DKTE -rapport: Ektopi af permanente hjørnetænder i overkæben

Tandlæge Susanne E.J. Bojer, Favrskov Kommunale Tandpleje, Hammel, DKTE 2009Ektopi af permanentehjørnetænder i overkæbenIndholdsfortegnelseIntroduktion.........................................................................8Normal eruption af de permanente hjørnetænder.............8Epidemiologi vedrørende ektopiske hjørnetænder............9Ætiologi ifm. ektopiske hjørnetænder.................................9Følger af ubehandlede ektopiske hjørnetænder..................9Tegn på ektopi af hjørnetænder.........................................10Behandling af ektopiske hjørnetænder..............................11Konklusion..........................................................................13NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidSskrift8IntroduktionTandlæger, der arbejder med børn i skolealderen, skal væremeget bevidste om det ansvar, der påhviler dem, når detgælder diagnosticering af ektopiske permanente hjørnetænderi overkæben. Sundhedsstyrelsen har i Vejledningnr. 9278 af 10.05.2004 givet følgende faglige og administrativefortolkningsbidrag og anbefalinger til Lov omTandpleje: ”Børne- og ungdomstandplejen er forpligtet tilat være agtpågivende omkring lejring og frembrud af hjørnetænderneallerede fra 9-årsalderen. Herved bør børneogungdomstandplejen i langt de fleste tilfælde kunne hindre,at der opstår resorption af nabotænder i et sådantomfang, at disse mistes, eller den ektopiske hjørnetand retinerespermanent.”Jeg vil efterfølgende redegøre for normal eruption, muligeårsager til og følger af ektopi, og gennemgå faresignalerog tegn på ektopisk lejring af hjørnetænder i overkæben.Jeg vil desuden redegøre for de vigtigste interceptivetiltag og evt. følger af for sen diagnosticering og /ellermanglende respons på interceptive tiltag og redegøre forandre behandlingsmuligheder i forbindelse med ektopiskehjørnetænder i overkæben.Normal eruption af de permanente hjørnetænderDe permanente hjørnetænders anlæg dannes i 4-5 månedersalderen under øjets bund højt i forvæggen til sinusmaxillaris, og de begynder at mineralisere i 1-års alderenmellem rødderne på 1. primære molar (Miller 1963).I 3-4 års alderen ligger hjørnetanden facialt for 2’eren; idet vertikale plan ligger den over 04’eren og anlægget til4’eren (Fig. 1). Hjørnetandens krone er færdigmineralisereti 6-års alderen. Den er på dette tidspunkt placeret påhøjde med næsebunden, palatinalt for den primære hjørnetandsrod, og kronen peger let mesialt. Tanden vandrer i5-9-års alderen mesialt, men fortsat i palatinal retning(Coulter & Richardson 1997), til den i 10-12-års alderen,ved mødet med den permanente laterale incisivs rod rettersig op til en mere vertikal og facial frembrudsretning (Kuftinec& Shapira 1995).Fig. 1. 3+, 4+ og 04+ ligger over hinanden i kæben i 3-4-års alderen.Fra Van den Linden & Duterloo (1976).

