Ruslands strategiske adfærd - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERETFORSVARSAKADEMIETFakultet for Strategi og Militære OperationerVUT II-L/STK 2007/08, Syndikat CorbettKaptajn Michael Myhre Solvang ErichsenRuslands strategiske adfærdUKLASSIFICERET

UKLASSIFICERETABSTRACTThe title of this thesis is: Russia’s Strategic Behavior.The thesis examines the question: “How will Russia’s strategic behavior be in relation toan independent Kosovo with regard to Russia’s diplomatic-, civilian-, military-, economicandinformation powersThe thesis uses G.T. Allison’s theory on the Rational Actor in foreign politics and the conceptsand theories described in British Defence Doctrine, 2 nd edition, and The ComprehensiveApproach as an analytic frame. With these theories as analytic tools the elementsin diplomatic-, civilian-, military-, economic- and information powers are analysed in orderto make deductions concerning Russia’s likely strategic behaviorThe thesis concludes that Russia’s main purpose with Kosovo within Russia’s diplomatic,civilian and military powers is to use Kosovo as a strategic tool on a global basis in orderto achieve goals in other strategic matters. Economic powers will be used in order to gainsupport for Russia’s view on Kosovo, and information will be used in order to focus on theinherent right of Russia to react with military powers if necessary.UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERETINDHOLDSFORTEGENELSE1. KAPITEL .........................................................................................................................41. INDLEDNING ..................................................................................................................41.1. Formål...........................................................................................................................41.2. Specialets problemstilling .............................................................................................41.3. Relevans og motivation.................................................................................................41.4. Opgaveanalyse.............................................................................................................51.4.1. Formål........................................................................................................................51.4.2. Problemstillingens elementer.....................................................................................51.5. Problemformulering.......................................................................................................51.5.1. Afgrænsning ..............................................................................................................61.6. Teoretisk gennemgang .................................................................................................61.6.1. Formål........................................................................................................................61.6.2. Afsøgning af teori.......................................................................................................61.6.2.1. Strategiske niveauer. ..............................................................................................81.6.3. Afgrænsning af teoretisk grundlag. ............................................................................81.7. Operationalisering.........................................................................................................91.7.1. Formål........................................................................................................................91.7.2. Forskningsdesign.......................................................................................................91.7.3. Datakilder...................................................................................................................91.7.4. Afgrænsning ............................................................................................................101.7.5. Metode.....................................................................................................................101.7.5.1. Formål...................................................................................................................101.7.5.2. Specialets overordnede metode ...........................................................................101.7.5.3. Kapitelinddeling og metode i kapitlerne ................................................................101.8. Formalia......................................................................................................................112. KAPITEL .......................................................................................................................122. TEORI............................................................................................................................122.1. Formål.........................................................................................................................122.2. Anvendelse og afgrænsning af teori ...........................................................................122.2.1. Afgrænsning af Yargers teori ...................................................................................122.2.2. Afgrænsning af Allisons teori ...................................................................................132.2.3. Valg af teoretisk model ............................................................................................142.2.4. Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint Discussion Note. 152.3. Diplomati.....................................................................................................................162.3.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for diplomati ........................162.3.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for diplomati ..........................162.3.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for diplomati. .....................172.4. Civile forhold ...............................................................................................................172.4.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for civile forhold...................172.4.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for civile forhold.....................172.4.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for civile forhold.................182.5. Militære forhold ...........................................................................................................182.5.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for militære forhold..............182.5.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for militære forhold ................18UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET2.5.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for militære forhold............192.6. Økonomi .....................................................................................................................192.6.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for økonomi.........................192.6.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for økonomi ...........................192.6.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for økonomi.......................202.7. Information..................................................................................................................202.7.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for information.....................202.7.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for information .......................202.7.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for information...................212.8. Anvendelse af teori ved syntese af fremkomne konklusioner. ....................................212.9. Anvendt empiri............................................................................................................213. KAPITEL .......................................................................................................................223. ANALYSE......................................................................................................................223.1. Formål.........................................................................................................................223.2. Analyse af diplomati....................................................................................................223.2.1. Hvilke parametre inden for diplomati ”kan” Rusland anvende..................................223.2.1.1. Generelt ................................................................................................................223.2.1.2. FN.........................................................................................................................233.2.1.3. OSCE....................................................................................................................233.2.1.4. NATO....................................................................................................................243.2.1.5. EU.........................................................................................................................243.2.1.6. Kortlæggelse af Ruslands relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet ...................253.2.2. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”kan” Rusland anvende ........................253.2.3. Hvilke parametre inden for diplomati ”vil” Rusland anvende ....................................263.2.3.1. Formuleret politik ..................................................................................................263.2.3.2. Globalt udsyn........................................................................................................263.2.3.3. Forhold til Serbien og Kosovo...............................................................................273.2.3.4. International lov og ret ..........................................................................................283.2.4. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”vil” Rusland anvende ..........................293.2.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af diplomati ................293.2.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for diplomati...........................................303.3. Analyse af civile forhold ..............................................................................................313.3.1. Hvilke parametre inden for civile forhold ”kan” Rusland anvende ............................313.3.2. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”kan” Rusland anvende ....................................313.3.3. Hvilke parametre inden for civile forhold ”vil” Rusland anvende ..............................323.3.4. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”vil” Rusland anvende ......................................323.3.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af civile forhold...........323.3.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for civile forhold .....................................333.4. Analyse af militære forhold. ........................................................................................333.4.1. Hvilke parametre inden for militære forhold ”kan” Rusland anvende .......................333.4.1.1. Hvem er Ruslands allierede?................................................................................333.4.1.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker................................................343.4.1.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport.....................353.4.1.4. Hvem er Ruslands modstandere...........................................................................353.4.2. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”kan” Rusland anvende ...............................363.4.3. Hvilke parametre inden for militære forhold ”vil” Rusland anvende..........................36UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET3.4.4. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”vil” Rusland anvende..................................373.4.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af militære forhold ......373.4.5.1. Militære forhold over for Ruslands modstandere og allierede...............................373.4.5.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker................................................383.4.5.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport.....................393.4.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for militære forhold ................................393.5. Analyse af økonomi ....................................................................................................403.5.1. Hvilke parametre inden for økonomi ”kan” Rusland anvende ..................................403.5.2. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”kan” Rusland anvende.........................413.5.3. Hvilke parametre inden for økonomi ”vil” Rusland anvende.....................................413.5.4. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”vil” Rusland anvende ...........................433.5.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af økonomiske forhold433.5.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for økonomi ...........................................443.6. Analyse af information ................................................................................................453.6.1. Hvilke parametre inden for information ”kan” Rusland anvende ..............................453.6.2. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”kan” Rusland anvende ...........463.6.3. Hvilke parametre inden for information ”vil” Rusland anvende.................................463.6.4. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”vil” Rusland anvende..............473.6.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af information.............473.6.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for information. ......................................483.7. Syntese: Dimensionernes gensidige påvirkning .........................................................483.7.1. Konklusion på diplomati og civile forholds gensidige påvirkning..............................493.7.2. Konklusion på diplomati og militære forholds gensidige påvirkning .........................503.7.3. Konklusion på diplomati og økonomiske forholds gensidige påvirkning...................503.7.4. Konklusion på militære forhold og økonomiske forholds gensidige påvirkning ........503.7.5. Konklusion på militære forhold og civile forholds gensidige påvirkning....................513.7.6. Konklusion på økonomi og civile forholds gensidige påvirkning ..............................513.7.7. Opsummering af dimensionernes gensidige påvirkning...........................................514. KAPITEL .......................................................................................................................534. KONKLUSION...............................................................................................................534.1. Formål og konklusion..................................................................................................534.2. Afsluttende bemærkninger..........................................................................................55Tillæg ABilag 1Bilag 2BIBLIOGRAFISkitse af analysemodelRuslands medlemskab af væsentligste internationale organisationer og Ruslandsvæsentligste import- og eksportlandeUKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET1. KAPITEL1. INDLEDNING1.1. FormålFormålet med dette kapitel er indledningsvis, at præsentere den givne problemstilling, ledendefrem til problemformuleringen og det, der skal undersøges i specialet. Dernæstpræsenteres relevant og anvendt teori, operationalisering af den valgte teori, for afslutningsvisat redegøre for metode og specialets kapitelinddeling.1.2. Specialets problemstillingDette speciale er skrevet under emnet ”Ruslands strategiske adfærd” med problemstillingen:”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til et selvstændigt Kosovo?”1.3. Relevans og motivation.Siden afslutningen af den Kolde Krig, har Rusland fokuseret på en stabilisering af interneforhold og en omlæggelse af økonomien mhp., at indgå på markedsvilkårene globalt. Derussiske reformer har, sammen med Putins indsættelse som Præsident i år 2000, bevirket,at Rusland er blevet mere stabilt og igen er begyndt at agere som en stat, der vil gøre kravpå sin plads som en global stormagt. Et nyt og mere stabilt Rusland vil dermed være eninteressant spiller på den globale scene, især over for de tidligere sovjetiske republikker,som en mulig alternativ magtfaktor til EU. På denne baggrund er det interessant at undersøge,hvorledes Rusland vil agere over for et selvstændigt Kosovo, herunder hvorledesforholdet til NATO vil have indflydelse på det ny Ruslands reaktioner og ambition om atagere som en stormagt igen. NATO’s ageren i Kosovo skabte en politisk debat i Rusland,idet NATOs angreb på Kosovo i 1999 kom som en stor overraskelse for den russiske regeringog satte samarbejdet mellem Rusland og NATO i et dårligt lys 1 . Dette har haft en effekti den russiske befolkning og i de mere demokratiske kredse af den russiske regering,hvor der er blevet udtrykt stor skuffelse over NATOs politik over for Kosovo 2 . Ruslandsstillingstagen i forhold til Kosovo er således blevet et kardinalpunkt for en fælles løsningved et selvstændigt Kosovo. Den internationale krise i Kosovo har dermed haft en afgørendebetydning for Ruslands forhold til NATO og USA 3 , hvilket gør det interessant, atanalysere Ruslands engagement og ageren i forhold til et selvstændigt Kosovo. Hvad”kan” Rusland strategisk, og hvilke strategiske reaktioner ”vil” Rusland reelt gennemføre iforhold til et selvstændigt Kosovo? Min motivation ligger derfor i, hvorledes NATO kan forvente,at et Rusland med stormagts ambitioner vil reagere ved et selvstændigt Kosovo, oghvorledes kan en russisk strategisk adfærd se ud?1 Fedorov og Nygren, 1999: p. 50. Dette blev navnlig understreget, da Rusland søgte at agere som en stormagtved besættelsen af lufthavnen i Kosovo førend NATO’s styrker var blevet indsat.2 Ibid, pp. 51-52 og 54.3 Ibid, pp. 43 og 45.UKLASSIFICERET 4

UKLASSIFICERET1.4. Opgaveanalyse1.4.1. FormålFormålet med dette underafsnit er, med afsæt i problemstillingens begreber og punktetrelevans og motivation, at nedbryde problemstillingen til en problemformulering, der viludgøre det, der skal undersøges i specialet.1.4.2. Problemstillingens elementerProblemstillingens indgangsvinkel til analysen af Rusland er den strategiske adfærd. Detbetyder, at en nedbrydning af problemstillingen til en problemformulering, vil tage sit udgangspunkti forståelsen af begrebet strategisk adfærd. Med begrebet adfærd forstås dereaktioner der iværksættes. Begrebet strategi indbefatter anvendelsen af magt, hvilket tilsvarendegør en yderligere analyse af begrebet ”magt” relevant. Magt kan beskrives indenfor flere parametre og relateres til den snævre eller brede sikkerhedsforståelse. Med snæversikkerhedsforståelse menes der en fokusering på magtmidlerne militær og diplomati,mens der i den brede sikkerhedsforståelse arbejdes med magtmidlerne diplomati, militæreforhold, økonomi og social-psykologiske forhold 4 . I relation til strategi beskrives den bredesikkerhedsforståelse i NATO-regi 5 inden for midlerne diplomati, civile forhold, militære forholdog økonomi, der koordineres mhp. en effektbaseret tilgang. Fra NATO’s synspunkt vildet derfor være relevant, at analysere Ruslands mulige reaktioner ud fra NATO’s egendefinition af magtmidler, da dette vil kunne præcisere Ruslands reaktioner, give et indblik ibredden af reaktioner og sætte de strategiske reaktioner ind i en fælles forståelsesramme.NATO vil dermed have lettere ved at forholde sig til Ruslands reaktioner og hensigter. Detses derfor relevant, at analysere en given problemstilling inden for disse magtmidler, herunderat analysere, hvorledes informationer anvendes til at samordne midlerne. En analyseaf Ruslands anvendelse af informationer kan medvirke til at detektere udtalelser, ogdermed give NATO et bedre billede af Ruslands reaktioner. En ulempe ved at anvende enNATO-begrebsramme for en russisk strategi kan være, at der er elementer i Ruslandsstrategiske adfærd, der falder uden for denne ramme. Disse elementer kan defineres somRuslands strategiske kultur 6 . Analysen skal dermed tage forbehold for dette ved videstmuligt, at inddrage historiske- og kulturelle parametre i de respektive analysepunkter. Endeligkan magt og strategi være rettet mod et objekt, der kan være et område, organisationeller en stat. I relation til problemstillingen undersøges der i forhold til Kosovo. Dermedskal problemformuleringen sammenfattende undersøge anvendelsen af de strategiskemagtmidler i forhold til Kosovo.1.5. ProblemformuleringPå baggrund af den gennemførte opgaveanalyse og nedbrydningen af problemstillingen,opstilles følgende problemformulering:4 Yarger, 2006: p. 1.5 Concepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO), 2006: pp. 8-9 og Nicut, 2006: p. 4. I CAFJO anvendesbetegnelsen ”political” der er ensbetydende med diplomati.6 Baylis, 2007: p. 93. Strategisk kultur defineres af Snyder, p. 93, som, citat: ”a set of semi-permanent elitebeliefs, attitudes, and behaviour patterns socialized into a distinctive mode of thought”. Det betyder, at derkigges ind i staten, hvilket ikke er dette speciales analyseniveau.UKLASSIFICERET 5

