Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

13at vi her og nu ikke kan sige noget omderes praktiske muligheder. Inden forReCBIR arbejder vi med både eksisterendestoffer (som f.eks. allerede erudviklet til lægemidler inden for andreområder, men måske også kan benyttesved hjerneskade) og med fuldstændigtnyproducerede stoffer. I den forskning,som arbejder med de nyproduceredesubstanser, har vi mulighed for megetspecifikt at udvælge f.eks. en delproces iden nervecellenedbrydende kaskade afprocesser og udvikle et stof, som direktehæmmer eller afbryder den pågældendeproces. Men der er mange trin fra denoprindelige udvikling af et sådant stofog den dag, hvor lægemidlet kan brugesi praksis.Dog har vi på et enkelt område enmeget lovende udvikling. Nemlig anvendelsenaf hormonet og lægemidleterythropoietin – bedre kendt under sinforkortelse EPO.Brug af EPO ihjerneskadebehandlingEPO er et hormon, som vi både harhaft kendskab til og benyttet somlægemiddel i snart mange år. Imidlertidhar formodningen indtil for 10-15 årsiden været, at EPO kun spiller en rollegennem at stimulere dannelsen af rødeblodlegemer. Derfor har anvendelsen afEPO som lægemiddel også været koncentreretomkring situationer, hvor derer behov for at stimulere denne formfor blodproduktion – f.eks. ved anæmi(”blodmangel”) og som forbehandling tilstore operationer, hvor der kan forekommebetydeligt blodtab. Imidlertidviste det sig i løbet af 1990-erne, atEPO også bliver dannet i hjernen, og atder er modtagemolekyler (receptorer)for EPO på hjerneceller. Disse opdagelserførte til spekulationer omkring, atEPO også spiller en rolle hjernemæssigt– helt uafhængigt af betydningen forblodproduktionen.Forskningen har nu vist, at EPO spilleren vigtig rolle gennem at fungeresåkaldt neuroprotektivt – dvs. beskyttendemod beskadigelse af nerveceller.Oprindeligt fokuserede langt det mesteaf forskningen i EPOs rolle i forbindelsemed hjerneskader på, hvorvidt EPOkan afhjælpe konsekvenser af diverseformer for vaskulære skader (f.eks.blodpropper i hjernen). Dette har nokværet inspireret af EPOs betydning iforbindelse med blodsystemerne i alalmindelighed. Imidlertid har forskningen(og herunder ikke mindst inden forReCBIR) også bevæget sig over til at sepå, hvorvidt EPO kan have en betydningved traumatisk hjerneskade.Alt i alt har resultaterne af næsten alden hjerneskaderelaterede EPO-forskningværet meget positive. I forbindelsemed både vaskulære og traumatiskehjerneskader er EPO ved dyreforsøg istand til i imponerende grad at reducerede oprindelige symptomer samt fremmerehabiliteringen. Og at dette er uafhængigtaf EPOs rolle i forbindelse medproduktionen af røde blodlegemer, visesklart af, at selv rent mekaniske hjerneskadermed kun meget lidt påvirkning afblodsystemet kan påvirkes positivt vedbehandling med EPO. Langt det mesteaf den hidtidige EPO-forskning er gennemførti dyreforsøg, men der foreliggerefterhånden også et antal afprøvningerpå patienter. Hvor det samledebillede, der tegner sig fra dyreforsøgene,er en næsten overvældende positiv effektaf EPO-behandling, er den foreliggendeforskningsmængde på patienterindtil videre for lille til at kunne danne ethelt så klart billede. Imidlertid tyder detmeste på, at også den kliniske afprøvninggiver positive resultater.Nøjagtig hvilke af EPOs mange virkningerpå hjernecellerne det er, der muliggørde positive resultater, kan vi endnuikke fastslå. Men i det mindste en afmekanismerne er sikkert at hindre elleri det mindste begrænse forekomsten afde sekundære og tertiære hjerneskader– altså den kaskade af videre nervecelletab,der sker efter den oprindeligeskades opståen.Meget af vor igangværende forskningomkring EPO sigter på (1) at foretageen videre dokumentation af effekterne,(2) at undersøge, hvor generelle deoprindelige fund er, hvad angår skadestyperog symptomområder, samt (3)(ikke mindst) at få fastslået, hvornårog på hvilke måder det er optimalt atbehandle med EPO.De fleste undersøgelser tyder på,at EPO for at kunne have en positivvirkning skal gives enten samtidig medhjerneskaden eller inden for de første1-2 døgn efter skadens opståen. Nogleaf vore resultater har vist, at EPO givetsamtidig med hjerneskaden og EPOgivet 6 timer efter hjerneskaden er ligeeffektive, og de fleste undersøgelser pegerpå, at der som minimum kan opnåspositive virkninger inden for de første24 timer efter en hjerneskades opståen.Lægemidlers rolle i hjerneskadebehandlingDet skal understreges, at uanset hvorstor succes vi efterhånden må få medbrug af EPO og andre lægemidler iforbindelse med hjerneskader, så villægemidler aldrig komme til at erstattede øvrige behandlingsmetoder. Der vilfortsat være behov for genoptræning,stimulation, aktivering osv. af denhjerneskadede patient. De pågældendelægemidler vil imidlertid forhåbentligtvære i stand til i første omgang at gøresymptomerne mindre og dermed mereoverkommelige og eventuelt senerefremme og tillade en mere kompletgenoptræning.I den tredje og sidste artikel i denneserie skal vi se lidt nærmere på nogetaf forskningen i netop selve genoptræningsmetodernesamt diverse formerfor stimulation og aktivering af hjerneskadedepatienter.