Dette medfører lukning af evt. fysiologisk diastema medialeog 2’erne får mulighed for at rette sig op efter ”uglyduckling-stadiet”, hvor den laterale incisivs krone ofte erkippet lidt distalt (Kurol et al 1997).Hjørnetænderne i overkæben kan normalt palperes facialtpå processus alveolaris distalt for 2’erne 1-1½ år før debryder frem i mundhulen. Dvs., at i 8-10-års alderen, skal3+3 kunne palperes i sulcus alveolo-labialis.Coulter & Richardson (1997) har ved tre-dimensionalerøntgenundersøgelser fundet, at hjørnetanden i overkæbenbevæger sig ca. 22 mm fra 5- til 15-års alderen. Hjørnetandenhar således en både en lang og komplicereteruptionsbane og eruptionsprocessen strækker sig overadskillige år. Hjørnetanden i overkæben er ofte den sidstetand, der erupterer mesialt for 6’erne (Kuftinec & Shapira1995).Epidemiologi vedrørende ektopiske hjørnetænderDet skyldes sikkert netop den langvarige eruption, og detsene frembrudstidspunkt, at hjørnetænderne ofte bliverektopiske. Hyppigheden af ektopi af 3+3 i Danmark eriflg. Andreasen (1997) mellem 0,8 % og 2,9 %, og det erdermed den tand, der hyppigst impakterer; bortset fra 8-8.Ektopiske hjørnetænder i overkæben ses oftest unilateralt,og ses tre gange hyppigere hos piger end hos drenge. I85 % af tilfældene er hjørnetænderne palatinalt lejrede, ogkun i 15 % af tilfældene er de facialt lejrede (Koch & Poulsen2001).Ætiologi ifm. ektopiske hjørnetænderDet er under selve eruptionsbevægelsen, at de ektopiskehjørnetænder opfører sig anderledes end normalt, og årsagener formentlig multifaktoriel. Normalt erupterendehjørnetænder bevæger sig i 5-9-års alderen palatinalt og i10-12-års alderen i facial retning samtidig med, de bevægersig vertikalt mod okklusalplanet. Palatinalt lejredeektopiske hjørnetænder har vist sig at mangle den facialebevægelse i 10-12-års alderen samtidig med, at de ikke bevægerså meget mod okklusalplanet. Dette forklarer, hvorforde ofte er placeret meget højt i ganen (Mc Sherry & Richardson).Manglen på facial bevægelse kan hos noglebørn spores helt tilbage til 5-6-års alderen, og dette kantyde på arvelige tendenser (Mc Sherry & Richardson). Zilbermannet al. (1990) fandt også arvelig sammenhængmellem palatinal ektopi og abnorme 2’ere, og/eller forsinkettandfrembrud hos nogle af deres patienter.Abnorme eller manglende laterale incisiver ses ofte i tilknytningtil palatinal ektopi af 3+3, og dette menes athænge sammen med den manglende guidance, som lateralensrod normalt udgør under eruptionen af 3’eren.Becker et al. (1999) påviste dette i en stor undersøgelse af12.000 børn, som var i ortodontisk behandling. Hyppighedenaf medfødt aplasi af 2’erne i overkæben er 5,5 % hosbørn med ektopiske hjørnetænder i overkæben, hvilket er2,4 gange så hyppigt som i normalpopulationen (Becker etal. 1981).Andre studier har kun fundet svag eller ingen sammenhængmellem abnorme 2’ere og hjørnetandsektopi i overkæben(Brenchley & Oliver 1997).Børn med ektopiske 1. molarer i overkæben og andreeruptionsforstyrrelser som ankylotiske primære molarer iinfraposition samt aplasi af præmolarer har en højere frekvensaf ektopi af 3+3, og ætiologien ser ud til at være genetisk.Bjerklin et al. (1992).Kjær (1995) gjorde lignende observationer og foreslogdesuden en sammenhæng mellem nervebanernes udviklingog tanddannelsen og risiko for rodresorptioner; rodresorptionerses desværre hyppigt, især på lateralerne, meni nogle tilfælde også på centralerne, når hjørnetænderne erektopiske (se Fig. 2 og 4).Impaktering af centrale overkæbeincisiver giver ogsåøget risiko for ektopi af 3’erne, idet der hos 9,5 % af dissepatienter senere ses palatinal ektopi af 3’erne, og hos 30,2% ses facialt lejrede ektopiske hjørnetænder (Chaushu etal. 2003).Pladsmangel kan