[pdf] Indholdsfortegnelse - Ergoterapeutforeningen

motion på recept & ergoterapimotivation til at forandre sundhedsvaner. Disse tre faktorer påvirker hinanden gensidigt, menmodarbejder blot en af faktorerne de andre, kan det forhindre, at motivation fører til handlingog dermed til ændring af brugernes sundhedsvaner (50, 51). Ifølge MST kan det altså tyde på,at MPR for nogle brugere ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til, at der blev skabtoverensstemmelse mellem mål, forventninger og følelser, og derfor kan de muligvis have tabtmotivationen for at implementere fysisk aktivitet i deres hverdag. Det er både de fysiske,affektive og kognitive komponenter i mennesket, der påvirker aktivitetsudøvelsen, hvilketligeledes kunne have haft betydning for, at manglede lyst samt smerter, sygdom og prioriteringaf andre aktiviteter også fremstod som barrierer (26). MST gør desuden rede for, at viden ikkei alle tilfælde er en medvirkede faktor til at skabe motivation til ændring af sundhedsvaner. Detbetyder, at der derfor opstår en umiddelbar usikkerhed vedrørende fysioterapeut B’s udsagnom, at uvidenhed om motionens effekt på helbredet optrådte som en barriere for fysiskaktivitet (50, 51).Bruger A gav udtryk for, at hun prioriterede sine daglige pligter i hjemmet, frem for igen atstarte op med træning på fysioterapiklinikken, da hun havde afsluttet MPR. Denne prioriteringkunne skyldes, at hun var glad og tilfreds med sin hverdag og det, hun plejede at lave. Dettekan underbygges af Kielhofners teori, fordi det kan tyde på, at brugerens prioritering afdagligdagens pligter skyldes, at de var kendte og meningsfulde for hende. Ved at fastholdeegne vaner, opretholdt brugeren i forhold til teorien sin egen fundamentale opfattelse af,hvordan hendes dagligdag var meningsfuld, og hun kunne dermed udføre dagligdagensaktiviteter på en konsekvent og ensartet facon. Vaner har ifølge Kielhofner en naturligmodstand mod forandring, og derfor blev dagligdagens vaner sandsynligvis en barriere forimplementering af nye aktiviteter i hverdagen, her fysisk aktivitet (27). Dette understøttesligeledes af fysioterapeut A’s udtryk om, at gamle vaner og mønstre var årsag til, at brugerneikke fik implementeret fysisk aktivitet i hverdagen.Manglende erfaring med fysisk aktivitet optrådte ifølge fysioterapeut B som en barriere forbrugere af MPR, men to forskellige undersøgelser har vist modsatrettede resultater vedrørendebetydningen af tidligere erfaringer med et fysisk aktivt liv (13, 52). Med udgangspunkt iMOHO kan manglende erfaring med fysisk aktivitet muligvis udgøre en barriere for brugere afMPR, fordi deltagelse i aktivitet her er påvirket af vilje, vane og udførelsesevne samt afSide 33 af 54