FREMTIDENS IDRÆTS - Lokale og Anlægsfonden

denne verden er det vel næppe helt forkert at sige, at kroppen og rummet
er blevet mindre vigtige. På den anden side vil det aldrig lykkes
teknologien at fjerne vores behov for samvær med andre mennesker af
kød og blod, fordi den hele tiden opretter fiktive rum, som frasiger sig
den fysiske verden. Videnssamfundet har afgjort udvidet og ændret
vores samværsformer og kulturelle værdier.
Men hvordan ser fremtidens idræts- og kulturbyggeri ud i denne
sammenhæng? Eksemplerne i denne bog er bestemt med til at afstikke
en kurs, men det er fortsat nødvendigt at studere potentialet i den dominerende
teknologi for at forstå, hvad bl.a. de digitale rum og den
globale kommunikation betyder for kropskulturen. Spørgsmålene trænger
sig på: Hvad betyder de informationsteknologiske redskaber for
vores samværsformer? Vil informationsalderen ændre de offentlige
forsamlingssteder fra fysiske rum til digitale afsnit? Hvad betyder styrkelsen
af bycentrene for vores fysiske ve og vel? Og er vores lokale særpræg
blot ved at forsvinde i det globale samfunds malstrømme?
DILEMMAET
I denne sammenhæng drejer det sig om fortsat at skabe muligheder. 47
Muligheder for de endnu ukendte aktiviteter og behov, som ikke er at
finde på skoleskemaet, i aftenskoleprogrammet, i den lokale sportsforening
eller på biblioteket. Centrale begreber er mangfoldighed, fleksibilitet,
sammenhæng mellem for- og fremtid og integrationen af det
lokale med det globale. Et kinesisk ordsprog siger, at den der træder i
andres fodspor kommer aldrig foran. Vores dilemma er, om vi vil gribe
chancen og sætte sporene.
NOTER
44 Se Ottesen, L. & Ibsen, B. Idræt, motion og hverdagsliv – i tal og tale.
Rapport, Institut for Idræt, Københavns Universitet, august 1999.
45 Ibid., afsnit 4.4.2.
46 Castells, M. The Informational City. Blackwell, 1992 (orig 1989), p. 215.
47 Se f.eks. eksemplerne i: Kural, R. Spillerum – alternative steder til kultur,
idræt og fritid. Kunstakademiets Forlag, 1999.
73