Cyklens danske førsteelsker - Kort & Matrikelstyrelsen

6
y StRAnDEDE HAvPAttEDYR y Af SAJEEV SHANKAR y
Ud af 224 strandede marsvin i 2008
overlevede kun et enkelt. En stor del af
marsvinene drukner formentlig efter at
være fanget i fiskernes garn.
Vinden blæser kraftigt og holder vandet
i konstant bevægelse. Fra en af bølgerne
kommer en sæl til syne. Langsomt, men
sikkert nærmer den sig kysten, indtil
den til sidst skyller op på strandbredden.
Den er ikke død, men det er tæt
på. Sælen har selv valgt at kravle op på
land. Hvis den var blevet i vandet, ville
den snart være så svag, at den ikke ville
kunne undgå at drukne. Nu har den
reddet sig et par dage mere.
– Sidste år blev der registreret 309
spættede sæler på de danske kyster. 160
var døde. Ud af de 149, der blev fundet i
live, blev alle på nær 26 aflivet på grund
af deres ringe tilstand, siger Henrik
Lykke Sørensen, som er skovfoged i
Skov- og Naturstyrelsen.
Sygdom på Anholt
I de danske farvande svømmer der flere
spættede sæler rundt, end der har gjort
de sidste mange årtier. I alt vurderes
der at være ca. 13.300 spættede sæler i
Danmark.
– Hidtil er bestanden vokset tæt på
det maksimalt mulige, men de sidste
par år har stigningen flere steder ikke
været lige så stor. Alligevel er der i både
2007 og 2008 blevet registreret usædvanligt
mange strandinger af spættede
sæler, siger Henrik Lykke Sørensen.
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0
f O T O: S C A N P I X
Det er en udvikling, som biologerne
kun kan forklare delvist.
– Stigningen i antallet af døde og syge
spættede sæler i 2007, skyldtes et voldsomt
sygdomsudbrud på Anholt, siger
Lasse Fast Jensen, biolog ved Fiskeri- og
Søfartsmuseet i Esbjerg.
– Men vi har svært ved at sige, hvad
det store antal strandede sæler i 2008
skyldtes. Der var der nemlig tilsyneladende
ikke større lokale sygdomsudbrud
blandt de spættede sæler, siger
han. Antallet af spættede sæler, der
blev registreret, lå på det samme niveau
i 2007 og 2008.
Hvis en bestand når sin bærekapacitet,
vil naturen selv begynde at regulere
bestanden, men hvorvidt dette er tilfældet
for bestanden af spættede sæler i
Danmark, er vanskeligt at sige.
– Problemet er, at vi ikke ved, hvad
bærekapaciteten er. Man har tidligere
lavet et estimat, der sagde, at der i år
1900 var omkring 38.000 sæler i hele
Vadehavet, og nu er der omkring 32.000.
Forudsætningerne for sælbestanden har
formodentligt ændret sig siden da, og
hvorvidt sælbestanden i år 1900 havde
nået sin bærekapacitet er uvist, men noget
kunne altså tyde på, at vi nærmer os
bærekapaciteten. Det underbygges også
Indimellem – men ikke ofte – ser man
også store hvaler på de danske strande.
I både ’96 og ’97 strandede store flokke
af kaskelothvaler på Rømø.
af de aftagende vækstrater for bestanden
de senere år, forklarer han.
Marsvin havner i fiskenet
Næst efter de spættede sæler er det den
lille hval marsvinet, som oftest strander
på de danske kyster. I 2008 led 224 marsvin
denne skæbne. Det er en kraftig
stigning i forhold til tidligere, hvilket
man frygter kan skyldes bifangst. Ud af
de 224 blev alle på nær fire fundet døde,
og af disse fire var et enkelt marsvin i
så god en tilstand, at det kunne slippes
fri igen. Resten blev aflivet.
Det kan være meget svært at påvise,
hvorvidt et marsvins død skyldes bifangst.
Det er kun i enkelte tilfælde,
hvor man kan se tydelige ar efter fiskegarn
på hvalen. Når marsvin dør som
en konsekvens af bifangst, er der tale
om druknedøden, som er meget vanskelig
at dokumentere hos marsvinene.
– I Tyskland har de lavet nogle meget
grundige undersøgelser, der viser,
at flere og flere marsvin strander, fordi
de har været udsat for bifangst. Der er
ingen grund til at antage, at billedet
skulle være anderledes i Danmark, siger
Lasse Fast Jensen.
Selvom marsvinet er den klart hyppigst
forekommende hval i Danmark, er
der i 2008 indberettet seks hvidnæser,
f O T O: P O L f O T O