Eksempel 2: Josefine 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

4950515253545556575859er inde i hendes mund.Da hun kniber læberne sammen om skeen,vender hun i samme øjeblik ansigtet lidtmod venstre i to små ryk og hovedstillingenændres i en opadgående retning.Da læberne lukkes sammen om skeen,slipper hun sit fingergreb om skeen.Lykke fjerner skeen.Josefine lukker øjnene og drejer ansigtetskråt opad mod højre.Hun arbejder stadigvæk med atsynke maden.Josefine vil hjælpe til med at få madi munden. Hvordan den kommer påskeen, er hun p.t. Ikke interesseret i.Josefine er tilfreds.

3. ANALYSEAForløbets/scriptets/fortællingensstrukturHovedhistorie,sidehistorier.Linie 1-7: Josefine tygger af munden og forbereder sig på en nyskefuld.Linie 8-26: Josefine gør ikke som forventet og Lykke korrigerer hende.Linie 27-58: Lykke og Josefine samarbejder om spisningen.BBarnets tilstandog stemningen isituationen:1. Barnets vågenhed,opmærksomhed,koncentration,tempo,intensitet, humør,andet.Skift undervejs.2. Stemning/atmosfære isituationen:Afslappet, rolig,stresset, urolig,andet.Afstemthed iforhold til barnet.Stemningsskiftundervejs.CRettethed:1. Barnets rettethedmod nogeneller noget1. Josefine er i godt humør og er opmærksom på Lykkes handlinger ogudsagn. Hun virker koncentreret og rolig.2. Lykke er rolig, koncentreret og virker målrettet igennem heleforløbet.Der er nogenlunde ro på stuen.1. Josefines rettethed:Josefine er rettet mod sin egen spisning, linie 1-2.2. Andres opfølgningaf barnetsrettethed3. Andres rettethedmod barnet4. Barnets opfølgningaf andresrettethedD

Initiativer:1. Barnets selvstændigeinitiativer2. Andres opfølgningaf barnetsinitiativer3. Andres initiativerrettet modbarnet1. Barnets initiativer:Josefine forbereder sig på næste mundfuld. Linie 3-4, 5-7, 8-10.2. Lykkes opfølgning:Lykke har afventet og følger nu op på Josefines forberedelse. Linie 11.3. Lykkes initiativer:Lykke giver Josefine verbal instruktion med henblik på at støtteJosefines aktive deltagelse i spisningen. Linie 11.4. Josefines opfølgning:Josefine har måske misforstået eller driller Lykke: Linie 13-22.4. Barnets opfølgningaf andres initiativerESamspil:1. Barnets forsøgpå samspil2. Andres opfølgningaf barnetsforsøg på samspilDer opstår et konstruktivt samarbejde mellem Lykke og Josefine (linie24-59) på Lykkes foranledning og præmisser.3. Andres forsøgpå samspil medbarnet4. Barnets opfølgningaf andresforsøg på samspilF1. Barnetskompetencer3. Lykkes forsøg på samspil.Lykke understøtter samspillet med verbal instruktion: Linie 24-25, 30.Lykke understøtter samspillet med fysisk støtte: Linie 36-37, 43, 46-47,57.4. Josefine deltager aktivt i spisningen i overensstemmelse medLykkes verbale støtte, linie 27-29, 32-35 og fysiske støtte, linie 32-35,36-37, 44, 46-47, 45-55, 58-59.Josefines sociale og kommunikative kompetence i samspil medforskellige sansemodaliteter. Fokuseret opmærksomhed.1. Josefine anvender forskellige sanser (især høre- og føle- ogmuskelledsansen) og kroppen (især ansigtet og hovedet) - ikommunikationen og samspillet med Lykke. Josefine mestrer atsamarbejde og magter at blive korrigeret i et samspil med en kendtvoksen. Hun er opmærksom og koncentreret. Måske er der et elementaf drilleri i hendes kommunikation med Lykke.Josefines bruger øjen-, mund- og hovedbevægelser til at udtrykkesamarbejds- og koncentrationsevne.Josefine bruger tilsyneladende ikke synssansen, når hun skal spise,men derimod høre- og følesansen. Høresansen bruger hun til atorientere sig om Lykkes placering, følesansen til at finde skeen.Muskel- og ledsansen anvendes til at finde ud af, hvor langt væk skeenbefinder sig fra munden.Høresansen bruger hun også, når hun modtager verbale beskeder,

