Cyklens danske førsteelsker - Kort & Matrikelstyrelsen

y Udgivelser y fra Miljøministeriet y
Miljøministeriet
www.mim.dk
Kemikaliehandlingsplan
2010
– 2013. Sikkerhed
i Danmark – samarbejdeinternationalt*
I regeringens nye kemikaliehandlingsplan
øges tilsynsområdet
med 50 procent. Det
betyder, at kemikalieinspektionen
fremover kan rykke hurtigere og
oftere ud på uanmeldte kontrolbesøg, når den
modtager tip om, at et produkt ikke overholder
kemikalielovgivningen og kan være sundheds- eller
miljøskadeligt. Kemikaliehandlingsplanen løber
over de næste fi re år og samlet set tilføres området
173 millioner kroner. Midlerne går til kontrol
af produkter og øget oplysning til forbrugerne om
hvordan man bedst navigerer i hverdagen. Midlerne
kommer også til at gå til videnindsamling,
videndeling og til forskning i cocktaileffekter ved
hormonforstyrrende stoffer.
Regeringen 2010 - 36 s gratis
kemikaliehandlingsplan
2010 - 2013
Sikkerhed i Danmark
– samarbejde internationalt
RegeRingen Marts 2010
By- og Landskabsstyrelsen
www.blst.dk
Det nationale testcenter for vindmøller
Miljøminister Karen Ellemann har fremsat lovforslag
om etablering af et nationalt testcenter
i Østerild Klitplantage. Ministeren har også bedt
om bedre information om centret på ministeriets
hjemmeside. Derfor er By- og Landskabsstyrelsens
hjemmeside om testcentret udkommet i en
ny struktur med fl ere animationer, der skal belyse
konsekvenserne af centret.
www.blst.dk/testcenter
BLST, 2010
Trækfugle
Særlig kendt er rovfugletrækket over Skagen hvert forår.
Fra Afrika og hele det sydlige Europa kommer rovfuglene
til ynglelokaliteterne i Nordskandinavien. De trækker helst
over land, følger kystlinjerne, og ender i Skagen, hvor
Skagen Odde virker som en flaskehals. Her venter de på
opdrift og den rigtige vind til turen over havet. Flere hundrede
rovfugle kan samle sig i store ”skruer”, mens de
langsomt arbejder sig højere og højere op. Mange rovfugle
kan opleves ved Skagen, som regnes for Nord -
europas bedste lokalitet for rovfugletræk om foråret.
Der er mange andre arter af landfugle, der også trækker
over Skagen i betydeligt antal, f.eks. kragefugle, duer,
drosler og finker, men også mange havfugle.
Igen om efteråret er der stor aktivitet omkring Skagen -
nu skal fuglene syd på. Fra august kan man specielt opleve
de mange havfugle. Det er muligt at se fuglene tæt
ved land, når kraftig vind presser dem ind i Kattegat, og
når de igen flyver tilbage til spisepladserne i Nordsøen.
Du kan være heldig at se rider, kjover, terner, suler,
malle mukker og alkefugle.
Ynglefugle
Over 100 forskellige fuglearter yngler omkring Skagen.
Den særprægede natur med hede, klitlandskab, moser
og Skagen Klitplantage gør, at der udover en række
almindelige danske fugle også yngler sjældne arter som
f.eks. Trane, Rørdrum, Rødrygget Tornskade, Hedelærke,
Karmindompap og Natravn.
Observationspunkter
Der er mange gode steder at opleve fugle ved Skagen.
Her er præsenteret 5 lokaliteter, hvor der alt efter årstid
og vejrforhold vil være gode muligheder for spændende
observationer.
Grenen
Fra toppen af de yderste klitter kan du hele året observere
fugle. Måger og vadefugle ses ofte rastende på
stranden. Suler styrtdykker efter fisk tæt på kysten store
dele af året. I krattene raster mange småfugle. Særlig
kendt er Ellekrattet, Danmarks nordligste løvskov. Her
kan man opleve mange forskellige almindelige småfugle,
men også sjældne fugle ses ofte, f.eks. Pirol, Lille Flagspætte
og Lille Fluesnapper. I rørskoven vest for Ellekrattet
kan du finde vand- og sumpfugle, bl.a. Skægmejse.
