01.12.2012 Views

Fem år med SkoleIntra - UNI•C

Fem år med SkoleIntra - UNI•C

Fem år med SkoleIntra - UNI•C

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

“... skabe sammenhængmellem<br />

elevernes<br />

bøger, nettets<br />

ressourcer og<br />

værktøjerne i<br />

ElevIntra”<br />

24<br />

gemmer i en fællesmappe, som er oprettet<br />

til formålet.<br />

For at kunne holde sammen på de mange<br />

ressourcer der benyttes i forløbet, så opretter<br />

og anvender jeg altid et arbejdsrum<br />

(#9). Arbejdsrummet best<strong>år</strong> af en redigerbar<br />

webside samt et sidepanel, hvor der<br />

kan laves links til både interne og eksterne<br />

ressourcer.<br />

Arbejdsrummet oprettes ud fra devisen<br />

om, at det aldrig er færdigt, dvs. der lægges<br />

materiale ind og suppleres <strong>med</strong> nye<br />

informationer løbende. Webside-delen i<br />

arbejdsrummet bliver især benyttet til at<br />

holde retning og fokus for forløbet, så<br />

hvis en elev er fraværende fx pga. sygdom,<br />

så er det fortsat muligt at følge<br />

<strong>med</strong>.<br />

Arbejdsrummet benyttes til at skabe sammenhæng<br />

mellem elevernes bøger, nettets<br />

ressourcer og værktøjerne i ElevIntra. I arbejdsrummet<br />

samles diverse links til de<br />

opgaver, tabeller m.m. som Geografforlaget<br />

henviser til i deres bøger, ligesom<br />

mange links til DR’s store samling af faglige<br />

materialer, programmer m.m. også<br />

samles her. Jeg har i øvrigt den helt klare<br />

holdning, at eleverne (og jeg) ikke behøver<br />

bruge en god lektions undervisningstid<br />

på at se et afsnit fra DR2’s programrække<br />

Viden om (#10), da alle (stort set)<br />

har internet-adgang i dag (Der er ingen i<br />

min nuværende 9. kl., som ikke har adgang<br />

til nettet). Derfor kan lektie i geo -<br />

grafi sagtens være en udsendelse fra DR’s<br />

arkiver. Linket lægges for nemheds skyld i<br />

arbejdsrummet, hvorved eleverne heller<br />

ikke kan møde uforberedt op <strong>med</strong> undskyldningen<br />

om, at de ikke kunne finde<br />

den rigtige udsendelse.<br />

DR’s arkiver giver desuden god mulighed<br />

for at lette forståelsen hos de elever, som<br />

har svært ved at læse en faglig tekst. På<br />

dr.dk findes forskellige animationer (#11),<br />

der kan gennemses i det tempo, den enkelte<br />

elev magter. At forklaringer gøres visuelle<br />

betyder, at flere elever forst<strong>år</strong> begreber<br />

og udtryk i det faglige arbejde,<br />

som fx DR’s glimrende side (#12) omkring<br />

hvor meget vandet vil stige i Danmark ved<br />

en given temperaturstigning.<br />

Læringen<br />

Jeg benytter ElevIntras værktøjer til at<br />

”tjekke” elevernes indlæring, og til dette<br />

bruger jeg bl.a. bloggen, elev-fremstillede<br />

spørgeskemaer og EFTER-test, dvs. Tip en<br />

tekst og Gæt et ord. En stor del af ovenstående<br />

er baseret på skriftlighed, hvilket<br />

betyder, at opmærksomheden også må<br />

rettes mod de elever, som er knap så stærke<br />

skriftligt. Jeg sørger derfor for at der<br />

altid er mulighed for at lave fx en podcast,<br />

video-fortælling eller lign.<br />

Netop Intra-dokumenterne er et godt udgangspunkt<br />

for at ”kigge eleven over<br />

skulderen”, da dokumenterne netop er tilgængelige<br />

for alle, dvs. jeg kan sidde stille<br />

og roligt og forberede mig på, hvad den<br />

enkelte elev har udrettet eller ikke udrettet<br />

(#13). Jeg har, allerede n<strong>år</strong> lektionen<br />

begynder, en fornemmelse af, hvad den<br />

enkelte elev/gruppe har lavet, og der<strong>med</strong><br />

er jeg på forkant <strong>med</strong> min undervisning<br />

og kan fx prioritere kræfterne på eleven,<br />

der ikke har nået ret meget, eller på den<br />

gruppe der har skrevet 1½ side, men totalt<br />

har misforstået hvad der er op og<br />

ned. Ved at arbejde på denne måde <strong>med</strong><br />

at eleverne noterer i Intra-dokumenter, så<br />

undgås det samtidigt, at eleven glemmer<br />

sit hæfte!<br />

Eleverne laver på et tidspunkt mod slutningen<br />

af forløbet EFTER-testen for både<br />

Tip en tekst (#14) og Gæt et ord. Eleverne<br />

svarer i EFTER-testen på de samme 25 udsagn<br />

og forsøger at beskrive de samme<br />

ord og begreber som i FØR-testen. De fleste<br />

elever scorer også højere i EFTER-testen,<br />

hvilket (forhåbentlig) må betyde, at<br />

de har lært et eller andet omkring det pågældende<br />

emne.<br />

Tip en tekst og Gæt et ord er værktøjer,<br />

som er ganske gode at starte <strong>med</strong>, hvis<br />

der skal prøves kræfter <strong>med</strong> ElevIntras forskellige<br />

værktøjer. Har man den faglige<br />

tekst i elektronisk form, så er det muligt<br />

at kopiere dele af tekstens sætninger ind i<br />

Tip en tekst, og hvis svaret skal være falsk,<br />

så indføjes fx ”ikke” på et passende sted i<br />

sætningen. Hvad ang<strong>år</strong> Gæt et ord, så benyt<br />

begreber m.m., der knytter sig til emnet,<br />

og lad eleverne, efter bedste evne,<br />

beskrive disse begreber.<br />

Som nævnt, så tilstræbes det, at det er<br />

muligt at lave fx en podcast, der viser, at<br />

producenterne (altså de pågældende elever)<br />

har lært noget om emnet. Der var to<br />

elever, som godt ville lave en podcast om<br />

global opvarmning, hvilket der kom en<br />

ganske fin en af slagsen ud af. Deres podcast<br />

kan ses her:

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!