Til læreren - Sundhedsstyrelsen

sst.dk
  • No tags were found...

Til læreren - Sundhedsstyrelsen

Forældre introducerer tidligt alkohol til deres børnEn dansk undersøgelse peger på, at danske forældre tidligt introducerer alkoholtil deres børn. 79% af børnene i 4. klasse siger, at de har drukket alkohol sammenmed deres forældre, og 16% af disse siger, at de har været fulde sammenmed deres forældre. (Kilde 5, se side 141 og 150)Det har i Danmark været en meget almindelig opfattelse, at børn skulle lære atdrikke alkohol hjemme, og at de skulle have et afslappet og naturligt forhold tilalkohol. Det er baggrunden for, at forældre i bedste mening har ladet deres børneksperimentere med alkohol i en tidlig alder. Men disse eksperimenter får betydningfor børns normer om alkohol og deres opfattelse af omgivelsernes forventningertil børns og unges brug af alkohol. Børn danner meget tidligt normer omalkohol. De påvirkes af, hvad deres forældre gør og siger. Ældre søskendes alkoholforbrugskaber også nogle forventninger om, hvordan de selv vil komme tilat bruge alkohol.Hvilken indflydelse har forældre på de unges forbrug?Forældre har, navnlig inden de unge starter med at drikke alkohol, stadig en storindflydelse på børns normer og vaner:****børn med god kontakt til deres forældre drikker generelt mindrebørn lærer af forældres egne alkoholvanerbørn, hvis forældre klart markerer normer, drikker mindrebørn, der ikke får tilbudt alkohol i hjemmet, drikker mindre- også uden for hjemmetHvis forældre er omsorgsfulde og har en god kontakt til deres børn, giver det enmindre risiko for et højt forbrug af alkohol hos deres børn. En undersøgelse harset på sammenhængen mellem børns sociale netværk og deres sundhed og trivsel:Børn, der har god kontakt med mindst en forælder siger generelt, at de har etgodt helbred, og at de trives. De børn og unge, der ikke har god kontakt medmindst en forælder, men til gengæld god kontakt til kammerater, siger generelt,at de ikke synes deres helbred er særlig godt, og at de ikke trives. Det er i dennegruppe, man finder de unge, der drikker og ryger mest. (Kilde 6, se side 40)Forældre med et moderat forbrug af alkohol sætter ved deres eget eksempel enstandard for deres børn, som får indflydelse på, hvordan de unge selv drikker.Hvis forældre klart markerer forventninger om, at de unge ikke drikker så meget,så bliver de unges alkoholforbrug mindre. En amerikansk undersøgelse viser, atunge, hvis forældre mener, at det er ok, at de drikker alkohol, drikker 10 gange såmeget som unge, hvis forældre er stærke modstandere af, at de drikker alkohol.(Kilde 7, se side 46)4


En anden undersøgelse viser, at unge i hjem, hvor forældre undlader at skænkealkohol op for dem, drikker mindre alkohol også uden for hjemmet. Drenge, derofte fik tilbudt alkohol hjemme, drak mere end 4 gange så meget alkohol omåret som de drenge, der aldrig fik tilbudt alkohol i hjemmet. (Kilde 8, se side 57)I perioden efter at de unge er startet med at drikke alkohol, lader de sig i højgrad påvirke af deres kammerater. Men undersøgelser viser, at unge har tilbøjelighedtil at vælge kammerater, der har normer, der svarer til deres egne - ogsåpå alkoholområdet. Forældres indflydelse rækker altså så langt, at den påvirkerde unges valg af venner. (Kilde 9, se side 52-55)Børn i farezonen er synlige i skolenFor lærere er det vigtigt at vide, at den indsats, der generelt gøres for at få børntil at trives i skolen, samtidig er en indsats, der virker forebyggende i forhold tilalkoholproblemer. Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at få etstort forbrug af alkohol. Dvs. børn, som ikke føler en tilknytning til skolen, somikke klarer sig godt fagligt, og som giver sociale problemer. (Kilde 4, se side 58-60)Hvorfor er det vigtigt at udskyde børns alkoholdebut?****tidlig alkoholdebut øger risikoen for senere at få et højt forbrugog problemer med alkoholunge med et højt alkoholforbrug har mange negative og farligeoplevelser i forbindelse med alkoholunge, der drikker meget, ryger ofte også meget - og det er i denne gruppe,at man finder dem, der eksperimenterer med andre stoffertidlig alkoholdebut kan forcere udviklingen fra barn til voksen“Man ved, at unge, der har en tidlig alkoholdebut,har en øget risiko for senere selv at få et højt forbrugaf alkohol og problemer med alkohol. Blandtde unge, der drikker over de voksnes genstandsgrænserhavde 80% haft alkoholdebut som 12-årigeller yngre, mens kun 40% af de øvrige elever havdehaft deres alkoholdebut som 12-årig. Mange internationaleundersøgelse bekræfter dette”(Kilde: Unge og rusmidler, 1996 side 20)5


