FREMTIDENS IDRÆTS - Lokale og Anlægsfonden

14
hæder og ære eller nødvendigvis større socialt samvær. Og endelig søger
flere væk fra de etablerede foreninger. 12 Danskerne vil gerne være
aktive, men det på en mere fleksibel og uforpligtende måde. 13 Der er
med andre ord sket en vækst i aktivitetsniveauet og et skred væk fra det
etablerede og standardiserede. 14
Denne udvikling – især de unges lyst til at dyrke mere ekstreme
sportsgrene i egne netværk – bekymrer i høj grad foreningerne. Problemet
er, siger de, at de unge ikke får indlært klassiske dyder som fællesskab
og loyalitet. 15 “Sport er bedst i fællesskab”. 16 De nye aktiviteter,
såsom mountain biking, kayaking, rock climbing, snow- og skateboarding,
soap, scad diving, vertibiking, base- og bungy jump, faldskærmsspring
fra byhuse, osv., bliver kaldt “extreme sports” eller det
lidet flatterende “trend sports”. 17 Udøverne bliver beskyldt for at være
overfladiske egoister, der kun er ude på at blive underholdt under store
ricisi. Men tager man udviklingen alvorlig, er der sket en mentalitetsforandring.
De mange ny fritidsaktiviteter er ved at slå sig fast på linie
med den etablerede idræts- og kulturverden. Extreme sports har deres
egne Olympiske Lege, X-Games, og denne subkultur tages nu meget
alvorligt af industrien, hvilket plejer at være et vink med en vognstang.
Traditionerne synes nu trængte.
MELLEM VISION OG VIRKELIGHED
Vi står altså i et “uroligt felt” mellem vision og virkelighed. Virkeligheden
er, at vort fritidsliv har forandret sig. Hvorledes det skal imødekommes
i de nye anlæg, ved vi til gengæld kun meget lidt om. Det er
her visionen om nye forbindelser mellem aktiviteterne og rummet bliver
af vital betydning. Det handler ikke kun om at skabe moderne arkitektur.
Det handler om at give brugerne en oplevelse af, at sted, bygning
og aktiviteter kun kan forekomme her. Jo større oplevelsen er, des større
er chancen også for, at brugerne vender tilbage. 18
Konkurrencen om fremtidens idræts- og kulturbyggeri er første
skridt i denne retning. Kravet til forslagene var, at de skulle “... inspirere
til nye idéer og overvejelser om både indhold og udtryk for fremtidens
idræts- og kulturbyggeri, således at [de kunne] bidrage til udformningen af
arkitektonisk nyskabende idræts- og kulturfaciliteter i det ny årtusinde”. 19
Faciliteterne skulle være prægede af mangfoldighed og fleksibilitet, og
invitere til nye typer for idrætslig og kulturel udfoldelse mellem mennesker.
De nye anlæg skulle være velegnede til såvel idræt som andre
former for kulturel udfoldelse, uden at idrætsarealerne nødvendigvis
skulle overholde internationalt fastsatte mål og standarder for de forskellige
baner.
Centralt for opgaven var det således, at forslagene tillod mangfoldige
kulturelle udtryk at fungere inden for fælles fysiske rammer og afbalancerede
forholdet mellem nyt og eksisterende. Tre kommuner tog udfordringen
op: Hadsten, Frederiksberg og Næstved.