Læring og kreativitet - Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning

Læring og kreativitet
Kognitive teorier om forholdet mellem musikalsk læring og kreativitet
Finn Holst
Med udgangspunkt i eksempler fra musikkens melodiske og rytmiske aspekter
vil jeg pege på vigtigheden for det musikpædagogiske område af ny kognitiv teori
om metaforer og overførsel.
Jeg introducerer teorien om Begrebslige Rum og Metaforer (Gärdenfors 2000)
samt teorien om Conceptual Blending (Fauconnier og Turner 2002) og præciserer,
hvordan de to teorier vedrører centrale forhold ved læring.
Kobling og overførsel
I en teori om melodisk forventning, udviklet af Eugene Narmour (1990, 1992),
rejser spørgsmålet sig hvordan man kan forstå et antal typiske motivforløb, en
slags motiviske mindsteelementer, som noget man opfatter ens på et grundlæggende
perceptuelt plan. Narmour begrunder dette med gestaltiske principper.
Teorien om melodisk forventning beskriver, hvordan et kort melodisk motiv
vi har hørt implicerer en forventning (en implikation) til det der følger, og hvordan
dette så opfyldes eller ej (realisation) . Teorien er blevet grundigt testet, og en
af de mest interessante undersøgelser er foretaget af canadieren Glenn
Schellenberg (1994) med følgende konklusion: Modellen forudsagde med succes
lytteres bedømmelse på tværs af forskellige musikalske stilarter (britiske og kinesiske
folkesange og Webern-lieder) uafhængigt af lytterens grad af musikalsk
træning, eller hvorvidt de var født og opvokset i Kina eller USA.
En undersøgelse af børns opfattelse af melodisk forventning (Holst 2001)
understøtter teorien, men viser en asymmetri, der er i modsætning til teorien som
behandler bevægelser i opad- og nedadgående retning ens. Den oprindelige
teoris opfattelse af symmetri hviler på funderingen i gestaltiske principper, som
således ikke virker tilfredsstillende. I undersøgelsen med børn forklarer nogle af
børnene, hvordan de intuitivt forbinder nogle af de melodiske motiver med fysisk
/ kropslig bevægelse: trinvis bevægelser, hop, spring med landing og i visse tilfælde
det at falde.
Denne intuition om en relation mellem melodisk bevægelse og kropslig-rumlig
forestilling er et eksempel på en kobling mellem forskellige kognitive domæner.
Der kunne være tale om en forbindelse på et grundlæggende niveau mellem
forskellige domæner – mellem områder, som i Howard Gardners (1983) teori om
de mange intelligenser kaldes det musikalske modul og det kropsligt-kinestetiske
modul. Ifølge Gardner skulle en forbindelse mellem moduler etableres over dannelsen
af såvel symbolsprog som et metasprog - og først optræde sent i udviklingen.
Dette står i modsætning til intuitionen om koblingen mellem melodisk
81

evægelse og kinestetisk forestilling.
Formodningen om denne kobling underbygges imidlertid meget overbevisende
af neuro-psykologiske undersøgelser foretaget af Halpern og Zatorre
(1999). Ved hjælp af såkaldt PET scanning viser de, at melodisk forestilling
specifikt inddrager SMA (det suplementær-motoriske område) – og det peger på
at melodisk forestilling er bundet til forestillingen om bevægelse (i rum).
Franches Rauschers forsøg (1997) der beskriver, at musikundervisning fører
til øget spatial intelligens, kan tolkes i denne sammenhæng, idet man kunne
spørge om det Rauscher har målt i virkeligheden drejer sig om dynamiskespatiale
egenskaber, altså repræsentation af bevægelse i rum. Dette rejser spørgsmålet
om, hvorvidt musik udvikler evner, som ligger udenfor musikkens område,
eller hvorvidt dynamiske-spatiale egenskaber kan siges at tilhøre musikkens eget
domæne-overskridende netværk.
Sådanne forbindelser kan beskrives med moderne metaforteori. Den svenske
professor i kognitiv videnskab, Peter Gärdenfors, har udviklet en teori om
begrebslige rum og metaforer, som beskriver metaforiske koblinger. Teorien er
udviklet op igennem 90‘erne, og en samlet præsentation er udkommet i bogen
Conceptual Spaces, The Geometry of Thought (Gärdenfors 2000). Gärdenfors
udvikler en rumlig teori for det konceptuelle niveau - en multidimensionel teori,
som bygger på geometriske og topologiske strukturer, og som beskriver områder
som begrebslige rum (domæner), men i modsætning til Howard Gardners teori er
en direkte interaktion mellem disse områder mulig. På grundlag af den topologiske
/ geometriske tilgang beskrives metaforens centrale position, idet en metafor
udtrykker en lighed i topologisk eller metrisk struktur mellem forskellige
kvalitetsdimensioner (fig. 1). Metaforen kan således bære information fra et
område til et andet – ikke mindst fra et mere grundlæggende (i senso-motorisk
forståelse) og veletableret område til et mere abstrakt. Ensdannetheden er strukturel,
og en sådan overførsel kan i øvrigt i følge Gärdenfors (2000) inddrage noget
vi kan tænke på, uden at vi nødvendigvis har et sprog (i almindelig forstand) for
det. Det gør teorien særlig interessant i sammenhæng med musik.
Figur 1: Overførsel mellem ensdannede delområder
82

