Værkstedsundervisning i Odense Musikskole

Værkstedsundervisning iOdense MusikskoleTorstein DanielsenI Odense Musikskole har vi, bl.a. inspireret af Musikrådets rammeplan fra 1995,i løbet af de sidste 8-10 år arbejdet på at udvikle en skole, hvor eleverne ikke bare“kommer til spil” en gang om ugen, men hvor der også er en lang række fællesaktiviteter.I 1997 indførte vi en overordnet struktur for instrumentalundervisningen,hvor sammenspil og fællestimer indgår på alle niveauer.InstrumentalundervisningBegynder2.-4. klasse (vejl.)Mellemstadie5.-8. klasse (vejl.)Viderekomne8. klasse - (vejl.)Instrumentalundv.: 2 elever på hold i 30 min.Værksted: 30 min. sammenspil o.lign. på hold med 6-8 elever22,5 min. soloundervisning. 7-8 gange i løbet af sæsonen går 1-4 læreresammen med hver deres 4 elever i 90 min. (Modul). Fællestimen kanbruges til sammenspil, hørelære, musikhistorie o.lign.30 min. soloundervisning. Obligatorisk deltagelse i sammenspil, koreller hørelære.• Eleverne fordeles efter lærerens skøn.• Der er enhedspris for alle typer undervisning.• Deltagelse i sammenspil, kor, hørelære o.lign. er gratis.Begynderundervisningen på den enkelte skole varetages som regel af 3-5instrumentallærere og en værkstedslærer, og i dette skoleår er der 24 hold fordeltpå 11 skoler rundt om i Odense Kommune. Ved hver sæsonstart samlesværkstedslærerne og aftaler et “bruttorepertoire”. På baggrund heraf laverværkstedslæreren nogle satser, som egner til sig til det pågældende hold, oginstrumentallærerne bliver oplyst om hvad hver enkelt elev skal spille i den pågældendesats og øver dette med eleverne. Udover sammenspil består værkstedsundervisningenaf gehørsspil, improvisation, sang- og danselege samt node- ogrytmetræning.I de forløbne 4 år har vi måttet erkende, at én ting er at gennemføre en model,der ser godt ud på papiret, noget andet er at få den til at fungere i praksis. Forudsætningenfor at værkstedsundervisningen skal lykkes er, at de forskellige lærerearbejder sammen om sammenspilsrepertoiret, og det samarbejde har fungeret115

meget forskelligt i de forløbne år. Dér hvor det har fungeret godt, er dér hvor derhar været god og regelmæssig kontakt mellem de involverede lærere.Som musiklærere er vi vant til at trives i hver vores lille verden, hvor vi harfuldstændig metodefrihed og selv vælger repertoire. Hvor man f.eks. ifolkeskolesammenhæng i en del år har arbejdet i “teams”, er det stadig relativt nyti musikskolesammenhæng at skulle tænke og arbejde på tværs, i hvert fald hvadangår selve undervisningens indhold og metodik. En stor del af de lærere, der eransat i musikskolen, er selv uddannet på konservatorierne i “gamle dage”, hvor deselv udelukkende har modtaget soloundervisning efter mesterlæreprincippet, oghvor undervisningen i pædagogik bestod i at lære at undervise soloelever.Værkstedsmodellen har således været anledning til en gensidig frustration hosværksteds- og instrumentallæreren: Værkstedslæreren kan blive frustreret hviseleverne ikke er blevet ordentligt instrueret hos instrumentallæreren, oginstrumentallæreren kan blive frustreret over hele tiden at skulle arbejde med et“fremmed” repertoire.For at modellen fungerer optimalt kræver det at instrumentallærerne integrerersammenspilsmelodierne i deres undervisning, og for at gøre det nemmere at gå tilhar en række lærere med Ellen Tang Kristensen (klaverlærer) i spidsen udarbejdetforskelligt undervisningsmateriale i løbet af det sidste års tid. Dette materialebestår indtil videre af• Repertoiresamling af 18 melodier til 1. års Værksted. Mange af dem i to forskelligearrangementer.• Melodisamling i G-dur for tværfløjte/blokfløjte.• Melodisamling i Bb-dur for trompet/klarinet.• Klaverskole og Guitarskole.Materialet er rettet mod undervisning på de såkaldte “klassiske instrumenter”,som er klaver, guitar, blokfløjte, tværfløjte, violin, klarinet og trompet.Vi har fra sæsonstart 2001 forsøgt at bruge det udgivne materiale konsekvent på1. årgang, dog således at de konkrete satser til hver en tid skal kunne tilpasses deaktuelle hold. Vi har endvidere søgt Statens Musikråd om midler til at udvikle ogfærdiggøre projektet med en udførlig rapport og evaluering, samt udarbejdelse afet tilsvarende materiale for 2. år.Formålet med projektet er at skabe en naturlig helhed i elevens undervisningfra begyndelsen. Ved udvikling af materialet har der været mange frugtbare diskussionermellem de medvirkende instrumentallærere om f.eks. forskelle i tekniskeproblemer, tonearter og nodelæsning. Der er stor forskel på hvor hurtigt oghvor mange toner eleverne er i stand til at spille på deres respektive instrumenter.F.eks. kan trompet- og klarineteleverne ikke frembringe mange toner de første parmåneder, men ved inddragelse af percussion, xylofoner o.lign. kan de sagtensdeltage på en meningsfyldt måde i værkstedsundervisningen.116