UKLASSIFICERET”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati,civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighedsom stat?”1.5.1. AfgrænsningProblemformuleringens beskrivelse af magtmidler inden for den brede sikkerhedsforståelsebevirker, at specialet udelukkende analyserer den politisk-strategiske 7 anvendelse afmagtmidlerne, uden større analyser af den russiske militære strategi og eventuel deployeringaf militære styrker. Geografisk afgrænses specialet til forhold og aktioner, der har indflydelsepå Kosovo. Tidsmæssigt afgrænses analysen til forhold under og efter Kosovokriseni 1999, idet Ruslands ambitioner om at agere som en stormagt blev afspejlet i reaktionerover for NATO og det internationale samfund under og efter Kosovo-krisen.1.6. Teoretisk gennemgang1.6.1. FormålDette underafsnit har til formål, at pege på den mest hensigtsmæssige teori til opstilling afteoretisk indfaldsvinkel og metode til analyse af problemformuleringen. En nærmere gennemgangaf den valgte model og teoretiske indfaldsvinkel gennemføres i specialets kapitel2, hvorfor dette punkt i præsentationen af de erkendte relevante teorier, primært vil vægteforskelligheder i forhold til det strategiske niveau der behandles samt, hvor konkret beskrivendeden pågældende teori er. Underafsnittet tjener således ikke til at udelukke teoriermen har til formål, at fokusere på valg af teori samt snitflader til andre teorier, der kan supplerei forhold til valgt model og teoretisk indfaldsvinkel.1.6.2. Afsøgning af teoriDen brede sikkerhedsopfattelse indeholdende magtmidlerne diplomati, civile forhold, militæreforhold, økonomi og informationer (DCME(I)) 8 , er som analytisk vinkel relevant pga.den øgede institutionalisering og samhandel i Europa og Rusland. Det betyder, at en forklaringder udelukkende bygger på politisk og militære aspekter (efter den snævre sikkerhedsopfattelse)ikke i samme grad ville kunne levere tilstrækkelig forklaringskraft. I afsøgningenaf teori der beskriver en stats udenrigspolitik, er der ikke erkendt teorier, der præcistbeskriver en stats reaktioner over for aktører og institutioner på de forskellige strategiskeniveauer, og inden for alle parametrene i den brede sikkerhedsforståelse. Dermed skalder søges efter supplerende teorier der kan medvirke til at fortolke anvendelsen afDCME(I). Ligeledes betyder det, at de afsøgte og valgte teorier, skal analyseres og fortolkesi forhold til hinanden mhp. at operationalisere disse og udlede de målepunkter, derdanner grundlag for specialets analyse. Denne analyse af teoriapparatet vil blive foretageti kapitel 2. Forholdet mellem udenrigspolitik og strategi behandles derhen, at udenrigspolitikkenafgrænses til en analyse af anvendelsen af virkemidlerne DCME(I) 9 . Det betyder, atden anførte strategi kommer til udtryk gennem den førte udenrigspolitik.7 Yarger, 2006: p. 11. Dette strategiske niveau defineres af Yarger som “National Security Strategy”.8 DCME(I) er i strategilitteraturen den anvendte forkortelse, der refererer til den engelske betegnelse ”diplomatic,civillian, military, economic and information”. ”Information” = I, er sat i parentes, idet dette ikke sessom et selvstændigt magtmiddel, men anvendes til at sammenkæde de andre magtmidler. Dette uddybes ikapitel 2.9 Yarger 2006: p. 11. Anvendes i Yargers terminologi som ”National Security Strategy” når virkemidlerneDCME(I) benyttes.UKLASSIFICERET 6

UKLASSIFICERETIndhentning af teorier omhandlende strategi har været fokuseret omkring de mere kendteforfattere inden for strategifeltet, idet læsningen samtidig har været målrettet mod nutidigelitterære produkter 10 for at søge en aktualitet i forhold til nutidig international politik. Af dissehar primært Harry Yarger og Colin S. Gray været informative og nutidige i deres beskrivelser.Yarger har været kendetegnet af en præcis niveauinddeling af strategifeltet, mensGray har været kendetegnet af behandlingen af de forskellige parametre der har indflydelsepå udformningen af strategi. Yarger har vægtet det politiske niveau, mens Gray hartyngde i beskrivelsen af de militærspecifikke aspekter af strategi. En anden betydende ogledende forfatter inden for strategifeltet er B.H. Liddell Hart, der behandler strategi ud fraen politisk-militær tilgang med vægten hovedsagligt på det militære 11 . I relation til specialetsproblemformulering, der behandler den brede sikkerhedsforståelse på det politiskeniveau, er Gray og Liddell Hart ikke tilstrækkeligt favnende og fravælges af denne årsagsom analytiske indfaldsvinkler i relation til DCME(I). Af nyere strategilitteratur er NATO’sConcepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO) fra 2006 en relevant kilde, der beskriversamspillet mellem det politiske niveau og NATO’s militære koncept for gennemførelseaf operationer. En tilsvarende nyere konceptuel tilgang er fra det britiske Forsvarsministerium,der i et Joint Discussion Note 4/05 (JDN 4/05) fra 2006 beskriver konceptet TheComprehensive Approach, der er en anbefaling til anvendelse af en bredere vifte af magtmidlerend primært magtmidlerne diplomati, militær og økonomi. The Human Dimension 12og Information beskrives i Joint Discussion Note som tilsvarende vigtige strategiske midler,der skal være en integreret del af et strategisk koncept i nutidige konflikter. Joint DiscussionNote tager udgangspunkt i British Defence Doctrine, second edition (2001), behandlingaf magtmidlerne diplomati, militær og økonomi, og uddyber på denne baggrund indholdetaf The Human Dimension og Information. JDN er en mere detaljeret og præcis kildeinden for disse magtmidler end NATO’s CAFJO. Det betyder, at de mest relevante kilder ibeskrivelsen af DCME(I) er erkendt som British Defence Doctrine og Joint Discussion Note.I relation til specialets problemformulering vil det være relevant at anvende en teori derbeskriver staters udenrigspolitiske reaktioner/tiltag. Dette for at undgå, at analysen bliverfor deskriptiv uden konkrete konklusioner på mulige reaktioner. Den udenrigspolitiske teorianvendes derfor til, at analysere de mulige reaktioner Rusland kan iværksætte indenfor devalgte dimensioner. I forbindelse med afsøgning af teori for udenrigspolitik, træder primærtGraham T. Allison frem som den mest konkrete og præcist beskrivende i relation til enstats mulige reaktioner 13 . Kort fortalt, beskriver Allisons teori tre forskellige modeller forhvorledes en stats udenrigspolitik kan analyseres 14 . Model I ser staten som en rationelaktør, hvor staten agerer ud fra, hvad der giver bedst udbytte. Model II går ind i staten ogser statens organisationer og organisering som styrende for statens beslutninger. Model IIIser ligeledes på interne forhold i staten, hvor det er det indenrigspolitiske bureaukrati, derer styrende for statens ageren. I forhold til specialets problemformulering er Model I valgt10 Afsøgning og læsning af teorilitteratur har været fokuseret omkring datakilder der er distribueret inden forde sidste 10 år, med enkelte kilder rækkende tilbage til perioden efter 2. Verdenskrig.11 Udgangspunktet er B.H. Liddell Harts bog ”Strategy” fra 1967.12 JDN 4/05: p. 1-4. Indholdet af The Human Dimension er områderne ”rule of law, education, commercial,humanitarian ” health”, hvilket er de elementer inden for ”civile forhold” der undersøges i specialet13 Allison, 1969: p. 689 (note 2)) samt Allison, 1971: pp. 32-33.14 Allison, 1969: p. 690.UKLASSIFICERET 7

UKLASSIFICERETsom analytisk indfaldsvinkel, idet en dybere beskrivelse af modellerne og begrundelse forvalgt model, gennemføres i specialets teorikapitel, kapitel 2.1.6.2.1. Strategiske niveauer.Harry Yarger definerer strategi i flere niveauer 15 , hvor graden af politisk indflydelse og militærkapacitet varierer afhængig af det respektive strategiske niveau der analyseres. Yargersteori har dermed den fordel, at han konkretiserer og afgrænser begrebet strategi såledesden analytiske tilgang bliver mere præcis. Af denne årsag er Yargers definition afstrateginiveauer valgt til at afgrænse specialets analyseniveau. En uddybende forklaring afde strategiske niveauer gennemføres i kapitel 2. Yargers inddeling i strategiske niveauerskitseres jf. figur 1-1 således.Figur 1-1. Kilde: Harry Yargers inddeling i strategiske niveauer, jf. Yarger, 2006: p. 9.1.6.3. Afgrænsning af teoretisk grundlag.Sammenfattende vil specialets primære teoretiske kilder dermed være Joint DiscussionNote og British Defence Doctrine med Allisons teori som teoretisk vinkling på disse. Yargersteori anvendes til at definere analyseniveauet. Da specialets teoretiske grundlag erbaseret på det politisk-strategiske niveau bliver specialets strategiske niveau RuslandsNational Security Strategy. National Security Strategy defineres af Yarger som, citat: ”The15 Yarger, 2006: p. 11.UKLASSIFICERET 8

UKLASSIFICERETart and science of developing, applying, and coordinating the instruments of national power(diplomatic, economic, military, and informational) to achieve objectives that contributeto national security” 16 .1.7. Operationalisering1.7.1. FormålEfter at have fastlagt specialets problemformulering og teori, har dette underafsnit til formål,at beskrive enheder der undersøges, anvendelsen af valgt teori samt specialets afhængigeog uafhængige variable, idet dette skal føre frem til specialets metode, der udgøranalyserammen for det videre arbejde.1.7.2. ForskningsdesignBesvarelsen af problemformulering behandler Ruslands forhold over for andre aktører,hvilket bevirker, at forskningsdesignet udarbejdes som ”single case”. Der er valgt en kvalitativtilgang, idet antallet af analyserede enheder begrænses til Rusland, hvor der analyseresi dybden inden for de udvalgte dimensioner i DCME(I). Teorianvendelsen er deduktiv,idet fortolkningen af den anvendte teori inden for de beskrevne dimensioner danner rammenfor analysen af empiri. Analysestilen vil være deskriptiv, idet Ruslands forhold indenfor de valgte dimensioner kortlægges mhp. at konkludere, hvad Rusland ”kan” samt, hvadRusland ”vil” inden for dimensionerne.Det der søges forklaret er Ruslands strategiske adfærd på det udenrigspolitiske niveau,hvilket således udgør specialets afhængige variabel. Den afhængige variabel søges forklaretved at analysere på diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information,der således udgør specialets uafhængige variabel.Analysen af Ruslands adfærd ift. andre stater end Kosovo er kun relevant for at klarlæggetendenser i Ruslands ageren, hvorfor der ikke gennemføres en komparativ analyse af andrestater. Ligeledes tages der udelukkende udgangspunkt i empiri og analyser af russiskeforhold, idet empiri på russiske forhold vil afspejle reaktioner på andre internationale aktørersstillingtagen. De andre internationale aktørers forhold analyseres derfor ikke.1.7.3. DatakilderSom datakilder er anvendt internettet, officielle udtalelser, pressemeddelelser og rapporterpå ministerielt niveau, bøger til beskrivelse af teoretisk og metodisk tilgang, samt artiklerog bøger til oparbejdelse af empirisk grundlag. Specialets primære kilder er russiske udtalelserog officielle dokumenter på ministerielt niveau. Henset til den udvikling der siden1999 har været internationalt i behandlingen af spørgsmålet om Kosovos selvstændighed,herunder særligt Ahtisaaris rapport i foråret 2007 17 , er tyngden i datakilder tidsmæssigtlagt fra 2007 frem til 17. februar 2008.Empiriindhentning er principielt afsluttet 17. februar 2008 i f.m. Kosovos unilaterale udråbelseaf selvstændighed. Empiri fra 17. februar 2008 og fremefter er anvendt til betragt-16 Yarger, 2006: p. 11.17 FN’s Sikkerhedsråd, 2007: p. 1. FN’s udpegede undersøger, Martti Ahtisaari, fremlagde sin rapport forFN’s Sikkerhedsråd 26. marts 2007.UKLASSIFICERET 9

UKLASSIFICERETninger i forhold til den faktuelle udvikling i Ruslands strategiske adfærd efter Kosovosselvstændighed, og er anført i kapitel 4 under ”afsluttende bemærkninger”.1.7.4. AfgrænsningRuslands sikkerhedspolitiske udtalelser på globale forhold afgrænses til anvendelse afempiri på stater, der er sammenlignelige med Ruslands forhold til Kosovo. Denne empiribenyttes udelukkende til at belyse forholdet mellem Rusland og Kosovo, idet der ikke gennemføresen komparativ analyse af de pågældende stater 18 . Der er i specialet ikke afkræveten kildekritik af anvendte kilder 19 . Det bør dog anføres, at de tilgængelige russiske kilderpå ministerielt niveau, samt diverse nyhedsmedier, er under en væsentlig politisk indflydelsefra Ruslands regering og dermed vil være politisk biased i deres vinkling af begivenheder.1.7.5. Metode1.7.5.1. FormålFormålet med dette underafsnit er, at uddybe specialets metode, herunder særligt denbeskrevne metodik inden for specialets teori- og analysekapitel. Dette ses relevant til forståelseaf sammenhængen mellem fortolkning af den valgte teori og de afledte analysepunkter.1.7.5.2. Specialets overordnede metodeEfter specialets indledende kapitel og teorikapitlet, gennemføres en deskriptiv analyse afdimensionerne DCME(I), hvor der inden for hver dimension delkonkluderes på, hvordanRusland ”kan” reagere politisk. Herefter analyseres på, hvad Rusland ”vil” gøre ud fra deerkendte muligheder og tidligere reaktioner. De erkendte delkonklusioner for hver dimensionvil efterfølgende bliver sammenholdt mhp., ved en syntese, at konkludere mulig gensidigepåvirkninger af hinanden. Den sammenfattende konklusion vil derfor indeholde resultatetaf syntesen, konkluderende på Ruslands strategiske adfærd på Kosovo.1.7.5.3. Kapitelinddeling og metode i kapitlerneSpecialet vil på denne baggrund blive kapitelinddelt som følgende:1. kapitel: Problemstilling, problemformulering, operationalisering, forskningsdesign, metodem.v.Kapitlet nedbryder problemstilling via opgaveanalyse til en konkret problemformulering. Påbaggrund af problemformulering diskuteres relevant teori og argumenteret teorivalg foretages.Specialets model og metode i relevante kapitler beskrives.2. kapitel: TeoriTeorikapitlet vil overordnet indeholde to elementer: En analyse og nedbrydning af teorisamt en operationalisering af teori til målepunkter for analysen af dimensionerne DCME(I).Analysen af Allisons teori har til formål at konkludere, hvorledes en ”rationel aktør” vil agereudenrigspolitisk inden for parametrene diplomati og militær i en given situation 20 . Allisonsteori vil her blive suppleret med fortolkningen af British Defence Doctrine og Joint18 Eksempelvis Ruslands forhold til Abkhasien og Sydossetien, der ligeledes ønsker selvstændighed.19 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: Bilag 10. Formalia for skriftlige arbejder.20 Allison, 1969: p. 63.UKLASSIFICERET 10