Et eksempel er relationen mellem bevægelse og rytme, som betyder, at man
kan overføre fra en rytme til en bevægelse og fra en bevægelse til en rytme, og at
visse betydninger følger med, f.eks. en haltende rytme, hvor betydningen ”haltende”
overføres fra den måde man nødvendigvis må bevæge sig på i denne
rytme. Tænker vi denne tanke lidt videre melder spørgsmålet sig imidlertid, hvordan
sådanne forbindelser opstår / dannes.
Dannelse af nye dimensioner og egenskaber
I rytme grupperer nogle hændelser (lyd) sig på en eller anden måde i en form for
regelmæssighed, som en gentagelse af noget uregelmæssigt: et mønster gentages
på en genkendelig måde. Rytme indeholder altså på den ene side noget regelmæssigt
– på den anden side noget uregelmæssigt. Det er nu interessant at spørge efter
en mulig fundering af disse to egenskaber ved rytme i mere grundlæggende erfaringer.
Det bliver ofte fremhævet, at hjerteslaget har en grundlæggende funktion for
rytme – heraf metaforen ’puls’. Dette kan kobles med egenskaben ved det regelmæssige,
men den egentlig fremtrædende egenskab er måske mere bestemmelsen
af et roligt tempo, der hviler i sig selv. En anden mulig fundering af
regelmæssighed er en grundegenskab ved lyd i sig selv, nemlig de svævninger der
opstår ved interferens - altså at grundlæggende erfaringer med lyd kan opfattes
som en mulig basiserfaring for det regelmæssige aspekt i rytme. Søger vi en
fundering af det uregelmæssige i rytme, er kropsbevægelse et oplagt bud.
På den ene side har vi altså A - den regelmæssige svævning uden betoningsmønster
– og derfor ingen mulighed for gruppering. På den anden side har vi B
- et mønster af uregelmæssige afstande og betoninger, som på grund af manglende
regelmæssighed heller ikke nødvendigvis fremtræder som grupperinger.
Resultatet A*B overtager regelmæssigheden fra A samt det betoningsmæssige
mønster fra B (fig. 2).
Figur 2: Overførsel af delvise egenskaber
83

Gennem kombinationen af egenskaber fra A og B opstår de nødvendige forudsætninger
for gruppering som en ny egenskab i A*B – opfattelsen af et gentaget
mønster – som grundegenskab ved rytme.
Fauconnier og Turner (2002) har udviklet en meget spændende teori, som
netop beskriver sådanne forhold. Spørgsmålet er hvordan nye egenskaber opstår
/ dannes – hvad er det der sker igennem kombinationen af A og B.
Det nydannede - det resulterende rum kaldes blended space eller ’et blend’.
Fauconnier og Turner (1994, s.16) uddyber egenskaberne ved et blend på følgende
måde:
„While the generic space is a structural intersection of the input spaces, the
Blends creates new structures by allowing counterparts to be mapped to distinct
elements, with distinct attributes, and by allowing importation of specific
structures in the inputs. The key constraint is that we don’t just have a union of the
inputspaces: only selected structure in the inputs is exported to the blend, but the
overall projection will contain more structure than is available from the inputs …
The ‚whole‘ that we find in the blend is thus both greater and smaller than the sum
of the ‚parts‘ … we get a truly novel structure, not compositionally derivable from
the inputs. Therein lies the creative force of such blends. New actions…, new
concepts …, new emotions and understandings … emerge.“
Fra to mere grundlægende områder (A og B) overføres delegenskaber til et
tredie område (A*B) (figur 3):
Figur 3: Det rytmiske blend
Kun den ene egenskab fra A føres ned i blendet, og kun den ene egenskab fra B
føres ned i blendet. Blendet indeholder således mindre end A og B tilsammen.
Men blendet indeholder også noget mere, idet den strukturelle forudsætning for
gruppering hverken var til stede i A eller B. Kort sagt, at forskellige udvalgte
84

