andringer i hjertemuskulaturen, som er set i mennesker i et område i Kina, hvorindtagelsen <strong>af</strong> selen er ekstremt lav. Sygdommen rammer især småbørn <strong>og</strong> gravidekvinder, der har selenkoncentrationer i blodet, som er lavere end 10 g/L. Ud fraundersøgelser fra Kina anses menneskers minimale behov for selen at være 15-20 g/dag. I Danmark anbefales en daglig indtagelse <strong>af</strong> 50 g selen for voksne(48).Meget høje, daglige doser <strong>af</strong> selen er akut giftige for mennesker. Med hensyn tilkroniske effekter er der set tab <strong>af</strong> hår <strong>og</strong> negle, misfarvning <strong>af</strong> huden, udvikling <strong>af</strong>dårlige tænder <strong>og</strong> symptomer fra centralnervesystemet efter lang tids dagligindtagelse <strong>af</strong> doser større end 1,26 mg selen. NOAEL for symptomer påselenforgiftning angives til 0,85 mg selen per dag. Den modsvarende koncentrationi blodet er angivet til 1,0 mg/L. Der er ikke fundet sammenhæng mellemeksponering for selen <strong>og</strong> øget kræftrisiko. Tværtimod synes eksponering for seleninden for <strong>visse</strong>, lavere dosisområder at have en hæmmende effekt på udviklingen<strong>af</strong> forskellige kræftformer (48).De koncentrationer <strong>af</strong> selen, som i denne undersøgelse er fundet i blod <strong>og</strong>modermælk, giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, hverkenfor moder eller barn, <strong>og</strong> som nævnt ovenfor vil selen antagelig kunne nedsættetoksiciteten <strong>af</strong> kviksølv.4.5 Samlet vurderingPå trods <strong>af</strong> indholdet <strong>af</strong> disse uønskede forureninger i modermælk er der ikkeanledning til at ændre de hidtidige anbefalinger om at fremme <strong>og</strong> støtte amning.Som dokumenteret ved flere undersøgelser er amning forbundet med betydeligefordele for spædbarnets udvikling, som langt overstiger eventuelle skadeligevirkninger.Med hensyn til en eventuel påvirkning <strong>af</strong> fostrets udvikling som følge <strong>af</strong> moderenskropsbelastning med disse stoffer må det konstateres, at den sikkerhedsmargin,der normalt tilstræbes for menneskers udsættelse for kemiske stoffer, ikke er tilstede for belastningen med <strong>PCB</strong>, <strong>dioxiner</strong> <strong>og</strong> kviksølv. Ud fra gennemsnitsbetragtningervurderes det, at kropsbelastningen hos langt hovedparten <strong>af</strong> danskekvinder ikke vil have målbare sundhedsmæssige konsekvenser for fostretsudvikling. Det kan imidlertid ikke <strong>af</strong>vises, at der kan være kvinder, der som følge<strong>af</strong> et langvarigt, ensidigt kostmønster med høj indtagelse <strong>af</strong> kød, mejeriprodukter<strong>og</strong>/eller fede fisk <strong>og</strong>/eller erhvervsmæssig udsættelse, kan have oparbejdet enså høj kropsbelastning, at det nærmer sig et niveau, hvor subtile effekter kanoptræde.53
