2 projekt.pdf

kommunikationsmidler.Endeligt er vores projekt forankret i fremmedsprog, da størstedelen af vores teori oglitteratur er engelsksproget.5. MetodeVi vil tage udgangspunkt i de to cases, Humping Pact og Hjerteforeningen. Vi ønsker atundersøge om begge cases kan defineres som performances, og hvad der karakterisererdem som performances. Vi vil bruge filosofisk metode til at besvare den første del afvores problemformulering. Til at besvare den anden del gør vi brug afkommunikationsteori hvor vi inddrager modeller, som vi kan bruge til vores analyse afde to performances som kommunikationsmidler.5.1. Filosofisk metodeOrdet “filosofi” har mange betydninger, men i denne sammenhæng refereres der til enakademisk disciplin. Der er mange forskellige retninger under den akademiske disciplinfilosofi, men i dette projekt vil vi gøre brug af den analytiske filosofi. (Carroll,1999: 2)Den analytiske filosofi analyserer begreber, som er fundamentale for mennesket. Detkaldes derfor også begrebsanalyse. Disciplinen kan føres tilbage til Sokrates, der stilledespørgsmål som ”hvad er videnskab?” eller ”hvad er retfærdighed?”Filosofi er en praksis. Den starter, når de involverede i noget bliver bevidste om det, deer involveret i. De undrer sig og tager stilling til, hvad de virkelig mener om det. (ibid.:3) De begreber, som man analyserer med den filosofiske analyse, er som regel begreber,der har forbindelse til menneskelig praksis og aktivitet. I dag ses filosofien ofte iforbindelse med et andet felt, som eksempelvis ”videnskabens filosofi”, ”logikkensfilosofi”, ”kunstens filosofi” eller lignende.En analytisk filosof forsøger at afklare de begreber, der gør aktiviteterne inden for derelevante områder mulige. De forsøger ikke at konstatere noget, men blot vise hvilkenbetydning disse begreber har. (ibid.)! 11!Når man spørger hvad et begreb er, som for eksempel, ”hvad er lov?”, kan man besvaredet på mange forskellige måder. Der opstår mange forskellige spørgsmål ogargumentationer til disse, og ved at gå sådan til værks, vil der som regel også opstånogle modsætninger eller paradokser. Det er en del af metoden, og selvom man ikkekommer frem til et entydigt svar, er metoden med til at udvide horisonten og visekompleksiteten i de begreber, man analyserer. For at kunne besvare sine spørgsmålforsøger man ofte at identificere de kriterier, der kan opstilles for at svare på, hvad loveksempelvis er. (ibid.: 3-4)5.1.2. Særlige kendetegn ved metoden i den analytiske filosofiGenstandsfeltet i metoden er begreber, hvor disse ofte ses som menneskelige praksissereller aktiviteter. Derfor kunne man forestille sig, at metoden mindede omsocialvidenskab, da denne disciplin også beskæftiger sig med menneskelige praksisser.Hvor socialvidenskaben går empirisk til værks og besvarer en problemstilling, ved at sepå konkret data, lave spørgeskemaer eller observationer, har man ikke nogen konkretempiri i filosofien. (ibid.: 11) I stedet reflekterer man over det begreb, man beskæftigersig med. Man ser på dets væsen og struktur og opstiller nogle klassifikationsmønstre,som man derefter kan bruge i forbindelse med empiriske eksempler. For eksempel hviskunst er begrebet, man undersøger, søger man at finde ud af, hvad der karakterisererkunst. Det gør man ikke ved at gå ud og se på kunst, men ved eksempelvis at overvejehvordan vi anvender kunstbegrebet, stille vores opfattelse op imod etableredeforestillinger om, hvad kunst er, og måske lave tankeeksperimenter, hvor man ser, omforeslåede idéer om kunstbegrebet stemmer overens med ens egen intuition. Herefterkan man, ud fra disse kriterier, se om forskellige kunstværker passer til den idé man harom, hvad kunst er. Filosoffen ønsker ikke at finde ud af, hvad de fleste mener er kunst,men at finde ud af hvordan man anvender kunstbegrebet rigtigt og retfærdigt. (ibid.: 11-12) Hvor sociologen interesserer sig for hvad, der er tilfældet, interesserer filosoffen sig! 12!