Ud over hækkenBegejstring og entusiasme – men også usikkerhed overfor en arbejdspladskultur i total forandring – præger miljøetpå Vestervænget, hvor kommunen har 80 ansatteAf journalist Lars Ungermannarbejderne alligevel begejstredefor de mange forandringer. Fornu gøres der op med vanetænkningog faggrænser. Målet er, atVestervængets 80 medarbejderefremover skal bevæge sig fra enpasningskultur til en udviklingskultur.Og midlet er en massivsatsning på efter- og videreuddannelseaf personalet.Ænderne skræpper lystigt i en lille,solbeskinnet sø i haven. Æbletræeromkranser søen, og i dem fornøjerfuglene sig med efterårets sidstefrugter. En kvinde og to mændspadserer hver for sig rundt i denvelplejede have. Den ene tavs, deto andre snakkende. Med sig selv.De kigger ikke ud over hækken ihaven, men havde de gjort det,ville de se et roligt villakvarter –kun få minutters gang fra <strong>Taastrup</strong>Hovedgade.Idyllen i haven brydes af et stortopslået telt, hvorfra der lydertunge bump. Støjen stammer fraomkring et halvt hundrede mennesker,som hopper op og ned, mensde svinger med arme og ben. Deter medarbejderne på Vestervænget,der varmer op. Social- ogsundhedsassistenter, terapeuter,sygeplejersker, socialpædagogerog nogle enkelte beboere varmerop til en debat om den konstanteudvikling og forandring, som fortiden præger deres arbejdsplads.Symbolsk forpustelseMed sved på panden og en anelsestakåndet byder Vestervængetsforstander siden januar 2006, MogensSeider, velkommen. Han veddet endnu ikke, men netop forpustelsevil blive et af de ord, hanskal høre mange gange på dettemøde. Den dynamiske forstanderhar nemlig søsat så mange nyeinitiativer og projekter på Vestervænget,at mange af medarbejderneføler sig mentalt forpustede.Som en af de ansatte siger det:”Alt, simpelt hen alt, er i spil. Dersættes spørgsmålstegn ved allevores indøvede rutiner og vaneri arbejdet. Vi skal efter- ogvidereuddanne os, arbejde meresammen på tværs af faggrænser,og ikke mindst skal vi ændre helevores opfattelse af formålet medvores arbejde. Det kan altså godtgøre os forpustede og skabe usikkerhed”.Men skønt forpustede er med-Over hækken”Den omstilling, vi er i gang med,betyder, at hvor vi førhen i arbejdetmed de sindslidende ”nøjedes”med blot at sørge for, at defik deres daglige og mest basalefornødenheder, skal vi nu arbejdehen imod at udvikle beboerne tilat kunne føle sig som og være endel af det omgivende samfund.De skal populært sagt komme ’udover hækken’”, forklarer Vestervængetsforstander MogensSeider.Vestervænget er et af Høje-<strong>Taastrup</strong>s <strong>Kommune</strong>s botilbud – ethjem for 41 psykisk syge beboere.Beboerne har i det meste af deresungdoms- og voksenliv væretpsykisk syge. De har typisk væretindlagt mange år på psykiatriskhospital og er invaliderede i en sådangrad, at de har særlige behovfor behandling og personalestøttehele døgnet.Det er ikke kun på Vestervænget,at der gøres op med den hidtidigeBeboernes ønsker til tilværelsen på Vestervænget bliver inddraget i personaletsuddannelse, så den bliver så målrettet som muligt. Foto: Kenn Thomsen.14
ehandlingspraksis i socialpsykiatrien.Nye love sidestiller i dagsindslidende med nøjagtigt sammerettigheder som andre borgere isamfundet, og der stilles nu kravom, at brugerne af psykiatrien skalinkluderes i det omgivende samfund.Målet er udvikling af socialekompetencer og medansvar foreget liv, således at muligheden foren dag at kunne klare sig udenforinstitutionen kan blive en realitet.”Ingen har i dag lov til at værehelt i fred. Der stilles krav til osalle – også vores beboere. Vikan altså ikke bare lade hækkengro op og tro, at verden udenforikke eksisterer”, forklarer MogensSeider.KompetenceløftForstanderen, der selv er uddannetsocialpædagog, forstår godt,at medarbejderne kan føle sigusikre og forpustede over omstillingsprocessen.”Men