Det er ikke kun den langsigtede risiko for at blive afhængig af alkohol, der erbegrundelsen for at arbejde for at udskyde de unges alkoholdebut. De mangenegative og farlige oplevelser, som de unge har i forbindelse med, at de drikkeralkohol, er i sig selv en begrundelse: de mange konflikter med forældre og kammerater,den dårlige trivsel, de dårligere skolepræstationer, de mange risikableog farlige ting der sker, når unge er berusede er en god grund til at udskydebørns alkoholdebut.Tidlig alkoholdebut kan være en måde at tage hul på en anden verden og andreoplevelser, der måske ikke svarer til hverken den fysiske, psykiske eller socialemodenhed. En udskydelse af alkoholdebut vil være en måde at undgå at forcere enungdomsudvikling, der også kan betyde eksperimenter med andre risikable ting.Hvornår kan børnene have undervisning om alkohol i skolen?Selv om såvel lærere som forældre løbende markerer, at alkohol ikke er noget forbørn, har børnene alligevel brug for en masse viden om alkohol. Børn har tidligtoplevelser med voksnes alkoholforbrug. Generelt bliver børn utrygge ved at sevoksne forandre sig, når de har drukket. De børn, der lever med forældre medalkoholproblemer, lever med både psykiske og sociale belastninger. Der kan derforvære gode grunde til at beskæftige sig med alkohol ud fra dette børneperspektivogså i de små klasser. Børn kan have behov for at vide, hvordan alkoholfungerer, hvilke umiddelbare problemer og negative oplevelser, der kan være forbundetmed at drikke alkohol, hvordan det hænger sammen med rygning, dårligtrivsel mv. Undervisningen tilrettelægges på baggrund af de fagbeskrivelser, derforeligger, og undervisningen integreres i fagene.Men som lærer skal man være opmærksom på, at en for tidlig introduktion afegentlig undervisning om alkohol, hvor udgangspunktet er børnenes og deunges eget forbrug, kan signalere, at lærerene regner med, at de unge snartbegynder at drikke alkohol. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernesopfattelse og oplevelse og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling.På trods af lidt forskellige alkoholkulturer i landet vil det formentlig genereltvære rimeligt at starte en egentlig undervisning om alkohol i 6. klasse. I 7.,8., 9. og 10. klasse vil alkohol være noget, som i stigende grad vil være en delaf ungdomslivet, og som det derfor til stadighed vil være relevant, at såvelforældre som skole forholder sig til. I de ældste folkeskoleklasser er det vigtigt,at diskussionen med de unge ikke alene handler om alkohol, men også omfatterandre rusmidler.6


