VVM - Billund Kommune

være den bedste løsning for området omkring grusgraven,da det vil indeholde både sø og beskyttedehedearealer. Biodiversiteten bliver derfor størst veddette alternativt.UNDERSØGTE ALTERNATIVERMuligheden for at indvinde sandkvaliteter i grusgravenssydlige og vestlige del er undersøgt. Prøveudtagningviser, at en tilstrækkelig god sandkvalitet ikke opnås idisse områder. I disse områder er der derfor tilplantet ogområdet er genetableret efter kravene i råstoftilladelsen.Der kan ikke graves længere mod nord, da grusgravenligger op til en offentligvej (Kirkebyvej).Der er ikke undersøgt muligheder for at indvinde denønskede sandkvalitet på andre lokaliteter i området.MILJØKONSEKVENSERPåvirkning af landskabetRåstofgravning mellem den eksisterende grusgrav ogHerningvej vil påvirke oplevelsen af landskabet markant.Graveområdet vil blive øget op til Herningvej, ogområdet vil som følge af indvindingen blive omlagt ogsænket.Det vil primært vær fra Herningvej, at der vil oplevesen ændring af området. Afhængig af hvilket genetableringsalternativder vælges, vil området blive mere ellermindre synligt. Som følge af sænkningen af området vilsøarealet øges.Hvis alternativ 2 vælges, vil området langs Herningvejblive retableret med lyng og andre urter og buske.Herved bliver der en åben udsigt fra Herningvej ud overgrusgraven.Hvis alternativ 1 vælges, vil der blive etableret enhøj beplantning i størstedelen af området mellem Herningvejog grusgraven. Løvtræerne vil med årenesløre udsigten over søarealet. Dermed vil den landskabeligepåvirkning fra Herningvej, når beplantningenhar opnået en vis størrelse, forblive nogenlundeuændret.Hvis alternativ 3 vælges, vil der blive et område påca. 2 ha beskyttet hedeareal i områdets nordøstlige hjørne,som efterlades uberørt. Den uberørte del af hedearealetvil derfor blive bevaret og arealet vil fremstå mednogenlunde samme karakter som i dag, afhængig af deneventuelle pleje af arealet. Alternativet vil i den resterendedel ligne alternativ 2.Den landskabelige påvirkning vil ikke være mærkbarfra syd, vest og nord, da der allerede er etableret skov.Påvirkning af kulturarvenKulturarven forventes ikke at blive ændret, da der påarealerne ikke er fundet spor af fortidsminder, i forbindelsemed undersøgelser som Esbjerg Museum har foretaget.Hvis der imidlertid alligevel findes sådanne spor iforbindelse med gravningen, skal myndighederneunderrettes i henhold til Museumsloven.Påvirkning af jordDen muld, der rømmes på indvindingsarealet, lægges idepot eller udlægges som jordvold til hindring af støjogstøvgener samt til afskærmning af arealet. Efter endtgravearbejde vil denne jord blive anvendt til genetablering.Arealet vil ikke blive tilført ren jord, affaldsjord ellerforurenet jord. Der er derfor ikke risiko for forurening afområdet, som følge af en sådan deponering.Påvirkning af flora og faunaCa. 5,6 ha af de ca. 7 ha består af 2 hedearealer, der erbeskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3, 4,63ha i den nordlige del og 0,93 ha i den sydlige del afområdet. Begge hedearealer er under kraftig tilgroningaf bjergfyr og har behov for pleje, hvis deres tilstandskal opretholdes.Hedearealet er dominerende af Revling, mens Tyttebærog Håret visse findes enkelte tilfælde til hist og her.Derudover findes flere typiske træer, buske, urter oggræsser. Bestanden af Tyttebær er større i forhold tillokalitetens generelle vegetation.Hedearealet er vurderet efter Ribe Amt Naturkvalitetsregistreringmed samlet værdisætning B. Hedearealetbotaniske forhold er vurderet som høj pga. sjældneplantearter som Håret visse og Femradet ulvefod.Femradet ulvefodFemradet ulvefod findes på ca. 154 lokaliteter i Danmark.Femradet ulvefod er omfattet af EU´s-habitatsdirektiv.Femradet ulvefod optræder sporadisk i de fleste egneaf landet, idet arten til stadighed etablerer sig på lysåbnesteder med næringsfattig, oftest blottet jordbund somheder, klit- og hedeplantager gerne i forbindelse mednyplantninger, samt vejskrænter og opgivne råstofgrave.Der foreligger få oplysninger om vurderinger afFemradet ulvefods antal. Typisk for mange forekomsterer, at de i kraft af deres vegetative formering er tæppedannende,hvorfor et eller flere individer kan dækkebetydelige dele af dens forekomststeder. Andre steder erforekomsterne som følge af øget skygge reduceret tilnogle få, spinkle individer.Artens udbredelsesmønster har ændret sig, idet dernu kun er enkelte fund i Ribe Amt og i SønderjyllandsAmt for perioden 1980-2000. Hertil kommer, at arten erblevet sjældnere på Øerne og nu helt mangler på Lollandog Møn. Omvendt har målrettet eftersøgning påegnede voksesteder givet mange nyfund, hvorfor det måantages, at femradet ulvefodfortsat vil forblive i Danmark, så længe egnede voksestederer til stede.Femradet ulvefod kan, ligesom andre ulvefodsarterspredes ved hjælp sporer fra planten. Sporene er i standtil at blive spredt over meget store afstande 500 til 1000km. Derudover har sporene den egenskab at de er i standtil at klæbe til f.eks. dyr. Derved vil der være en mulighedi for at frøene spredes via f.eks. fugle.12