FREMTIDENS IDRÆTS - Lokale og Anlægsfonden

NÆSTVED
I Næstved kan forslagene deles op i tre bygningstyper, der finder deres
form på tre måder: Ved tilpasning, kontrastering og en kombination af
begge.
Tilpasning: Den simpleste tilpasning er bygninger, der føjer sig proportioner,
symmetri, højder og materialer, der allerede forefindes i husene
og i landskabets forløb. På nordsiden ses delvist nedgravede projekter,
der søger at bevare Ny Ridehus’ oprindelige karakter “...for, med de nye
tilføjelser, at fremhæve de kvaliteter, som stedet allerede har”, og frilægge
ridehuset så det kan “krone pladsen over den nye bygning”. Proportionerne
i Ny Ridehus inspirerer formen og placeringen af nybyggeriet,
som “i sit ydre ikke gør særligt væsen af sig, det underordner sig de
eksisterende bygninger – især ridehusets horisontale udtryk”. Kasernearealets
karakter og pladsdannelser skal ikke ødelægges af “et hårdhændet
byggeri”.
Den mere “krævende” tilpasning udgøres af den transparente bygning
i moderne materialer, hvor over eller igennem Ny Ridehus stadig
kan ses. Her “trækkes ridehuset frem til forpladsen”, og forbliver “hovedperson”.
“To krystalinske voluminer er proporioneret efter den eksisterende
teatersal med det mål, at de tre bygninger tilsammen udgør
en helhed på tværs af tid og tradition”.
Endelig får respekten for de markante terrænspring på nordsiden,
Høje Plads og tilgangsvejene enkelte til at foreslå ankomsten og nybyggeriet
udformet som plateauer, der bibeholder ridehusets facader. Løsningen
er en såkaldt “ikke-bygning”, en organisk udformet skærmvæg,
som primært har til formål at tilgodese adgangen til området og bygningerne
ved at optage “de dramatiske terrænspring”. Det primære er
adgangen til området og cirkulationen mellem bygningerne.
Kontrastering: Forslagene modsætter sig stedet, de eksisterende bygninger,
materialerne, osv. Det er moderne bygninger, der gennem geometri
og materialevalg fremstår som markante, selvstændige og fritstående
voluminer i bydelen.
Kombinationer: Mutationerne anvender f.eks. den samme røde tegltype
som i Ny Ridehus i nye, uafhængige former, eller bygger direkte
videre på ridehuset i selvstændige voluminer for at komplettere den
bestående geometri “i en intim rumlig symbiose mellem ridehuset og
det nye rum”: For “ikke [at] kontrastere for meget” men signalere “natur
og økologi”. Andre benytter f.eks. ridehusets ottekantede hjørnetårn
som motiv eller omgiver Kasernens “tunge” materialer med lette for at
signalere, “at her er man velkommen”.
49