UKLASSIFICERETDiscussion Note og samspillet med disse. Analysen af dimensionerne skal resultere i konkretepunkter, der, inden for de valgte dimensioner, beskriver hvorledes en stat ”kan” reagere,idet disse reaktioner efterfølgende skal danne grundlaget for analysen af Ruslandsreaktioner som rationel aktør, dvs. hvordan Rusland ”vil” reagere.Diskussionen af dimensionerne DCME(I), indledes med en kort beskrivelse af indholdet ide respektive dimensioner. Dette indhold diskuteres efterfølgende mhp. at konkludere despecifikke forhold, inden for hver af parametrene, der skal danne rammen for analysensnedslagspunkter. Afslutningsvist redegøres for operationaliseringen af Allisons teori i forbindelsemed opstillingen af de kriterier, der i syntesefasen lægges til grund for vurderingenaf analysekapitlets fremkomne konklusioner.3. kapitel: Analyse af dimensioner ud fra udledte analysepunkter i kapitel 2.Analysekapitlet vil blive opdelt i fem overordnede områder, der hver analyserer sin dimensioni DCME(I) i forhold til specifikke empiriske forhold. Empiri inden for hvert analysepunktvil blive beskrevet og efterfølgende analyseret i forhold til fortolkningen af anvendt teori.Dette mhp. at konkludere, hvilke mål der skal opnås, med hvilke metoder og hvilke midler21 inden for det specifikke analysepunkt. Således vil analysen af hver dimension indledningsvisresultere i en delkonklusion på, hvad Rusland ”kan” foretage sig af strategisk adfærdinden for den respektive dimension. Efter at have konkluderet på hvad Rusland ”kan”,gennemføres en analyse af, hvad Rusland ”vil” ud fra den analytiske vinkel af Ruslandsom rationel aktør. Analysen vil delkonkludere den strategiske adfærd inden for hver dimensionved at sammenholde delkonklusionerne i forhold til deres gensidige påvirkning.Dette mhp. ved en syntese at konkludere, hvilke forhold der vil blive forstærket eller nedtoneti relation til de andre dimensioner.4. kapitel: Endelig konklusion på baggrund af sammenfattende vurdering af erkendte delkonklusioner.Formålet med kapitlet er, at besvare specialets problemformulering. På baggrund af dengennemførte analyse og syntese i kapitel 3, konkluderes en samlet russisk strategisk adfærdpå et selvstændigt Kosovo. Dette beskrives med ”ends”, ”ways”, ”means”. Kapitletafsluttes med bemærkninger i relation til Ruslands gennemførte strategiske adfærd sidenKosovos unilaterale udråbelse af selvstændighed 17. februar 2008.1.8. FormaliaForsvarsakademiets direktiv for formalia har sammen med Forsvarskommandoens bestemmelserfor dokumenters udformning 22 været styrende for udarbejdelsen af specialet.Fodnoter er anvendt til kildehenvisninger, forklaring af begreber og til uddybende kommentarer.På baggrund af specialets anvendelse af empiri fra internettet, har det været nødvendigtmed en mere præcis angivelse af fodnoter 23 , hvorfor fodnoter der refererer til kilderfra internettet indeholder dato når nødvendigt. Specialet er baseret på åbne kildersamt militære kilder klassificeret UKLASSIFICERET.21 Beskrives som ”ends” (mål), ”ways”(metoder), ”means” (midler) i strategilitteraturen.22 Forsvarskommandoen, 2004: pp. 4-14.23 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: bilag 10, pp. 2-3. Kilden angiver år i f.m. kildehenvisninger.Dette er dog ikke præcist nok i relation til specialets anvendelse af internetkilder, hvorfor der er anvendten registrering på dato ved internetkilder.UKLASSIFICERET 11

UKLASSIFICERET2. KAPITEL2. TEORI2.1. FormålDer er i f.m. empiriindhentning af teorier ikke erkendt en foretaget operationalisering af defem dimensioner diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, i formaf hvorledes institutioner/aktører analyseres inden for de respektive strategiske niveauer.Formålet med teorikapitlet er derfor, at nedbryde de teoretiske indgangsvinkler såledesdisse operationaliseres til konkrete analysepunkter inden for analysens fem dimensioner.Dette skal lede frem til hvad Rusland ”kan”, samt hvilke reaktioner Rusland ”vil” iværksætte.Teorikapitlet vil behandle hver dimension for sig, hvor hver dimension først analyseres iforhold til hvad Rusland ”kan”, og dernæst i forhold til hvad Rusland ”vil”. Metodikken ianalysen af hver dimension, vil være en kort præsentation af teoriernes indhold, for efterfølgendeat analysere og konkludere hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for den pågældendedimension. Analysen af hver dimension afsluttes med en delkonklusion på ”ends” (mål),”ways” (metoder) og ”means” (midler).2.2. Anvendelse og afgrænsning af teori2.2.1. Afgrænsning af Yargers teoriSom redegjort for i kapitel 1, er det National Security Strategy-niveauet der analyseres,hvor dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, behandlesi kontekst af den brede sikkerhedsopfattelse. Niveauet under National SecurityStrategy nedbryder de respektive dimensioner til særskilte strategier, eksempelvis til DefenseStrategy, der yderligere nedbrydes til Military Strategy. Yarger beskriver militæreforhold 24 som en af dimensionerne i National Security Strategy, og behandler ligesom Allisonde militære aspekter som en af statens væsentligste midler til at projicere magt 25 . Deforskellige strategiske niveauer visualiseres således:24 Yarger, 2006: p. 11.25 Allison, 1971: pp. 23-24.UKLASSIFICERET 12

UKLASSIFICERETFigur 2-1, Kilde: Yarger, 2006: p. 12. Yargers hierarkiske inddeling af strateginiveauer.Rusland har ikke militære styrker deployeret i Kosovo 26 , hvorfor der ikke umiddelbart kaninitieres operationer i Kosovo som led i en udenrigspolitisk reaktion. Analysen af den militæredimension fokuserer derfor primært på truslen om anvendelse af militære midler samten indirekte anvendelse af militære midler. Den indirekte anvendelse af militære magtmidlerskal forstås derhen, at de globale militære aktiviteter, som Rusland gennemfører, analyseresi forhold til Ruslands eventuelle ønske om at demonstrere viljen til at reagere militærtved et selvstændigt Kosovo. Den indirekte anvendelse af militære magtmidler skalsåledes ikke udelukkende ses i anvendelsen over for Kosovo. Dimensionen militære forholdvil blive analyseret som et globalt strategisk middel ved en signalering om anvendelseaf militære midler. På denne baggrund er vægten lagt på en analyse af Ruslands strategiskeanvendelse af militære forhold, og ikke en analyse af Ruslands specifikke militærekapaciteter og disses lokaliseringer.2.2.2. Afgrænsning af Allisons teoriAllison beskriver den rationelle aktørs udenrigspolitiske reaktioner. Han opstiller tre modeller:I) Rational policy, II) Organizational Process og III) Bureaucratic Politics 27 . Model I serstaten som aktør, hvor årsagsforklaringer skal relateres til staten/regeringens handlinger istrategisk perspektiv. Mere firkantet beskrevet, så forholder model I sig til udenrigspolitik jf.en ”cost-benefit” analyse, hvor staterne afvejer konsekvenser og udbytte blandt alternativeri strategiske spørgsmål. Ud fra en betragtning om hvad der giver bedst udbytte vælgerden rationelle aktør den løsning, der rangerer højest 28 . Model II og III ser på forhold inde istaten. Model II ser regeringen bestående af et antal løst forbundne organisationer med26 NATO hjemmeside, 2008-02-04: p. 1.27 Allison, 1971: pp. 4-5.28 Allison, 1969: pp. 694 og 717.UKLASSIFICERET 13

UKLASSIFICEREThver deres eget sæt standarder, programmer og mål. Regeringen håndterer problemstillingergennem samarbejdet med disse organisationer 29 . Model III ser ikke en enkelt aktør,men flere aktører, der fokuserer på intra-nationale problemer, som afvejes mellem nationale-,organisatoriske- og personlige mål. Beslutningstagning på regeringsniveau foregårikke som et rationelt valg, som ved model I, men som et resultat af bureaukrati og forhandlingerforårsaget af intern politik 30 .2.2.3. Valg af teoretisk modelMed udgangspunkt i problemformuleringens afsæt i strategisk adfærd på systemniveauet,samt at Rusland ser sig selv som stormagt og global aktør 31 , betyder det, at de påvirkningerder vil foregå på systemniveauet, vil have afgørende indflydelse på beslutningstagning.Dermed giver det bedst mening, at anlægge en analytisk vinkel ud fra Allisons modelI.Allisons model I vægter de diplomatiske og militære forhold i beskrivelsen af en stats muligeudenrigspolitisk reaktioner 32 . Allisons teori er skrevet i 1969 under den Kolde Krig, hvordet bipolære system mellem USA og Sovjetunionen netop fokuserede på anvendelsen afmagtmidlerne militær og diplomati. I nutidens scenarier spilles der dog på flere virkemidlerend blot diplomatiske og militære. En mere fyldestgørende og nutidig analyse må derforinddrage andre virkemidler end militær og diplomati. Der må her ses på virkemidler, deranvendes i rammen af diplomati og militær, men som understøtter og supplerer disse påområder, hvor diplomati og militær giver en for snæver tilgang til løsningen af pågældendeproblemstilling. Dette er særligt blevet mere aktuelt i en verden præget af større kompleksitet,hvor den enkelte stat påvirkes inden for flere parametre. Antallet af virkemidler enstat påvirkes af, og selv kan påvirke andre med, godtgør dermed en perspektivering ud fraden brede sikkerhedsopfattelse. Den brede sikkerhedsopfattelse 33 beskriver anvendelsenaf økonomi, civile forhold og information som virkemidler, der skal indsættes koordineretmed diplomati og militære midler. Med henblik på at inddrage alle nutidige aspekter i udformningenaf en strategi, må analysen på den baggrund tage sit udgangspunkt i den bredesikkerhedsopfattelse.Joint Discussion Note beskriver konceptet The Comprehensive Approach og er udarbejdetmed reference til British Defence Doctrine, second edition (2001). Joint Discussion Note erdermed en udbygning i forståelsen af anvendelsen af den brede sikkerhedsopfattelse påNational Security Strategy-niveau 34 . Joint Discussion Note adskiller sig ved at udspecificere,hvilke elementer der anvendes i dimensionen civile forhold (her kaldet The Human Dimension)samt ved at præcisere anvendelsen af information på National Security Strategyniveau35 . Joint Discussion Note beskriver anvendelsen af alle dimensionerne ved at se på,hvilke bestanddele den enkelte dimension består af, samt hvilken kultur og historisk baggrundder ligger i anvendelsen af den enkelte dimension. I analysen vil kultur og historiske29 Allison, 1969: p. 698.30 Allison, 1969: p. 707.31 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 1.32 Allison, 1971: pp. 23-24.33 Beskrives i NATO-terminologi via CAFJO som DCME(I): Diplomacy, civilian, military, economic, information.34 Yarger, 2006: p. 11.35 JDN 4/05, 2006: pp. 1-1 – 1-2 og 1-9 – 1-10. ”Information” ses som de styrede informationer der har tilformål, at sammenkæde de forskellige magtmidler og forklare disses relevans og formål.UKLASSIFICERET 14

UKLASSIFICERETforhold være med til at former Ruslands beslutningstagning mhp., hvad Rusland ”vil” gøreog dermed være indeholdt i de analyserede dimensioner 36 . Kultur og historiske forhold vilpå den baggrund ikke blive analyseret selvstændigt. Nedenfor følger en skitsering af dimensionernessammenhæng og bestanddele jf. Joint Discussion Note:Figur 2-2, Kilde: Joint Discussion Note 4/05, 2006: p. 1- 4”. Skitsering af sammenhængmellem dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse samt indholdet af kultur og historiei hver af dimensionerne.2.2.4. Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint DiscussionNote.Allisons teori om den rationelle aktør udgør den teoretiske vinkling for specialet, hvor udgangspunkteter dimensionerne diplomati og militære forhold. Det betyder, at teorierneJoint Discussion Note og British Defence Doctrine, skal analyseres ud fra principperne iAllisons teori 37 , hvor den rationelle aktør i de enkelte spørgsmål vil vurdere sine beslutningerud fra en ”cost-benefit” betragtning. Det medfører, at i en analyse af dimensionernecivile forhold, økonomi og information, hvor teorigrundlaget er fra Joint Discussion Note ogBritish Defence Doctrine, skal der i vurderingen af delkonklusioner anlægges en argumenteret”cost-benefit” betragtning for, hvad der bedst kan betale sig, isoleret inden for dimensionenog ud fra kendskabet til de opstillede konsekvenser 38 . Dermed skal der i analysenaf den enkelte parameter anføres, hvilke handlemuligheder Rusland har, samt hvilke kon-36 En analyse af strategisk kultur vil betyde en omfattende analyse af Ruslands interne forhold, idet strategiskkultur defineres som, citat: ”A set of semi-permanent elite beliefs, attitudes, and behaviour patterns socializedinto a distinctive mode of thought”, jf. Baylis (2007), Snyders defintion på p. 93.37 Allisons teori er skrevet i 1969 som en analyse af Cuba-krisen. Teorien behandler staten på systemniveauetsom rationel aktør med diplomati og militær som virkemidler. Dette giver imidlertid ikke tilstrækkeligforklaringskraft til beskrivelsen af nutidige strategier. Med den øgede integration mellem stater, via institutionerog samhandel, efter den kolde krigs ophør, er det mere relevant at forstå sikkerhed og strategi ud fra denbrede sikkerhedsopfattelse. Derfor skal Allisons teori suppleres med teorier der indeholder elementer i denbrede sikkerhedsopfattelse.38 Allison, 1971: p. 29.UKLASSIFICERET 15

