pdf version - Zoologisk Museum

Vestjysk havørngenmeldt som20-årig nord forStockholmTekst: Jan SkriverFoto: John FrikkeEn af Danmarks fire ringmærkedehavørne lever, har det godt, og flyversandsynligvis omkring ved den svenskeØstersø-kyst.Den 15. december 2000 blev havørnensring aflæst på nært hold, darovfuglen sad på en ørnefodringspladsnær Herräng i Uppland, en lillelandsby ved kysten 110 kilometernord for Stockholm.Kun denne ene dag så man ørnen.Så var den væk. Og pludselig gavden anledning til flere spørgsmål endsvar.For ørnen blev den 8. december1980 fanget på et dambrug nær Vorbassei Vestjylland. Lettere skadetsad den i sine yderste svingfjer fasti trådene over dambruget. Hvis ikkedammen under trådene havde væretisbelagt, ville fuglen være druknet.Ringmærkeren Finn Birkholm-Clausenfik ørnen i pleje på sin plejestationi Aike ved Bramming. Havørnenkom på kost og logi i en uge.Finn Birkholm-Clausen måttetvangsfodre den store rovfugl med enhøne, så den kunne komme til kræfter.Havørnen, der var født sammeår, blev bl.a. på grund af sit mægtigenæb vurderet til at være en hun. Daden var frisk på ny, blev den ringmærketog sluppet fri på reservatetTipperne. Med store vingeslag fløjden ud over Ringkøbing Fjord.Siden er den ikke registreret, førden præcis 20 år senere dukkerop på foderpladsen i det nordligeSverige.side 9Den unge havørn blev bl.a. på grund af sit mægtige næb vurderet til at være enhun, og ud fra fjerdragten og de markante mundvige kunne ringmærkerne fastslå,at fuglen var født samme år.Det er lidt af en gåde, at ørnen harkunnet gemme sig i det svenskeørneland, indtil den pludselig bliveraflæst nord for Stockholm. Forskernei Sverige og Finland har nemlig godtstyr på de store rovfugle. I Sverigeer der siden 1976 ringmærket præcis1776 havørne, og i Finland er der satringe på cirka 1250 havørne.De seneste 25 år har resulteret i opimod 20.000 aflæsninger af de godt3000 havørne, som er mærket i Sverigeog Finland. Derfor kender man idag i store træk de svenske og finskehavørnes bevægelsesmønstre. Defleste aflæsninger har fundet sted påde omkring 50 ørnefodringspladser,der findes i Sverige.Aflæsningerne har blandt andetafsløret, at overlevelsen er høj blandtde store rovfugle. 85 procent af deunge ørne klarer deres første leveår.Derefter stiger overlevelsesprocentenyderligere.At havørnen, der efter en ugesrekreation fik ny luft under vingernepå Tipperne, aldrig er blevet aflæsti sit 20 år lange liv, er på baggrundaf den intensive overvågning af destore rovfugle besynderligt.Lederen af det svenske havørneprojektBjörn Helander fra NaturhistoriskaRiksmuseet i Stockholmtror, at den danske havørn i 1980må have været en strejfer fra densvenske, finske, baltiske eller måskerussiske bestand. I disse år yngler250 par havørne i Sverige, mens derPå reservatet Tipperne i Vestjylland:Den unge havørn er en temmelig storfugl, og det er nødvendigt med topersoner for at få den målt og vejet.Havørnen blev ringmærket med en af ZoologiskMuseums aluminiumringe om sin kraftige fod.er 165 par i Finland, 80-90 par i Estland,20-25 par i Letland og 20 par iLitauen.Muligvis har ørnen som voksenfundet et ynglested i det nordligeSverige ved Den botniske Bugt.Gamle havørne som den 20-årigeer kendt for at være trofaste overfor deres revir og redested. BjörnHelander mener, at ørnen med dendanske ring må yngle i en naboegn tilfodringspladsen, hvor koden på densring blev aflæst. Meget taler for, atden yngler så langt mod nord, at denuhyre diskret har kunnet færdes i terræneti to årtier.Læs mere:-om det svenske ’Projekt Havsörn’ påInternetadressen: http://www.snf.se/verksamhet/djur-natur/proj-havsorn-om resultater af mange års ringmærkningaf de danske rovfugle i bogen ’DanmarksRovfugle – en statusoversigt’ af H.E.Jørgensen, udgivet af Frederikshus i 1989.