Cyklens danske førsteelsker - Kort & Matrikelstyrelsen

28
y gRønnE inDKøb y Af JESPER ANDERSEN y
SPÆnD DEn
gRønnE inDKøbSMUSKEl
Ved udgangen af 2010 skal halv-
delen af EU-landenes offentlige
indkøb være bæredygtige, og
Danmark er tæt på målet. Sidste
opgørelse viser, at 46 procent af
vores offentlige indkøb er grønne,
og Miljøstyrelsen optimerer løbende
sin indsats på området.
Hvert år bruger EU-landene cirka 16
procent af deres samlede bruttonationalprodukt
på offentlige indkøb. Alene
i Danmark køber den offentlige sektor
ind for mere end 160 milliarder kroner
om året. Denne vældige indkøbsmuskel
kan bruges til at styrke markedet for
grønne produkter og sænke den offentlige
sektors miljøbelastning.
– Offentlige indkøb udgør en af de
største pengestrømme i både Danmark
og EU, og vi har en forpligtelse til at
bruge pengene så effektivt som muligt.
Ikke kun rent økonomisk, men
også miljømæssigt. Det behøver ikke at
være dyrere at købe grønne produkter,
og derfor er det oplagt at bruge offentlige
indkøb til at drive udviklingen i en
mere bæredygtig retning. Det er også en
chance for det offentlige til at gå foran
og til at vise et godt eksempel over for
borgerne og det private erhvervsliv,
siger Line Bech, fuldmægtig i Miljøstyrelsen.
Vejledninger viser vejen
I Danmark har offentlige grønne indkøb
været et særligt indsatsområde i over 15
år. Ifølge den sidste EU-analyse klarer
vi os særlig godt på områder som rengøring,
it, møbler og tekstiler. Det skyldes
blandt andet, at der inden for disse produktkategorier
findes mange miljømær-
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0
f O T O: S C A N P I X
kede produkter, og det gør det grønne
valg lettere.
Siden sidst i 90’erne har Miljøstyrelsen
arbejdet med miljøvejledninger for
professionelle indkøbere. Her formidles
konkret viden om, hvilke krav man kan
stille ved et grønt indkøb – set i forhold
til hele produktets livscyklus. Vejledningerne
er i dag blevet et vigtigt værktøj
i omstillingen til mere bæredygtige
indkøb. En undersøgelse fra 2009 viste,
at 69 procent af alle offentlige indkøbere
bruger eller har brugt dem. En anden
undersøgelse viser dog, at vejledningerne
kun bruges af 19 procent af indkøberne
i private virksomheder.
– Vores miljøvejledninger er lige så
brugbare for private indkøbere som for
offentlige, og derfor promoverer vi dem
i stigende grad over for erhvervslivet.
Vi har samtidig gjort dem lettere at gå
i gang med. De kan spare en masse tid
for virksomheder, der ønsker at styrke
deres grønne indkøb, siger Line Bech.
Hvor er der plads til forbedringer?
Miljømærkning og veldefinerede indkøbskriterier
gør det betydeligt lettere
at øge andelen af grønne indkøb. Men
dem mangler vi især inden for byggeri
og transport. Sammen med fødevareproduktion
tegner disse forbrugsområder
sig for over to tredjedele af den
globale miljøpåvirkning. Derfor er der
store gevinster forbundet med at gøre
dem mere bæredygtige.
– Fødevarer, transportmidler og byggerier
– eller populært sagt bøf, bil og
bolig – er komplekse indkøb, og derfor
er det sværere at vurdere og dokumentere
deres bæredygtighed. Men der bliver
arbejdet ihærdigt på sagen fra mange
sider. For eksempel hos Færdselsstyrelsens
Center for grøn transport og i vores
eget Partnerskab for offentlige grønne
indkøb, hvor vi samarbejder med en
række kommuner om fælles indkøbsmål
– også inden for byggeri og transport.
Partnerskabet er også et forum for erfaringsudveksling,
så kommunerne ikke
behøver at opfinde den dybe tallerken
hver gang, de vil føje nye miljøkrav til
deres indkøbskriterier, siger Line Bech.
Grønne indkøb er ikke dyrere
Hvis man griber tingene rigtigt an, behøver
de grønne indkøb ikke koste ekstra.
De kan tværtimod vise sig at være
billigere. Men den konklusion forudsætter,
at man tager omkostningerne i
hele produktets livscyklus i betragtning
– i stedet for blot at fokusere på anskaffelsesprisen.
Som eksempler nævner
Line Bech brændstoføkonomiske biler
og lavenergihuse, der har markant lavere
driftsomkostninger, og som derfor er