UKLASSIFICERETsekvenser der er ved handlemulighederne. De opstillede konsekvenser udgør dermed kriterierfor vurdering af de fremkomne handlingsmuligheder. Argumentationen for Ruslandsafvejning af de opstillede konsekvenser, skal desuden relateres til Ruslands eventuelleerfaringer i tilsvarende situationer med stater, hvis forhold kan sidestiles til forholdet mellemRusland og Kosovo. Den rationelle aktørs vurdering og vægtning af konsekvenserskal således lægges til grund for valg af strategi inden for den respektive dimension, menstolkningen af den enkelte dimension, og hvilke elementer der analyseres, erkendes ud fraJoint Discussion Note og British Defence Doctrine. Da en stats relationer til andre stater erkomplekse, og indbefatter alle dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse, skal derespektive dimensioner relateres til hinanden. De erkendte delkonklusioner inden for denene dimension skal således holdes op mod de fundne delkonklusioner fra de andre dimensionermhp. at foretage eventuelle justeringer i forhold til, hvorvidt de erkendte delkonklusionervil være forstærkede eller nedtonede.På baggrund af ovenstående analyse af anvendt teori vil de enkelte dimensioner efterfølgendeblive analyseret.2.3. Diplomati2.3.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for diplomatiDe diplomatiske forhold beskrives som den koordinerede indsats af regeringens ministeriermod et fastsat strategisk mål 39 . Det betyder, at de parametre der kan anvendes af Ruslandkan være indeholdt i de forskellige ministerier, via ambassadører, internationale organisationer,bi-, uni- og multilateralt. Det vil dermed være relevant at se på, hvilke internationaleforhold der har betydning for Ruslands regering i formuleringen af en udenrigspolitik.Det leder mod en analyse af, hvilke internationale emner der har vægt i den russiskeregering. Effektivt diplomati beskrives i British Defence Doctrine som en kombination afstatens omdømme og integritet 40 bakket op af økonomisk og militær evne til at understøttedet udviste diplomati 41 . Forhold, der har særlig indflydelse i udøvelsen af diplomati, sesdermed at være forholdet til statens allierede og modstandere, samt evnen til at opnå resultateruden brug af militær magt.På denne baggrund skal en analyse af Ruslands diplomatiske forbindelser til organisationerog andre stater samt relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet, konkludere hvilke diplomatisketiltag Rusland ”kan” bringe i anvendelse. Diplomatiske forbindelser til andrestater afgrænses til stater i Kosovo-regionen samt lande med indflydelse i Kosovoregionen.2.3.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for diplomatiAllison beskriver en stats handlinger som værende styret af forhold, der underbygger ogmaksimere de strategiske mål 42 . Det betyder, at analysen skal tage udgangspunkt i, hvadder er Ruslands strategiske mål i forhold til Kosovo. Politiske forhold kan være udtalelser,opretholdelse samt etablering af nye diplomatiske forbindelser til andre stater med indflydelsepå Kosovo spørgsmålet.39 JDN 4/05, 2006: p. 1-7.40 Begreberne statens omdømme og integritet skal forstås som Ruslands perception af sig selv som enstormagt.41 Joint Warfare Publication 0-01 (JWP 0-01), 2001: p. 2-4.42 Allison, 1969: p. 694.UKLASSIFICERET 16

UKLASSIFICERETFor at kunne konkludere hvad Rusland vil foretage sig af diplomatiske reaktioner, er det,udover hvad Rusland ”kan”, nødvendigt at se på, hvad der former den russiske politik. Detder former russisk politik skal klarlægges ved en analyse af Ruslands formulerede udenrigspolitik,globale udsyn og forhold, der har Ruslands særlige interesse.2.3.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for diplomati.På baggrund af de strategiske mål i forhold til Kosovo, forhold der former den russiske beslutningsproces,samt hvad Rusland ”kan” og ”vil” foretage sig af diplomatiske reaktioner,skal analysen dermed konkludere Ruslands strategiske adfærd inden for diplomati ud fraen beskrivelse af konsekvenser og formuleret som ”ends”, ”ways” og ”means”.2.4. Civile forhold2.4.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for civile forholdCivile forhold udgøres i Joint Discussion Note af områderne retsforhold, uddannelse, markedskapacitetog sundhedsforhold 43 . Disse områder beskrives som The Human Dimensionog indgår som elementer i civile forhold ved siden af diplomati, militære forhold, økonomiog information, i overvejelserne for at nå nationale strategiske mål 44 . Denne del afanalysen har således til formål at kortlægge, i hvilket omfang Rusland har påpeget, de ef-Rusland kan have en reel effekt ved at iværksætte påvirkning af organi-ter Ruslands opfattelse, uacceptable forhold hos det serbiske mindretal i Kosovo inden forde fire civile områder. Derved kan der konkluderes, hvilke af områderne, der mest sandsynligtvil blive anvendt af Rusland til at sikre disse rettigheder og egne strategiske inte-resser.Efter at have klarlagt hvilke civile forhold Rusland ser som de væsentligste i Kosovo, skalanalysen konkludere, hvad Rusland reelt ”kan” foretage sig i påvirkningen af de aktuelleforhold, dvs. hvorsationer m.v.2.4.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for civile forholdJævnfør Joint Discussion Note har erfaring vist, at en succesrig implementering af civileforhold opnås ved, at lokalbefolkningen accepterer og selv føler en motivation for at implementerede respektive forhold 45 . Lokalbefolkningen skal her forstås som det serbiskemindretal i Kosovo og den serbiske befolkning, samt i mindre omfang, Kosovos befolkning.Opbakning fra disse befolkningsgrupper er den væsentligste faktor i Ruslands evne til atpåvirke det internationale samfund og fremtvinge egne synspunkter og løsningsforslag.Ruslands rolle ses at være det serbiske mindretals talerør til det internationale samfund,mægleren der skaber en løsning med opbakning fra Serbien og det serbiske mindre-somtal.Denne del af analysen skal dermed kortlægge, hvad Rusland ”vil” anvende de civile forholdtil. Der skal ses på hvilke af de fire civile områder, der vinder størst accept blandt pri-mært det serbiske mindretal og i Serbien, og som resultat vil have størst opbakning i forholdtil Ruslands påvirkning af det internationale samfund, og dermed være det Rusland”vil” inden for dimensionen.43 JDN 4/05, 2006: p. 1-4. Oversat fra de engelske termer: Rule of Law, education, commercial, humanitarianand health44 JDN 4/05, 2006: p. 1-2.45 JDN 4/05, 2006: p. 1-5.UKLASSIFICERET 17

UKLASSIFICERET2.4.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for civile forhold.Ud fra en sammenholdning af konklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil”, diskutereskonsekvenser af Ruslands reaktioner inden for de civile forhold, for efterfølgende at konkluderehvad Rusland ”vil”, ud fra en vurdering af hvad der har bedst udbytte. Konklusionenpå Ruslands strategiske adfærd inden for civile forhold formuleres som ”ends”, ”ways”og ”means”.2.5. Militære forhold2.5.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for militære forholdAnvendelse af militære virkemidler indebærer anvendelsen af midler fra de lande, der harindflydelse i forhold til et givet strategisk miljø. Det strategiske miljø indbefatter både allieredeog modstandere, og anvendelsen af militære virkemidler indbefatter anvendelsen afalle virkemidler fra konventionelle styrker til asymmetriske metoder 46 .Analysen af hvad Rusland ”kan” anvende sine militære virkemidler til, skal således tage situdgangspunkt i, hvilke stater Rusland ser som sine allierede og som modstandere i Kosovo-spørgsmålet.Formålet er at konkludere. hvad Rusland kan i relation til strategisk anvendelseaf militære midler. Dette skal ses i relation til antallet af allierede og modstanderemed interesse i regionen samt opbakningen/modstanden fra disse. Der er en væsentligafgrænsning i dybden af analysen af militære forhold, idet analysen behandler anvendelsenaf militære styrker på National Security Strategy-niveau. Det betyder, at det er udsagnetom anvendelsen af militære styrker som strategisk virkemiddel, og ikke en nøjere analyseaf hvilke specifikke militære styrker, der faktuelt kan indsættes, der måles på. Anvendelsenaf militære midler skal dermed primært tolkes i relation til en indirekte anvendelse,der indbefatter Ruslands generelle demonstration af militær kapacitet i form af øvelsesaktivitetersom landmilitære øvelser, overflyvning, flådeøvelser samt i form af investering imilitære kapaciteter m.v.2.5.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for militære forholdAllison beskriver, at det på systemniveauet er staternes opfattelse af magtbalancen oggraden af sårbarhed der afgør, hvorvidt en rationel aktør vil reagere militært 47 . Ved sårbarhedforstås aktørens oplevelse af, hvor udsat aktøren vil være ved en given handling.Oplever aktøren, at der er ubalance og en stor grad af sårbarhed, så vil sandsynlighedenfor, at aktøren reagerer militært være stor. En rationel aktør vil anvende de midler, der sesnødvendige til at opnå det strategiske mål. Legitimiteten i anvendelsen af midlerne sesnetop i, at de var nødvendige for at opnå de strategiske mål48 .Det betyder, at der skal analyseres på, hvorledes Rusland opfatter magtbalancen globaltog graden af sårbarhed for derved at kunne konkludere, hvorledes Rusland ”vil” handlemilitært. Den militære handling kan ses enten i form af trusler om direkte militær anvendelse,eller indirekte i form af demonstration af militær kapacitet og villighed til anvendelse afdenne.46 JWP 0-01, 2001: p. 2-2.47 Allison, 1969: pp. 692-693.48 Allison, 1969: p. 693.UKLASSIFICERET 18

UKLASSIFICERET2.5.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for militære forholdKonklusioner på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes mhp. at blive vægtet og argumentereti forhold til de konsekvenser, der vil være ved anvendelsen af militære midler ide respektive løsningsforslag. Konklusionen på Ruslands strategiske adfærd inden for militæreforhold beskrives som ”ends”, ”ways” og ”means”.2.6. Økonomi2.6.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for økonomiMed økonomi forstås de økonomiske ressourcer, der anvendes i opnåelsen af en statsstrategiske mål 49 . Økonomi som virkemiddel kan anvendes på mange niveauer og indenfor mange områder, og skal til stadighed anvendes afmålt i forhold til andre virkemidler,særligt diplomatiske og militære 50 . Et aspekt er anvendelsen af økonomiske sanktioner,der dog i særdeleshed skal ses sammen med anvendelsen af, eller truslen om anvendelseaf, militære virkemidler 51 .Analysen skal således kortlægge, hvilke økonomiske ressourcer Rusland har, og hvilkereaktioner Rusland ”kan” iværksætte. Her skal der dels ses på hvilke økonomiske relationerRusland har i forhold til Kosovo og Serbien og dels, hvilke økonomiske relationer Ruslandhar til andre europæiske lande med indflydelse i Kosovo-spørgsmålet. Dette mhp. atkonkludere, hvilke økonomiske reaktioner/sanktioner Rusland kan iværksætte over for disselande.2.6.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for økonomiAnvendelsen af økonomi som virkemiddel vil i høj grad være afhængig af graden af samhandelmellem de respektive aktører. Er der stor grad af samhandel, vil økonomi være etvæsentligt strategisk virkemiddel, mens en mindre grad af samhandel vil medføre en tilsvarenderingere effekt. Et afgørende element er tillige at den stat, der ønskes påvirket ermest afhængig af det økonomiske samarbejde. Ellers vil de økonomiske reaktioner ikkegive tilstrækkeligt udbytte. Såfremt økonomiske reaktioner over for en anden stat vil havefor vidtrækkende konsekvenser for den agerende stat, må den agerende stat se på andrealternative anvendelser af økonomi som virkemiddel. De alternative anvendelser kunnevære en indirekte påvirkning, ved eksempelvis at udøve økonomiske sanktioner mod landeog regioner, der har en indflydelse i forhold til Kosovo, hvilket kunne være andre betydendelande i Europa, som Rusland har et omfangsrigt økonomisk samarbejde med.Analysen af hvad Rusland ”vil” iværksætte af økonomiske sanktioner skal dermed tage situdgangspunkt i, hvilke muligheder Rusland ”kan” iværksætte. Dette gøres ud fra kortlæggelseaf Ruslands ressourcer og økonomiske relationer til Kosovo og europæiske landemed indflydelse i Kosovo-spørgsmålet. Ud fra denne kortlæggelse skal der foretages enafvejning af, hvorvidt Rusland mest hensigtsmæssigt vil udøve direkte økonomisk pres påKosovo, eller om anvendelsen af økonomiske virkemidler skal ses via indirekte anvendelsemod indflydelsesrige lande i Kosovo-spørgsmålet.49 JWP 0-01, 2001: p. 2-2.50 JWP 0-01, 2001: p. 2-2.51 JWP 0-01, 2001: p. 2-4.UKLASSIFICERET 19