5. Amme- <strong>og</strong> kostrådgivningUndersøgelserne har vist, at der fortsat er en uønsket belastning med chlorholdige<strong>pesticider</strong>, <strong>PCB</strong>, <strong>dioxiner</strong> <strong>og</strong> kviksølv i danske kvinders mælk. Som nævnt giverresultaterne fortsat anledning til at anbefale at støtte <strong>og</strong> fremme amning, daamning, som dokumenteret ved flere undersøgelser, er forbundet med betydeligefordele for spædbarnets udvikling, som langt overstiger eventuelle skadeligevirkninger.Det vurderes ligeledes, at belastningen hos langt hovedparten <strong>af</strong> danske kvinderikke udgør en målelig sundhedsmæssig risiko for fostret <strong>og</strong> dets udvikling. Densikkerhedsmargin, der generelt er til stede, primært hvad angår belastningen med<strong>PCB</strong>, <strong>dioxiner</strong> <strong>og</strong> kviksølv, er imidlertid langt mindre, end der normalt vil krævesfor menneskers belastning med kemiske stoffer. Det betyder, at der vil kunnevære piger <strong>og</strong> kvinder, der som følge <strong>af</strong> en meget ensidig, langvarig <strong>og</strong> højindtagelse <strong>af</strong> kød, mejeriprodukter <strong>og</strong>/eller fede fisk, <strong>og</strong>/eller erhvervsmæssigudsættelse kan have oparbejdet en kropsbelastning, som nærmer sig et kritiskniveau.De chlorholdige <strong>pesticider</strong>, <strong>PCB</strong> <strong>og</strong> <strong>dioxiner</strong> forekommer i fedt fra husdyr, fjerkræ<strong>og</strong> fisk, mens hovedbelastningen med methylkviksølv især menes at stamme fra<strong>visse</strong> fiskearter såsom tun, sværdfisk <strong>og</strong> hajarter. Der anses ikke for berettiget atfremkomme med specifikke kostråd rettet mod piger <strong>og</strong> kvinder i den fødedygtigealder. Men der er anledning til med øget styrke at gøre opmærksom på, at hvisFødevaredirektoratets kostråd om generelt at nedsætte indtagelsen <strong>af</strong> fedt - <strong>og</strong>øge indtagelsen <strong>af</strong> frugt <strong>og</strong> grønt - følges, vil dette <strong>og</strong>så bevirke en nedsatkropsbelastning med chlorholdige <strong>pesticider</strong>, <strong>PCB</strong> <strong>og</strong> <strong>dioxiner</strong>.Specifikt hvad angår indtagelsen <strong>af</strong> fisk, anses Fødevaredirektoratets anbefaling<strong>af</strong> 1-2 fiskemåltider om ugen, varierende mellem fede <strong>og</strong> magre fisk, fuldt ud atbeskytte kvinder mod at oparbejde kritiske belastninger med <strong>PCB</strong>, <strong>dioxiner</strong> <strong>og</strong>kviksølv. Hertil kommer, at Fødevaredirektoratet i sine anbefalinger om indtagelse<strong>af</strong> fisk gør opmærksom på, at et højere indtag end det anbefalede dels ikke serud til at have yderligere sundhedsgavnlige effekter, dels alt andet lige vil øgebelastningen med ovennævnte stoffer, især hvis indtagelsen er koncentreret omfede fisk. Der kan være behov for at gentage disse kostråd over for målgruppen<strong>og</strong> pege på, at en kr<strong>af</strong>tigt øget indtagelse <strong>af</strong> kød, mejeriprodukter <strong>og</strong>/eller fedefisk, ud over at udgøre en øget sundhedsmæssig risiko pga. for høj fedtindtagelse,<strong>og</strong>så alt andet lige fører til øget belastning med disse stoffer.54
- Page 1 and 2:
1982 (n=11) 1986 (n=10) 1993/94 (n=
- Page 3 and 4: Yderligere eksemplarer kan, så læ
- Page 5 and 6: BILAG A. OMTALE AF STOFFER ........