medføre, at hjørnetanden eruptererfacialt, eller at den retineres. Det samme gælder ikke forpalatinalt lejrede ektopi hjørnetænder, hvor der i sammeundersøgelse kun fandtes pladsmangel hos 15 % af patienterne(Jacoby 1983).Persistens af 03 +03 og manglende resorption af dissesrødder er sandsynligvis en følge af en fortsat palatinaleruptionsretning af hjørnetanden, men det modsatte kanvære tilfældet (Mc Sherry & Richardson).Gennerelle tilstande som febersygdomme, D-vitaminmangel,unormalt muskeltryk og endokrine sygdommekan i sjældne tilfælde være årsag til ektopi (Jacoby 1983).Andre mulige årsager kan være læsioner, ankylose, odontomereller overtallige tænder. Der ses også større hyppighedaf ektopi og/eller retention af 3+3 efter knogletransplantationtil regionen ved læbe-ganespalte (Semb &Schwartz 1997).Følger af ubehandlede ektopiske hjørnetænderOpdages en ektopisk hjørnetand ikke i tide, kan det få alvorlige»følger for tandsættet. Der ses ofte interne eller eks-»9

»terne resorptioner på nabotænderne til den ektopisketand. Ca. 0,7 % af børn i 10-12 års alderen har resorptionersom følge af ektopiske hjørnetænder (Ericson & Kurol1987a;b).Ved et senere CT-studie af 107 børn med konstateretektopi, fandtes rodresorptioner på nabotænderne hos 48% af børnene (Ericson & Kurol 2000). Resultaterne viste,at de fleste resorptioner starter i 11-12-års alderen, men atde kan begynde allerede i 9-års alderen (Fig. 2).I tilfælde, hvor hjørnetanden er vandret mesialt for detmidterste af roden på lateralen, er sandsynligheden for resorptionstor. Anguleringen på hjørnetandens længdeaksevil, hvis den overstiger 25 grader i forhold til midtlinien pået orthopantomogram, medføre at resorptionsrisikoen stigermed 50 % (Ericson & Kurol 1988b).Resorptionsskaderne ligger oftest midtrods, i nogle tilfældeapikalt og sjældent cervikalt (Ericson and Kurol1987b); 2+2 var afficeret i 38 % af tilfældene og 1+1 i 9 %.(Ericson & Kurol 1987a; 2000). I enkelte tilfælde kan derses rodskader på 1. præmolar. (Postletwaite 1989).Piger er mere udsatte for at få rodresorptioner enddrenge, hvilket stemmer overens med den højere hyppighedaf ektopi hos piger (Ericson & Kurol 1987;2000).Man har tidligere ment, at de facialt lejrede ektopiskehjørnetænder ikke udgjorde så stor en resorptionsrisikosom de palatinalt lejrede, men ved en retrospektiv underøgelsepå 26 patienter med i alt 32 incisiver med rodresorptioner,viste det sig, at hjørnetænderne i 43,8 % lå palatinalt,i 37,5 % facialt og de 18,5 % lå midt i alveolarprocessen(Rimes et al. 1997). Der er således stor risiko for rodresorptionpå nabotænderne, uanset hvor de ektopiskehjørnetænder er lejret (Fig. 3).Fig.3 Pige på 10½ år med facialt lejrede ektopiske hjørnetænder,hvor der er sket resorption af rødderne på 2+2. Bemærk de korterødder på 1+1.NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidSskrift10Fig. 2 Pige på 10 år og 8mdr. med meget aggressiv resorption af røddernepå overkæbeincisiverne som følge af ektopi af hjørnetænderne.Enorale røntgenoptagelser da hun var 9 år og 1 måned gammelviste, at roden på 2+ var tydeligt resorberet, og at roden på +1 varkort, mens der ikke var tegn på resorption af roden på +2).Forstørret follikel omkring kronen på hjørnetanden serikke ud til at øge risikoen for rodresorptioner på nabotænderne,men den øger sandsynligheden for ektopi. Resorptionernemenes at skyldes direkte kontakt mellem denerupterende tand og nabotænderne (Ericson et al. 2002).Vitaliteten i incisiver kan derved mistes.Persisterende mælkehjørnetænder kan give et dårligt resultatrent æstetisk, og der er set tilfælde, hvor de ektopiskehjørnetænder er begyndt at eruptere meget sent, for eksempelunder proteser.Ved behov for kirurgi, er der altid risiko for