Disse tre perspektiver er ikke tænkt som en udtømmende opremsning afmulige politikforståelser, men alene som en “appetizer”, der kan pege på nogleaf de afgørende perspektiver på politik der optræder i bogens bidrag. Kollektivtbindende beslutninger er netop en nyttig bestemmelse fordi den på én gang erforholdsvis præcis ved at sige noget om politikkens funktion i samfundet, ogsamtidig er en åben definition i den forstand at den ikke siger noget om hvemder træffer politiske beslutninger, på hvilken måde og under hvilke betingelser.Denne åbenhed gør at vi kan spørge ind til hvordan politik faktisk tager formi det moderne samfund, og giver dermed et godt afsæt for analyser af “denpolitiske virksomhed”: Vi kan spørge ind til hvilken rolle virksomheder har ifastlæggelsen af kollektivt bindende beslutninger i dag, vi kan spørge ind tilhvilket kollektiv eller hvilket samfund der bindes af disse beslutninger, og vikan spørge til i hvilken forstand de politiske beslutninger er bindende.På trods af denne åbenhed i politikdefinitionen er der også et punkt hvordefinitionen tilsyneladende er lukket. Eller mere præcist: Der er spørgsmålom “den politiske virksomhed” som definitionen i reglen lukker af for, ogdet gør den selvom det strengt taget ikke er nødvendigt. Her tænker jeg påforholdet mellem “bindende beslutninger” og “kollektivet” eller “samfundet”.Definitionen er åben for at der findes meget andet i samfundet end politik.Der kan fx findes virksomheder med særlige produkter, budskaber, kulturer,markeder, fremstillingsprocesser, retlige forhold osv. Definitionen er ogsååben for at alle disse (ikke-politiske) forhold i samfundet kan være ordnet efterVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 15


egne principper. Men som modbevægelse til denne åbenhed står de kollektivtbindende beslutninger. At beslutningerne er kollektivt bindende betyder atandre forhold i samfundet underordnes beslutningerne. Dermed er vi inde ikernen af det politiske blik: Politik binder og underordner sig andre forholdi samfundet. Dette udtrykkes på flere forskellige måder: politik sætter rammerfor eller fastlægger betingelser for samfundsforhold. Sagt i mere gængssprogbrug: Politik regulerer eller styrer. Dette gælder både politiske og ikkepolitiskeforhold. Dvs. at ikke-politiske forhold i samfundet kan være ordnetefter egne principper, men kun for så vidt at dette finder sted indenfor politiskopstillede rammer. Ellers udgør de et politisk problem.Dermed har vi også beskrevet en grænse for det politiske blik. Det politiskeblik kan få øje på samfundet som regulering (i vid forstand, faktisk såvel somformel), men interesserer sig alene for andre former for samfundsmæssigorden for så vidt at disse står i forhold til regulering, hvad enten de dukker opsom et styringsproblem eller som noget der faktisk styres. Det betyder ogsåat det politiske blik kan være overbevist om at samfundet kan beskrives somen politisk orden, og at andre, ikke-politiske forhold eller ordener i samfundetsom sådan ikke er interessante eller nødvendige for at beskrive samfundetsorden.Det politiske blik indsætter virksomheder i en politisk orden. Private virksomhederopererer dermed enten indenfor den politiske orden, eller udgør etpolitisk problem. Det politiske blik bliver med andre ord ufølsomt for hvordanvirksomheder organiseres efter andre principper end netop politiske og for atstudere virksomheder i andre kontekster end netop den politiske kontekst.Men hvis vi vil iagttage hvorvidt dette blik overhovedet er relevant forvirksomheder, bliver vi nødt til at tage et afsæt hvor der er andre mulighederend at iagttage med det politiske blik. Det forsøger Ulrich Beck med subpolitik.Subpolitik er ifølge Beck ikke politik, det er heller ikke ikke-politik. Det ersimpelthen en betegnelse for en ny form for politik som ligger hinsides skelletmellem politik