men hun anvender ikke høresansen til at orientere sig om, hvor langtLykke er kommet med at gøre skeen klar.Hvorvidt Josefine bruger synet som hjælpemiddel, kan ikke udledes afdenne sekvens. Det samme gælder for lugtesansen.2. Andresimødekommelseaf barnetskompetencer.Forventninger ogudfordringer tilbarnet.Formidling afmening, følelser,viden, indsigt,erfaring.GSammenfatningaf analysen - dvs.punkterne A til F.Josefines tydelige udtryk for parathed og koncentration, gør det muligtfor Lykke at orientere sig om, hvorvidt Josefine er "med" i denpågældende situation.Josefine viser gennem øjen-, mund- og hovedstilling, hvad hun eroptaget af - f.eks at synke, forberede sig eller er klar til at samarbejde.2. Lykke tolker i kraft af Josefines forskellige bevægelsesmønstre ogudtryk, hvornår hun er klar. Lykke er hele tiden rettet mod Josefinesreaktioner og afventer, hvornår Josefine er parat til at fortsætte. Lykkeer meget konsekvent, men samtidig tilpasser hun afviklingen efterJosefines tempo - og derfor kan hun give Josefine besked på rettetidspunkt, og forvente at Josefine reagere på beskeden (5,10).Lykkes udfordringer til Josefine er lige præcis så store, at de ikke gørJosefine urolig/vred/utryg, men muliggør et samarbejde om spisningen.Josefine mestrer at samarbejde med en voksen, som hun kender og ertryg ved, om en kendt og tilbagevendende aktivitet, hvoropgavefordelingen er mere eller mindre accepteret af begge parter.Josefine er - ved hjælp af øjen-, mund- og hovedbevægelser - i standtil at signalere, hvad hun koncentrerer sig om. Måske driller hun bevidstden voksne i situationen.Josefine hører og husker, hvad den voksne beder hende om - dvs. athun kan forstå og handle på grundlag af enkle verbale beskeder i etkendt og ofte gentaget hændelsesforløb.Det er først og fremmest høre- og følesansen, i samspil med muskelogledsansen, der giver Josefine forståelse af omverden og overblikover situationen. Hvorvidt synet og lugtesansen bidrager til hendesforståelse og overblik kan ikke udledes af den beskrevne sekvens.

4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING1. Forforståelsen afbarnets særligeproblemer/behov2. Nye indsigter sombeskrivelsen og analysenhar afdækket3. Pædagogiskeforslag/ behov forændret praksis.Forslag til kommendeBeskrivelser1. Josefine har endnu ikke et verbalt sprog, dog antydes et ja(nærmest en j-lyd) og et nej (nærmest en n-lyd) en gang imellem.Hun siger undertiden andre lyde, der måske kan tolkes som etbekræftende eller afkræftende udsagn.Josefine bruger ingen tydelige tegn (til tale). Undertiden prikker hunsig på kinden eller munden eller laver finger-/håndbevægelser, derminder om tegnet for mælk eller færdig, men bevægelserne erupræcise og anvendes muligvis tilfældigt.Josefines syn er meget nedsat på begge øjne, men på venstre øjeer der et lille synsfelt, der måske er særligt brugbart. Der foreliggerikke informationer om andre sensoriske vanskeligheder, men p.g.a.hendes hjerneskade kan hendes mulighed for aktivt at bruge deøvrige sanser – enkeltvis og i samspil - være mere eller mindrebegrænset.2. Josefine mestrer at samarbejde med en voksen, som hunkender og er tryg ved, om en kendt og tilbagevendende aktivitet,hvor opgavefordelingen er mere eller mindre accepteret af beggeparter.Josefine er - ved hjælp af øjen-, mund- og hovedbevægelser - istand til at signalere, hvad hun koncentrerer sig om. Måske drillerhun bevidst den voksne i situationen.Josefine hører og husker, hvad den voksne beder hende om - dvs.at hun kan forstå og handle på grundlag af enkle verbale beskederi et kendt og ofte gentaget hændelsesforløb. Dette antydersamtidig, at Josefine har en forestilling om, hvordan situationennok vil udvikle sig - dvs. et spisescript.Det er først og fremmest høre- og følesansen, i samspil medmuskel- og ledsansen, der giver Josefine forståelse af omverdenog overblik over situationen. Hvorvidt synet og lugtesansenbidrager til hendes forståelse og overblik kan ikke udledes af denbeskrevne sekvens.3. En forudsætning for at samarbejdet mellem Josefine og envoksen kan fungerer, er, at den voksne kender og tolker Josefinesudtryk meningsfuldt. Det betyder, at man gennem Josefinessignaler må forsøge at aflæse, hvad hun er i gang med (synke,forberede sig, parathed). Samtidig skal den voksne fastholde dekrav, hun stiller til Josefine om at deltage aktivt, men også huskepå at rose hende, når hun gør, hvad man beder hende om.Høre- og følesansen synes mest anvendt i denne type situationer.Derfor bør arbejdet med Josefine nok tage udgangspunkt i dissesanser.Det vil måske hjælpe Josefine, hvis der blev benyttet en tallerkenaf f.eks. porcelæn i stedet for én af plastik. Herved kunne Josefine ihøjere grad bruge høresansen og bedre få en fornemmelse af,hvor tallerknen og skeen befinder sig i forhold til hende selv.Senere kunne Josefine lære selv at tage skeen fra tallerknen ogderefter føre skeen til tallerknen og få mad på den. Denne processkal hele tiden afpasses Josefines udvikling.

Det veletablerede samarbejde om spisningen er en struktureretsituation, der kunne tænkes anvendt til at afprøve og analyseJosefines parathed til at tolke, bearbejde, kombinere og aktivtanvende de forskellige sanser.

RETTETHEDINITIATIVERBARNETBarnets rettethed:Linie: 1-2.Barnets opfølgning:Barnets initiativer:Linie: 3-4, 5-7, 8-10.Barnets opfølgning:Linie 13-22.Barnets forsøg på samspil:ANDREAndres opfølgning:Andres rettethed mod barnet:Andres opfølgning:Linie: 11.Andres initiativer rettet mod barnet:Linie: (11).Andres opfølgning:SAMSPILBarnets opfølgning:Linie: 27-29, 32-35, 36-37, 44, 46-47,48-55, 58-59.Andres forsøg på samspil, der omfatterbarnet:Linie: 24-25, 30, 36-37, 43, 46-47, 57.