Flest fugle oplever man i de tidlige morgentimer. Gå på
stierne og vis hensyn til net opsat i forbindelse med ringmærkning.
Nordstrand
Danmarks nordligste punkt. Her er gode iagttagelsesmuligheder
hele året, men Nordstrand er særlig velegnet om
foråret, en dag med østlig vind. Her kan iagttages både
lommer og mange andre havfugle samt rovfugle og småfugle.
Det er specielt i de tidlige morgentimer, at aktiviteten
er størst.
Store Klit
Er på dage med sydøstlige vinde velegnet til observationer
af rovfugle. Dage med lunt vejr er bedst. Hedelærke høres
ofte synge i området.
Flagbakken
Det højeste sted i Skagen. Her kan du se rovfugle på dage
med nordenvind eller svag vind fra andre retninger.
Fin lokalitet til at vurdere hvor fuglene trækker og at se
ynglefugle fra Skagen Klitplantage og Hulsig Hede bl.a.
Ravn og Trane. På Flagbakken finder du et informationsskilt
om fugle.
Damsted Klit
Når vinden er i vest eller nord, trækker mange rovfugle over
Damsted Klit.
Mere om fugle
Vil du vide mere om fugle og natur i Skagen se:
www.skovognatur.dk/lokalt/vendsyssel
www.birdsontop.dk
Information
Hunde skal være i snor.
Pas godt på klitterne – de er fredet. Du må ikke køre,
ride, cykle, grave, tænde bål eller campere i klitterne.
Tag venligst dit affald med dig.
Ud i Naturen. Oplysninger om ophold og aktiviteter i
naturen kan ses på www.skovognatur.dk.
Yderligere oplysninger: Skov- og Naturstyrelsen,
Vendsyssel, tlf. 98 44 19 11, e-mail: vendsyssel@sns.dk
www.skovognatur.dk/lokalt/vendsyssel.
Se også: Vandretursfolderen Skagen Klitplantage,
Byfogedskoven og Spirbakke Mile.
Alle lokalplaner på internettet
Der er nu nem adgang til alle landets 30.000
gældende lokalplaner, efter at landets kommuner
har samlet planerne ét sted: hjemmesiden www.
plansystem.dk, som By- og Landskabsstyrelsen
har ansvaret for. Et par klik med musen er alt, der
skal til for at få et hurtigt overblik over de planer,
der gælder for et hvilket som helst område i
landet. Planerne søges frem ved at indtaste enten
adresse, matrikelnummer eller ved blot at zoome
ind på et kort.
www.blst.dk/Nyheder/alle_lokalplaner_plansystem.htm
BLST, 2010
Skov- og Naturstyrelsen
www.skovognatur.dk
Skovens skrald
og affald*
Årets undervisningshæfte
udgivet
i forbindelse med
Skovens Dag 2010.
Årets tema er Skoven
og skraldet.
SNS 2010
Skovens_Skrald_og_Affald#5.indd 1
15-04-2010, 16:50
Dansk Skovforening
Fugle over Skagen*
Skagen er Nordeuropas bedste sted at opleve
fugletræk! Hver årstid sine fugle. Om foråret
trækker de store rovfugle
fra vinterlokaliteterne i
Afrika og Sydeuropa mod
ynglepladserne mod nord.
Rovfugletrækket om foråret
er enestående for Skagen,
men også mange andre
fuglearter lægger vejen forbi,
nogle kommer for at yngle om
sommeren, og om efteråret efteråret
Tegninger: Forside: Rød Glente, Jens Overgaard Christensen. Kort: Poul Andersen Tryk: Skagen Bogtrykkeri as Oplag: 10.000 Udgivet: 2010
Fugle over Skagen
Skov- og Naturstyrelsen
VENDSYSSEL
Røsnæs
Røsnæs har en enestående natur, voldsom og stedse i bevægelse. Her er
udsyn, lys, luft, skov og hav, storslåede overdrev og en stilhed der gør, at
man pludselig bliver opmærksom på insekternes svirren i luften.