beskadigelseaf nabotænderne. Indgrebet skal derfor foretages på børn,der har en alder, hvor tandmodenheden gør, at indgrebetikke virker traumatisk for nabotændernes udvikling. Af ogtil vil det også være nødvendigt med mere end ét kirurgiskindgreb for at løse problemet. På grund af alderen fortagesindgrebene ofte i narkose, hvilket i sig selv indebærer enrisiko for komplikationer.Endelig er en ortodontisk nedføring af den ektopiskehjørnetand ofte langvarig, og den kan indebære en visrisiko for rodresorptioner, øget cariesrisko, parodontaleproblemer, ankylose af hjørnetanden, og problemer medfærdiggørelse af behandlingen.Hvis den ektopiske hjørnetand efterlades i kæben, vilman senere i visse tilfælde kunne se spontan resorption aftanden (Kurol et al. 1997). Ericson & Kurol (1986a) fandt ien undersøgelse af 3.000 børn evidens for cystedannelse iforbindelse med ektopi af 3ere.Tegn på ektopi af hjørnetænderDiagnosticering af ektopi foregår ved inspektion, palpationog røntgenundersøgelse. Ved normal dental moden-

hed kan 3’erne i overkæben palperes højt i sulcus i 8-årsalderen. Det er derfor vigtigt ved alle undersøgelser fradenne alder og frem at foretage palpation, og sammenholdefundene med den konstaterede dentale modenhed iforhold til den fysiske alder. Senest i 10-11-års alderen børman kunne palpere 3’erne i den bucale sulcus (Ericsonand Kurol, 1986 a, b). Det er også vigtigt at sammenlignepalpationsfundene i begge sider med hinanden, og specieltvære opmærksom på asymmetrier og opdrivning ind overroden på lateralerne. Hvis hjørnetandsanlægget ikke kanpalperes i sulcus, bør man kontrollere, om der er atypiskudfyldning palatinalt.Ved inspektionen bør man også undersøge, om der erstor forskel i løsning og fældning af 03’erne i højre og venstreside (mere end ½ år). Man bør ligeledes bemærke, omder er primær eller evt. sekundær trangstilling (ifm. evt.tidligt tandtab) og notere sig evt. infrapositioner af03,04,05’ere. Det er også væsentligt at bemærke, om der erunormal kipning af lateralerne. Distal rotation af en 4’erkan også være tegn på ektopi af hjørnetanden.Tidligere eruptionsforstyrrelser i fronten, herunderstandset eller hindret eruption, overtal/undertal 2+2 ogtaptænder 2+2, bør ligeledes føre til skærpet opmærksomhedover for evt. ektopi af hjørnetænderne.Man bør i særlig grad have øget resorptionsrisiko inmente, når barnet er genetisk disponeret eller har haftektopiske 6’ere i overkæben eller atypiske rodresorptioneri mælketandsættet. Konstatering af medfødt korte (Fig. 2og 3) eller meget gracile rødder, taurodonti, agenesi, invaginationer,eller anamnestiske oplysninger om traumer,kemoterapi eller stråleterapi eller sygdomme i det periferenervesystem, som kan påvirke udvikling af kæber ogtænder(Kjær 1995).Røntgenundersøgelse bør altid foretages ved mistankeom ektopi på baggrund af ovenstående anamnestiske ogkliniske fund og især ved anamnese om familiær disposition,kipning 2+2, ændret inklination 2+2, asymmetriskopdrivning af corticalis over 03+03’s rødder og aplasi af2+2, taptænder 2+2, sent frembrud 2+2 eller ikke palpableikke erupterede hjørnetænder efter 11-års alderen (Kurolet al. 1997). I første omgang tages almindelig enoral røntgenoptagelse(ortoradial). Hvis denne optagelse giver anledningtil mistanke om ektopi, tages der mesio- og distoexcentriskeoptagelser, så man kan fastslå, hvor hjørnetandener placeret: facialt, midt i alveolarprocessen eller palatinalt;optagelserne kan også afsløre tegn på rodresorptioneraf nabotænderne.Er der behov for yderligere lokalisering af hjørnetanden,kan OTP, okklusal optagelse parallelt med 1+1’s akse oglateralt cefalogram (profilrøntgen) give yderligere oplysningerom tandens placering og frembrudsretning (anguleringi