UKLASSIFICERET2.6.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for økonomiKonklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes og afvejes i forhold til konsekvenser,der vurderes at være affødt af Ruslands iværksatte økonomiske reaktioner vedhenholdsvis en direkte eller indirekte anvendelse af økonomiske virkemidler. Konklusionenpå Ruslands strategiske adfærd inden for økonomi formuleres med ”ends”, ”ways” og”means”.2.7. Information2.7.1. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”kan” inden for informationJoint Discussion Note beskriver, at information skal anvendes til at understøtte indsættelsepå områderne diplomati, militære forhold og økonomi, hvor information er det element derforbinder den samlede strategi 52 . Informationsstrategi defineres i kontekst af The ComprehensiveApproach som, informationsaktiviteter koordineret på ministerielt niveau mhp. atpåvirke beslutninger, meninger og resultater/produkter for at støtte mål inden for nationalestrategiske mål og tilknyttede politiske mål 53 . Informationsstrategien er således det, derbinder alle dimensionerne i DCME(I) sammen mhp. at påvirke modtageren.Det betyder, at analysen, af hvad Rusland ”kan”, skal kortlægge, hvilke medier Ruslandanvender som talerør. Det vil kunne pege på, hvordan Rusland kan sammensætte en informationsstrategiindenfor alle dimensionerne, herunder hvilke organisationer, fora m.v.,der kan anvendes.Afgrænsning:På baggrund af ovennævnte definition af information i The Comprehensive Approach, vilanalysen af information være afgrænset til anvendelsen på regeringsniveau, og ikke i forståelsenaf information som en del af den effektbaserede tilgang, der anvendes på det militærstrategiskeog operative niveau 54 .2.7.2. Målepunkter til analysen af hvad Rusland ”vil” inden for informationSom rationel aktør vil Rusland søge at anvende de fora og organisationer, hvor der oplevesden største gennemslagskraft og udbytte. Dette mhp. at påvirke de aktører, der har encentral rolle. Informationsstrategien kan således være direkte rettet mod internationaleinstitutioner, andre stater, det serbiske mindretal i Kosovo samt Kosovos befolkning.Ud fra kortlægningen af hvilke medier og fora Rusland ”kan” anvende til gennemførelse afsin informationsstrategi, skal denne del af analysen konkludere, hvilke medier og fora samtemner Rusland ”vil” anvende. Det betyder ligeledes, at analysen skal konkludere, i hvilkeniveauer, medier og fora Rusland oplever at have størst lydhørhed, samt om der er enkelteaktører der er af særskilt interesse og vil blive mødt med en særskilt informationsstrategi.Informationsstrategien skal ses som den samlede mængde af udtalelser, rapporter m.v.inden for de fire andre dimensioner, hvorfor denne del af analysen vil indeholde og sammenkædeelementer fra de tidligere analyser af de respektive dimensioner, der hvor detfindes relevant.52 JDN 4/05, 2006: p. 1-9.53 JDN 4/05, 2006: p. 1-9. Oversat fra engelsk: ”Information activity coordinated across Government thatinfluences decisions, opinions and outcomes in order to support the National Strategic Aim and associatedPolicy objectives”54 Som defineret i Joint Doctrine Note 4/06 (JDN 4/06) ”Information Management” der netop behandler informationpå det militær-strategiske niveau.UKLASSIFICERET 20

UKLASSIFICERET2.7.3. Sammenholdning af hvad Rusland ”kan” og ”vil ” inden for informationKonklusionerne på hvad Rusland ”kan” og ”vil” sammenholdes mhp. at argumentere for,hvilket udbytte der vurderes at kunne opnås ved anvendelsen af de forskellige medier ogfora. Konklusionen på Ruslands strategiske adfærd inden for information formuleres som”ends”, ”ways” og ”means”.2.8. Anvendelse af teori ved syntese af fremkomne konklusioner.Som afslutning på analysekapitlet gennemføres en syntese, hvor de fremkomne konklusionervurderes i forhold til deres gensidige påvirkning. Denne vurdering foretages på baggrundaf de kriterier, som Allisons teori opstiller via rationalitetsbegrebet med en afvejningaf hvad der giver bedst udbytte i forhold til de vurderede konsekvenser. Formålet er, atdiskutere om de enkelte delkonklusioner for den respektive dimensions strategiske adfærdnedtones eller forstærkes. De opstillede konsekvenser udgør dermed kriterierne for envurdering af de fremkomne løsningsmuligheder på strategisk adfærd og er dermed grundlagetfor den endelige konklusion.2.9. Anvendt empiriPå baggrund af den gennemførte analyse af anvendt teori, vil specialets empiriindhentningvære fokuseret mod primære kilder fra russisk formuleret politik, udtalelser og rapporter påministerielt niveau. Sekundært anvendes analyser og rapporter fra tænketanke samt generelmediedækning relateret til specialets problemformulering.UKLASSIFICERET 21

UKLASSIFICERET3. KAPITEL3. ANALYSE3.1. FormålFormålet med dette kapitel er, at analysere hvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for dimensionernediplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information. Konklusionen påhvad Rusland ”kan” og ”vil” inden for de respektive dimensioner baseres på, hvilke konsekvenserde forskellige løsningsmuligheder vil have, hvor den valgte løsningsmulighed vilvære argumenteret i en ”cost-benefit”-betragtning, med en afvejning af hvad der giver detbedste udbytte. Efter analysen af de respektive dimensioner, vil de fremkomne konklusionerfor hver dimension i en syntesefase blive vurderet i forhold til deres gensidige påvirkning.Formålet med denne syntese er, at vurdere hvorvidt de fundne konklusioner vil blivenedtonet eller forstærket, for dermed at lægge op den endelige konklusion.På denne baggrund gennemføres analysen af dimensionerne diplomati, civile forhold, militæreforhold, økonomi og information. Placeringen af analysen af dimensionerne i relationtil specialets analysemodel i bilag 1, er skitseret i nedenstående figur 3.1.ANALYSEDIPLOMATIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdesD e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”INDLEDNINGTEORICIVILE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”MILITÆ RE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”ØKONOMIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdes”kan” og ”vil” sam m enholdes”kan” og ”vil” sam m enholdesDelkonklusion:”ends””w a ys ”- ”m e a n s ”D e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”Delkonklusion:”ends””w a ys ”- ”m e a n s ”KONKLUSION(Ruslands strategiske adfærd)IN F O R M A T IO NEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdesD e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”A llis o n s te o ri o m”rationel aktør” somanalytisk vinklingSyntese: Delkonklusionernesam m enholdes m hp. vurderingaf gensidig påvirkningFigur 3-1. Placeringen af analysen af dimensionerne i forhold til analysemodellen i bilag 1.3.2. Analyse af diplomati3.2.1. Hvilke parametre inden for diplomati ”kan” Rusland anvende3.2.1.1. GenereltEn kortlægning af Ruslands diplomatiske forbindelser vil primært tage udgangspunkt i enanalyse af anvendelse af multilaterale forbindelser, gennem internationale organisationer,samt bilaterale forbindelser til enkeltstater. Disse forbindelser ses udtrykt via ambassadører,ministre/regeringschefer samt i forbindelse med taler og udtalelser. De væsentligsteorganisationer som Rusland har officielle diplomatiske forbindelser med er Commonwealthof Independent States (CIS), Collective Security Treaty Organisation (CSTO), ShanghaiUKLASSIFICERET 22

UKLASSIFICERETCoorperation Organisation (SCO), Den Europæiske Union (EU), Organisation for Securityand Cooperation in Europe (OSCE), De Forenede Nationer (FN) samt North Atlantic TreatyOrganisation (NATO) 55 . Af disse organisationer har CIS 56 , CSTO 57 og SCO 58 mindreformel vægt i relation til Kosovo-spørgsmålet. Serbien er desuden ikke medlem af organisationernesamt Kosovo ikke anerkendt som selvstændig stat af Rusland, og er dermedikke i russiske øjne relevant for hverken CIS eller CSTO 59 , der er et militært samarbejdeblandt hovedparten af CIS-medlemmerne. SCO er fokuseret mod det russisk-asiatiskesamarbejde, og er derfor ikke direkte geografisk relevant i håndteringen af Kosovospørgsmålet.På denne baggrund vil der efterfølgende blive fokuseret på FN, OSCE, NA-TO og EU.3.2.1.2. FNRusland ser FN som den afgørende institution i forbindelse med fælles international beslutningstagning.Rusland er repræsenteret i FN’s Sikkerhedsråd, har veto-ret, og ser detsom en basal destabiliserende faktor på det internationale politisk-militære niveau, hvis dersker en forringelse af FN’s effektivitet 60 . Vedrørende løsningen af Kosovo-spørgsmålet, vilRusland søge en løsning, der er vedtaget i de legale instanser og organisationer, hvilket erensbetydende med FN. En permanent og stabiliserende beslutning om Kosovos fremtid,kan derfor udelukkende tages af FN’s Sikkerhedsråd, som garant for international fred ogsikkerhed 61 . Der ligger således et paradoks i Ruslands forhold til FN, idet FN fremhæverRuslands rolle som stormagt, hvilket dog samtidig netop er årsagen til, at NATO og USAgår uden om FN, og dermed sætter Rusland uden for indflydelse.3.2.1.3. OSCEEfter FN ser Rusland OSCE som en væsentligt international institution til afgørelse og vedtagelseaf fælles internationale beslutninger. OSCE er derfor et relevant talerør for Ruslandsinteresse og syn på Kosovo, idet Ruslands argumentation netop går på anvendelseaf de eksisterende organisationer til afklaring af, hvorvidt Kosovo skal anerkendes somselvstændig stat 62 . På denne baggrund vil Rusland derfor sætte sig kraftigt imod en indskrænkningaf OSCE’s virke, særligt forsøg på at dirigere OSCE’s fokus mod tidligere sovjetrepublikkerog Balkan vil Rusland obstruere 63 . Rusland støtter dermed en fortsat OSCE-55 Jane’s, 2008-02-12: p. 83.56 CIS, 2008-04-09. Medlemmer af CIS er Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan, Hviderusland,Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.57 Jane’s, 2007-05-17: p. 6, CSTO medlemmer er. Rusland, Armenien, Hviderusland,Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan mens Aserbadjan og Georgien er tidligere medlemmer.58 Jane’s, 2007-05-17: p. 6, SCO medlemmer er Kina, Rusland, Kazakstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistanmed Indien, Iran, Mongoliet og Pakistan som observatører.59 Møller, Karsten, 2007: p. 5. CSTO primære formål er citat: ”At imødegå det 21. århundredes trusler ogudfordringer: Medlemsstaterne skal koordinere og harmonisere deres bestræbelser i kampen mod internationalterrorisme og ekstremisme, den illegale transport og handel med narkotika, psykotroper (dvs. andrenarkotiske rusmidler) og våben, organiseret transnational kriminalitet, illegal indvandring og andre truslermod medlemsstaterne”. Organisation blev grundlagt i oktober 2002 som en udbygning af samarbejdet mellemCIS-landene. CSTO er delvis inspireret af NATO’s struktur.60 Ruslands Militærdoktrin, 1999: p. 2.61 Ruslands repræsentation i FN, 2007-05-16: p. 2, samt Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 262 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 2.63 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 8. Rusland ønsker derimod, at OSCE’s rolle fokuseres modmere fredsbevarende initiativer og anti-terrorisme aktiviteter, idet Rusland opfatter OSCE’s nuværende rollefor fokuseret på menneskerettigheder og demokratisk udvikling i Europa. Rusland har på denne baggrundUKLASSIFICERET 23

UKLASSIFICERETmission i Kosovo, så længe der eksisterer et internationalt grundlag og en lov for missionen64 .3.2.1.4. NATOEn af de primære diplomatiske forbindelser Rusland kan benytte er NATO-Rusland Rådet.Rusland har ikke intentioner om at adoptere NATO-standarder og forbedre de militærestyrkers interoperabilitet med NATO. Grænserne til NATO er derfor generelt blevet trukketstærkere op, idet Rusland ser NATO som en trussel i form af en attraktiv organisation forde tidligere sovjetrepublikker 65 . Rusland har således gentagne gange blokeret for tidligeresovjetrepublikkers forsøg på tilnærmelse til NATO, og Ruslands ambassadør til NATO harerklæret, at Rusland vil tage en aggressiv tilgang til NATO’s udvidelse af missil forsvarssystemeri Europa og NATO’s holdning til løsning af Kosovo-spørgsmålet 66 . Rusland ser, atNATO’s nye strategiske koncept, der ikke udelukker anvendelse af vold uden om FN, somværende direkte i mod russiske interesser og Rusland vil fortsat arbejde imod en NATOudvidelse67 . Samlet set vurderes forholdet til NATO mindre gunstigt, og det giver ikke etoptimalt grundlag for drøftelser om fælles løsninger for Kosovos fremtid.3.2.1.5. EUEU har udviklet sig til en væsentlig international organisation for Rusland, hvilket primærtskal ses i relation til Ruslands øgede økonomiske samhandel med EU. Derfor ser Ruslandsærligt på, om Rusland vil blive behandlet med en passende respekt i forhold til Ruslandsinteresser. Ruslands interesser er udover de økonomiske også de militær-politiske dimensioner,der ligeledes vil have Ruslands bevågenhed 68 . I forhold til Kosovo, har Ruslandbenyttet EU’s Troika for Kosovo 69 til at fremhæve egne synspunkter 70 . Rusland har dogfølt sig provokeret af medlemmer af Troikaen, idet der, med kraftig hentydning til USA,nævnes lande, der som medlem af Troikaen, agiterer for et selvstændigt Kosovo uafhængigaf hvilke resultater og forslag Troikaens arbejde ellers vil bringe 71 . Rusland har dermedikke opfattelsen af at blive respekteret for sin indsats i forsøget på at løse Kosovospørgsmålet72 .anvendt en hård linie over for OSCE (ref. Jane’s, 2008-02-12: pp. 16-17 og 84). Rusland udnytter desudende rammer som OSCE kan skabe til bilaterale drøftelser om Kosovo med bl.a. Serbien (ref. Ruslands Udenrigsministerium,2007-11-29: p. 1.).64 OSCE’s Permante Råd, 2008: p. 265 Jane’s, 2008-01-17: p. 7.66 Jane’s, 2008-01-17: pp. 7 og 20. Forholdet til NATO har særligt siden 1999 taget en negativ udvikling påbaggrund af NATO’s bombardementer af Serbien og Kosovo. Ruslands protest mod disse bombardementervar at trække sig ud af ”Partnership for Peace”-samarbejdet.67 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9.68 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 8.69 NATO hjemmeside, 2008-03-14: p. 1. En troika med deltagelse af repræsentanter for EU, USA og Ruslandblev nedsat mhp. at søge en løsning på Kosovo-spørgsmålet efter Rusland havde meddelt, at de villeudnytte deres veto-ret i FN. Troikaen arbejdede frem til december 2007, men nåede ikke en løsning der tilfredsstillederepræsentanterne.70 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-08-10: p. 1. Disse synspunkter er primært koncentreret om detuhensigtsmæssige i, at sætte en tidsramme for forhandlingsprocessen samt det uhensigtsmæssige i, atkomme med udtalelser forud for forhandlingerne, idet disse udtalelser vil påvirke forhandlingerne.71 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-26: p. 272 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-26: p. 2. Dette er særlig tydeligt når Serbien stiller forslag til langsigtedeløsninger, men disse forslag bliver bremset pga. proklameringer fra bl.a. Troikaens medlemmer om,at Kosovos selvstændighed er uundgåelig.UKLASSIFICERET 24