Hvornår kan der laves en forældreaftale om alkohol?Allerede i 5. klasse er det vigtigt, at lærere i samarbejde med kontaktforældreer med til at støtte forældres samarbejde om en fælles håndtering af de ungesalkoholforbrug. Da hver 5. dreng i 5. klasse siger, de har været fulde, er5. klasse ikke for tidligt at få forældrene til at diskutere børnenes fremtidigebrug af alkohol, inden børnene begynder at drikke.Der er mange principielle diskussioner, der skal tages om holdningen til alkoholdebut,fester og håndtering af problemer med enkelte eller grupper af børn iklassen. Men mange forældre, der ikke har ældre børn og derfor ikke har haftpubertetsudviklingen på nært hold, vil betragte alkohol som et irrelevant problemfor denne aldersgruppe. Det vil derfor være vigtigt, at læreren kan argumenterefor, at det er vigtigt at tage de grundige diskussioner og lave en forældreaftaleallerede i 5. klasse. Forældreaftalen om alkohol skal følge børnenes udvikling ogmå derfor justeres efter behov, så den modsvarer børnenes udviklingstrin og debehov og problemer, som forældrene oplever med den konkrete klasse.Skal børnene inddrages i aftaler om, hvornår de må begynde?Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at tage udgangspunkti de unges egne forventninger og synspunkter, hvis man vil ændreeksisterende normer. De unges synspunkter vil ofte være en afspejling af deneksisterende alkoholkultur blandt de unge. Børnene vil også, når de er i engruppe, være under pres for at skabe et frirum for de kammerater, der gerne vildrikke. Men 45% af både piger og drenge på 14 år har aldrig prøvet at være fulde.(Kilde: Sundhedsstyrelsen 1999).Mange af disse børn har formentlig heller ikke lyst til at drikke alkohol. Men delever i en kultur, hvor de ser kammerater på deres egen alder tage forsmag påvoksenlivets fristelser, hvilket virker som et pres på dem. Disse børn støtter man,hvis der kan indgås en aftale mellem forældrene om alkoholfri fester, indtil børneneer fyldt 15 år. De voksne må tage ansvaret for denne beslutning. Dermedundgår de fornuftige unge at komme i konflikt med de unge, der gerne vil drikke.Lærerens rolle i forbindelse med diskussionen om forældreaftalenSpørgsmålet omkring unges alkoholvaner er i høj grad et forældreansvar. Det erderfor relevant, at lærere og kontaktforældre i fællesskab drøfter, hvordan emnetbehandles på et forældremøde. Selv om der er udarbejdet et materiale særskilttil forældre, som kan udsendes før mødet, vil det være en god idé, hvis de cen-8


trale spørgsmål om unges forhold til alkohol gennemgås på forældremødet. Detkan ikke forudsættes, at alle forældre læser materialet, men det er vigtigt athave et fælles grundlag for diskussionen om forældreaftalen.Bagest i denne brochure er der tre sider med talmateriale om unges forbrug afalkohol, der kan genoptrykkes som overheads. Det er også vigtigt, at lærereneller kontaktforældre gennemgår, hvad en forældreaftale kan indeholde.Hvad kan forældreaftalen indeholde?Udskyd alkoholdebut til omkring 15-årsalderenDet er vigtigt, at forældre i en klasse står sammen om holdningen, at alkoholog børn ikke hører sammen, og at alkoholdebut derfor skal udskydes tilomkring de 15 år. Det vil få en langt stærkere virkning, hvis forældre kan bliveenige, og mulighederne for at spille de voksne ud mod hinanden bliver megetmindre.Konkret betyder det, at børn til og med 7. klasse ikke drikker alkohol til fester.I 8. klasse vil en del af børnene være 15 år. Forældrene må derfor foretage enkonkret vurdering af børnene i den enkelte klasse. Hvis der er tvivl, kan det væreen løsning at fortsætte den mindst risikable alkoholfri linje.Læg ikke som voksen op til, at børns samvær skal være enefterligning af voksnes festerI forhold til håndtering af fester i 5.-6. klasse skal man være opmærksom på, atfester, der i deres oplæg ligner voksenfester med f.eks. alkoholfri drinks, kanvære med til at signalere en voksenforventning til børnene om, at deres samværskal ligne de voksnes. Men det er ikke sikkert, at efterligning af en voksenfest erdet, børnene synes er sjovest.Hvad må der drikkes?Det afhænger selvfølgelig af, hvor gamle børnene er. Nærmer de sig de 15 år, måforældrene vurdere, om børnene generelt er interesseret i, at der drikkes alkoholtil fester, eller om det kun er enkelte, der egentlig har lyst til det. Hvis forældrenevurderer, at det er det rigtige tidspunkt, skal det aftales, hvor meget der mådrikkes, og hvad der må drikkes. Spiritus blandet op med sodavand er megetvanskeligt at styre ligesom vin og stærk øl. Derfor kan alkoholsvage drikke væreet alternativ.9