og ikke-politik (Beck 1995; Beck 1999). I bogen forsøger vi athåndtere denne udfordring på en anden måde, nemlig ved at lade kollektivtbindende beslutninger være en ledetråd. Ledetråden gør at de enkelte analyseri bogen ikke behøver at tage et bestemt politisk blik på sig. Derimod gørledetråden det muligt systematisk at spørge ind til hvordan empirien forstårpolitik. Ledetråden muliggør med andre ord et andet ordens blik på politik,dvs. et blik som ikke selv er politologisk, men som iagttager hvordan politikiagttages.Sammenfattende er bogen afsøgende. Den afsøger både hvad virksomhedenspolitisering vil sige, hvad politik vil sige, og hvordan samfundet har udvikletsig. Den afsøgende karakter gør at vi ikke forsøger at bestemme omfanget af16 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


virksomhedens politisering. For at bestemme et sådan omfang må man førstlægge sig fast på en forståelse af virksomhedens politisering, som fx Christiansenog Nørgaard (2003), der lægger sig fast på et formelt politikbegreb ideres analyse af store danske virksomheder. Denne bogs ærinde er derimodat udarbejde og tilbyde forståelser af virksomhedens politisering som går udover det formelle politikbegreb, og dermed bidrage til at transformere sproget,der så længe har adskilt politisk videnskab og erhvervsøkonomi. Til forskel fraChristiansen og Nørgaard (2003) er tilgangene i denne bog i langt højere grad“bottom-up” i den forstand at der spørges til hvilke politikformer der faktiskpraktiseres. På denne baggrund er størstedelen af bogens bidrag case-baseredeanalyser. Case-tilgangen har netop en force i at kunne vise eksempler på hvadder er tilfældet, dvs. hvordan politik faktisk praktiseres, og dermed bidragetil at rejse videre spørgsmål: Hvis dette er tilfældet, så må meget andet væremuligt!Gennemgang af bidrageneBogen falder i tre dele. Første del om den politiserede virksomhed fokusererpå hvordan virksomheder politiseres af deres omverden, som fx gennemmedierne. Anden del om den politiserende virksomhed fokuserer på hvordanvirksomheder politiserer. Tredje del fokuserer på normative udfordringer somvirksomhedens politisering stiller.Den politiserede virksomhedAt virksomheder i dag politiseres skal ses i forhold til at vi typisk tager forgivet at virksomheder ikke er politiske, men derimod økonomiske aktører. Sethistorisk er dette imidlertid en forholdsvis ny situation. Under lavsvæsenet iDanmark var virksomheder politiske i den forstand at økonomisk virksomhedvar underlagt en politisk orden. Det var lavene der afgjorde hvem der kunneproducere hvad i hvilket omfang ud fra privilegier givet af kongen. I lavenesorganisering af virksomhed var sociale hensyn afgørende, og man forestodomfordeling, som fx støtte til enker. Først efter Grundlovens indførelse i midtenaf 1800-tallet blev virksomheder økonomiske enheder, og dermed blevøkonomisk orden adskilt fra den politiske orden. Denne forandring skete ikkefra dag til dag, men var gennem årtier genstand for kamp, og først efterhåndendukkede den økonomiske virksomhed, som ikke skulle følge andet endsin egeninteresse, op (for en skitse af denne udvikling, se Andersens bidragi denne bog). Afpolitiseringen betød med andre ord at virksomheder kunneVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 17


