Cyklens danske førsteelsker - Kort & Matrikelstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

32 y vADEHAvSSA MARbE jDEt y Af HENRI K OLSEN y Indsats mod skibsulykker i Vadehavet – Alene i den tyske del af Nordsøen er der givet tilladelse til opførelse af ca. 1.500 vindmøller, og mange, mange flere ligger på tegnebrættet. Så vi tæller i tusinder af nye havvindmøller, som måske er på vej, fortæller chefkonsulent John Frederiksen fra Skov- og Naturstyrelsen. Og vindmøllerne skal konkurrere om pladsen med en stigende skibstrafik i området. Det øger risikoen for skibsforlis og forurening med olie og kemikalier langs den sårbare vadehavskyst. Derfor har Det Trilaterale Vadehavssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene afholdt en regeringskonference i marts i år, hvor fokus blandt andet var en forbedring af sejladssikkerheden. Det Trilaterale Vadehavssamarbejde er et regeringssamarbejde mellem de tre lande om beskyttelse af vadehavsområdet. Sporene skræmmer I 1999 forliste det maltesiske olietankskib Erika 70 sømil fra den franske vestkyst. Alle 26 besætningsmedlemmer blev reddet, men store dele af Bretagnes kyststrækninger blev forurenet med 30.000 ton olie, da skibet brækkede midt over og lod den tyktflydende last brede sig i havmiljøet. Hvis Erika-ulykken var sket i Vadehavet, ville den økologiske katastrofe have haft et endnu større omfang. Vadehavets kystområder er mere følsomt over for forurening end andre kystområder, fordi tidevandet hver dag trækker sig tilbage og blotlægger den nøgne sand- M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 og mudderbund over kolossale arealer. Og når vandet trækker sig tilbage, bliver olien liggende. Det betyder, at olieforurening vil komme i direkte kontakt med muslinger, sandorme og krebsdyr på havbunden. Og det rige fugleliv, som er direkte afhængigt af det store spisekammer, vil blive alvorligt ramt. Men det er ikke bare olietankere, der bekymrer John Frederiksen. Den 3. april i år kom det kinesiske fragtskib Shen Neng 24 kilometer ud af kurs og grundstødte på det australske Great Barrier Reef – et af verdens mest følsomme havområde med helt unikke naturkvaliteter. Og en miljøkatastrofe var på vej, da skibets brændstoftanke gik læk, og olien begyndte at sive ud i havmiljøet. Et af verdens vigtigste natur- områder – I virkeligheden er vi efterhånden i en situation, hvor selv de store containerskibe kan udgøre en risiko. Hvis de bare lækker noget af deres driftsolie ved et forlis, så er det mængder, der er tilstrækkelige til at ødelægge en hel kyststrækning som vores, og det vil være katastrofalt for fuglelivet, hvis det sker under forårs- eller efterårstrækket, forklarer han. Vadehavet er et af de vigtigste naturområder i verden. Det strækker sig over 500 kilometer fra Blåvands Huk i Danmark til Den Helder i Nederlandene. Det er verdens største sammenhængende tidevandsområde med sand- og mudderflader. – Værdien af Vadehavet er helt uvurderlig stor for den fuglebestand, der bruger området. Vi snakker om et gennemtræk af 10-12 millioner fugle to gange om året, fortæller John Frederiksen. Vadehavsområdet er nemlig en af de vigtigste tankstationer på fuglenes trækrute mellem vinter- og sommerbolig. For når tidevandet to gange dagligt trækker sig tilbage, bliver der åbnet for et spisekammer, som ikke fås bedre noget sted på den nordlige halvkugle. Øget opmærksomhed på risikoanalyse Selv uden havvindmøller har udviklingen i skibstrafik medført en betydelig ekstra risiko for skibsforlis. Alene Hamborg modtager årligt 12.000 container- og tankskibe. Og på deres vej mod den tyske storhavn passerer de lige gennem Vadehavet og den sårbare natur. Hvor stor en risiko, den øgede skibstrafik reelt udgør, er dog uklart. Derfor var et af de vigtigste resultater af regeringskonferencen, at der skal udarbejdes en risikovurdering. Og her vil vadehavssamarbejdet trække på erfaringerne fra Østersøen. Derfor deltog orlovskaptajn Peter Poulsen fra Søværnets Operative Kommando også i konferencen. Peter Poulsen er koordinator for det såkaldte BRISK-projekt, som er et samarbejde mellem østersølandene om risikoen for oliespild og kemikalieforurening. – Den risikoanalyse, vi laver for hele østersøområdet, er baseret på én model. Det vil sige, at det bliver meget mere f O T O: P O L f O T O
