FREMTIDENS IDRÆTS - Lokale og Anlægsfonden

42
FORM
MELLEM DET ALSIDIGE OG MARKANTE
Spørgsmålet kan allerede rejses her: Var der projekter, hvis form tydeligt
afspejlede fremtidens idræts- og kulturliv? Skabte originale forbindelser
mellem aktivitet og rum?
Der skal i hvert fald ikke herske tvivl om, at ambitionen om at skabe
en spændende og karakterfuld identitet var til stede i mange forslag.
Konklusionen må alligevel være, at selvom forslagsstillerne skaber en
moderne arkitektur, der måske relaterer sig til stedet og de eksisterende
bygninger, så fortaber de sig meget let i en “akademisk” diskurs om arkitektonisk
form og indpasning. Det betyder, at resultaterne ofte kan
anvendes bredt, og ikke nødvendigvis kun fokuserer på byggeri til idræt
og kultur.
Ud over det vartegn, der alene søgte et stærkt formsprog på bekostning
af sted og aktiviteter, var der mange strategier for og teorier om det moderne
aktivitetsrums udformning i det hele taget. Da man allerede i
konkurrenceprogrammet havde efterlyst miljømæssige fornuftige valg
i henseende til drift og anlæg, var den økologiske vinkel naturligt forekommende.
Her spillede energi- og ressourceforbrug ved tilvejebringelse
af materialer og i den fremtidige drift en væsentlig rolle, mens
argumenter om genbrug og fornuften i at anvende fornyelige ressourcer
ofte blev fremført.
Flere teorier byggede på de mere personlige livsopfattelser, som f.eks.
troen på visse geometriske formers evne til at retablere tabte værdier
som fællesskab, helhed og solidaritet og til at genskabe kultur og det
naturlige kredsløb. Andre hentede inspiration i formen på menneskets
energiproducent i cellerne, mitokondrierne, de forskellige stadier i menneskelivet
fra fødsel til død, floraen, den menneskelige energi, symbiosen
af idræt, kunst og kultur eller anlæggets form som et våben: “The
Naestved Ethnic Pistol”.
Men i de fleste forslag var associationerne og erindringerne om forsamlingshuset
“fra før fjernsynets tid” forslagets drivkraft. En beskriver