Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Stof

unge med et skadeligt forbrug afalkohol stort set ikke eksisterer ogb) at storforbrug af alkohol er sånormaliseret, at en anmodning omat nedsætte sit forbrug ikke knyttestil tanken om at søge hjælp til atnedsætte forbruget.De unge kunne som nævnt opdelesi a) gymnasie-unge, b) erhvervs-ungeog c) de uddannelsesekskluderede.For erhvervs-ungeog de uddannelses-ekskluderedemed et skadeligt forbrug af hash erdet over 60 %, der overvejer at søgehjælp. For gymnasie-unge er det 22% af dem, der har skadeligt brug,som overvejer at søge hjælp. Detteer helt i overensstemmelse med denopdeling, vi finder i misbrugsbehandlingenaf unge. Således udgør16-18-årige gymnasie-unge kunomkring 8 % af dem, der kommeri stofmisbrugsbehandling, mensde udgør omkring 60 % af danskeunge i samme aldersgruppe. Deresterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandlinger erhvervs-ungeeller uddannelses-ekskluderede.Skadeligt forbrug af hash kan ilangt højere grad end skadeligtforbrug af alkohol knyttes tilhjælpsøgende adfærd. Samtidigkan denne hjælpsøgendeadfærd ikke mindst, (men ikkekun) forklares med ’andres’problematisering af hashforbruget.Langt de fleste, der overvejerog søger behandling for ethashforbrug, hører til kategorierneerhvervs- og uddannelsesekskluderedeunge.DiskussionForskellen mellem gymnasie-ungesog andre unges skadelige forbrugaf rusmidler kan i store trækvære mere detaljerede i vores diskussioner.Ovenstående fordrer en diskussionaf, hvad vi kan gøre for at undgå,at det netop bliver de socialt oguddannelsesmæssigt udsatte, dersærligt belastes af en legalisering.Nogle ville argumentere, at detjo netop hjælper denne gruppe,fordi de så ikke mere kriminaliseres.Men gruppen, der alene harudviklet et skadeligt hashbrug ogikke et forbrug af andre typer illegalestoffer, er ikke specielt kriminelle,og har, som vist, ikke begåetlovbrud mere end de unge, der haret skadeligt forbrug af alkohol. Deter i dag så relativt nemt og billigtat skaffe hash, at selv et stort hashforbrugkan vedligeholdes udenspeciel kriminel adfærd. Ganskevist er det at være bruger jo i sigselv kriminelt, men det kunne løsesved at gøre det lovligt at værei besiddelse af hash til eget brug.To udfordringer kan knyttestil forsøget på at forhindre, at desocialt udsatte bliver den gruppe,der særligt belastes ved en legalisering.For det første kunne en legaliseringtænkes at bevirke en øgetnormalisering af hash og på sigtmåske endda en normaliseringpå linje med forbruget af alkohol.Som det er vist, er der ingen somhelst opmærksomhed på skadeligtforbrug af alkohol, og hverken familieeller andre er særligt tilbøjeligetil at påtale de unges storforbrugaf alkohol. Overvejelser omat søge hjælp for sit alkoholforbrugblandt unge er relativt sjældent, ogegentlig hjælpsøgende adfærd ernæsten ikke-eksisterende. Det kanaltså meget nemt tænkes, at en legaliseringaf hash vil svække famiforklaresmed forbruget af hash.Man kan altså forestille sig, at hvisdet blev billigere at købe alkohol,og det at fuldskabs(binge)-drikkeblev endnu mere normaliseret(hvis det kan lade sig gøre), ville detkunne betyde øget forbrug blandtunge uanset social og uddannelsesmæssigbaggrund. Ligeledeskunne man også tænke sig, at enlegalisering af hash vil øge forbrugethos de socialt og uddannelsesmæssigtudsatte. Det forudsætternaturligvis, at legaliseringen medføreret forøget forbrug af hash. Ettankeeksperiment kunne være, ataktuelt forbrug af hash (herunderinkluderet den sidste måned) øgesfra de nuværende 8,28 % i denneundersøgelse til 10 %. Dette villeantageligt betragtes som en megetmoderat stigning, som kunne opvejesaf mulige fordele ved en legalisering.Men det er helt afgørende,om denne stigning finder stedhos unge med brug, problematiskbrug, skadeligt brug, eller om denjævnt fordeles over alle tre kategorier.Hvis øgningen i forbrug alenebæres af flere med skadeligt forbrugblandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderedeunge, vil detf.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligtforbrug blandt disse unge øgestil omkring 11,2 %. Jeg har ingenkrystalkugle og ved derfor ikke, omforbruget ville stige som vist i eksemplet,men det er der vist helleringen andre, der ved. Til gengældved jeg, at et skadeligt forbrug afhash rammer socialt og uddannelsesmæssigtskævt, og at vi derforkan frygte, at dem, der evt. måtteøge deres forbrug af hash, netop erde socialt og uddannelsesmæssigtudsatte. Vi har derfor brug for at14Stof 21 · www.stofbladet.dk