Klima. Klimaet hører til det tørreste og mest solrige i Danmark. I gennemsnit
falder kun 523 mm nedbør pr. år mod landsgennemsnittet på 664 mm/
år og normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet
på 1730 solskinstimer/år.
Danmarks Meteologiske Instituts (DMI) målestation ved Røsnæs Fyr har
leveret disse data over lokalklimaet. Målestationen er en af i alt 60, der dækker
hele Danmark. Hvert 10. minut døgnet rundt rapporterer målestationen
det lokale vejr til DMI. Sammen med målinger og fotografier fra en række
vejrsatellitter giver det et præcist billede af vejret. Målesystemet er verdensdækkende,
så de daglige vejrudsigter i medierne er efterhånden meget
præcise.
Istiden. Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus
og sten, som blev skubbet op under istiden for 15-
20.000 år siden. Dengang skød en gletcher fra Østersøen
op gennem Storebælt og skubbede store flager
af frossen jord foran sig. Da isen senere smeltede
bort, efterlod den en serie af bueformede randmoræner
tværs over Storebælt fra Sjælland til Fyn.
Røsnæs er den østlige del af en sådan randmoræne,
der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn. At
Røsnæs er blevet skubbet ses af de skråtstillede lag i
skrænterne, især på nordsiden.
Leret. Mest iøjnefaldende i kystklinterne er det røde og grønne plastiske ler
fra Tertiærtiden for 50 millioner år siden. Det er en meget ren og fed lerart.
Den er stenhård som tør, men bliver plastisk og udflydende i fugtig tilstand.
Størstedelen af lagene består dog af stenholdigt moræneler og smeltevandsgrus
fra istiderne. Mange steder langs kysterne dannes skred, fordi det
fugtige, plastiske ler presses ud under vægten af de overliggende lag.
Ledeblokke. De stenede strande, især langs nordkysten hvor bølgerne
polerer stenene glatte, inviterer til geologiske studier. En del af stenene er
ledeblokke. De fleste ledeblokke på Røsnæs stammer fra Dalerne i Sverige
og Østersø-området, hvilket underbygger teorien om at isen hovedsagelig
kom derfra. Kun få ledeblokke er fra Osloområdet. Se udstilling i Hestestalden.
Sjælland
Fyn
Kystsikring. Naturens kræfter får i stor udstrækning lov til at råde. Kystskrænterne
sikres derfor ikke, da strandene så vil forsvinde og de geologisk
interessante skræntprofiler vil gro til. En undtagelse er dog gjort ved fyret på
nordsiden.
Fuglelivet. En del trækfugle passerer forår og efterår. Kredsende musvåger
ses ofte på solrige efterårsdage, og især om vinteren ses mange edderfugle
på revet.
Rødrygget tornskade og gråstrubet lappedykker yngler i området. Tornsanger
er karakterfugl i det åbne land og karmindompap ses ofte.
1
er det muligt at observere havfuglene, der trækker
syd på. folderen er tiltænkt dem, der gerne
vil vide noget om hvor, hvordan og hvornår man
bedst observerer fuglene, men som udgangspunkt
ikke ved ret meget om fugle. Også ornitologer kan
få glæde af folderen, da kortet i folderen viser de
bedste observationssteder. folderen er blevet til
i samarbejde mellem lokale medlemmer af Dansk
Ornitologisk forening og Skov- og Naturstyrelsen
Vendsyssel.
SNS 2010
Store afl æsninger – En guide til
skovejere
Organisationen Hold
Danmark Rent udgiver
i dag en guide til skovejere
om, hvordan
de kan håndtere store
mængder efterladt
affald i skoven.
Guiden er blevet til i
et samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen
og Dansk
Skovforening.