Hvor meget må der drikkes?De genstandsgrænser, der anbefales for voksne, gælder ikke børn og unge. Manved ikke præcist, hvordan alkohol påvirker børns fysiske og psykiske udvikling,og hvor meget børn i forskellige udviklingsfaser kan tåle. I stedet for at tage udgangspunkti hvor meget unge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i, hvor lidtder skal til for at få en positiv effekt ud af alkohol uden at få den negative medi købet. For mange nybegyndere vil én til to genstande virke afslappende ogmåske gøre én lidt opstemt. Dette udgangspunkt kan måske være med til atvende den holdning, der er hos mange unge, at det er sejt at drikke, så længeman kan kontrollere det, hvilket for de unge betyder, at man først stopper, ligefør man brækker sig.Der skal være voksne i nærheden, når de unge festerDet er vigtigt ikke at overlade ansvaret for en fest til børnene. Voksne skal væretil stede som garant for, at aftalerne holdes. De voksne behøver ikke at opholdesig i samme lokale, som festen foregår i, men voksne skal være synlige bl.a. vedfestens begyndelse, så de unge ved, at de er der. De voksne er også nødt til atkontrollere, at de aftaler, der er lavet, overholdes, hvis de skal være troværdige.Når det er vigtigt, at de voksne er hjemme, er det også for at sikre sig mod uønskedegæster. Mange har oplevet, at festen er blevet invaderet af andre unge,som har hærget, drukket og ødelagt festen for de egentlige festdeltagere.Det skal aftales, hvem og hvor mange, der skal med til festenFor at undgå ubudne gæster er det vigtigt, at der er klare aftaler om, hvem derdeltager. Hvis man laver en skriftlig, personlig invitation, der kun gælder den,der er inviteret, er der ikke noget at tage fejl af. Her kan man også skrive, hvornårfesten starter og slutter, og hvilke aftaler der er om, hvad og hvor meget,der må drikkes. Det giver også andre forældre bedre muligheder for at vurdere,om de synes, det er et arrangement, deres barn skal deltage i.Opvarmning og transportaftalerDet er almindeligt, at unge før en fest “varmer op” i mindre grupper hjemmehos vennerne. En måde at undgå dette problem kan være at lade festen startetidligere. Det kan også være en god idé at aftale, at de unge bliver bragt til oghentet fra festen. Så er problemet med forfester løst. Når forældrene henterbørnene, er de også i stand til at vurdere, om aftalerne er blevet overholdt.Endelig risikerer man ikke, at børnene kører berusede hjem på cykel.Hvis aftalerne ikke overholdesHvis aftalerne omkring festerne ikke overholdes, må det have nogle konsekvenser.Forældrene må orientere hinanden, og der må snakkes grundigt med de unge.10


