2 projekt.pdf

eskæftige sig med forbindelsen mellem kunst og hverdagsliv, hvilket kan ses i TheHumping Pacts brug af en hverdagspraksis, nemlig seksuelt samvær.George Dickie har en anden indgangsvinkel til, hvordan man kan kategorisere enperformance som værende kunstnerisk. Først og fremmest mener George Dickie, at etværk er nødt til at være kandidat for påskønnelse for at kunne kalde sig kunstnerisk. Forat det kan kaldes et kunstværk, skal værket skal indeholde aspekter, som personer, derhandler på vegne af kunstverden, anser for at være gældende som kunst Således vilværket blive kandidat for påskønnelse, og værket er kvalificeret til at blive præsenteret ikunstverdenen. I og med The Humping Pact blev valgt til at skulle åbneForårsudstillingen på Charlottenborg må vi antage, at performancen har indfriet dem,der handler på vegne af Charlottenborgs forventninger inden for performancekunst.Derudover blev performancen udført i forbindelse med udstillingens åbning og varderved tilgængelig for et offentligt publikum. Den var dermed genstand foroffentlighedens vurdering og fortolkning, hvilket også er en del af Dickies institutionelleteori om kunstneriske performances.sammenlignelighed, så må de have kendskab til kunstneriske værker fra 1960erne ogfremefter.Da vi kan se på værket, at det må være skabt med en sådan intention, kan det dervedbetragtes som en kunstnerisk performance ud fra Levinsons teori.Richard Wolheim mener, at det er beskuerens indstilling til et værk, som er detafgørende for, hvorvidt et værk kan defineres som et kunstværk. Beskueren skal værebevidst om, at det han skal overvære, er kunst, så han er klar over, hvorledes han skalbehandle det. Beskuerens indstilling bliver i høj grad påvirket af det miljø, værket bliverpræsenteret i. Beskueren til The Humping Pacts performance vil formentlig ikke se ogbehandle den som en kunstnerisk performance, men nærmere som to upassende, nøgne,humpende mænd, medmindre de på forhånd er klar over, at performancen er kunst. Mennetop fordi performancen er præsenteret på Charlottenborg til åbningen afForårsudstillingen, og fordi publikum mødte op med en forventning om at skulleovervære noget kunstnerisk, kan performancen ved Charlottenborg ifølge Wolheimkarakteriseres som en kunstnerisk performance.Ifølge Jerrold Levinson kan et værk defineres som kunst, hvis værket er skabt med enintention om at blive set med det blik, som man så på tidligere tiders kunst. Det er højstsandsynligt at The Humping Pacts opførelse er skabt med en sådan intention, da man mågå ud fra, at kunstnerduoen har fundet inspiration fra tidligere værker, som i værker fra1960erne og fremefter. Det var i 1960erne, at mandekroppen kom i fokus som nøgen ognaturlig, og især i de sidste 20 år er mandekroppen blevet en slags sexobjekt. (www.oglaerere.dk)Eftersom kunstnerduoen er uddannet fra et center for kunstnere i Tyskland,må de være blevet bekendt med kunst fra denne tid. På baggrund af dette må denneperformance være skabt med en intention om at blive set som disse tidligere tiders kunst,blev set. Så selvom The Humping Pact har udtalt, at de ikke har haft kendskab tilAbramovics værk, “Balkan Erotic Epic”, hvilket virker mystisk på grund af den store! 41!Ifølge Monroe Beardsleys teori skal et kunstværk være skabt med en intention om atgive en æstetisk oplevelse for at kunne defineres som kunst. De elementer, der er brugt ikomponeringen af denne performance, er henholdvis de to performere, som udførerhandlingerne og Charlottenborg, som udgør de fysiske rammer, hvor performancenfinder sted. Charlottenborg indgår i en vis forstand i selve performancen, da bygningenbliver til genstand for det, de to performere humper op ad.De bevægelser, The Humping Pact laver med kroppen, vil være det, Beardsley betegnersom det fysiske medie. Det kunstneriske medie i The Humping Pact er sværere atdefinere, men det kommer til udtryk i den måde, hvorpå de to mænd humper. Der kanherske tvivl om, hvorledes disse bevægelser kan ses. På den ene side kan det ses somom, de gør det med en indlevelse og inderlighed, hvor de lægger ekstra meget i de! 42!