UKLASSIFICERETSamlet har de diplomatiske forbindelser til Vesten været mindre positive i løbet af de senesteår, og særligt i 2007 var der en markant nedgang i antallet af positive udtalelser.Den markante nedgang i 2007 skyldes primært USA's planer om at placere missiler i Polenog Tjekkiet, forslag om NATO udvidelse med tidligere sovjetrepublikker, EU’s kraftigereaktion på Ruslands forsøg på at lægge diplomatisk pres på Polen samt uenighed omløsning af konflikten i Kosovo 73 .3.2.1.6. Kortlæggelse af Ruslands relevante allierede i Kosovo-spørgsmåletGenerelt har Rusland ikke en stærk allieret stat, der kan støtte inden for diplomati i forholdtil Kosovo. Serbien står som den eneste markante støtte til Rusland, men kan ikke betegnessom en international stærk stat. Med denne baggrund søger Rusland at sprede sinediplomatiske forbindelser, og støtter FN som den primære organisation i internationalt diplomati74 . Forholdet til Serbien er stærkt udbygget og indbefatter, udover et ideologisk ogslavisk fællesskab, ligeledes et udbygget økonomisk samarbejde 75 . Samarbejdet med Serbienforegår via bilaterale aftaler samt i FN, hvor Rusland og Serbien gensidigt understøtterhinandens synspunkter 76 . Uden at være direkte allierede med Rusland, så er der flereEU-stater, der ikke entydigt har bakket op om Ahtisaaris plan. Disse stater er Slovakiet,Grækenland, Cypern, Rumænien og Spanien, stater der alle enten har historiske forbindelsertil Serbien, har tilsvarende interne problematikker eller, som frygter for Ruslandsgengældelse ved udvist støtte til et selvstændigt Kosovo 77 . Samlet set er der således kunén primær allieret med Rusland i Kosovo-spørgsmålet, nemlig Serbien, mens der på diplomatiskniveau er udvist en begrænset støtte til Rusland fra Slovakiet, Grækenland, Cypern,Rumænien og Spanien.3.2.2. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”kan” Rusland anvendeSamlet vurderes det, at af de internationale organisationer Rusland er medlem af, er detFN der har relevans og tyngde i forhold til at kunne yde en direkte påvirkning på et selvstændigtKosovo. Dette kræver dog, at beslutninger om Kosovo bringes op i FN og ikkeforegår udenom, hvorved Rusland vil være uden indflydelse. Ruslands holdninger i FN vilvære støttet af tilsvarende tilkendegivelser i OSCE. NATO-Rusland Rådet ses ikke velegnettil at skaffe opbakning, men udelukkende til at påvirke NATO mht. holdninger og synspunkterpå Kosovo-spørgsmålet. Relationer til EU kan Rusland anvende som indirektepåvirkning af Kosovo, forstået derhen, at stater, som Rusland har et samarbejde med, kanpåvirkes til ikke at gå i mod Ruslands holdninger til Kosovo-spørgsmålet, ellers vil det fåkonsekvenser for samarbejdet med den pågældende stat. Det vurderes ikke, at Ruslandhar mulighed for at samle flere stater bag sig mhp. at kunne gennemføre en effektiv på-73 Jane’s, 2008-02-12: pp. 15 og 25.74 Jane’s, 2008-02-12: p. 16.75 President of Russia, 2008-01-25: p. 1.76 NATO 163 CDS, 2007: p. 8. Rusland har således støttet Serbiens alternativ til Ahtisaaris plan, hvor Serbienforeslår et ”overvåget autonomi”, med serbisk kontrol med udenrigspolitik, forsvar, grænser, menneskerettigheder,serbisk religion og kulturelle bygninger. Kosovo vil i Serbiens plan have kontrollen over økonomi,sociale- og kulturelle forhold. Rusland støtter ligeledes Serbien i dets holdninger til FN’s ”Kontaktgruppe tilKosovo”, der har fremhævet, at Kosovos position forud for udråbelse af selvstændighed, ikke var langtidsholdbar,og at det var væsentligt, at der blev fundet en løsning hurtigst muligt. Den løsning der blev fremlagtaf FN’s udpegede undersøger, Ahtisaari, blev accepteret af Kosovo men ikke af Serbien (ref. RuslandsUdenrigsministerium, 2007-09-27: p. 1.).77 NATO 163 CDS, 2007: p. 9.UKLASSIFICERET 25

UKLASSIFICERETvirkning af de internationale organisationer. Ruslands eneste direkte støtte er Serbien, derhar en begrænset rolle internationalt.3.2.3. Hvilke parametre inden for diplomati ”vil” Rusland anvende3.2.3.1. Formuleret politikRusland har ikke i sin formulerede udenrigspolitik, eller i beskrivelsen af de militære styrkersopgaver 78 , eksplicit et strategisk mål med Serbien eller Kosovo. Det nævnes dog ibeskrivelsen af de militære styrkers opgave, at Rusland ser de interne forhold i medlemmerneaf CIS, og de stater der har grænser til CIS-medlemmerne, som usikkerhedsfaktorer,der kan påvirke Ruslands interesser 79 . Endvidere ses opbygningen af styrker i nærhedenaf Rusland eller dets allierede, og som er medvirkende til at skabe en ubalance i detregionale styrkeforhold, som en ekstern trussel mod Rusland 80 . På denne baggrund er deri russisk optik belæg for, at Rusland er berettiget til at reagere militært, idet Kosovo betragtessom et internt serbisk forhold. Dette uagtet Serbien ikke er en nabostat.3.2.3.2. Globalt udsynRusland ser et unipolært system som en udfordring og trussel mod Ruslands nationaleinteresser. Et multipolært system vil bedre afspejle de forskellige interesser på internationaltniveau. De væsentlige sikkerhedsmæssige spørgsmål skal afklares af FN’s Sikkerhedsråd,der ses som omdrejningspunktet for reguleringen af internationale relationer 81 .Rusland ser, at unilaterale forsøg på anvendelse af begreber som humanitære operationerog begrænset suverænitet, mhp. at fremme unilaterale interesser uden om FN, ikke er acceptabelt82 . Rusland definerer sine nationale interesser som en kombination af balanceredeinteresser for individet, samfundet og staten inden for økonomiske-, indenrigspolitiske-,sociale-, internationale-, informationsmæssige-, militære-, grænsemæssige- og økologiskeområder, samt andre områder 83 . Statens interesser beskrives endvidere til at bestå af statensukrænkelighed, statens territoriale- og suveræne integritet, politisk-, økonomisk- ogsocial stabilitet, juridisk integritet, sikring af lov og orden samt udviklingen af gensidigt udbytterigtinternationalt samarbejde 84 . Disse meget brede formuleringer giver ingen begrænsningeri forhold til at rubricere Kosovo-spørgsmålet, som et spørgsmål der henhørerunder Ruslands nationale interesser, hvorved Rusland, jf. egen formuleret politik, kaniværksætte de nødvendige tiltag for at sikre statens interesser. Da Rusland desuden i sinudenrigspolitik har formuleret, at Rusland vil styrke sin integritet og territorielle suverænitetmhp. at sikre en fremtrædende position globalt som stormagt 85 , vil et selvstændigt Kosovoautomatisk skulle afkræve en russisk international reaktion, der står mål med Ruslandsambitioner om at være en stormagt. Et af de væsentligste forhold der former den russiskeholdning og beslutningsproces internationalt, er ønsket om, at de europæiske stater frigør78 Her relateres der til ”Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000” og ”The Russian Ministry of Defence,2003”.79 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 880 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 45.81 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: pp. 2 og 4.82 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 5.83 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 2.84 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 2.85 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 1.UKLASSIFICERET 26

UKLASSIFICERETsig fra USA's holdninger 86 . Rusland henviser med dette til USA's støtte til et selvstændigtKosovo uden om en beslutning i FN, hvilket ikke vil gavne perceptionen af Vesten globalt.Ruslands uoverensstemmelser med USA inden for placeringen af missiler i Polen og Tjekkiet,nedrustningsaftaler som afløsning af START 87 , den politiske tilgang til Iran samt synetpå Kosovos selvstændighed, kan risikere at påvirke hinanden, såfremt Rusland ikke opnårsine mål inden for de respektive områder 88 . En reaktion fra Ruslands side på et selvstændigtKosovo, kan således være større modstand og afstandstagen til USA inden for de pågældendeområder.Globalt ser Rusland, at dets udenrigspolitik skal være balanceret, idet Rusland, pga. singeografiske placering, har et ansvar for at varetage sikkerhed på globalt- såvel som regionaltniveau 89 . Dermed vil Ruslands perception af staten som en stormagt have indflydelsepå villigheden til at reagere på et selvstændigt Kosovo. Rusland kan som stormagt ikketillade sig at lade være med at reagere, medmindre det har for store konsekvenser forRuslands balancering globalt.3.2.3.3. Forhold til Serbien og KosovoRusland er meget modtagelig for serbiske signaler om, hvorledes Rusland bedst støtterSerbien. Rusland vil således næppe fravige sin nuværende stillingtagen til Kosovospørgsmålet,medmindre Rusland modtager andre signaler fra Serbien 90 . Rusland har tilkendegivet,at det vil yde en fuldstændig assistance i opnåelsen af en fair afgørelse af situationenpå Balkan. En afgørelse baseret på beslutninger af verdenssamfundet, hvormeddet er afgørende vigtigt, at bevare den territorielle integritet for Serbien og sikre Serbiensdeltagelse i afgørelsen 91 . At Rusland i høj grad vil følge Serbiens anvisninger understøttesaf diplomater i Rusland, Serbien og det tidligere Jugoslavien, der endvidere anfører, at derintet bevis er for, at Rusland har opmuntret Serbien til en mindre fleksibel indstilling i forholdtil spørgsmålet om Kosovos selvstændighed. Dermed opfattes Rusland som villig til atacceptere Kosovos selvstændighed, hvis Serbien gør det 92 . Dette tilkendegiver, at Kosovo-spørgsmåletikke har den største strategisk interesse for Rusland, og primært vil væreanvendt i relation til større strategiske mål globalt. Dette åbner op for en mindre hård liniefra russisk side, og det kan betyde, at Rusland uofficielt vil byde et unilateralt selvstændigtKosovo velkommen, da det vil give Rusland anledning til at demonstrere, at det er bleveten stormagt andre steder globalt 93 . Det er dog en prekær balancering, hvor Rusland skalstøtte Serbien og samtidig ikke må sætte sig i en position, hvor landet udstilles som handlingslammetog uden evne til at støtte retorik med handlinger.86 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 6. Rusland ser ikke, at Europas problemer kan løses udenom Rusland, og hvis Europa blot indser dette vil det også tjene USA's interesser for et mere stabilt Europa.87 Gyldendals Online Leksikon, 2008 (sidetal ikke angivet). Strategic Arms Reduction Treaty (START), strategiskenedrustningsforhandlinger mellem USA og Sovjetunionen, indledt 1985. Indbefatter START I- (1991)og START II-aftalen (1993), der begge omhandler reduktion af fremføringsmidler og kernevåben.88 Jane’s, 2007-12-20: p. 2.89 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 4.90 NATO 163 CDS, 2007: p. 10. I forholdet til Serbien ville Rusland indledningsvis ikke give Serbien garantierfor, at Rusland ville udnytte deres veto-ret i FN’s Sikkerhedsråd ved en afstemning om Kosovos selvstændighed.Dette var dog ændret i april 2007, hvor Rusland var mere markant og hård i sin udmelding over for etselvstændigt Kosovo. Rusland ville ikke støtte en beslutning taget på baggrund af Ahtisaaris rapport (ref.Jane’s, 2008-01-31: p. 5.).91 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9.92 Federal News Service, 2007: p. 9. Kosovo har tillige anført, at det er villig til at samarbejde med Rusland,hvis Rusland anerkender Kosovo (ref. Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 12:16: p. 1).93 Strategic Forecasting, 2007: p. 5.UKLASSIFICERET 27

UKLASSIFICERET3.2.3.4. International lov og retRusland har den klare holdning, at sikkerhedsmæssige spørgsmål skal håndteres i regi afinternational lov og ret, hvilket betyder, at FN og OSCE ses som de institutioner, der skalafklare problemstillinger internationalt 94 . Rusland har udtalt, at landet vil benytte sig af sinveto-ret, såfremt der i FN skal stemmes om anerkendelse af et unilateralt udråbt selvstændigtKosovo 95 . Dette skyldes bl.a., at Ahtisaaris plan var udarbejdet som et forslag tilen løsning på Kosovo, et forslag der skulle vurderes af både Vesten og Rusland. Beggesider vurderede planen, og Rusland afviste den, hvilket betyder, at der ikke er et FNgrundlag for at anerkende Kosovos selvstændighed 96 . Vedrørende Ruslands reaktioner pået selvstændigt Kosovo har Rusland tilkendegivet, at Rusland vil reagere ved strengt atholde sig inden for rammerne af principperne i international ret 97 .Ligeledes har Rusland signalleret, at hvis Kosovo erklærer sig selvstændigt så vil Ruslandbryde den konsensus blandt OSCE-landene, der er nødvendig for at fortsætte OSCEmissioneni Kosovo 98 .I FN har Ruslands repræsentant krævet, at Kosovos selvudråbte selvstændighed blev erklæretulovlig af FN, og Rusland støtter Serbien i dets krav om at genetablere sin territorialeintegritet. Kosovo bryder den internationale lov vedrørende staters ukrænkelighed, hævdedeRuslands repræsentant 99 . Den russiske regering har desuden fastslået, at Kosovosselvstændighed og frigørelse fra Serbien, vil skabe en tendens, der fraviger de nuværendenormer i internationale regler. Med klar henvisning til USA anfører Rusland endvidere, atder ikke ses den samme interesse og villighed til at erklære Palæstina for selvstændigt,idet Rusland sammenligner voldelighederne i Palæstina med forholdene i Kosovo 100 . Ruslandsøger dermed, at påpege USA’s og NATO’s ageren i forhold til Kosovo, som dobbeltmoralsk.Der er ingen tvivl om, at Rusland følte sig forbigået som stormagt, da Kosovo udråbte sinselvstændighed 17. februar 2008 101 . NATO har tidligere i resolution 364, vedrørende NA-TO-Rusland relationer, fastslået, at Rusland spiller en afgørende rolle i skabelsen af enfredelig løsning på Kosovo-spørgsmålet, og at den fremtidige internationale tilstedeværelsei Kosovo skal funderes på juridisk lovlig basis 102 . Dette kan Rusland udnytte til at hævde,at NATO og Vesten bliver nødt til at lytte til Ruslands løsningsforslag, herunder anvendelsenaf FN som institution til håndtering og afklaring af Kosovo-spørgsmålet. Omvendthar NATO hermed også belæg for at kræve, at Rusland ikke selvstændigt iværksættermilitære tiltag i Kosovo uden om FN. Rusland ser NATO’s tidligere anvendelse af magtoverfor Bosnien og Kosovo som et klart eksempel på NATO’s ignorering af Rusland oginternational lovgivning 103 . Hvis en lignende magtanvendelse fra NATO-styrkerne benyttesmod kosovo-serbere, der modsætter sig Kosovos udråbte selvstændighed, vil Rusland94 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 295 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-21: p. 1.96 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-21: p. 2.97 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 1. Udtalelser fra Ruslands Udenrigsminister Sergey Lavrov.98 Jane’s, 2008-02-04: p. 1. OSCE’s mission arbejder primært med følgende opgaver i Kosovo: Opbygning afpolitiapparat, demokratiseringsproces, støtte til afholdelse af valg samt monitering og beskyttelse af menneskerettigheder(ref. OSCE hjemmeside, 2008-03-20: p. 1.)99 Interfax.ru, 2008-02-19, kl. 12:15: p. 1. Dette er ligeledes blevet anført af den russiske Duma (ref. Russiain Global Affairs, 2007-08-08: pp. 6-7).100 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 6.101 EU-oplysningen, 2008: p. 1.102 NATO resolution 364, 2007: p. 1.103 De Haas, 2005: p. 2.UKLASSIFICERET 28