præcist, frem for at man laver en risikoanalyse for hvert land og med hvert enkelt lands model, forklarer Peter Poulsen. Han pointerer, at det dermed bliver muligt at vurdere risikoen hvor som helst i Østersøen uden hensyntagen til landegrænserne. Et vigtigt element i risikoanalysen er en kortlægning af sårbarheden over for forurening i hele Østersøen. Når det er sket, vil der blive foretaget en kapacitetsundersøgelse, hvor hvert enkelt lands eller regions miljøskibe, flydespærringer, olieopsamlere og andet materiel optælles. – På basis af en sammenligning af kapaciteten og den risiko, der måtte være inden for de forskellige områder, laver vi en investeringsplan for det materiel, som vi mener er optimalt at indkøbe for at minimere risikoen, fortæller Peter Poulsen. Det er erfaringer fra dette tværnationale samarbejde, vadehavssamarbejdet ønsker at trække på i de kommende år. Sigtet er, at risikoen for skibsforlis kan blive bedre belyst – både med hensyn til faremomenter og med hensyn til sårbarheden i forskellige dele af Vadehavet. Redningssamarbejde Et andet udbytte af regeringskonferencen var en aftale om en tættere koordinering mellem vadehavssamarbejdet og DENGERNETH, der er et redningssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene. Dette redningssamarbejde indeholder en aftale om at bistå hinanden i tilfælde af olieforurening i Nordsøen og et samarbejde omkring miljø-flyovervågning af havområdet. John Frederiksen peger også på et tredje element, som regeringskonferencen fokuserede på. Den internationale søfartsorganisation, IMO, har udpeget vadehavsområdet som et såkaldt PSSA område (Particular Sensitive Sea Area), altså et havområde med specielt store naturkvaliteter, der er særligt sårbart over for forurening. Det betyder, at området skal indtegnes på søkort for at gøre skibstrafikken opmærksom på, at her er der nogle naturværdier, som kræver særlig beskyttelse – og dermed særlig agtpågivenhed fra skibsfartens side. Men ikke alle søfartsnationer lever op til denne forpligtelse. Derfor vil der i vadehavssamarbejdet blive gjort en ekstra indsats for at gøre opmærksom på Vadehavets helt særlige status. På trods af dette fokus på forureningsrisiko i vadehavsområdet, påpeger John Frederiksen, at risikoen for det <strong>danske</strong> område er begrænset – sammenlignet med de tyske og nederlandske områder. – Det skyldes to forhold. Dels har vi kun få anløbshavne i det <strong>danske</strong> vadehavsområde. Dels ligger den langsgående skibstrafik i Nordsøen langt fra kysten, slutter han. Der kan blive lidt trangt i Vadehavet, når tusindvis af nye havvindmøller skal slås om pladsen med en stigende skibstrafik. I sidste ende kan taberen blive det helt unikke miljø i verdens største, sammenhængende tidevandsområde. f O T O: S C A N P I X M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 33
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 03.10 M AG A S
Page 3 and 4: 14: Turen til skoven går via nette
Page 5 and 6: f O T O: S C A N P I X StRAnDEt SÆ
Page 7 and 8: to hvidskævinger, to vågehvaler o
Page 9 and 10: GPS-teknologien har i dag næsten u
Page 11 and 12: 1931 1991 matrikelkortet omkring 19
Page 13 and 14: Ingen ulovlig maling Selvom ikke al
Page 15 and 16: lerken igen. Derfor har vi koncentr
Page 17 and 18: Sandstrandens miljø er truet Danma
Page 19 and 20: Desuden arbejdes der på at finde f
Page 21 and 22: Cyklens danske førsteelsker Det er
Page 23 and 24: Helvedet i nord (øverst tv): forå
Page 25 and 26: i det hele taget. Når du cykler bl
Page 27 and 28: da n m a r k s f ø r s t e offentl
Page 29 and 30: Inspiration til flere grønne indk
Page 31: flere havvindmøller og øget skibs
Page 35 and 36: vejning af samfundsmæssige og milj
Page 37 and 38: y Udgivelser y fra Miljøministerie
Page 39 and 40: electronic tools and toys and leisu
Page 41 and 42: Aktuel information om de danske hav
Page 43 and 44: Aktivstoffer Om ændring af Rådets

Cyklens danske førsteelsker - Kort & Matrikelstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?