forhold til vertikal og horisontalplan). I sjældnetilfælde kan det, for at afdække resorptionsgraden på nabotændereller den nøjagtige placering af tanden, værenødvendigt at tage tomografi under anvendelse af CT ellerMRI scanning (Kurol et al. 1997) (Fig. 4).Behandling af ektopiske hjørnetænderVed konstateret ektopi må man, som nævnt ovenfor, førstlokalisere hjørnetanden og vurdere, om der er resorptionsrisikofor nabotænderne. Derefter vurderes okklusionenog muligheden for at få tanden på plads i tandrækken.Under behandlingsplanlægningen må man tage højde foradskillige faktorer, der kan påvirke resultatet af behandlingen,bl.a. alder, ko-operation, generel tandstatus, skeletalvariation og pladsforhold.Fig. 4. CT scanning med 3-dimensional rekonstruktioni, der tydeligtviser resorptionsgraden af de centrale og laterale incisiver og placeringenaf hjørnetænderne.Interceptiv behandling bør så vidt muligt forsøges i førsteomgang. På baggrund af flere undersøgelser (Ericson &Kurol 1988a; Power & Short 1993) ses der en gunstig effekthos mellem 62 % og 78 % af børn mellem 10 og 13 år medspontan eruption efter ekstraktion af 03’ere ved konstateretpalatinal ektopi af hjørnetænder i overkæben.Det blev observeret, at i 50 % af de tilfælde, der responderedepositivt på ekstraktion af 03’ere, var der positiveffekt vurderet radiologisk efter ½ år. Hvis der ikke såsforbedring efter 1 år, var det, generelt, nødvendigt medyderligere behandling.Den noget lavere effekt af ekstraktion af 03’ere (62%)»11

»hos Power & Short (1993) end hos Ericson & Kurol(1988a) (78%), menes at skyldes trangstilling hos nogle afbørnene i Power & Shorts materiale. Man skal derfor væreopmærksom på pladsforholdene i behandlingsplanlægningen.I begge studier var konklusionen, at hvis patientener over 13 år, skal anden behandling end ekstraktion af03’ere overvejes, og det er formålstjenligt med en røntgenkontrol½ år efter ekstraktion, hvis der ikke er resorptionsrisiko.Kurol et al. (1997) mener, at ophævelse af trangstilling ihjørnetands- / præmolarområdet muligvis stimulerer tilspontan eruption af den ektopiske hjørnetand. Dette harmonerermed anbefalinger fra flere specialtandlæger iDanmark, bl.a. Daugaard-Jensen & Bille (TandlægernesNye Tidsskrift 11,2005, s. 8-11), der foruden ekstraktion afmælkehjørnetanden også anbefaler ekstraktion af 1. mælkemolar,når dette vil kunne stimulere 4’eren til eruption.Dette skaber plads til hjørnetandens opretning, så denskifter eruptionsbane og dermed mindskes risikoen for resorptionaf 2’erne.Ericson & Kurol (1988a) fandt, at hjørnetændernesoverlapning af de laterale incisivers rødder på røntgenbilledethar stor betydning for hjørnetændernes opretningstendens.Overlapper hjørnetanden den laterale incisivsrods midtlinie mesialt, normaliseres eruptionen i 64% aftilfældene efter ekstraktion af mælkehjørnetanden (Fig.5a,b)Fig.5b. De enorale røntgenbilleder er af samme patient som i fig.5a. Billedet til højre er taget før ekstraktion af +03; ved sammenligningmed billedet til venstre ses det, at der stort set intet er sket på1 år og 7 mdr. +3 er palatinalt lejret.Hvis hjørnetanden ligger distalt for den laterale incisivsrods midtlinie, normaliseres hjørnetandens frembrudderimod i 91% af tilfældene (Ericson & Kurol 1988a).Lille afstand til okklusalplanet øger sandsynligheden forselvkorrektion efter ekstraktion af mælketanden. Ved megetpalatinal lejring af hjørnetanden ses forringede chancerfor selvkorrektion. Hjørnetandens hældning i forholdtil vertikalplanet har iflg. undersøgelserne også betydning.Chancen for spontan opretning af tanden efter ekstraktionaf mælketanden er størst ved lille alfa-vinkel (se Fig. 6).NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidSskrift12Fig. 5a. Ortopantomografi, der viser +3 placeret langt mesialt formidtlinien af roden på +2.Fig.6 Hjørnetandens hældning i forhold til midtlinien set på etortopantomografi (alfa-vinklen). Jo mindre vinkel desto større chancefor normalisering af hjørnetandens frembrud efter ekstraktion afmælkehjørnetanden. Fra: Ericson & Kurol (1988 a).En søgning på intervention review i Cochrane databasen(Parkin et al. 2009) angiver dog, at der fortsat ikke er evidensfor, at ekstraktion af 03’ere letter hjørnetandenseruption, men der er undersøgelser, der tyder på det, og

