12.07.2015 Views

[pdf] Kollegial systemisk supervision - Ergoterapeutforeningen

[pdf] Kollegial systemisk supervision - Ergoterapeutforeningen

[pdf] Kollegial systemisk supervision - Ergoterapeutforeningen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Kollegial</strong> <strong>systemisk</strong> <strong>supervision</strong>Til faglig og personlig udvikling1. 4.Lineære opsamlingFase2 3.Cirkulære Reflek-Fase terende fase<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde


<strong>Kollegial</strong> <strong>systemisk</strong> <strong>supervision</strong>Generelt om <strong>supervision</strong>Supervision er en særlig indlærings- og udviklingsproces, der sigter mod at øge den fagligekompetence og styrke den enkeltes handlekompetence. Supervision ligger mellem to yderpoler: denkollegiale samtale og terapi. I modsætning til den kollegiale samtale, er der under <strong>supervision</strong> et sætregler for samtalen og en klar fordeling af roller, lige som tiden også er afgrænset. Supervisionadskiller sig fra terapi, fordi målet er at øge den faglige kompetence og primært retter sig fremad itiden. Det vil sige, at selv om emnet er personligt, så relateres det personlige til det faglige, og detfaglige sættes ind i et handlingsperspektiv.Generelt kan man sige, at det at udnytte de ressourcer, der ligger i enhver arbejdsgruppe, gennem<strong>supervision</strong>, styrker erhvervsidentiteten. Oplevelsen af faglig udvikling og dermed øget kompetencevirker positivt på arbejdet, således at det der eventuelt før oplevedes uigennemskueligt og fastlåst,nu kan vendes til mere konstruktive og handlingsrettede tilgange. Man kan betragtegruppe<strong>supervision</strong> som et led i en løbende efteruddannelse. Denne model bygger på den <strong>systemisk</strong>e<strong>supervision</strong>smetode.HvordanEn gruppe af personer aftaler selv indbyrdes med hinanden, at de vil indgå i en <strong>supervision</strong>sgruppe.Det er vigtigere at tænke i geografiske forhold end arbejdsområder, af hensyn til nærhedsprincippet.Gruppen har selv ansvar for at aftale mødefrekvens, tid og sted.• Antallet i en gruppe bør være mellem minimum 4 og maksimum 6 – 7 personer.• Det anbefales at gruppen mødes med 4-6 ugers mellemrum.• Det anbefales at gruppen afsætter 2-3 timer pr. gangRegionskontoret vil bistå gruppen med telefonisk rådgivning, hvis der opstår tvivlsspørgsmål ommetoden.I det følgende får du en vejledning til hvordan I kan arbejde med metoden.<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde


SupervisionsmodelModellenInden gruppen går i gang, er det en god idé at aftale hvor lang tid der skal bruges. Det sætter de ydrerammer for processen og er med til at holde fokus, således at der er en klar start og slutning.1. A fremlægger sit problem eller emne og fortæller hvad målet for <strong>supervision</strong>en er.2. B stiller gode spørgsmål som er med til at afdække A’s problem. (se vejledning ominterviewteknik)3. B kan bede det reflekterende team om hjælp til spørgsmål eller refleksioner. Imens lytter A.4. Efter hver refleksionsrunde med teamet, vender B tilbage til A og spørger om, hvad der varnyt, nye vinkler, hvad der var brugbart og hvordan A evt. vil komme videre. A kommentererikke det materiale han/hun ikke kan bruge.5. A og B afgør i fællesskab hvornår <strong>supervision</strong>en skal afsluttes. B bruger de sidste 5 minuttertil sammen med A at opsummere hvad A har fået med sig, hvilke handlinger A viligangsætte, evt. hvornår, hvordan og hvad A vil gøre anderledes. Er målet nået?Gruppen kan, efter behov, aftale om der skal ske en kort opfølgning når den mødes næste gang. Detafgørende er, at det er A’s behov for opfølgning det handler om, og ikke gruppens.Roller i en supervisonsgruppeEn person er supervisand, A. Du bringer et emne eller et problem op, som du gerne vil have hjælptil. Tag evt. noter undervejs, når det reflekterende team arbejder.En er interviewer, B. Det er din opgave at styre processen – og tiden. Du stiller uddybende,afklarende, konkrete spørgsmål til A. Vær især opmærksom på at få afklaret hvad A ønsker at få udaf <strong>supervision</strong>en, hvad er målet? Tag evt. noter undervejs, så du kan vende tilbage til noget der ervigtigt.Gruppen øvrige personer udgør det reflekterende team. Jeres opgave er at lytte, lytte, lytte ogreflektere højt sammen, når B beder om jeres hjælp. Teamet taler sammen og med B, men ikke medA. I må heller ikke have øjenkontakt med A.Formålet er at A ikke begynder at diskutere refleksionerne med teamet, men i fred kan overvejehvad han/hun kan bruge af det der bliver sagt. B kan spørge gruppen om de har behov for at derstilles yderligere spørgsmål til A, for at man kan forstå A’s problemstilling. Gruppens spørgsmålmå ikke stilles direkte til A, men stilles via B.A vælger at svare på de relevante spørgsmål, og har ret til at undlade at svare på de andre.<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde


Etik og spillereglerSupervisonskontraktenDet er vigtigt, at alle har sat sig grundigt ind i metoden samt kender og overholder reglerne for<strong>supervision</strong>en. Derfor må gruppen være enig om, at de arbejder på det følgende grundlag:1. Den der skal superviseres, bestemmer hvilket område/emne der skal superviseres på, samtmålet: ”Hvad vil jeg have ud af det? Hvad vil jeg gerne opnå?”2. Interviewer har den særlige opgave at styre processen og dermed sørge for, at <strong>supervision</strong>ener etisk forsvarlig, herunder at aftaler og spilleregler overholdes.3. Supervisionsprocessen skal af alle opfattes som et ”helle”, der bliver holdt fri for deprocesser, der almindeligvis kan opstå i en gruppe, (skjulte dagsordner, bedrevidendeargumentation, gruppens behov for at give gode råd eller fordømme osv.) Man kritisererderfor ikke supervisanden eller andre personer der er omfattet af <strong>supervision</strong>en. I denneform for <strong>supervision</strong>, er det en grundantagelse, at alle gør deres bedste.4. Når <strong>supervision</strong>en er afsluttet, er small-talk om problemet eller supervisanden ikke tilladt.Det gode råd man så gerne ville give A, kan derfor kun bringes ind under <strong>supervision</strong>en,men ikke bagefter i korridoren. Egne eksempler beholdes for sig selv.5. Der er tavshedspligt om det der foregår under <strong>supervision</strong>en.6. Endelig gælder den antagelse, at det kun er én selv man kan forandre.Supervisionens udfordringerDenne <strong>supervision</strong>smodel er en gruppemodel, og der kan forekomme processer i grupper som eralvorligt lammende for den fremadskridende proces, <strong>supervision</strong>en er ment som. Det er derforvigtigt at man forholder sig ansvarligt til de fælles regler.Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at supervisandens rolle, uanset hvem det er, erkarakteriseret ved sårbarhed overfor ”kloge” kolleger, sårbarhed overfor en svær sag eller ens egenrolle. Husk hele tiden på, at den vigtigste opgave er at hjælpe supervisanden bedst muligt.Eksempler der kan udfordre:Supervisand ønsker ikke forandring eller nye synsvinkler:Af og til kan det stå klart for deltagerne, at supervisanden ikke ønsker hjælp til forandring, men i stedet ønsker et forumtil at lufte afmagt, vrede o. lign. Dette må gruppen acceptere, og opgaven bliver i denne situation at hjælpe A til at forståog rumme egne følelser i sagen.Hvem ”ejer” problemet, og hvad handler det om?Man kan havne i et dilemma, hvor supervisanden ønsker hjælp til en bestemt del af et problem, mens gruppen ser det”egentlige” problem et helt andet sted. Det er kun tilladt at skifte fokus, hvis supervisanden er indstillet på det. Derformå intervieweren spørge om lov til at skifte fokus. Men pas på ikke at udsætte supervisanden for et gruppepres.Når <strong>supervision</strong>en nærmer sig terapiHvis supervisanden har ønsket hjælp i forhold til forandring af egen rolle i en sag, og teamets refleksioner nærmer sigterapi og analyse af ubevidst psykisk materiale, er det interviewerens opgave at styre processen og yde beskyttelse iforhold til, hvad supervisanden har bedt om hjælp til, og ikke hvad gruppen mener vil gøre godt her.<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde


InterviewteknikGod <strong>supervision</strong> er baseret på en interviewers evne til at stille relevante spørgsmål, der kan få andretil at reflektere, tænke i nye baner og se andre sammenhænge. God <strong>supervision</strong> er også baseret påaktiv lytning og evnen til at give neutral feed-back. Her følger en kort sammenfatning af faserne i<strong>supervision</strong> og de spørgsmålstyper der kan anvendes.Modellen viser de 4 faser i en <strong>supervision</strong>. Til hver fase er der særlig velegnede spørgsmål.1. 4.Lineære opsamlingFase2. 3.Cirkulære Reflek-Fase terende fase1. Den lineære, opklarende fase.Supervisionen starter med at undersøge, hvad der ønskes hjælp til og hvilke oplysninger man skalhave formidlet til teamet, før man kan forstå og reflektere over problemet/emnet.- Hvad vil du gerne have hjælp til?- Hvordan adskiller dette problem sig fra andre lignende, du har haft før?- Hvem er berørt af problemet?- Hvad er relevant for os at vide, før vi kan hjælpe dig?<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde


2. Den cirkulære faseHer undersøger intervieweren, hvordan parterne i sagen er relateret til hinanden og til problemet.- Hvad gør problemet ved dig?- Hvad gør det ved andre, som er berørt at problemet?- Hvem er problemet størst for?- Når xx afviser kontakt med dig, hvad gør du så?- Hvordan viser xx sin utilfredshed, synes du?- Hvordan opfatter og reagerer andre på det?- Hvordan reagerer du?3. Den reflekterende faseTil slut afprøver intervieweren i hvilken grad de/den involverede er motiverede for forandringer, oghvilke løsningspotentialer der er til stede.Eksempler på spørgsmål vedr. dilemmaer:- Hvilke fordele er der ved den nuværende situation? (gevinster)- Hvilke tab eller gevinster vil der være hvis det forandres?- Hvad vil du miste ved at gøre noget andet?- Hvem har mest at vinde ved forandring?Eksempler på tidsspørgsmål:- Hvor længe tror du, de involverede kan holde situationen ud?- Hvem vil først insistere på forandring?- Hvis der ikke sker nogen forandring, hvordan vil situationen så se ud efter et år?Eksempler på refleksive spørgsmål:- Hvad ville din kollega gøre i din situation?- Hvis du nu var ’superpsykolog’, hvad ville du så gøre?- Hvad afholder dig fra at gøre det?- Hvad har du prøvet at gøre i lignende situationer, som har været en hjælp?- Hvis nu problemet forsvandt, hvad ville så være anderledes?- Hvad ville være den mindst mulige ændring, som ville være en hjælp?Eksempler på refleksion og spørgsmål i teamet:- Hvad har de implicerede allerede gjort, som er godt? (fører processen fremad)- Hvilke dilemmaer sidder A med?- Hvilke dilemmaer sidder de øvrige parter med?- Hvilke tab/gevinster er der ved status quo?- Hvilke tab/gevinster er der ved forandring?- Hvilke nye synsvinkler ser teamet på problemet, og hvilke løsningsmuligheder kunne detføre frem til? Opstil hypoteser.4. afslutningHer runder supervisand og interviewer af, opsumerer og afdækker om supervisanden har fået hjælp.<strong>Ergoterapeutforeningen</strong> Region Øst - Maglehøjen 19 – 4000 Roskilde

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!