SNS 2010
Røsnæs og fyret*
Røsnæs har en enestående
natur. Voldsom og stedse i
bevægelse. Her er udsyn, lys,
luft, skov og hav, storslåede
overdrev og en stilhed der
gør at man pludselig bliver
opmærksom på insekternes
svirren i luften. Sjællands
vestligste punkt fortæller
en enestående historie om
natur, geologi, søfart, krig
og kultur
SNS 2010
Røsnæs
Velkommen til Røsnæs
�
�
������������������
�����������������������
Spidsen af Røsnæs, også kaldet Refsnæs, ejes af staten. I 1964 købte
staten Røsnæsgården for at gøre området mere tilgængeligt for publikum.
I 2008 har Skov- og Naturstyrelsen overtaget Røsnæs Fyr fra Farvandsvæsenet,
og publikum har nu også adgang til dette område. Det samlede
areal er på 200 ha.
Fiskeri. Langs kysten er gode muligheder for lystfiskeri efter bl.a. havørred
og hornfisk. Husk fisketegn. En gl. beskrivelse siger, at ”Bønderne på Røsnæs
ikke skulle fortvivle over deres karrige jord, thi stranden løber omkring
Klokkefrøer. Indtil 1950 var der en naturlig bestand af klokkefrøer på Røs-
markerne, hvor bonden kan fiske sild, flynder og hornfisk, når Dennem lyster. næs. I år 2000 blev klokkefrøer fra Nekselø udsat på Røsnæs. Det skete for at
Og ved Mikkelsdag falder her et skønt ålefiskeri”. Et synligt bevis for den
etablere en reservebestand for klokkefrøerne på Nekselø, hvis levested er helt
overflod fiskeriet gav, kan stadig ses i marknavnet ”Fiskemarken” nord for
isoleret, og faren for at de kan uddø er defor stor.
Fiskerhuset. Her blev læggekartoflerne gødet med sild under lægningen.
For at give frøerne gode levevilkår på Røsnæs, blev der gravet et antal
lavvandede vandhuller. Udsætningen er lykkedes over al forventning, og
bestanden er nu i så kraftig vækst, at klokkefrøerne breder sig til andre
vandhuller på Røsnæshalvøen. Klokkefrøerne trives godt med afgræsningen
Motortrafik: Respekter fartbegrænsningen på 30 km/t på vejen gennem
og forbuddet mod at gødske og sprøjte.
området. Større hastighed er farlig for de gående og støvgenerne bliver
Også projektet med klokkefrøer er delvist finansieret af EU’s Lifepulje.
ubehagelige.
Kratskovene. De selvsåede kratskove på overdrevet er et eksempel på en
Parkering er kun tilladt på de markerede P-pladser.
type skov, der udvikler sig under intensiv græsning, hvor kun de mest stikkende
eller bitre vækster klarer sig mod nedbidning. Slåenbuske og hunde-
Handicapforhold: Den gule rute er ikke handicapegnet, dog er dele af
rose er pionerer for hvidtjørnen, der siden overgroes af vedben. Spredt står
ruten mellem fyret og P-pladsen handicapegnet.
benved, vildæble, kirsebær og hyld. De røde frugtstande af den giftige dansk
ingefær lyser op i skovbunden om efteråret. Krattene er spændende, men
Hunde: Hunde skal holdes i snor i området, men må gå løs på stranden
også en trussel mod de værdifulde overdrev. Derfor ryddes kratbevoksninger
mellem 1. oktober og 31. marts.
jævnligt, når de har bredt sig for meget. Men naturligvis bevarer vi dele af
Græsning og landbrug. Røsnæsgården har måske helt tilbage i 1300-tallet
denne særegne skov.
Primitiv overnatning: Den primitive overnatningsplads øst for Røs-
været græsningsområde for Kalundborg Slots Ladegård og Kaalund Kloster.
næsgården må benyttes uden særlig tilladelse. Den er dog ikke til store
I 1866 blev gården købt af slesvig-holsteneren Otto Lawaetz. Han kom til et
Skovene og Valdemar Sejr. Ifølge sagnet holdt Valdemar Sejr i 1231 en lys-
grupper.
