Nr. 6 - Tranbjerg.dk

4 PræstensrubrikAnette BrøndumVel, ræk mig da,o efterår…Da jeg i sin tid kom til Tranbjerg forførste gang, var noget af det, der slogmig, at man det sidste stykke vej inde frabyen får et dejligt glimt af markerne, indenkirken ligger der og lyser, som detførste man får øje på af Tranbjerg.Det syn har jeg nydt mange gange siden,og jeg har oven i købet kunnet følge årstidensskiften, når jeg er kørt herud. Dajeg begyndte stod markerne endnu gyldentguleog frodige. I august gik høsteni gang, og de store halmballer var i løbetaf få dage på forunderlig vis vokset fremaf de spinkle strå, inden efterårsarbejdetved plovens mellemkomst forvandledede marker, der før havde bølgetsom guld til ”sorten muld”. Og somaltid på denne årstid bliver man grebetaf modstridende følelser. Glæden oversensommerens frodighed; den veloverståedehøst; de kølige, friske morgener,der ovenpå sommerens lummerhedenæsten kan virke som at blive født påny. Forventningen om de mange stunderinden døre, når skumringen sætterind, og blæsten tuder udenfor, mensman selv kan hygge sig med børnene ibrændeovnskrogen.Men der er jo også melankolien over, atdet nu igen går mod mørkere tider; atalting derude er på vej mod vågeblus;at bladene visner, og blomsterne dør,mens fuglestemmen daler. Der bliverstille derude, og det kan næsten ikkeundgå at smitte af også på vore sind.Men hvordan kan det så være, at vi ikkegår fuldstændigt til i mismodet over altingsforfald i de oktobermørke haver?Ja, det gives der sikkert mange forklaringerpå, men mon ikke det også hængersammen med de gaver, der rækkes osfra foråret og de lyse nætter: Frugterne,bærrene og nødderne, der har samletårets regn, solskin og varme i sig, og nugiver det hele tilbage til os som et forrådat tære på, når kulden og vinterensætter ind. De gamle var ikke et øjebliki tvivl om, at den høst, de fik i laderneog spisekamrene her i efteråret, var etudtryk for den omsorg, Gud har for sineskabninger. Vi synger om det i høst- ogefterårssalmerne: ”Alle gode gaver, dekommer ovenned”; ”Ham takker alle vimed sang for alt, hvad han har givet”.