De skal ikke afvises eller straffes, men det er vigtigt, at både forældre og deunge kan have tillid til, at de aftaler, man indgår med hinanden, bliver overholdt.Bliver aftalerne brudt, kan man blive nødt til at stramme reglerne op i enperiode. Hvis der bliver lavet aftaler, der ikke kontrolleres eller ikke overholdes,uden at det får konsekvenser, mister aftalerne deres værdi, og de voksnes troværdighedbliver sat over styr.ForældrenetværkDet skole-hjem-samarbejde, der gennemføres i hele skoleforløbet, resulterermange gange i en form for forældrenetværk. Forældre kan, navnlig når de ungekommer i puberteten, have stor fordel af at diskutere og koordinere holdningertil og retningslinjer for den stigende selvstændiggørelse af de unge: Lommepenge,fritidsjob, gå i byen, alkohol, tobak, sex mv. Lærere og kontaktforældrekan på forældremøder lægge op til, at det er vigtigt, at forældre taler sammenom de fælles sociale rammer og retningslinjer for de unges liv, herunder ogsåom unges brug af alkohol.Hvis der er problemer med enkelte eller grupper af ungeDet er vigtigt, at forældregruppen i en klasse har en indbyrdes aftale om, atman taler med hinanden, og at det ikke betragtes som sladder eller kritik, hvisman henvender sig til andre forældre for at diskutere de unges måde at væresammen på. Det er vigtigt at henvende sig til hinanden og tale sammen, hvisman oplever problemer, der involverer et eller flere af børnene i klassen.Forældre er meget interesseret i, at det går deres børn godt, men også megetfølsomme over for kritik af både deres børn og deres børneopdragelse. Så det ervigtigt, at man på forældremøder grundigt får diskuteret, hvilke fordele og eventuellebarrierer, der kan være for at henvende sig til hinanden, hvis man oplever,at fx et eller flere af børnene er berusede.Vær altid parat til at tale om problemer med børneneFundamentet for at indgå aftaler med børnene og for at være med til at påvirkederes alkoholvaner er, at man har et godt og tillidsfuldt forhold til sine børn, ogaltid er parat til at lytte til dem og diskutere deres problemer. På trods af problemerfx i forhold til alkohol er det vigtigste at bevare en god kontakt til børnene.Afvisning og straf vil ikke forbedre hverken relationen mellem forældre ogbørn eller børnenes alkoholvaner.En kort aftale er bedre end ingen aftaleDet er vigtigt, at man på forældremødet kommer igennem de ovenfor skitseredediskussioner, og at man opnår enighed. Mange af punkterne kan indgå i en11


forældreaftale. Men hvis man ikke kan opnå enighed om alle punkterne, kan mannøjes med de centrale punkter:***udskydelse af alkoholdebuthåndtering af alkohol til festerat forældre kontakter hinanden, hvis de oplever problemermed et eller flere børn i klassenTil inspiration vedlægges et eksempel på en aftale, der er lavet i 7.b på Gyvelhøjskolen.Denne aftale er kort, men kan efter behov suppleres med andre punkter.Eksempel på forældreaftale:Forældre til børn i 7.b har på forældremødet den 22.9.1998 aftalt følgende:*******Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkoholVed private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stedePrivate klassefester slutter ikke senere end kl. 24.00Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt iforhold til børnene i 7.bDe aftaler, som børnene indgår indbyrdes er noget som vi har tillid til. Er vii tvivl - eller undrer vi os - ringer vi til hinandenHvis vi ser eller hører noget om vore børn, kontakter vi de pågældende forældreDenne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremødeFester i UngdomsklubbenMange fester for de unge finder sted i Ungdomsklubben. Selv om det er forbudtat udskænke alkohol til unge under 18, accepteres det flere steder, at de ungemøder berusede op. Forældre kan derfor have en interesse i at sikre, at de aftaler,de har indgået om rammerne for de unges fester, også bliver diskuteretigennem med Ungdomsklubben. Her kan læreren, kontaktforældrene eller evt.repræsentanter for skolebestyrelsen etablere kontakten til Ungdomsklubben ogsikre en koordination af de alkoholpolitiske signaler, der sendes til de unge.Kilder:1. (“The 1995 ESPAD repport”, CAN, Council of Europe)2. (“Unge og Rusmidler”, Svend Sabroe og Kirsten Fonager, 1996)3. (Alkohol- og narkotikamisbruget 1995, Sundhedsstyrelsen)4. (“Unge og alkohol”, Kit Broholm og Lars Møller, Sundhedsstyrelsen, 1999)5. (“Skolealder og alkohol”, Knud Erik Sabroe, 1997)6. (“Sundhed og trivsel blandt børn og unge”, Pernille Due og Bjørn Holstein, 1997)7. (Gennemgået i “Unge og alkohol”, 1999, Barnes og Welte, 1986)8. (Gennemgået i “Unge og alkohol”, 1999, Willy Pedersen, 1990)9. (Gennemgået i “Unge og alkohol”, 1999, Kandel, 1987 og Ficher, 1988)12


