Stationspladsen 2 • 8340 <strong>Malling</strong> • Tlf.: 86 93 10 25WWW.<strong>Malling</strong>Kro.dkOle MikkelsenEntreprenørENTREPRENØRFIRMAETOle Mikkelsen A/STofteledet 16 - 8330 <strong>Beder</strong>Tlf. 86 93 78 77 - Fax 86 93 78 99NYT I BEDERFå en sund og aktiv livsstil- hjælp til vægttabBirgit Christensensundhedsvejleder28 98 80 03idealvaegt.dk – kode 1120BKOPBEVARING.dk-vi har plads når du manglerLej et depotrum hos BK opbevaring.dk, når du har brug forekstra plads lige nu og her – og du ikke ønsker at binde digfor en lang periode. Det er nemt og bekvemt.Vi har rum fra 4 m2 - 12 m2 - flere og større rum er på vej -så lad os endelig høre hvis det har interesse.BKOPBEVARING.dk-vi har plads når du manglerDepot - Lager og Opbevaringfor Privat og ErhvervOddervej 500 - 8340 <strong>Malling</strong> - Tlf. 27 73 12 21bkopbevaring@gmail.comErik SørensenSofienlystvej 11A, 8340 <strong>Malling</strong>Tlf/fax: 86 93 30 41Mobiltlf.: 20 15 13 61Historien om Anders Nielsen oggartneriet VestervangEn beretning om tidligere gartnerAnders Nielsen – opvæksteni Fulden og etableringen af gartneriet”Vestervang”.Af Kirsten Williams, arkivleder,<strong>Beder</strong>-<strong>Malling</strong> EgnsarkivAnders Nielsen (AN) var næstældsti en børneflok på fem fraAagaarden i Fulden. Han beskriverbarndommen som en tid med megennøjsomhed, pligter for børnene, fåpenge og lange arbejdsdage. Men hanfremhæver roen, tilfredsheden medtilværelsen, tid til at tale med børnene.Legetøj måtte man selv fremstille afpinde og snore. Medhjælperne på gårdenskar pilefløjter, fabrikerede slangebøsserog lærte børnene at fiske i åen.I 1937 – AN var 15 år – var der intetarbejde at få i omegnen, og sammenmed en kammerat cyklede hanførst til Fyn, så til Sydsjælland, Køgeog København. Intet arbejde – førstda han nåede Gilleleje, lykkedes det.Senere blev han udlært hos en gartnerpå Fløjstrupvej i <strong>Malling</strong>, var derefterpå Fyn og på 2-3 gartnerier på Sjælland.Under krigen var Anders med i sabotagegruppenBOPA (kommunistiske/borgerlige partisaner). Det var ikke entid, han nogensinde talte om siden.Vestervang gundlagt i 1945I 1945, 18. oktober, købte farfaderen etstykke jord på Skolebakken i <strong>Beder</strong>, ogAN begyndte her som frilandsgartneråret efter med jordbær, hindbær, ærterog gulerødder. Gartneriet ”Vestervang”var grundlagt. Han boede hjemme deførste år, betalingen for logi var, athan først skulle malke, inden han togop til gartneriet. ANs interesse lå dogi væksthusgartneriet, drivhusene blevsammen med beboelseshuset byggetfra 1950'erne og frem. Anders blev giftmed sin Ingrid i 1950. Der blev hovedsageligproduceret afskårne blomster:nelliker, fresia, nerier og orkideer,især fruesko. I 1960'erne og frem tilslutningen af 1970'erne var orkideermeget eksklusive og var en stor eksportvare.AN hentede mange præmieri ind- og udland.Produktion af orkideer blev helt opgiveti 1981. Udviklingen gik fra hobbygartneritil små fabrikker, der produceredepotteplanter fx bregner og efeu.I perioden 1960 til 1969 sad AN i bestyrelsenfor GASA og var formand forOrkideforeningen i Aarhus.Gartneriet flytter udEt glidende generationsskifte begyndtei 1975 med sønnen Jens-Aage. I1990'erne blev pladsen på Skolebakkenfor lille, det nye ”Vestervang” byggedespå Elmosevej i 2000. I 2005 blevdet gamle gartneri revet ned, og meden ændret lokalplan blev der bygget42 andelsboliger ”Gartnergården”. ANmødte, indtil for 1½ år siden, op pågartneriet hver dag fra 8-12.AN skrev i årenes løb mange sider omsine tanker og oplevelser i dagligdagenog i naturen. Han holdt aldrig op med atvende tilbage til Fulden både fysisk og itankerne. Værdierne i det gamle bondesamfund,først og fremmest omsorgenfor andre, rummeligheden, tilfredshedenmed livet var noget af det, som hanønskede måtte vende tilbage. Interessenbåde for det lokale og for historien medførte,at AN sammen med otte lokalekvinder og mænd stiftede LokalhistoriskForening i 1987 og var dens energiskeformand i rigtig mange år.Anders Nielsen blev født 15. september1922 og døde 26. februar <strong>2012</strong>.Kommentarer og oplysninger i forbindelsemed denne artikel til bemaegn@mail.dk18 <strong>Nummer</strong> 3/<strong>2012</strong>