alle vores ansatte har etmeget stort omsorgs-gen. Detmenneskesyn, ændringen erudtryk for, ligger på linie med det,de selv står for. Derfor er det nuvores væsentligste opgave her påVestervænget at give medarbejdernereel mulighed for at leveop til de nye krav, og derfor haralle fået tilbud om to moduler ien pædægogisk diplomuddannelseeller udvidede kursusforløb isocialpsykiatrisk relationsarbejde”,fortæller han.”Det er et kanon godt tilbud”,mener Hanne Jørgensen, tillidsrepræsentantfor Vestervængetssocial- og sundhedsassistenter.”Først og fremmest fordi ledelsenanerkender, at det selvfølgeliger nødvendigt at udvikle voreskompetencer, når der stilles heltnye krav til os. Men også fordi detgiver os et kompetenceløft, somkan være med til at forhindre denudbrændthed, som der landet overtales så meget om navnlig for ossocial- og sundhedsassistenter”.Forbundet af Offentligt Ansatte,FOA, har da også udtrykt storbegejstring for tilbuddet om envidereuddannelse til medarbejdernepå Vestervænget. Ikke mindstfordi ledelsen ikke kun ønskerat højne medarbejdernes vidensom et kollektiv, men samtidig atdenne højnelse skal være kompetencegivendefor den enkeltemedarbejder.Starter i det småVestervængets ansatte startedepå uddannelsen i dette efterår, ogden afsluttes i 2009. Til den tidskal medarbejderne så have fåetden nødvendige faglige viden, dergør, at de kan leve op til kravet omat behandle beboerne, så disse påsigt kan indgå mere aktivt i detomgivende samfund.”Flere af medarbejderne har sagt,at det mål er lidt diffust”, fortællerNina Borum Nielsen, der ersygeplejerske på Vestervængetog projektansvarlig for videreuddannelsen.”Men det er da ogsåmeningen, at vi skal starte meddet helt praksisnære. Nu har alleværet igennem det første forløb afuddannelsen, og herefter skal vi såindsamle oplysninger fra beboerne,så deres ønsker til tilværelsen påVestervænget også bliver inddraget.De ønsker bliver nok ikke sålangsigtede, men f.eks. spørgsmålom hvad de skal spise, om de selvskal lave maden, hvem de skalsidde ved siden af ved måltiderneog lignende”.Nina Borum Nielsen er sikker på,at hendes kolleger på Vestervængetvil synes endnu bedre omuddannelsestilbuddet, når først beboernesønsker er klart defineret,og de bliver inddraget i videreuddannelsen.”Så bliver det til konkrete mål foros alle, og selv om vi skal starte idet små med meget praksisnæreproblemstillinger, så er det netopden eneste vej for at nå den størreambition om på langt sigt at gørebeboerne parate til at kigge udover hækken og involvere sig isamfundet udenfor”, siger hun.Anerkendelse fra forskereTilbage i teltet, hvor de ansattedebatterede forandringskulturenpå Vestervænget, var der megetrosende ord til såvel selve projektetsom til medarbejdernesentusiasme fra to forskere, somhar fulgt udviklingen på det socialpsykiatriskehjem og som deltogpå mødet.Nina Borum Nielsener sygeplejerske påVestervænget ogprojektansvarlig forvidereuddannelsen.Foto: Kenn Thomsen.”I har viljen og lysten til omstillingenog arbejder entusiastisk forsagen. I ønsker at møde beboernei respektfuld dialog. I møderudviklingen med en eksperimenterendeholdning, for intet erpå forhånd givet, alt kan gøresanderledes”, sagde den ene af forskerne,Kate Groth, fra NVIE, derer et nationalt videncenter danneti partnerskab mellem CVU Vest ogCVU Storkøbenhavn.Hendes kollega Ida Kornerupfulgte de rosende ord op: ”Projektetlægger op til, at I skal aflæremange af de vaner og rutiner,der ellers har styret dagliglivet påVestervænget og finde nye veje atgå, vel vidende at I kan fejle. Denkendte, trygge ramme med fasteregler og vaner er forsvundet, ogen verden af muligheder åbner sigmed al den tvivl og usikkerhed,dette kan medføre. De udfordringerhar I mødt med åbent sind,og det er flot, selv om flere af jerogså giver udtryk for, at udviklingenkan gå for hurtigt”.15