Til overheadbrug:Danske unge drikker meget12% af pigerne i 9. klasse og 17% af drengene drikker mere end Sundhedsstyrelsensanbefalede genstandsgrænser, der kun gælder for voksne(Svend Sabroe, “Unge og rusmidler”, 1996)Danske unge drikker mest i EuropaI Danmark har 82% i 9. klasse været fulde inden for det sidste år.Gennemsnittet i de 26 andre europæiske lande er kun 48%.34% af drengene og 30% af pigerne i 9. klasse har været fuldemere end 10 gange det sidste årI Frankrig gælder det kun for 4% af drengene og 1% af pigerne(The 1995 ESPAD Report)Danske børn starter tidligtHver 5. dreng i 5. klasse har prøvet at været fuld inden for det sidste år(Sundhedsstyrelsen, 1999)Tidlig alkoholdebut kan give problemer senere i livet80% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, er begyndt som12-årig eller tidligereKun 40% af de øvrige er startet så tidligt(Svend Sabroe mfl.: “Unge og rusmidler”, 1996)Alkohol/tobak/hash40% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, har også prøvet hashDet gælder kun 14% af de øvrige ungeBlandt storrygende unge er godt 60% også storbrugere af alkoholBlandt unge, der aldrig har røget, er kun godt 10% storbrugere afalkohol(Alkohol og Narkotikamisbruget, 1995)13


Har du nogensinde haft et af følgende problemerfordi du har drukket alkohol?Ja - én eller flere gange Piger % Drenge %Skænderier 41,2 32,1Slagsmål 9,9 20,1Involveret i ulykke 5,3 8,6Mistet penge/værdigenstande 22,6 21,6Ødelagt tøj/ting 32,4 33,2Problemer med forældre 21,1 20,5Problemer med venner 36,1 21,9Problemer med lærere 3,1 5,0Problemer med præstationer i skolen 15,1 17,6Uønsket samleje 8,2 8,4Samleje uden prævention 10,3 11,0Problemer med politiet 4,4 10,5Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 5,3 9,7(Særlig kørsel i forbindelse med Svend Sabroe m.fl.: “Unge og rusmidler”, 1996)14


Forældre introducerer tidligt alkohol for deres børn79% af børnene i 4. klasse har drukket/smagt alkohol sammen med deresforældre16% af børnene i 4. klasse har oplevet, at de var fulde sammen med deresforældreBørns opfattelse af forældres holdning tilat de drikker alkohol til fest4. klasse 5. klasse 6. klasseN-131 N-131 N-127De vil ikke have, at jeg drikker 36% 54% 31%De synes, det er ok, men vil bestemme,hvor meget og hvornår 23% 28% 24%De synes, det er ok, og vi bestemmersammen hvor meget, hvor og hvornår 6% 3% 8%De synes, det er ok, og jeg bestemmerselv, hvor meget og hvornår 0% 1% 4%Vi har ikke talt om det 23% 14% 33%Ubesvaret 12% 0% 0%(Knud Erik Sabroe: “Skolealder og alkohol“, 1997)15


Børn og ungedrikker mereend du trorDet er de voksnes ansvar

More magazines by this user
Similar magazines