Kirke & sogn • Nr. 97, juni/juli <strong>2012</strong> • Årgang 24Menneskerettigheder og kristendomI de moderne, demokratiskesamfund er det enalmindelig opfattelse, atvi som mennesker er fødtfrie og lige og er udstyretmed gudgivne ellermedfødte rettigheder:ret til livet og til lykken,til os selv og vores egenukrænkelighed. Sommennesker skal vi værefrie for undertrykkelse ognedværdigelse og haveret til at udfolde vorestilværelse, som vi vil,om end med respekt for,at det har andre også.Som mennesker har vitrosfrihed, tankefrihed ogytringsfrihed, kort sagt:ifølge selve vores væsenhar vi rettigheder og kanstille krav.Ingen kan nægte, at deter et smukt og opløftende menneskesyn.Som vi ikke desto mindre kun alt for godtvéd, skaber det enorme problemer, hvadangår de spørgsmål, som er grundlæggendeog uomgængelige for ethvert samfund:spørgsmålene om, hvad der er rigtigtog forkert, og om, hvordan moralen skalbegrundes.I de samfund, som vi i modsætning til demoderne kalder ”traditionssamfund”, stoddisse spørgsmål ikke til debat. Det, som varforpligtende, var simpelthen givet: af Gud, inaturen eller gennem overleveringen. Budog forbud var ikke noget, der fremkaldte diskussion,endsige uenighed, i hvert fald sletikke sådan, som det er tilfældet i et samfundsom vores, hvor vi jo nærmest gør en dydud af at forholde os kritisk og reflekterende tilvores egen historie, hvilket dog ikke forhindrer,at vi falder for alle slags lokkende løfter,der appellerer til vores fantasier og ønskedrømme,hovedløs overtro og forførendepropaganda. Vores ”uoplyste” forfædre var igrunden langt mere nøgterne, end vi er.Impulserne til den gennemgribende og problematiserendeindvirkning på morallivet,som er det vilkår, vi lever under, er selvfølgeligkommet flere steder fra, først og fremmestfra oplysningstænkningen, der søgteJohn Trumbull:”Declaration of independence, July 4, 1776”.at sætte fornuften på traditionens plads,fra videnskaberne, som på forskellig mådehar søgt at reducere det normative - delsgennem en naturalisering af menneskesynet,dels gennem en subjektivering af detetiske, sådan forstået, at det, der er rigtigtog forkert, alene er det, som den enkelteføler er rigtigt og forkert - og endelig fra denhistoriske bevidsthed, der med sin viden omkulturernes udvikling og forskellighed ogsådybtgående og mærkbart for os alle haranfægtet, hvad der er at regne for naturligtog normalt. Hvorfor – eksempelvis – skulleikke et forhold mellem to mennesker afsamme køn være lige så naturligt som dettraditionelle mellem to mennesker af hversit køn? Og hvorfor skulle to mennesker afsamme køn så ikke kunne blive viet i enkirke?Det er ikke ensbetydende med, at moralskenormer og krav ikke gøres gældende i menneskerettighedernesdemokratiske univers.Men hvis de her skal kunne være almentforpligtende, må der ufravigeligt aflæggesregnskab for dem. De må være rationelle oghensigtsmæssige og må kunne fremføresmed gode grunde. Kun hvis de kan det, vilvi – måske – bøje os fordem og gøre, hvad de forlanger.Det er eksempelvisyderst fornuftigt at forlange,at vi alle sammen kører iden samme side af vejen,og det bøjer vi os så for.Men vi er sandelig ikketilbøjelige til at være lydigeover for et krav, bare fordidet fremføres i religionens,moralens eller i lovensnavn. Hvis f.eks. politibetjentensiger: ”Passérgaden!”, så opfatter vi detikke som en ordre, mensnarer som en opfordring tildiskussion. Stort set alt stårnu om dage til debat.Som det er gået medbegrebet lydighed, er detså også gået med de toøvrige af moralens tregrundbegreber: ansvarog skyld. Også de er blevet hjemløse i detdemokratiske univers, fordi de helt principieltstrider imod ideen om det med rettighederudstyrede menneske, der i sin frihed ogselvstændighed selvsagt må nægte at blivedraget til ansvar og påtage sig skyld.Kristendommen derimod går ud fra enhelt anden opfattelse. Ifølge den er vi sommennesker netop ikke væsener, der harrettigheder, og som derfor kan stille krav;men vi er stillet under en fordring og dermedpålagt et ansvar for alt, hvad vi gør. Og nårvi som mennesker er opfattet på den måde,er der selvfølgelig ikke noget krænkendeeller nedværdigende i, at der til os kan rettesmoralske krav, som er hentet fra samfundetog kulturen. Og som kristne kan vi så selvfølgeligheller ikke lade ansvaret fortone sig idet ubestemte eller lægge skylden fra os.Det kræves simpelthen af os, at vi elskervores næste i stedet for os selv og tilgivervores bror. Vi er krævet til et ansvar, der ikkekan forældes, men står fast i al evighed, ogsom vi må tage på os, fordi vi – ligesom alleandre – er syndere, der har fået tilgivelse.Malthe Madsen<strong>Nummer</strong> 3/<strong>2012</strong> 19