eskæftige sig primært med profit, og ikke, som under lavsvæsenet, med atsikre samfundsmæssige målsætninger.Også efter adskillelsen af økonomisk og politisk orden er der eksemplerpå politiserede virksomheder. Et af de måske mest markante eksempler er desåkaldte naturlige monopoler, som postudbringning, jernbanedrift og telefoni,der blev anset for samfundsmæssigt afgørende. Det var samfundets interesseat få etableret infrastruktur som jernbanenettet, og dette var ikke en opgave atoverlade til markedet. Selvom forståelsen af naturlige monopoler har ændretsig afgørende i de seneste årtier, har vi stadig denne form for politisering, hvorenkelte virksomheder er retligt reguleret for dermed både at fremme udviklingenaf infrastruktur, og kompensere for fraværet af konkurrence. Generelthar virksomheder kunne agere økonomisk uden at blive gjort til politiskeaktører, og er netop ikke som monopoler underlagt “særlove” men derimodlandets generelle lovgivning. For så vidt som virksomheder har villet varetagepolitiske interesser, er dette typisk sket gennem brancheorganisationer, ogbrancheorganisationerne er i dag rutinemæssigt inddraget i udarbejdelsen aflovgivning osv.Begge eksempler ovenfor peger på at retlig regulering er en afgørende kanalfor politisering af virksomheder, hvad enten det specifikt reguleres hvordanenkelte virksomheder skal drives, som i tilfældet naturlige monopoler, ellerved at virksomheder forholder sig til lovgivning under udarbejdelse eller underrevision. De former for politisering som bidragene i denne bog peger på, harimidlertid en anden karakter. Bogens bidrag viser “kanaler” for eksplosion afpolitik, som ligger hinsides den formelle statsform. I bogens første to bidrager medierne kanal for politisering.I bogen første bidrag sætter Peter Kjær og Roy Langer fokus på en virksomhedi mediestorm. Kapitlet præsenterer en diskursanalyse af medierneshåndtering af kartelsagen mod SAS og Mærsk i 2001. Gennemgangen af sagsforløbetgør det tydeligt at der i medierne stilles forventninger eller krav omsanktioner som går ud over den bøde som Europa-Kommissionen gav de tovirksomheder. Det gør det nærliggende at spørge ind til mediernes politiskerolle i samfundet. Udfaldet af dette spørgsmål afhænger imidlertid afgørendeaf hvilken samfundsforståelse man abonnerer på. På den baggrund diskutererartiklen politik med afsæt i tre forskellige samfundsdiagnoser, og kommerfrem til tre forskellige bud på (medie)virksomhedernes politisering.Hvor Kjær & Langer viser hvordan enkeltvirksomheder politiseres i etforholdsvis afgrænset forløb, fokuserer Steen Vallentin i den næste artikel påhvordan nogle virksomheder – pensionskasser – mere kontinuerligt politiseresgennem offentlighed. Man kan måske tale om en rutinemæssig politiseringgennem offentlighed, bl.a. gennem offentlig debat om etiske investeringer. I dag18 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


er etiske politikker vidt udbredt blandt pensionskasser, men det betyder ikke atpolitiseringen nødvendigvis får konsekvenser for hvordan der investeres. Pensionskasserer nemlig gennem lovgivning forpligtet til at investere ud fra økonomiskehensyn. Her er med andre ord et eksempel på at lovgivning afpolitiserervirksomheder ved at fastlægge hvilke hensyn de skal operere ud fra. Vallentinviser at trods lovgivningen, så politiseres pensionskasser gennem offentlighed.Samlet giver artiklen således både et bidrag til den teoretiske forståelse af offentlighed,ligesom den giver bidrag til politiseringens offentlighedsaspekter.Virksomhedens sociale ansvar er omdrejningspunktet i Eva Boxenbaumsbidrag. Boxenbaum viser hvordan nogle virksomheder knytter an til såvelstatslige politikker, FN og private parter, som opfordrer virksomheder til systematiskat blive socialt ansvarlige, og peger dermed på at virksomheder politiseresad mange kanaler. Analysen viser også hvordan virksomhedens socialeansvar kan have radikalt forskellige betydninger i henholdsvis det økonomiskeog det politiske system. Dermed bliver “virksomhedens sociale ansvar” til enudfordring om at koble systemers radikalt forskellige betydningsuniverser.På denne baggrund udvikler bidraget en analytik af polyfoni, dvs. af organisationer,der knytter an til radikalt forskellige betydningsuniverser, og viserpå baggrund af et etnografisk studie hvordan mangfoldighedsledelse udviklestil et polyfont begreb.Med afsæt i forvaltningspolitikkens opkomst fokuserer