sandsynligvis vil ekstraktion og samtidig brug af nakketrækpå 6+6 give større effekt, da behandlingen giver bedrepladsforhold i regio 3+3.Ved kombineret trangstilling og ektopi vil profylaktiskforøgelse af tandbuens pladsforhold i mange tilfælde medførespontan eruption af hjørnetanden (Andreasen 1997).Dette gælder især facialt lejrede ektopiske hjørnetænder,hvor trangstilling er en ætiologisk faktor.Hvis det skønnes nødvendigt at frilægge hjørnetandenkirurgisk, kan dette gøres på tre måder:1. Åben kirurgisk eksponering og afventning af spontaneruption.2. Åben kirurgisk eksponering og sårpasta efterfulgt afindsættelse af ortodontisk apparatur.3. Lukket kirurgisk eksponering med påsætning af kædeunder operationen, efterfulgt af indsættelse af ortodontiskapparatur.1. er kun anvendelig, når tanden har normal hældning ogderfor kan eruptere spontant efter denudering.2. og 3. kan begge anvendes, men 3. giver ofte bedre parodontaleforhold, fordi man har bedre muligheder for atfrilægge tanden gennem keratiniseret slimhinde (Burdenet al. 1999). Ulempen kan være, at svigtende retention afkæden kan medføre reoperation (Becker et al. 1996). Dissefaktorer angiver større succesrate for operationen, når kædenfæstes midt på buccalfladen af kronen, men dette kangive utilsigtet vanskelighed med at styre tanden undernedføringen.Den ortodontiske nedføring kan, i tilfælde hvor hjørnetandenligger langt palatinalt og med en dårlig hældning,være vanskelig og langvarig. For at få et godt resultat er detvæsentligt, at hjørnetanden får en god rodhældning, hurtigtroteres op, der kan evt. foretages overskæring af de circumfereparodontalfibre, og derefter skal tanden retineresomhyggeligt (Bennett & McLaughlin 1997).Autotransplantation udføres sjældent og skal planlæggestidligt i forløbet af hensyn til roddannelsen på donortanden,som anbefales at være 50-75 %. Ved senere behandlingses dårligere pulpal- og parodontal heling (Andreasen1992). Behandlingen anvendes kun når interceptive tiltager utilstrækkelige eller er mislykkedes, eller graden af malpositiongør ortodontisk nedføring vanskelig eller umulig.Prognosen for tanden, der skal autotransplanteres, forbedres,hvis den kan fjernes atraumatisk.Amotio af hjørnetanden kan foretages, hvis patientenikke ønsker nedføring eller nedføringen skønnes for vanskeligeller umulig, f. eks. pga. ankylose. 03’ eren kan i vissetilfælde bevares, men hvis den ektopiske 3’er ikke fjernes,bør den følges regelmæssigt med røntgenundersøgelsehvert 5. år mhp. resorptioner og cysteudvikling. Det ervanskeligt at forudsige, hvor længe mælketanden kan persistere,men det er vist, at den i visse tilfælde kan persisterei en meget lang årrække.Ved udtalt rodresorption af den laterale incisiv, kan manogså overveje ekstraktion af lateralen, og derefter ladehjørnetanden eruptere på dens plads. Hvis hjørnetandenikke er alt for stor, kan dette medføre et kosmetisk acceptabeltresultat, evt. efter beslibning af både 3’eren og 4’erenog udbygning af 3’eren med plast incisalt, så den ligner enincisiv i formen.KonklusionDet fremgår af litteraturgennemgangen, at det er vigtigt atkende de tegn og prædisponernde faktorer, der er karakteristiskefor