egenskaber fra to forskellige områder bliver kombineret på en kreativ måde,
hvorved noget nyt ’kommer på banen’.
Den kreative proces
Peter Webster (1987) opstiller en model for kreativ tænkning i musik (fig 4).
Kernen i denne model er Guilfords (1967) begreber konvergent tænkning og
divergent tænkning og Wallas’ (1945) beskrivelse af faser i den kreative proces:
forberedelse, inkubation, illumination og verifikation. Processen fra hensigt til
det kreative produkt går gennem den kreative proces i snæver forstand, gennem
processen i centrum – der hvor der går et lys op for personen.
Figur 4: Model for kreativ tænkning
Det er netop dette blendingteorien stiller skarpt på. Blendingteorien er således
med til at udvide forståelsen af den musikalsk skabende proces. Den kreative
proces i musik er en nødvendighed i selve læringsprocessen – en forudsætning for
at lære noget ’virkelig nyt’ – for at skabe ny, kognitiv struktur, for at skabe ny
indsigt og forståelse. Den kreative proces får således en afgørende betydning for
læring. Heri ligger et markant skift i forståelsen af det kreatives betydning i et
læringsperspektiv fra hovedsaglig at være et anliggende vedrørende selvtillid og
identitet til at vedrøre helt centrale forhold ved læring.
85

Fauconnier og Turner’s blendingteori kaster således nyt lys på en vigtig side
ved læring. Blendingprocessen er en forudsætning for overførsel, mens overførsel,
forstået i rammen af Gärdenfor’s teori, bidrager med at bygge indholdet i den
nydannede struktur op. Den læringsmæssige konsekvens af blendingteorien er, at
nydannelse kræver en åben og eksperimenterne, kreativ proces – og at i mangel
af denne kunne en undervisning i værste fald blive til meningsløs og resultatløs
indlæring – de tomme øjnes kor.
Tilsammen åbner de to teorier nye perspektiver for musikalsk læring ved at
være et muligt teoretisk fundament for en form for kortlægning af ’conceptual
integration networks’ og det spændende og utvivlsomt provokerende spørgsmål
om integrerede forbindelser på tværs af domæner - inklusiv domæner, som ikke
regulært tilhører det musikalske område.
Referencer
Fauconnier, G. og Turner, M. (1994) Conceptual Projection and Middle Space.
Dept. of Cognitive Science. La Jolla: University of California, San Diego.
Fauconnier, G & Turner, M. (2002) The Way We Think: Conceptual Blending and
the Mind’s Hidden Complexities. Basic Books, New York.
Gardner, H. (1983) Frames of Mind, The Theory of Multiple Intelligences. NY:
Basic Books.
Gärdenfors, P (2000) Conceptual Spaces, The Geometry of Thought. MIT Press.
Guilford, J. P. (1967) The nature of human intelligence. London: McGraw-Hill.
Holst, F. (2001) Børns opfattelse af melodisk forventning. I: Konferencerapport:
Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark, Holgersen, S-E. og
Nielsen, F.V. (red). København: DPU.
Lerdahl, F (2001) Tonal Pitch Space, Oxford University Press, Oxford / New
York.
Narmour, E. (1992) The Analyses and Cognition of Melodic Complexity, The
Implication-Realisation Model. University of Chicago Press.
Narmour, E. (1990) The analysis and cognition of basic melodic structures: The
implication-realization model. Chicago, University of Chicago Press.
Rauscher, F.H. (1997) A cognitive basis for the facilitation of spatial-temporal
cognition through music instruction. In Verna Brummett (Ed.), Ithaca
Conference ’96, Music as Intelligence: A Sourcebook, (pp. 31-44). Ithaca:
Ithaca College Press.
Schellenberg, E. G. (1996) Expectancy in melodi: test of the implication-realisation
model, Cognition 58, s. 75-125.
Wallas, G. (1945) The Art of Thought, London: Watts & Co.
Webster, P. R. (1987) Conceptual Bases for Creative Thinking in Music. In:
Peery, J.C. and
Zatorre, R. J. og Halpern, A. R. (1999) When That Tune Runs Through Your
Head: A PET Investigation of Auditory Imagery for Familiar Melodies. Cerebral
Cortex, Oct/ Nov 1999: 9. pp 697 – 704. Oxford University Press.
86