Vagtskifte på Det kreative VærkstedTekst: Redaktionen. Foto Dan ZachariassenMette Hedemann OlesenÅbent hus på Detkreative VærkstedLørdag d. 23. juni er der åbenthus på ”Det kreative Værksted”Tværgade 18 i <strong>Malling</strong>.Cafeen byder på kaffe eller temed ”sommerbag”, og haveværkstedetsplantemarked sælgerplanter til såvel udendørssom indendørs brug.Dramaholdet viser en helt nyforestilling, og der er mange nyespændende varer i værkstedetslille butik, og alle der ønskerdet, kan få en rundvisning i despændende værksteder og ikkeat forglemme i ”Fantasihaven”.Arrangementet varer frakl. 10 til 16.Marianne ZachariassenMed udgangen af juni måned forladerMarianne Zachariassen,der er daglig leder af Det kreativeVærksted (DkV) på Tværgade 18 i<strong>Malling</strong>, sit job for at overgå til fuldtidsefterløn og til oktober folkepension.Dermed går den sidste af værkstedetsgrundlæggere på pension.Idéen til DkV startede tilbage i densidste del af 1980-erne, hvor EhsØstergaard på studietur i Sverige fikideen til et særligt uddannelsestilbudfor voksne udviklingshæmmede.Grunden til Ehs interesse for detteområde havde sin baggrund i, at hendesældste datter Camilla, der har Downssyndrom, havde nået den alder, hvorhun skulle i et arbejds- og beskæftigelsestilbud.Ehs og Poul Østergaard kiggede naturligvispå de tilbud, som det offentligesystem kunne tilbyde Camilla, ogde fandt et rigtig godt sted til hende iNordjylland, men i deres søgen stiftedede også bekendtskab med flere tilbud,der fik dem til at sige det samme somen tidligere statsminister: ”Kan vi ikkegøre det lidt bedre?”.Det kunne de efter Ehs´ mening ihvert fald i Sverige, hvor hun på nogledagcentre blev mødt med det særligeundervisningsprincip SIVUS: ”Social– individ – via udvikling i samspil”.Ehs præsenterede sine ideer for MarianneZachariassen, der var den kontaktlærer,der gennem hele Camillasskoletid på <strong>Malling</strong> skole havde koordineretog tilrettelagt hendes skoletid,og som Ehs og Poul helt naturligthavde fået et meget tæt forhold til, ogsammen begyndte de to at arbejde medudvikling af en særlig dansk version afSIVUS.Med udgangspunkt i Ehs kunstneriskebaggrund og Mariannes uddannelsesom speciallærer fik de udarbejdetet projekt, som de, i første omgang, vianogle fondsmidler afprøvede i et pilotprojekt,som viste, at ideen kunne bære,og det betød, at de efterfølgende kunneetablere ”Det kreative Værksted”, førsti underetagen i Ehs´s og Pouls villa påBanevolden, senere i værkstedets nuværendelokaler på Tværgade. - Detvar i 1989, og siden har værkstedetværet et unikt undervisningstilbud tilvoksne udviklingshæmmede med ettekstilværksted, sundhedsværksted,haveværksted, et dramahold og et naturplejehold,som nu også er værkstedetsservicehold.Arbejdsfordelingen mellem de toblev, at Ehs blev daglig leder, og hunvirkede som sådan frem til sin pension,hvor Marianne tog over.Selv om det naturligvis er lidt vemodigtfor Marianne Zachariassen at sigefarvel til det projekt, hun selv har væretmed til at skabe, og som hun har brugtmere end halvdelen af sit arbejdsliv påat realisere, er hun parat og helt afklaretmed, at det skal være nu!Det kreative Værksted blev, som hunhavde drømt om, og hun er helt trygved at overgive tøjlerne til en megetkompetent og engageret lærergruppe.Til ny daglig leder på værkstedet erudpeget den 42-årige dramalærer MetteHedemann Olesen.Mette er uddannet cand. mag. i dramaturgimed bifag i teater og filmvidenskab.Hun har haft tilknytning til Det kreativeVærksted siden 1994. I de førsteår på en løsere basis, og som fast lærersiden 2002.Mette Hedemann er helt bevidst om,at det nu er en yngre generation, dertager over på Det kreative Værksted,men kursen ligger fast, fastslår hun.SIVUS bliver der ikke rørt ved. <strong>Nummer</strong> 3/<strong>2012</strong>
