4924 Personaleblad_0108.indd - Høje-Taastrup Kommune

Konkrete erfaringer med aftalestyring1. januar 2008 trådte aftaler i kraft for de enheder og institutioner, der ikke var medi aftalestyringens første runde. Dermed er det fælles dialog- og styringsværktøjimplementeret i hele kommunen. I det følgende beskrives nogle af de erfaringer, derallerede er gjort med brugen af aftalestyringen.12Maria Kontatou Olsson, administrativmedarbejder, PædagogiskUdviklingscenter:Jeg oplever, at målene i aftalestyringhjælper os til at opnå noglebedre resultater, fordi vi løbendefølger op og hele tiden forsøger atgøre det bedre og bedre. På denmåde er aftalestyring et relevantog vigtigt redskab til at sikre denløbende interne organisationsudvikling.Næste gang vi skal lave voresaftale, vil det være vigtigt for mig,at jeg i lige så høj grad kan semig selv i målene fra politikere ogdirektør, som jeg kan i vores egnemål. Hvis man ikke kan se sig selvi målene i sin hverdag, kan mangodt gå og glemme dem lidt. Deter vi altså lykkes rigtigt godt, medvores egne mål. – Fordi de er tilpassetmin arbejdsplads, og derforer det naturligt for mig at følge oppå dem i min hverdag.Ole Kristensen, økonomidirektør:Som leder i Høje-Taastrup Kommunehar jeg med aftalestyringfået et fast og entydigt omdrejningspunktfor dialog, planlægningog opfølgning med mine chefer.Jeg vil fremadrettet have dialogom aftalen tre gange om året. Deførste dialoger har været rigtiggode, fordi vi har fået fulgt op påigangværende udfordringer ogsucceser.I kraft af min rolle som formandfor styregruppen ser jeg detsom min primære rolle at sikreejerskabet til aftalestyring i helekommunen og løbende understøttede lokale processer medat få tankegangen ind på rygraden.Derfor vil vi i styregruppenogså følge erfaringerne tæt, så viløbende kan udvikle aftalestyringsom redskab.Selvom aftalestyring nu er i drift,vil der fortsat være behov for athave fokus på resultatstyringen.Det gælder blandet andet i arbejdetmed budgettet, hvor vi skalarbejde hen imod en endnu tæt-tere kobling mellem økonomien ogresultat- og effektmålene. Men detgælder også i forhold til at sikrerammerne for, at aftalestyringskaber synergi med vores øvrigekvalitets- og styringsredskaber ikommunen, som fx KVIK.Tove Amsinck, dagplejeleder,Institutions og Skolecenter:Som leder betyder aftalestyring,at jeg har fokus på vores mål ogderes opfyldelse i de forskelligeprocesser, der er i udviklingen aforganisationen. Der er lavet diversehandleplaner, som inddrageralle medarbejdere, da udviklingsarbejdetstarter hos den enkelte.Og det er et fast punkt på Medudvalgsmøder.Aftalestyring har givet noglespændende samarbejdsrelationerpå tværs i organisationen. Det harogså været nødvendigt at ændrepå de forventninger, der var sati forhold til tidsperspektiv på enkelteområder. Det er en opgave,hvor jeg som leder føler et stortansvar for at leve op til aftalen.Lisbeth Skov, områdeleder,Institutions- og Skolecenter:Jeg tænker løbende aftalestyringi mine arbejdsopgaver, men jegoplever ikke som sådan, at aftalestyringpåvirker min hverdag.De aftaler, der er indgået i det område,jeg er leder for, er indgået idet forpligtende pædagogiske netværk.Aftalen gik på områder, dervar vigtige for os at arbejde med,aftale eller ej. Vi har målbevidstarbejdet i en bestemt retning, ogdet har så fulgt aftalestyringen.Det har ikke været sådan, at viarbejder i en bestemt retning ellersætter en bestemt proces i gang,bare fordi vi har aftalestyring.Fordelen er, at dialogen bliver enløbende proces, som vi er merebevidste om, end hvis vi blothavde arbejdet uden aftalestyring.Vi har løbende dialogen på voresnetværksmøder ca. hver 14. dag.Der er blevet sat fokus på etMaria Kontatou OlssonOle KristensenTove Amsinck