UKLASSIFICERETmed stor sandsynlighed rejse spørgsmålet om brud på international ret og manglende beskyttelseaf mindretal 104 .3.2.4. Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold ”vil” Rusland anvendeRusland har i sin beskrivelse af ført udenrigspolitik og anvendelse af de militære styrkerbelæg for, at reagere militært ved et selvstændigt udråbt Kosovo, idet dette ses som etinternt anliggende hos Ruslands allierede, Serbien. På baggrund af Ruslands globale udsynog perception af sig selv som en stormagt, taler dette for, at Rusland ikke kan undladeat reagere diplomatisk. En diplomatisk reaktion vurderes, at ville være mod de aktører somRusland ser som de primære støtter til Kosovos selvstændighed, USA og EU. Den diplomatiskereaktion vil have til formål at sætte splid mellem Europa og USA og bl.a. være fokuseretmod, at USA's unipolære rolle tilsidesætter gældende retslige instanser, som de erformuleret i de internationale institutioner FN og OSCE, med FN som den primære. Ligeledesmå der forventes diplomatiske reaktioner fra russisk side mod andre af de initiativerUSA er i færd med at gennemføre, såsom placering af missiler i Østeuropa, nedrustningsaftalersamt den politiske tilgang til Iran. Dette er forhold, som Rusland vil problematiseremhp. at søge større indflydelse globalt og eventuelt få gennemført egne mål i andre strategiskeforhold. I forhold til EU peger det på, at de diplomatiske reaktioner vil være fokuseretmod EU’s manglende evne til at håndhæve de internationalt gældende regler og genereltat udstille EU som en institution, der ikke kan agere selvstændigt og er for afhængig afUSA. Endvidere peger det på, at der vil blive fokuseret på den interne splid blandt EUlandenevedrørende anerkendelsen af et selvstændigt Kosovo.3.2.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af diplomatiI forhold til den opstillede teoretiske vinkling, vil Rusland handle som en rationel aktør, derafvejer, hvilke konsekvenser landets diplomatiske reaktioner vil medføre og vælger denadfærd, der giver det bedste udbytte. I forholdet til USA vil en kraftig diplomatisk reaktionmedføre, at Rusland får testet sine egne ambitioner som stormagt, men det vil samtidigbetyde, at lykkedes det ikke at få gennemtrumfet sin vilje i Kosovo-spørgsmålet, vil dethøjst sandsynligt også have konsekvenser for Ruslands evne til at påvirke andre forholdhvor Rusland står i modsætning til USA 105 . Sammenholdt med hvad Rusland ”kan” gennemføresom medlem af internationale organisationer vurderes det meget begrænset,hvilken effekt en kraftig diplomatisk reaktion via de internationale organisationer vil haveover for USA, idet USA netop har støttet Kosovos selvstændighed uden om en FNresolution.Der er således ingen internationale instanser, hvor Rusland kan yde markantdiplomatisk pres på USA. Dette peger på, at Ruslands diplomatiske reaktioner over forUSA vil være mindre markante og ikke begrænse Ruslands strategiske handlefrihed, idetdet kan risikere at give dårligt udbytte i andre strategiske områder globalt.I forhold til FN, og til dels OSCE, vil der umiddelbart være begrænsede konsekvenser forRusland ved en diplomatisk reaktion i FN. En russisk reaktion vil forventeligt udstille FNsom en international institution, der har udspillet sin rolle. Dette skal Rusland dog afvejemod, at Rusland netop peger på FN, og i mindre grad OSCE, som den centrale institutionder skal regulerer internationale lov og regler. Såfremt Rusland agiterer voldsomt i FN vilRusland dermed have degraderet den institution, hvor Rusland ellers har én af sine væ-104 Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 11:31: p. 1.105 Her tænkes på opstillingen af missiler i Østeuropa, nedrustningsaftaler samt den diplomatiske tilgang tilIran.UKLASSIFICERET 29

UKLASSIFICERETsentligste stemmer, veto-retten. Dette peger på, at Rusland ikke vil komme med diplomatiskeudtalelser, der udspiller FN’s rolle som international institution. Rusland vil i højeregrad appellere til, at FN er den retslige instans, der skal afgøre internationale spørgsmål,og at USA ikke har udvist respekt for international lovgivning ved netop at støtte et selvstændigtKosovo uden om FN.I forhold til EU vil konsekvenserne af Ruslands diplomatiske reaktioner have en begrænseteffekt på Ruslands strategiske indflydelse globalt, idet EU ikke er den primære modstanderi de globale strategiske spørgsmål. Det peger på, at Ruslands diplomatiske reaktionermod EU vil være mere markante og vedvarende end over for USA. Ruslands evne til atkunne reagere over for EU-landene er ligeledes større, idet der eksisterer flere bilateraleaftaler som kan påvirkes fra russisk side. Effekten og truslen bag russiske diplomatiskereaktioner vil således være bedre i balance.I forholdet til Serbien og Kosovo peger det på, at Ruslands diplomati vil være afhængigt af,hvad der kan opnås af strategiske mål andre steder. Det taler for, at Rusland forventesindledningsvist at have en markant diplomatisk fremfærd til fordel for Serbien med det formål,at kunne gennemtvinge strategiske mål andre steder globalt. Efterfølgende vil denneadfærd specifikt i forhold til Kosovo blive nedtonet og ikke være længerevarende. Den diplomatiskeadfærd vil være afstemt således Rusland ikke begrænser sig selv i at kunneopnå andre strategiske fordele. Det peger dermed på, at Rusland vil påvirke Serbien tilikke at anmode Rusland om at gribe afgørende ind i situationen. Ruslands diplomati overforSerbien vil således være nøje afstemt med Ruslands strategiske muligheder for anvendelseaf situationen andre steder globalt.3.2.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for diplomati.”Ends” (mål):Målet med Ruslands diplomatiske reaktioner peger på, at Kosovo vil blive brugt strategiskmhp. at opnå fordelagtige positioner globalt. Rusland vil dermed ikke være så markant ogvedvarende i sine reaktioner, at det får konsekvenser for Ruslands strategiske positionglobalt.”Ways” (metoder):De diplomatiske metoder Rusland vil benytte peger på, at de diplomatiske reaktioner overfor USA vil være mindre markante og ikke vedvarende. Over for EU vil reaktionerne væreskærpede, mere markante og vedvarende. Over for FN, og til dels OSCE, vil de diplomatiskereaktioner være en understregning af, det er disse retslige institutioner, der skal regulereinternational lovgivning og adfærd.”Means” (midler):De midler Rusland vil anvende peger på bilaterale kontakter i form af ambassadører overfor USA samt NATO-Rusland-Rådet over for NATO. I forhold til EU-landene vil det primærtvære via de bilaterale aftaler med de enkelte EU-lande der anvendes. FN’s Sikkerhedsrådog OSCE’s permanente Råd vil være de midler, der vil blive anvendt over for de to institutioner.UKLASSIFICERET 30

UKLASSIFICERET3.3. Analyse af civile forhold3.3.1. Hvilke parametre inden for civile forhold ”kan” Rusland anvendeRusland ser opretholdelsen af et demokratisk samfund med respekt for menneskerettighedersom en af de væsentligste civile parametre, og formulerer i sin udenrigspolitik sinemål som beskyttelse af rettigheder og interesser for russere og russiske landsmænd påbaggrund af international ret og bilaterale aftaler 106 . I den henseende skal den serbiskebefolkning tolkes som tilhørende de russiske landsmænd 107 . Rusland anfører endvidere isin udenrigspolitik, at bevarelsen af de eksisterende menneskelige-, økonomiske- og kulturellebånd til det centrale- og østlige Europa er et kardinalpunkt, særligt i relation til Ruslandsinteresser og de nye forhold i regionerne 108 . Globale og regionale problemstillingerskal i russisk optik behandles efter international lov 109 . Internationale instanser ses somkardinale i håndteringen af problemstillinger, idet Rusland er meget opmærksom på samarbejdemellem stater mhp. at beskytte og promovere menneskerettighederne beskrevet iinternationale organisationer. Den aktuelle stat har i den henseende det største ansvar iopretholdelsen af menneskerettigheder internt i staten 110 .Rusland ser det serbiske mindretals rettigheder som et meget væsentligt civilt forhold ogfremhæver, at mindretallet endnu ikke har fået nogen garantier fra NATO og USA mhp.varetagelsen af deres sikkerhed og rettigheder 111 . Dette skal ses som Ruslands syn pådet serbiske mindretals rettigheder, hvor Rusland støtter Serbien i dets løsningsforslagvedrørende skabelsen af et multietnisk samfund, en sikker returnering af fordrevne befolkningsgrupper,beskyttelsen af minoriteters ejendom og kulturelle bygninger samt sikkerhedenfor det serbiske mindretal 112 . De basale menneskerettigheder samt bevægelsesfrihed,er forhold Serbien vil være ekstra opmærksomme på omkring det serbiske mindretal i Kosovo,og det er forhold der tidligere er blevet nægtet det serbiske mindretal, hævder Serbienvia FN113.3.3.2. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”kan” Rusland anvendeAf de fire parametre inden for civile forhold: Retsforhold, uddannelse, markedskapacitet ogsundhedsforhold, er Ruslands retorik primært bygget op omkring de retslige forhold ogsikringen af de basale menneskerettigheder. Begrebet menneskerettigheder indbefatter iden henseende bl.a. lige forhold i tilbuddet af uddannelsesfaciliteter og – muligheder samtens forhold i tilbuddet af sundhedsbehandling 114 . Disse civile forhold vil alle falde ind underbehandlingen i FN, der som institution er den instans, Rusland plæderer for skal be-106 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 7. Med landsmænd forstås en bredere fortolkning der relaterestil ideologisk, kulturel og historisk fællesskab.107 Rusland opfatter Serbien som sine landsmænd på baggrund af historiske- og slaviske bånd og en hidtidigpro-russisk regering.108 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9109 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5. Dette særligt i relation til at globaliseringen har udvikletsig til at omfatte hele verdenen og ikke kun Vestens relationer, hvormed det internationale aspekt er blevetforstærket.110 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 6.111 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-12-17: p. 1.112 NATO 163 CDS, 2007: p. 8.113 FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, 2008: p. 5.114 FN’s Generalforsamling, 1948: pp. 7-8. Retten til sundhedsbehandling er anført i artikel 25 og retten tiluddannelse i artikel 26 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.UKLASSIFICERET 31

UKLASSIFICEREThandle menneskerettigheder, og som tillige er den instans, Rusland ser, skal regulere internationaleforhold. Over for NATO vil det være NATO/Rusland-Rådet, Rusland vil anvendetil at påpege NATO-styrkernes ansvar for overholdelse af retslige- og sikkerhedsmæssigeforhold for det serbiske mindretal.3.3.3. Hvilke parametre inden for civile forhold ”vil” Rusland anvendeRusland tillægger religiøse-, kulturelle- og civiliseringsforhold stor betydning som en del afFN’s arbejde og ansvar i forbindelse med Kosovo 115 . Denne udtalelse skal navnlig ses irelation til de slaviske bånd, der eksisterer mellem Rusland og Serbien. Et væsentligt forhold,Rusland opfatter som en styrende forudsætning i spørgsmålet om et selvstændigtKosovo, er opmærksomheden på de internationale standarder, der eksisterer for minoriteterog disses rettigheder og sikkerhed. Rusland kan ikke acceptere, at de fundamentaleinternationale regler og lovgivning ignoreres, hvilket tillige er i modstrid med FN’s grundlag116 . Rusland har i den henseende anført, at det serbiske mindretals rettigheder ikke blivervaretaget. Dette var tydeligt, idet det serbiske mindretal generelt ikke deltog i parlamentsvalgenei Kosovo i 2007, hvilket Rusland anførte, var en demonstration fra mindretalletsside for at signalere, at mindretallets rettigheder ikke er beskyttet 117 . Det understregerendvidere, jf. russiske opfattelse, at det ikke er et legitimt parlament, der er sammensati Kosovo, idet den næststørste etniske gruppe (det serbiske mindretal) ikke var repræsenteretved valget 118 .Rusland vil dermed lægge stor vægt på udtalelsen fra FN’s Kontaktgruppe til Kosovo 119om, at der skal fokuseres på standardiserede regler for alle Kosovos etniske befolkningsgrupper,og der skal lægges særligt vægt på at udvikle forholdet og forståelse for de historiske-,økonomiske-, kulturelle- og menneskelige relationer 120 .3.3.4. Delkonklusion: Hvilke civile forhold ”vil” Rusland anvendeAf de fire civile parametre (retsforhold, uddannelse, markedskapacitet, sundhedsforhold)peger det på, at Rusland primært vil lægge tyngde i sikringen af de retslige - og sikkerhedsmæssigeforhold. Rusland vil fremhæve og benytte FN som den instans, der skal varetagedisse forhold og lægge pres på NATO-styrkerne om de nødvendige tiltag til sikringenaf disse forhold.3.3.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af civile forhold.Der vurderes at være begrænsede negative konsekvenser for Rusland ved en fokuseringpå sikringen af retslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal. Dettevurderes på baggrund af, at der internationalt er stor opbakning til sikringen af netop disseforhold uanset statsligt tilhørsforhold. Forholdene ses som universielle. Rusland vil såledeskunne anvende de retslige– og sikkerhedsmæssige forhold til i en længere periode at holdefokus på Kosovo-spørgsmålet, og dermed udnytte det strategisk i globale forhold over115 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 2.116 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 4.117 Russia in Global Affairs, 2007-08-08: p. 5. Det serbiske mindretals rettigheder blev endvidere ikke beskytteti f.m. kosovo-albanernes etniske udrensninger i marts 2004, hvor NATO og FN-administrationen ikkekunne stoppe udrensningerne. Dette er medvirkende til, at Rusland er bekymret for det serbiske mindretal.118 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-20: p. 1.119 Wikipedia (2008). FN’s kontaktgruppe til Kosovo er en uformel gruppe af indflydelsesrig lande med væsentliginteresse i politisk udvikling i Kosovo. Kontaktgruppen består af USA, England, Frankrig, Tyskland,Italien og Rusland.120 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-09-27: p. 2.UKLASSIFICERET 32