- Page 7 and 8: Ordliste/forkordliste/forkortelsert
- Page 9 and 10: ResuméFormålMateriale/metoderResu
- Page 11 and 12: SummaryPurposeMaterial/methodsResul
- Page 13 and 14: 1. Indledning1.1 BaggrundModermælk
- Page 15 and 16: Følgegruppens medlemmer har været
- Page 17 and 18: I oktober 1994 blev yderligere 6 in
- Page 19 and 20: 2. Materiale og metoder2.1 Deltagen
- Page 21 and 22: på de undersøgte faktorer.De chlo
- Page 23 and 24: For alle chlorholdige pesticider og
- Page 25 and 26: Tabel 3.1. Indholdet af chlorholdig
- Page 27 and 28: Faldet i TEQ-værdi for Danmark fra
- Page 29 and 30: Figur 3.6 viser korrelationen melle
- Page 31 and 32: PCB-congenermønstret, dvs. koncent
- Page 33 and 34: enkelt blodprøve uden tilsvarende
- Page 35 and 36: Figur 3.10. Middelværdier og stand
- Page 37 and 38: Tabel 3.5 sammenfatter de undersøg
- Page 39 and 40: Figur 3.14. Alle analyser for p,p
- Page 41 and 42: 4. Toksikologisk vurderingVed vurde
- Page 43 and 44: usikkerhedsfaktor på 100 (23). JMP
- Page 45 and 46: Det vurderes samlet, at indholdet a
- Page 47 and 48: På graviditetstidspunktet estimere
- Page 49 and 50: og dioxinlignende PCB ikke ligger s
- Page 51 and 52: Med hensyn til undersøgelserne i m
- Page 53: Ved at sammenligne med PTWI for kvi
- Page 57 and 58: 9. Man bør fortsat i Danmark overv
- Page 59 and 60: 14 WHO. PCBs, PCDDs and PCDFs in br
- Page 61 and 62: 45 Meyers GJ, Davidson PW, Shamlaye
- Page 63 and 64: Bilag A.Omtale af stofferferA.1 Sto
- Page 65 and 66: Forbrænding af husholdnings- og in
- Page 67 and 68: A.3 Nummersystem for PCB-congenere6
- Page 69 and 70: B.1 Chlorholdige holdige pesticider
- Page 71 and 72: toksikologiske vurdering. Den anven
- Page 73 and 74: B.1.4DieldrinUS EPA har fastsat en
- Page 75 and 76: dag, sås nedsat fertilitet og øge
- Page 77 and 78: TCDD’s kræftfremkaldende effekt
- Page 79 and 80: monooxygenase system. PCB stimulere
- Page 81 and 82: B.2.3Undersøgelser i menneskerDer
- Page 83 and 84: på basis af mødrenes TEQ-indhold
- Page 85 and 86: B.2.5Risikovurderinger af PCBI 1992
- Page 87 and 88: irakiske data indikerer, at forekom
- Page 89 and 90: ved områder af døde celler og bin
- Page 91 and 92: Tabel abel 2. 2 Gennemsnitlige indh
- Page 93 and 94: 15 Laws SC, Carey SA, Hart DW, et a
- Page 95 and 96: 44 Brouwer A, Klasson-Wehler E, Bok
- Page 97 and 98: 70 Pluim HJ, Koppe JG, Olie K. Effe
- Page 99 and 100: Bilag C.AnalysemetoderC.1 Analyseme
- Page 101 and 102: Referencer1. Official methods of an
- Page 103 and 104: 0,35 g aktiveret silica og et 1 cm
- Page 105 and 106:
Figur C.2.Flowdiagram over analysem
- Page 107 and 108:
The remaining fat extract was clean
- Page 109 and 110:
The accuracy of the mercury determi
- Page 111 and 112:
C.5 Analysemetode til bestemmelse a
- Page 113 and 114:
Bilag D.Resultater i tabelformD.1 C
- Page 115 and 116:
114
- Page 117 and 118:
D.3 Dioxin og PCB-congenere e i mod
- Page 119 and 120:
D.5 Selen i blod og modermælk118
- Page 121 and 122:
Information I Marts 1993Til mødren
- Page 123 and 124:
For at kunne sammenligne denne unde
- Page 125 and 126:
124
- Page 127 and 128:
Til il mødre e som deltager i mode
- Page 129 and 130:
128
- Page 131 and 132:
130
- Page 133 and 134:
132
- Page 135 and 136:
134
- Page 137 and 138:
Information II Marts 1993Til il mø
- Page 139 and 140:
138
- Page 141 and 142:
SPØRGESKEMA II(udfyldes, når mæl
- Page 143 and 144:
142
- Page 145:
144