FREMTIDENS IDRÆTS - Lokale og Anlægsfonden

72
FORSKELLE I FRITIDS- OG IDRÆTSAKTIVITETSMØNSTRET
Undersøgelser af danskernes fritids- og idrætsliv viser, at forskellene i
vores aktivitetsmønster og brug af faciliteter bl.a. er bestemt af køn, aldersgrupper,
sociale klasser og bopæl. 44 Et område vi fortsat mangler at
få belyst i arkitekturen er afvigelserne mellem by og land. Trangen til at
organisere sig, typer af foretrukne aktiviteter, det sociale engagement og
de rum, hvori udfoldelserne foregår, er meget forskellige. Om det er af
historiske årsager eller fordi betingelserne er forskellige, er det svært at
være helt entydig omkring.
Vi ved, at den tætte bystruktur betyder, at byboerne i højere grad benytter
veje, gader og fortorve som udendørs aktivitetsrum, mens de
mest foretrukne indendørs faciliteter er motionscentre og svømmehallen.
45 Ikke overraskende er den nære natur tillokkende for befolkningen
i landkommunerne, mens gymnastiksalen og idrætshallen oftere benyttes
her end i storbyen.
Også i det kulturelle og sociale liv er der store forskelle. Storbyernes
kompakte struktur sætter ganske vist sine naturlige grænser for udfoldelsernes
rumfang, men byens kulturliv er til gengæld en saftig grobund
for nye strømninger og impulser. I storbyen er det stadig påfaldende
så store uligheder, der kan være mellem grupper, der trods alt
deler det samme rum. 46 Her hører udelukkelse til den almindelige dagsorden.
Kropskulturen på landet og i byen har altså forskellige vilkår. Med
erfaringerne fra Hadsten er tiden inde til at få tilsvarende viden fra eksperimenter
i det tætte bysamfund.
DET FLEKSIBLE BYGGERI
Forandringerne i menneskets samværsformer og udviklingen af nye
sportsgrene og interesseområder motiverer, at fremtidens idræts- og
kulturbyggeri forholdsvist enkelt kan opjusteres. Integrationen af de nye
aktiviteter bør kunne foregå således, at planlægning og realisering er en
så lidt belastende proces som overhovedet muligt. For at det er realistisk,
må tilpasningsevnen allerede tidligt tænkes ind i bygningsstrukturen,
for at den ikke indtræffer på bekostning af den arkitektoniske oplevelse.
Erfaringen synes at være, at fleksibilitet kræver stor opmagasineringsplads
og god samhørighed mellem husets forskellige funktioner. Udviklingen
af princippet om fleksibilitet skal øges i forhold til tre situationer:
Daglige, umiddelbare og fremtidige udvidelser.
DE NYE RUM
Den mest iøjnefaldende forskel på nu og tidligere ligger i informationsteknologien.
Ud over dens hastighed og svært tilgængelige karakter, er
dens væsen, at den ustandselig forøger menneskets muligheder. Også
her gælder citius, altius, fortius princippet om at forøge hastighed og
ydeevne, men nu er det blot af ikke-fysiske informationsstrømme. I