ektopiske hjørnetænder.Allerede fra 8-9-års alderen bør flg. kliniske observationerøge opmærksomheden:Ektopi i familienEktopi af 1. molarSent frembrud af 2+2 eller standset /hindret eruption af 2+2Taptænder 2+2Overtallige 2+2Aplasi 2+2Unormal kipning /inklination af 2+2Sent tandskifteHjørnetandsanlægget kan ikke palperes i sulcus i 8-9-årsalderenAtypisk udfyldning palatinalt for 03+03Asymmetrisk udfyldning af corticalis over rødderne af 03+03Infraposition af 03,04,05Asymetrisk fældning/løsning af primære tænderStor forskel mellem dental og skeletal modenhedPrimær trangstillingSekundær trangstilling (tidlig ekstraktion/ tab af mælketænder,stort diastema mediale med midtlinieforskydning.)Der bør altid foretages røntgenundersøgelse på flg. indikation(senest fra 9-10-års alderen):Ektopi i familienAsymmetrisk udfyldning af corticalis over rødderne af 03+03Aplasi 2+2, sent frembrud af 2+2, taptænder 2+2Unormal kipning /inklination af 2+2Hjørnetandsanlægget kan ikke palperes i sulcus i 8-9-års alderenAsymmetrisk løsning/fældning af 03,04,05Asymmetrisk frembrud af 3+3»13

»Prædisponerende faktorer ifm. resorption af nabotænder:Genetisk dispositionSygdomme i det perifere nervesystem med påvirkning afkæber og tænderKemoterapi/stråleterapiPiger har større risiko for rodresorption end drengeAfvigende resorptionsmønster i det primære tandsætMedfødte korte rødder, gracile rødder, taurodontiTidligere tandtraumerEktopi eller agenesi af en eller flere tænderInvaginationsmisdannelserÅbne bid/forandringer af de mandibulære kondyllerVed tegn på ektopi bør specialtandlægen i ortodonti medinddrages,så man kan iværksætte ekstraktion af 03’erneog evt. 04’erne på det for barnet bedst mulige tidspunkt,når dette skønnes formålstjenligt.Rettidig diagnostik af ektopi af hjørnetænder i overkæbenvil kunne begrænse skadevirkningerne med resorptionaf nabotænderne og vil sikre, at der gribes ind medortodontisk behandling på et hensigtsmæssigt tidspunkt,så behandlingernes prognose optimeres og behandlingstidengøres så kort som muligt.LitteraturAndreasen JO. Atlas of replantation and transplantationof teeth.1992. Fribourg: Mediglobe S.A.Andreassen JO. Textbook and color atlas of toothimpactions. Copenhagen: Munksgaard 1997, pp. 125-63.Becker A, Smith P, Behar R. The incidence of anomalousmaxillary incisors in relation to palatally displacedcuspids. 1981.Angle Orthodontist.51:24-29Becker A, Shpack N, Shteyer A. Attachment bonding toimpacted teeth at the time of surgical exposure. Eur JOrthod. 1996; 18: 457-63.Becker A, Gillis I, Shpack N. The etiology of palatal displacementof maxillary canines. Clin Orthod Res 1999;2:62-6.Bennett J, McLaughlin R. Orthodontic managementof the dentition with the preadjusted appliance. Oxford:Isis Medical Media 1997.Bjerklin K, Gleerup A, Kurol J. Long term effects in childrenwith ectopic eruption of the maxillary first permanentmolars. European Journal of Orthodontics. 1992; 17:293-304.Brenchley Z, Oliver R G. Morphology of anterior teethassociated with displaced canines. Br J Orthod. 1997; 24:41-5.NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidSskrift14Burden D, Mullally B, Robinson S. Palatally ectopiccanines: closed eruption versus open eruption.Am J Orthod Dentofacial Orthop. 1999; 115:640-4.Chaushu S, Zilbermann Y, Becker A. Maxillary incisorimpaction and its relationship to canine displacement.Am J Orthod Dentofac Orthop. 2003;124:144-50.Coulter J, Richardson A. Normal eruption of the maxillarycanine quantified in three dimensions. Eur J Orthod. 1997;18: 449-56.Ericson S, Bjerklin K, Falahat B. Does the canine dentalfollicle cause resorption of permanent incisor roots?A computed tomographic study of erupting maxillarycanines. Angle Orthod. 2002; 72:95-104.