Erik Højbjerg i sitbidrag på tendensen til at forvaltningspolitikken politiserer konsulentvirksomhederpå særlige måder. Her er kanalen for politisering på et vist sæt offentligregulering, men på en ganske anden måde end i eksemplet naturlige monopoler,eftersom forvaltningspolitik er en politik om hvordan politikker skal gennemføres.Forvaltningspolitik er med andre ord en anden ordens politik, som også erkendetegnet ved ikke at have en fast institutionel forankring, men derimod erafgrænset diskursivt. Det betyder at mulighederne er åbne for at eksempelviskonsulenthuse præger forvaltningspolitikken og dermed bliver kastet ud i etsærligt strategisk terræn. Politiseringen af konsulentvirksomheder betydernemlig at de ikke alene kan afsætte færdige produkter (udviklingskonceptereller lign.), men også kan præge den forvaltningspolitiske kontekst, som afgørhvilke produkter der efterspørges.Den politiserende virksomhedHistorisk set er politiserende virksomheder ikke nogen nyhed. I dansk sammenhænger de mest spektakulære eksempler nok Påskekrisen i 1920, hvorerhvervslivet spillede en ikke uvæsentlig rolle da kongen afsatte regeringen ogindsatte en midlertidig regering, og Højgaard-kredsen (en kreds af frem trædendeVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 19


erhvervsfolk) som efter besættelsen i 1940 forgæves opfordrede kongen til atafsætte den siddende regering. Disse eksempler på konstitutionelle kriser erimidlertid undtagelser. Generelt forsøger virksomheder i Danmark ikke atgribe konstitutionel magt. Det betyder ikke at politiserende virksomheder erfraværende, men at den stille politisering fylder mere i billedet. Her er der taleom virksomheder – typisk repræsenteret af interesseorganisationer – der søgerat påvirke regulering og sætte en politisk dagsorden. Her virker politiserendevirksomheder typisk i relationer, som er institutionaliserede over mange år,sådan som det kendes fra regulering af arbejdsmarkedet (Pedersen 1994).Bogens bidrag viser enkeltvirksomheder, som politiserer i det stille, fx i formaf krav til underleverandører eller i standardiseringsarbejde. Men det sker ogsåi fuld åbenhed, fx som brandingstrategi. Dette sker uden at der i eksemplerneer antydning af at virksomhederne vil gribe konstitutionel magt. Bidrageneviser således at politik er blevet en mangfoldig størrelse, hvor politiserendevirksomheder og konstitutionel magt tilsyneladende uproblematisk kan eksistereside om side.Jesper Holms artikel om den politiske bager kigger på FDB’s bageri (detsenere Coop Norden). Holm tager afsæt i at der er udviklet en forholdsvisomfattende økologipolitik, som ikke er sanktioneret af staten. Coop har væretcentral aktør i opkomsten af denne økologipolitik. Til trods for virksomhedenslange økologipolitiske historie stilles den over for både overraskende ogmodsætningsfyldte følger da den forsøger at bage ordentligt brød. For at fåmel og andre råvarer af den ønskede kvalitet ser Coop sig nødsaget til gørebrødproduktionen økologisk og kommer dermed til at stå som ansvarlig for atgennemføre den økologiske politik både over for medlemmer, leverandører,kunder og kollektiver af butikker. Bidragets viser hvilke udfordringer en virksomhedstilles overfor internt og eksternt når den politiserer i udformningenaf sine produkter.Under overskriften “Selvpolitisering” analyserer Christian Frankel LEGOfor at undersøge hvordan virksomheder politiserer sig selv. Med fokus påLEGOs forståelse af produktkvalitet, og hvordan den har forandret sig fra 1932og frem, viser Frankel hvordan virksomheden politiserer sig på en række forskelligemåder. Fælles er at kriterierne for at vurdere produktets kvalitet flytterfra virksomheden til virksomhedens omverden og fra fortiden til fremtiden.Dermed bliver “vores fælles fremtid” vægtig ift. at vurdere produkters kvalitet.Virksomhedens udmeldinger om ansvar for vores fælles fremtid er således ikkeblot løfter og branding, som skal sælge det egentlige produkt, klodsen. De erogså indbygget i selve forståelsen af klodsen og dens kvalitet. Virksomhedenhar med andre ord politiseret sig for overhovedet at blive i stand til at afgørehvornår den producerer kvalitetsprodukter.20 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