juni/juli <strong>2012</strong>Tillykke med fødselsdagen!Som det er sket før, vil nogle af de storedagblades journalister formentlig ogsåi år, som optakt til kirkens pinsefejring,kaste sig over sagesløse folk for at udfrittedem om pinsens indhold og betydning.Og kun et fåtal af de adspurgte vil sikkertvære i stand til at gøreblot overfladisk redefor pinsen, og hvaddet hele i grundendrejer sig om. Langtlettere går det somregel med at forklare,hvad der er på færde ijulen og i påsken.De fleste menneskerkan ved juletidforholdsvis let fordet indre øje fremkaldesig et billedeaf det lille nyfødteJesusbarn liggende ien halmforet krybbeog med en lysendestjerne over stalden iBetlehem. Og billedetaf en tortureret Jesus, der bloddryppendehænger på et kors, er de flestemennesker rent faktisk i stand til at forbindemed påskens begivenheder. Detvolder således ikke de store kvaler at fåanskueliggjort jul og påske – men pinsen!Dén forbliver tilsyneladende en gåde forflertallet. Og gådefuld er pinsen dog rigtignok– så gådefuld, at det falder sværtat finde nogle forklarende billeder, der påen enkel måde kaster lys over sagen.De folkelige traditioner favoriserer tydeligvisjul og påske på bekostning af pinsen.Når julen nærmer sig, dekoreres vorebyrum med nogle af julens mange kendetegn,f.eks. juletræer, nisser og rødehjerter. Julepynt præger også folks privatehjem. Og juleaften sætter de flestedanskere tænderne i en sprød andesteg.På en tilsvarende måde markeres påskenmed sin tilhørende påskepynt, f.eks.malede æg, kyllinger og lam, ogpåskemåltidet består ifølge traditionenaf lammesteg. Både jul og påske afspejlersig således i både vore omgivelserog i vore måltider. Men pinsen manglerfuldstændig den folkelige forankring i entraditionsbåret festligholdelse.Jean Restout (1692-1768): Pentecôte, 1732Selve ordet pinse kommer af det græskepentekoste, der betyder halvtredsindstyvende.Pinsedag falder nemlig rundtregnet 50 dage efter påskedag – eller fornu at anføre det præcist: på den syvendesøndag efter påskedag. På den allerførstepinsedag, efter Jesu død og opstandelseog opløftelse til himlen, var tiden kommet,da Jesu efterladte og noget slukørededisciple skulle have blæst nyt liv i kludene– og dét var en opgave for Helligånden:Guds åndelige nærvær. Helligånden komover disciplene og satte sig på demsom ildtunger, hvilket den franske malerJean Restout i 1732 forsøgte at illustrere.Helligånden beåndede disciplene, indgøddem nyt liv, rejste deres faldne mod, såde efterfølgende blev i stand til at organiseresig, opbygge et kærligt fællesskabog forkynde evangeliet om Jesus Kristusvidt og bredt. Hermed var grundvoldenlagt til den kristne kirke, der mere ellermindre velgående stadig lever iblandtos. Pinsedag bliver således med rettekaldt for kirkens fødselsdag. Men der erdesværre tale om en fødselsdag, som iudpræget grad savner sine egne traditionerog tilhørende rekvisitter.Nu kan man selvfølgelighævde, at højtidernesmange rekvisitterførst og fremmest tjenerbutikshandlen. Men detændrer ikke ved, at såveljulenisser som påskeæg– trods alle fromme indvendinger– er med til atopretholde den folkeligeerindring om de tilhørendekristne højtider, deresindhold og betydning.Mig bekendt eksistererder ingen særlig pinsepynt.Og der findes helleringen tradition for atspise et bestemt artseksemplarinden for dyrerigeti anledning af pinsen.Ganske vist foreslog en biskop for nogleår tilbage, at vi jo kunne begynde at spisepinsefisk – men det er min fornemmelse,at idéen ikke rigtigt er slået an andresteder end i fiskeindustrien. Men netopfraværet af traditioner i forbindelse medpinsen kunne være én af forklaringernepå, hvorfor mange menneskers viden ompinsen er så ringe.Der er så at sige ikke rigtig nogen letfatteligebilleder og rekvisitter at hænge pinsenop på – hvis vi lige ser bort fra pinseliljen.Derfor burde vi måske anstrenge os forat udtænke nogle levedygtige pinsetraditioner– i anledning af kirkens fødselsdag.Det ville så også give pinsesolen nogleekstra, gode grunde til at danse.Glædelig pinse! Og tillykke med fødselsdagen!Brian Ravn Pedersen<strong>Nummer</strong> 3/<strong>2012</strong>