overdrev, hvor halvdelen af det han først troede var får viste sig at være store tig jagt i den daværende skov på Røsnæs. Jagten fik en brat afslutning, da
sten. Under det nationale motto ”Hvad udad tabes skal indad vindes” gjorde kongens søn Valdemar den Unge blev truffet af en vildfaren pil, som gik
Naturskolen, lejrskolen og lejrpladsen ved Skanseskov kan lejes/reser-
han en stor indsats for at dyrke jorden efter moderne principper. Der blev
gennem hans hjerte. ”Kongen befalede i sin sorg, at intet træ skulle kaste sin
veres ved henvendelse til Naturskolen, tlf. 59 50 97 76. Bedst hverdage
ryddet sten, merglet og drænet. På skrænterne ses store bunker af marksten, skygge på den forbandede jord, hvor Danmarks håb blev dræbt. Den knitren-
kl. 9-16.
hvoraf mange bærer spor af sprænghuller.
de ild gik snart over Røsnæs og lagde skovene øde. Her skulle i al fremtid
alene naturelementerne rase og stormen herske. Røsnæs lå øde i sekler af år,
Yderligere oplysninger: Røsnæs administreres af Skov- og Natur-
Overdrev. Røsnæs rummer nogle meget værdifulde overdrev med specielt
pisket af storme vinter og vår”. Den almindelige hensynsløse hugst, kreaturstyrelsen,
Vestsjælland, tlf. 59 32 80 16, e-mail: vestsjaelland@sns.dk,
mange varmekrævende arter. Med målrettet naturpleje søges vilkårene for
græsning i skovene og inddragelse af skov til landbrugsarealer, der prægede
www.skovognatur.dk/vestsjaelland
både flora og fauna bevaret bedst muligt. Plejen består først og fremmest
Danmark indtil skovloven i 1805, har sikkert også gjort sit til at holde Røs-
i kontinuerlig afgræsning. Herudover ryddes der jævnligt krat for at undgå
næs skovfattig. De mange små skove er alle anlagt inden for de sidste 100 år.
tilgroning, som er en trussel mod overdrevene.
Det er målet at genskabe flere værdifulde overdrev på statens arealer.
Baunebjerg Skov er forstligt set den smukkeste af Røsnæs-spidsens skove.
De landbrugsarealer, der indtil begyndelsen af 1980erne blev drevet i kornavl, På trods af skovens ringe størrelse og de barske vækstvilkår gror træerne
er derfor - af flere omgange - nu alle udlagt i græs, og der må hverken
godt og har pæne, rette stammer. Skoven blev sået sammen med rug i 1932
gødskes eller sprøjtes. Der er lavet rydninger af tilgroede områder. Nye og
og er således første generation skov.
gamle græsarealer er indhegnet, således at de kan afgræsses af kreaturer.
Græsarealerne vil med tiden udvikle sig til overdrev. Det kan dog tage mange Skanseskoven er anlagt omkring 1910. Granerne i kanten er døende. De er-
år. Det er håbet, at den særegne overdrevsflora og -fauna efterhånden vil
stattes af naturlig opvækst. Inde i skoven findes ask og birk, der giver lys til
brede sig på de kommende overdrev.
mange buske i skovbunden. Her er slåen, mirabel, røn, brombær og kapri-
Naturgenopretning af overdrevene er i perioden 2004-2008 blevet støttet folium. Det giver gode vilkår for fuglelivet.
økonomisk af EU´s Lifepulje, som bl.a. har til formål at bevare og sikre naturen
for eftertiden.
Praktiske oplysninger
Serien »Vandreture« er foldere over udvalgte naturområder.
De kan fås på biblioteker og tu rist bureauer,
samt ved indgangene til mange af om råderne.
Se også www.skovognatur.dk
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
– forvalter statsejede skove og andre naturområder i hele landet
– tager ved driften hensyn til befolkningens friluftsliv, produktion af
træ og beskyttelse af natur- og kulturværdier.
Skov- og Naturstyrelsen
skaber natur og oplevelser
083-1002 (Revideret 2010) Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Illustartioner: Poul Andersen. Tryk: Scanprint A/S. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006
�������������������������
���������������������
���������������������
���������������������
������������������������������������������
�����������������������������
Røsnæs
og fyret
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Vandreture nr. 83
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0
37