Nils Randrup rejser spørgsmålet om der findes politiserende mærkevarer.Branding forbindes normalt med salgsfremmende kommunikation med vægt påproduktets immaterielle fordele, men ikke med hverken påvirkning af kollektivtbindende aftaler eller med politisering som løftestang for en mere effektivkommunikation. Randrup viser overraskende at der faktisk findes mærkevarersom åbent og direkte bruger politisering som del af deres brandingstrategi, ogat disse mærkevarer oplever større opmærksomhed omkring deres mærkevareog kommunikation end gennem traditionel branding-kommunikation. Detteforhold fører til nogle provokerende men ikke desto mindre konstruktiveimplikationer for brandingteori, -forskning og -strategi.Normative overvejelserHvor bogens første to dele primært har analytisk og diagnosticerende sigte,har bogens sidste del snarere en normativ eller handlingsanbefalende karakter.Normative overvejelser der tager afsæt i formel, demokratisk politikforståelseomfatter ikke virksomhedens politisering. Det skyldes det forhold at virksomheder,som allerede nævnt ovenfor, ikke stemmer til valg, ikke er repræsentereti parlamentet, ikke udpeger regeringen eller bestemmer over forvaltningensopgaver eller opbygning. Normative overvejelser, som tager afsæt i formel,demokratisk politikforståelse levner plads til at virksomheder er genstandfor regulering, men ikke at de deltager i udformningen af regulering somandet end høringspart. På den baggrund rejser virksomhedens politisering enafgørende udfordring for at præsentere normative overvejelser. Hvordan kannormative overvejelser udvikles, som kan mere end blot afvise virksomhedenspolitisering som uønsket? Hvordan kan normative overvejelser udvikles, somkan give holdepunkter for både hvad virksomheder og statens rolle bør være,når politikken er eksploderet? Det er dette spørgsmål bogens to sidste bidragsøger at løse.Jacob Dahl Rendtorff søger at udvikle holdepunkter for hvordan virksomhederskal håndtere politisering. Afsættet er en diskussion af virksomhedensgrundlæggende værdier. Dermed diskuteres det filosofisk og sociologisk hvaddet egentlig vil sige at være virksomhed, og hvilke muligheder virksomhedensgrundlæggende værdier giver for at virksomheder kan løfte et samfundsmæssigtansvar. Disse overvejelser fører Dahl Rendtorff til “Et forsvar for denpolitiske virksomhed” som udfolder etiske overvejelser over hvordan virksomhederbør forholde sig.Niels Åkerstrøm Andersens søger at udvikle holdepunkter for hvordanstaten kan håndtere sin rolle i et samfund hvor politikken er eksploderet.Andersens vej til normative overvejelser er mindre filosofisk, men ikke mindreVIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 21


egrebsladet. I artiklen søger han at syntetisere en række forskellige samfundsdiagnoserog et væld af empiriske analyser, for dermed at afsøge hvadstatens rolle kan være i et funktionsdifferentieret samfund, hvor staten harmistet sin trin-højere-status som den del af samfundet der sætter rammerfor samfundet som helhed. Under betegnelsen “supervisionsstaten” udfolderÅkerstrøm Andersen ideer om en statsform hvis funktion ikke primært er atløse konflikter gennem kollektivt bindende beslutninger, men derimod strategiskat iværksætte konflikter i selvregulerende netværk.Virksomhedens politisering er mange-facetteretSamlet viser bogens bidrag at virksomhedens politisering er et mange-facetteretfænomen. De viser hvordan det fælles sprog om samfundet udfordres. Detfælles sprog om samfundet