Hele projektet hviler på en udstrakt grad af frivillighed, idet der ikke fra startenhar været et ledelseskrav om at vi skal “harmonisere” begynderundervisningen.Projektet er heller ikke kommet i gang ud fra et ønske om at lave et decideretforskningsprojekt. Ideen om et fælles repertoire og idékatalog er ganske enkeltopstået ud fra ønsket om at opnå en bedre sammenhæng i den enkelte lærersundervisning. Der er altså tale om et græsrodsprojekt, og tilmed et projekt derførst lige er gået i gang, så det er begrænset hvor mange konklusioner jeg kanlægge frem på nuværende tidspunkt. Men jeg vil alligevel gerne prøve at ridsenogle ting op i forhold til denne konferences emne, “læring”.Projektet handler i denne sammenhæng om lærernes egen læring. Vi forsøgerat skabe en helhed i Musikskolens undervisning, vel vidende at det er svært på enskole, hvor der er 75 lærere, der i princippet underviser på 75 forskellige måder.På nuværende tidspunkt er det i høj grad op til den enkelte lærer i hvor høj gradhan eller hun vil involvere sig i “standardiseringen” af begynderundervisningen.Musikrådets Rammeplan er kun et forslag til hvordan man kan indrette en musikskole.I vores forsøg på at leve op til de tanker, der er i Rammeplanen, er vi nåetdertil, at det er begyndt at få konsekvenser for hver enkelt lærers tilrettelæggelseaf undervisningen. F.eks. er det meningen at alle lærere (altså både instrumentalogværkstedslærere) skal bruge et fælles rytmesprog til alle begynderelever baseretpå Kodaly-systemet med da og di-di, og den guitar- og klaverskole der erudarbejdet, indeholder en række forslag til metodik og progression. Alle guitarogklaverlærere har indvilget i at anvende materialet i dette skoleår, og til næsteår vil erfaringerne blive samlet i en eller anden form for evalueringsrapport.Uanset resultatet af evalueringen, har vi i Musikskolen fået hul på en diskussionaf hvad begynderundervisningen skal indeholde.En anden ting der kunne være spændende at undersøge er, hvad børnene får udaf det. Undervisningsmodellen er stadig så ny at det er svært at se om der er nogenlangtidsvirkning. Vi har lov at tro på, at det er godt for børnene at de ikke barelærer at spille på et instrument, men at de samtidig også får en oplevelse ud af atspille sammen og derudover bl.a. lærer at lytte til hinanden, at spille for andre, atimprovisere, at starte og slutte samtidigt, at kende lyden af andre instrumenter endderes eget og at vente på hinanden.117