Ericson S, Kurol J. Longitudinal study and analysis of clinicalsupervision of the maxillary canine eruption.CommDent Oral Epidemiol. 1986a; 14: 172-6.Ericson S, Kurol J. Radiographic assessment of maxillarycanine eruption in children with signs of eruption disturbance.European Journal of Orthodontics. 1986b; 8: 133-40.Ericson S, Kurol J. Incisor resorption caused by maxillarycuspids. A radiographic study. Angle Orthod. 1987a; 57:332-46.Ericson S, Kurol J. Radiographic examination of ectopicallyerupting maxillary canines. Am J Orthod. 1987b;91: 483-92.Ericson S, Kurol J. Early treatment of palatally eruptingmaxillary canines by extraction of primary canines.Eur J Orthod. 1988a; 10: 283-95.Ericson S, Kurol J. Resorption of maxillary lateral incisorscaused by ectopic eruption of the canines. A clinicaland radiographic analysis of predisposing factors.Am J Orthod Dentofac Orthop. 1988b; 84: 503-13.Ericson S, Kurol J. Resorption of incisors after ectopiceruption of maxillary canines: a CT study. Angle Orthod.2000; 70: 415-23.Jacoby H. The etiology of maxillary canine impactions.Am J Orthod. 1983; 83: 125-32.Kjær I. Morphological characteristics of dentitionsdeveloping excessive root resorption during orthodontictreatment. Eur J Orthod. 1995; 16: 25-34.Koch G, Poulsen S. Pediatric denistry. A clinical approach.Chapter 15: Eruption and shedding of teeth. Copenhagen:Munksgaard 2001, pp. 301-19.Kuftinec MM, Shapira Y. The impacted maxillary canine:review of concepts. ASDC J Dent Child 1995; 62: 317-24.Kurol J, Ericson S, Andreasen JO. The impacted maxillarycanine. In: J.O. Andreasen (ed.) Textbook and Color Atlasof Tooth Impactions. Copenhagen: Munksgaard 1997,pp.124-64McSherry P, Richardson A. Ectopic eruption of themaxillary canine quantified in three dimensions oncephalometric radiographs between the ages of 5 and 15years. European Journal of Orthoodontics(in press)Miller BH. The influence of congenitally missing teethon the eruption of the upper canine. Transactions of theBritish Society for the study of Orthodontics. 1963, pp.17-24.Parkin N, Benson PE, Shah A, Thind B, Marshman Z,Glenroy G, Dyer F. Extraction of primary (baby) teeth forunerupted palatally displaced permanent canine teeth inchildren. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009,Issue 2. Art. No.: CD004621..DOI:10.1002/14651858.CD0042621.pub2.Postletwaite K M. Resorption of premolar roots by ectopiccanines. Br Dent J. 1989; 167: 397-8.Power SM, Short MB. An investigation into the responseof palatally laced canines to the removal of deciduouscanines and an assessment of factors contributing tofavourable eruption. Br J Orthod. 1993; 20: 215-23.Semb G, Schwartz O. The impacted tooth in patients withalveolar clefts. In: J.O. Andreasen (ed.) Textbook andColor Atlas of Tooth Impactions. Copenhagen: Munksgaard1997.s.331-348.Rimes RJ, Mitchell CN, Willmot DR. Maxillary incisorroot resorption in relation to the ectopic canine: a reviewof 26 patients. Eur J Orthod. 1997;19: 79-84.Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9278 af 10. maj 2004om retningslinier for omfanget af kravene til børne- ogungdomstandpleje.Van den Linden FPGM, Duterloo HS. Development ofthe human dentition. An atlas. New York: Harper & RowPublishers 1976.Zilbermann Y, Cohen B, Becker A. Familial trends inpalatal canines, anomalous lateral incisors, and relatedphenomena. 1990.European Journal of Orthodontics12:135-139.15