har ganske vist leveret en ramme for håndteringaf praktiske problemer, for både virksomheder og offentlig myndighed. Mendenne ramme er i høj grad forankret i industrisamfundet. Det betyder at detfælles sprog i dag, i det funktionsdifferentierede samfund, i mediesamfundet, irisikosamfundet eller hvordan man vælger at beskrive det, i stadig højere gradudgør et orienteringsproblem for branche-organisationer, virksomheder osv.Bogens bidrag viser også hvordan disse udfordringer tages op. Her er det karakteristiskat udfordringerne både tages op af forfatterne, og af de virksomhedersom studeres. Begge parter arbejder for at udvikle begreber for at begribe den“politikkens eksplosion” og de mange andre kollektiver end territorialstatensom virksomheder hvirvles ind i.For virksomheder åbner dette både muligheder og udfordringer. Man kunnepege på flere, men her skal peges på to, nemlig på en organisatorisk og enstrategisk udfordring.Et af erhvervsøkonomiens organisatoriske hovedspørgsmål er hvordanvirksomheder kan holde sammen på sig selv. For at kunne producere skalvirksomheden udgøre en koordineret enhed, og ikke forfalde til løsrevne,ukoordinerede dele. Det ser ud til at virksomhedens politisering skærper denneudfordring, som fx Holms bidrag om Coop viser det. Dette er måske ikke overraskende,eftersom “politik” allerede benyttes metaforisk i organisationsteoritil at beskrive kamp og modsætninger i organisationer (Mintzberg, 1983), somtruer organisationen med opløsning. Det ser ud til at virksomhedens politiseringskærper denne udfordring når politik og politisering hos virksomhederoptræder som modsætning til virksomhedens funktion, at tjene penge, ellernår den indebærer at organisationen skal spænde over forskellige rationaler(se fx bidragene fra Boxenbaums og Andersen). Der er imidlertid også tegnpå synergi mellem politik og erhvervsøkonomi (se fx bidragene fra Højbjerg22 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


og Frankel). Dermed bliver det et første spørgsmål for virksomheder at afgøreom der faktisk er en modsætning eller en synergi mellem politik og erhvervsøkonomi(business), og på hvilken måde synergien kan fremmes.Strategisk rejser bidragene spørgsmålet om modeller for virksomhedensomgivelser er tilstrækkeligt plastiske og præcise til at indfange virksomhedersomgivelser. Fx viser den udbredte metafor om stakeholders at erhvervsøkonomiog virksomheder fornemmer at der er sket afgørende skift i det omkringliggendesamfund, og metaforen bruges hyppigt af virksomheder til at håndterepolitisering, som så udgør en afgørende overskridelse af det fælles sprog omsamfundet. Stakeholder-metaforikken tydeliggør med andre ord den udfordringder ligger i at gøre beskrivelser af virksomheders omgivelser tilstrækkeligt plastiskeog præcise, og i forhold til denne udfordring peger bogens bidrag på enstørre inddragelse af sociologi. Bidragene viser tydeligt at samfundsdiagnoserhar et stort potentiale for at blive indarbejdet i erhvervsøkonomi.Afsluttende er ønsket med denne bog at bidrage til politikforståelsen for atnye politikformer i højere grad kan inddrages i løsningen af samfundsmæssigeproblemer (således at samfundsmæssige problemer ikke nærmest refleksmæssigtbliver problemer som folkevalgte politikere og offentlig myndighed skalløse), og endvidere også bidrage til at nye politikformer udvikles til størregennemsigtighed og pålidelighed.LitteraturAndersen, J. G. and M. Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere.Globalisering og politik i hverdagslivet. Aarhus, Magtudredningen.Beck, U. (1995): “The Reinvention of Politics: Towards a Theory of Reflexive Modernization”in U. Beck, A. Giddens & S. Lash: Reflexive Modernization. Politics,Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order. Oxford: Polity: 1-55.Beck, U. (1999): “Subpolitik. Økologi og opløsningen af institutionel magt” i K. Rasborg,K.A. Nielsen, A. Greve & F. Hansson: Risiko, politik og miljø i det modernesamfund – en antologi om en aktuel kontrovers. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag:107-127.Best, M. H. (2001). New Competetive Advantage. Oxford: Oxford University Press.Castells, M. ([1996] 2000): The Information Age: Economy, Society, and Culture. Vol.One: The Rise of the Network Society. Oxford: Blackwell.Cavanaugh, J.M. (1997): “(In)corporating the Other? Managing the Politics of WorkplaceDifference” in P. Prasad, A.J. Mills, M. Elmes & A. Prasad: Managing theOrganizational Meting Pot – Dilemmas of Workplace Diversity. London: Sage.VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 23


Christiansen, P.M. (1993): Det frie marked – den forhandlede økonomi. København:Jurist- og Økonomforbundets Forlag.Christiansen, P.M. & Nørgaard, A.S. (2003): De som meget har … Store danskevirksomheder som politiske aktører. Aarhus: Magtudredningen.Christiansen, P.M. & Rommetvedt, H. (1999): “From Corporatism to Lobbyism?Parliaments, Executives, and Organized Interests in Denmark and Norway” inScandinavian Political Studies 22(3): 195-220.Commission of the European Communities (2002). COM(2002) 705 final: Report fromthe Commission on European Governance.Dosenrode, S.Z. v. & Sidenius, N.C. (1999): Lobbyisme i EU. Udfordringer for Danmark.Århus: Forlaget Systime.Easton, D. ([1953] 1981): The Political System – An Inquiry into the State of PoliticalScience. Chicago: University of Chicago Press.Jachtenfuchs, M. (2001): “The Governance Approach to European Integration” inJournal of Common Market Studies 39(2): 245-264.Laclau, E., Mouffe, C. et al. (1997): Demokrati og hegemoni. København: AkademiskForlag.Lassen, H. (2000). Samvittighed på dagsordenen – Tanker og tal ved starten på det21. århundrede. Et dokumentarisk essay. København, Aschehoug.Mandag Morgen (1996): Den politiske virksomhed: Erhvervslivets svar på den politiskeforbruger og på nye markedsvilkår. København: Mandag Morgen – StrategiskForumMazey, S. & Richardson, J. (eds.) (1993): Lobbying in the European Community.Oxford: Oxford University Press.Mintzberg, H. (1983). Structure in Fives: Designing Effective Organizations. London,Prentice-Hall.Pedersen, O. K. (1994). Demokratiets lette tilstand – syv beslutningstagere om Danmarkog fremtid. København, Spektrum.Pedersen, O.K. (1998): “Forhandlingsøkonomi – Spil og Institutioner” i B. Hansen &C. Jensen: Lærebog i Statskundskab: Grundbogen i Statskundskab. København:Akademisk Forlag: 61-78.Pedersen, O.K., Andersen, N.Å. et al. (1992): Privat politik. København: Samfundslitteratur.Porter, M. and C. v. d. Linde (1996). Green and Competitive: Ending the Stalemate.Business and the Environment. R. Welford and R. Starkey. London, Earthscan:61-77.Rugman, A.M. & Hodgetts, R.M. (2003): International Business. Essex:Pearson Education.Steiner, G.A. & Steiner, J.F. (2003): Business, Government, and Society: A ManagerialPerspective. New York: McGraw-Hill.Streeck, W. and P. C. Schmitter (1991). “From National Corporatism to Transnational24 · VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING


Pluralism: Organized Interests in the Single European Market.” Politics & Society19(2): 133-164.Van Schendelen, M.P.C.M. (1998): EU Committees as Influential Policymakers. Aldershot:Ashgate.Williamson, O. E. (1979). “Transaction-Cost Economics: The Governance of ContractualRelations.” Journal of Law and Economics 22: 233-261.Williamson, Oliver E. 1996. “The Modern Corporation: Origins, Evolution, Attributes.”Pp. 41-91 in Industrial Organization, edited by Anindya Sen. Oxford:Oxford University Press.Williamson, P. J. (1989). Corporatism in Perspective. An Introductory Guide to CorporatistTheory. London, Sage.VIRKSOMHEDENS POLITISERING – EN INDLEDNING · 25

More magazines by this user
Similar magazines