UKLASSIFICERETfor primært USA. Rusland vil være meget opmærksom på, om NATO-styrkerne er i standtil at sikre disse forhold for det serbiske mindretal. En for markant og stærk retorik i omtalenaf disse forhold kan dog give bagslag i form af øget fokus mod de interne russiske forhold,hvor det netop er menneskerettigheder der kritiseres 121 . Ruslands manglende belægfor at have en stor fokus på retslige- og sikkerhedsmæssige forhold kan dermed begrænseRuslands udbytte af at kritisere NATO-styrkernes evner til at varetage disse. NATO-Rusland-Rådet vil Rusland benytte til at fremhæve Ruslands opmærksomhed på NATOstyrkernesvirke, men Rådet vil ikke være det primære diplomatiske middel pga. mulighedenfor at kritisere Ruslands interne forhold. Dette peger samlet set på, at Rusland vilbringe fokus på de retslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal, menuden brug af overdreven retorik, og det taler ligeledes for, at det ikke er de civile forhold,der samlet vil være det primære område, der søges udnyttet over for NATO og USA.3.3.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for civile forhold”Ends” (mål):Analysen af de civile forhold peger på, at Rusland vil anvende disse til at opretholde fokuspå Kosovo for dermed at udnytte det strategisk på andre områder globalt.”Ways” (metoder):De metoder Rusland vil anvende peger på, at det primært vil være det serbiske mindretalsretslige- og sikkerhedsmæssige forhold Rusland vil lægge tyngde i.”Means” (midler):Analysen peger på, at Rusland vil udnytte FN til at lægge fokus på de retslige- og sikkerhedsmæssigeforhold. Det taler endvidere for, at Rusland vil fremhæve FN som instans tilvaretagelsen og regulering af internationale regler.3.4. Analyse af militære forhold.3.4.1. Hvilke parametre inden for militære forhold ”kan” Rusland anvende3.4.1.1. Hvem er Ruslands allierede?Rusland opfatter betydningen af en operationel militær styrke i forbindelse med internationalerelationer som væsentlig og anfører, at de militære styrker vil blive anvendt mhp. atimødegå trusler mod Ruslands sikkerhed og interesser 122 . Erkendelsen af den skitseredetrussel vil ske på baggrund af en identificering af internationale forbindelser, en væbnetinvasion på russisk territorium, eller allieredes territorium 123 . På denne baggrund forbeholderRusland sig, via sin formulerede sikkerhedspolitik, retten til at imødegå andre statersangreb på serbisk territorium. Rusland ser endvidere, at styrkemæssigt destabiliserendeplacering af militære styrker langs Ruslands og dets allieredes grænser, vil blive betragtetsom en ekstern trussel 124 . På denne baggrund forbeholder Rusland sig ligeledes retten tilat gribe militært ind over for fjendtlige styrker ved Serbiens grænser. Rusland har tidligerevist sin villighed til at anvende militære styrker i relation til Kosovo mhp. at fremtvinge poli-121 President of Russia, 2007-06-08: p. 3.122 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 1.123 Ruslands Forsvarsministerium, 2008-01-24: p. 1.124 Ruslands Militærdoktrin, 1999: p. 3.UKLASSIFICERET 33

UKLASSIFICERETtiske målsætninger over for NATO 125 . Samlet set betragtes Serbien som en allieret, somRusland har sikkerhedspolitisk belæg for at beskytte via militære midler.Udover forsvaret af eget og allieredes territorielle integritet, har Rusland i sin beskrivelse afde militære styrkers anvendelse anført fire overordnede opgaver, hvoraf sikring af økonomiskeog politiske interesser er den ene 126 . Rusland har et udbygget bilateralt økonomisksamarbejde med Serbien 127 , hvorfor en trussel der kan bringe Ruslands økonomiske interesseri fare er tilstrækkeligt til, at Rusland kan indsætte sine militære midler. Rusland hartidligere anvendt deployering af militære styrker og regulering af energiforsyninger somstrategisk magtmiddel, over for de tidligere sovjetrepublikker i sit nære udland, der harsøgt en mere pro-vestlig linie 128 . Dette kan, sammenholdt med Ruslands tidligere besættelseaf lufthavnen i 1999, pege på muligheden for militær deployering til Serbien eller tilKosovo. I den kontekst har Serbiens Premierminister Kostunica desuden erklæret, at vedunderskrivelsen af aftalen om olie- og gasleverancer fra Rusland til Serbien, har Ruslandog Serbien fået en fælles interesse i at forsvare Serbiens territorium, inklusiv Kosovo 129 .Ruslands primære allierede i Kosovo-spørgsmålet er på denne baggrund Serbien. Serbiener dog ikke medlem af CIS 130 , hvorfor alliancen skal ses som en bilateral aftale mellem deto stater baseret på et historisk-, kulturelt- og ideologisk fællesskab 131 . Rusland og Serbiener enige i prioriteringen af bilateralt samarbejde indenfor samhandel, økonomi og andreområder, herunder mulighederne for en løsning på Kosovo-problemet 132 . Rusland og Serbiener i den forbindelse enig i tilgangen til Kosovo-spørgsmålet, med en løsning der skalbifaldes af både Serbien og Kosovo, idet særligt de serbiske interesser i den forbindelse errelevante 133 . Dog slår Serbien fast, at ved et unilateralt selvstændigt Kosovo vil Serbienforsvare sin territorielle integritet og suverænitet med alle demokratiske midler, juridiskeargumenter og diplomati. Serbien vil dog ikke gribe til voldsudøvelse og krigshandlinger 134 .3.4.1.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker.Med henblik på at understøtte en russisk trussel om militær deployering til Serbien, kandemonstration af militær kapacitet og villighed til at benytte og uddanne denne være enstrategisk adfærd, der vil påvirke Ruslands modstandere. I det regi er der set en øgetøvelsesaktivitet ved de russiske militære styrker. Rusland har bl.a. gennemført en storstiletflådeøvelse med Nordsø-, Den Baltiske- samt Sortehavsflåden i en to måneders perio-125 Jane’s, 2008-02-12: p. 96. Meget overraskende for NATO deployerede Rusland med militære styrker ogbesatte lufthavnen i Pristina i 1999. Det medførte, at NATO var nødsaget til at tage hensyn til russiske ønskeri relation til KFOR-styrkens sammensætning (ref. Fedorov & Nygren, 1999: p. 50.).126 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 11. De andre tre opgaver er anført som 1) Afskrækkelse afmilitære- og politiske trusler, 2) Implementering af fredsbevarende operationer og 3) Anvendelsen af militærestyrker til at neutralisere militære trusler.127 Jane’s, 2008-01-02: p. 1. Rusland står for energiforsyninger af olie- og gas til Serbien.128 Jane’s, 2007-12-20: p. 2.129 President of Russia, 2008-01-25: p. 2.130 CIS, 2008-04-09. CIS-medlemslandene udgøres af Armenien, Aserbadjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan,Hviderusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.131 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 9.132 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-24: p. 1. Dette var et af de centrale emner ved drøftelserne på etbilateralt møde mellem Rusland og Serbien.133 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-22: p. 1134 FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, 2008: p. 4. I forbindelse med den serbiske anvendelse af diplomati iregionen generelt, har serbiske diplomater advaret de omkringliggende balkanlande om, at såfremt de anerkenderet unilateralt udråbt selvstændigt Kosovo, så vil det få konsekvenser for forholdet til Serbien (ref.NATO 163 CDS, 2007: p. 11.).UKLASSIFICERET 34

UKLASSIFICERETde 135 . Ruslands Forsvarsminister forklarede, at formålet var, at sikre den russiske flådestilstedeværelse i de vigtige dele af verdenshavene. Rusland har tillige givet udviklingen afden russiske flåde samme prioritet, som Ruslands strategiske atomvåben 136 . Rusland harligeledes benyttet sine flystyrker til at signalere militær kapacitet og villighed til at anvendedenne. Rusland gennemførte således 18. august 2007 langdistanceflyvninger med deresstrategiske bombefly over Atlanterhavet og Stillehavet. Præsident Putin anførte, at flyvningerneblev gennemført af sikkerhedsmæssige hensyn. I alt 20 strategiske bombefly deltog137 . I juli 2007 havde Rusland ligeledes gennemført flyvninger med deres Tu-95 bombeflyvere.Flyvninger der krænkede Norges- og Englands luftrum og fik disse til at sende deresjagerfly på vingerne for at eskortere de russiske bombefly ud af deres luftrum 138 . Øvelsenmed bombefly kom kort tid efter, at russiske ubåde havde demonstreret sin territorialeinteresse for Nordpolen med dykninger under polarisen. Ruslands øgede internationaleøvelsesaktivitet har endvidere involveret de asiatiske lande, hvor der i august 2007 blevgennemført en større øvelse med medlemslande i SCO i Uralbjergene med i alt 7500 soldater139 . Formålet med øvelsen var afprøvning af antiterrorberedskab, hævdede Rusland,hvor den fælles øvelsesstyrke skulle forsøge at slå et angreb på energiressourcerne tilbage.3.4.1.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksportInden for våbeneksport er Rusland ligeledes aktiv. Putin erklærede således, at Ruslandikke vil tillade nogen at forhindre deres legitime våbeneksport, citat: ”Rusland har altid, ogvil altid, efterleve bestemmelserne for international våbeneksport”. Rusland anførte, at dehavde leveret TOR-M1-anti-luft missiler til Iran samt indgået kontrakter i milliardklassenmed Venezuela 140 , hvilket var imod særligt USA's ønsker.3.4.1.4. Hvem er Ruslands modstandereDen indirekte anvendelse af de militære styrker og -midler skal ses som et signal til Ruslandsmodstandere globalt om, at Rusland har ambitioner som stormagt. Som militæremodstandere i Kosovo-spørgsmålet ser Rusland primært NATO, herunder særligt USA.Rusland har officielt konstateret, at der er en øget tendens til anvendelse af militære styrkerpå baggrund af nationale interesser, ignorerende FN-mandater og FN’s rolle 141 . Dennekonstatering er en klar henvisning til Ruslands opfattelse af USA's ageren internationalt.USA er desuden Ruslands modstander i Kosovo-spørgsmålet, fordi landet officielt harstøttet et selvstændigt Kosovo samtidigt med, at forhandlingsprocesserne var i gang viaKontaktgruppen til Kosovo. USA er tillige Ruslands primære modstander i andre globalestrategiske spørgsmål 142 , og Kosovo kan i den henseende benyttes strategisk af Rusland.135 Interfax.ru, 2007-02-04: p. 1. Rusland har endvidere sammen med militære styrker fra Bulgarien, Georgien,Rumænien, Tyrkiet og Ukraine gennemført en øvelse med Sortehavsflåden, hvor Rusland deltog medlandgangsfartøjet ”Cesar Kunikov”.136 Russia Today, 2007-12-06: p. 1.137 Russia Today, 2007-08-18: p. 1.138 Reuters, 2007-08-17: p. 1.139 Norske Nyheter, 2007-08-17: p. 2.140 Reuters, 2007-10-31: p. 1.141 The Russian Ministry of Defence, 2003: pp. 35, 39 og 43.142 Andre strategiske spørgsmål, hvor Ruslands modstander er USA, er udbygningen af missilforsvarssystemeri Europa og den politiske tilgang til Iran.UKLASSIFICERET 35

UKLASSIFICERET3.4.2. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”kan” Rusland anvendeRusland ser FN som den legitime instans, der kan godkende militær intervenering mhp.løsning af internationale konflikter. Rusland ser at FN har en afgørende rolle i forhold til enanerkendelse af Kosovo. Dette er dog samtidigt et forhold, der modarbejder Ruslands mulighederfor legitimt at gennemføre militære aktiviteter over for Kosovo. Det er såledeshøjst usandsynligt, at FN vil godkende en russisk indsættelse af tropper, idet NATOlandene,og USA i særdeleshed, vil udnytte deres veto-ret. Præcis som Rusland ville udnyttederes veto-ret ved anerkendelse af Kosovo. En indsættelse af russiske styrker i regiaf internationale institutioner er derfor mindre aktuel. Ruslands militære muligheder liggerderfor i en unilateral beslutning om indsættelse. Her kan Rusland udnytte sin allierede,Serbien, der højst sandsynligt ikke vil sætte begrænsninger for deployeringen af russiskestyrker til serbisk territorium. Rusland kan dermed udnytte serbisk territorium til at signalereintentioner om anvendelse af militære styrker. Dette kan eksempelvis ske såfremt deretslige- og sikkerhedsmæssige forhold for det serbiske mindretal ikke bliver varetaget.Rusland kan tillige fortsat anvende den indirekte anvendelse af de militære midler ved globaltat demonstrere sin kapacitet. Her kan en øget militær aktivitet med den russiske flådei Middelhavet samt overflyvninger af balkanregionen, være med til at understrege Ruslandsmagtprojicering i forhold til Kosovo. Rusland kan i den henseende formentligt få adgangtil luftrummet over det østlige Europa, ved bilaterale aftaler med de østeuropæiskelande der ikke er medlem af CIS 143 . CIS-landene vurderes ikke at give begrænsninger irussisk anvendelse af deres luftrum. Globalt kan en øget øvelsesaktivitet med andre lande,herunder særligt lande der er medlem af SCO, være med til at styrke det russisk – kinesiskefællesskab og dermed Ruslands position over for NATO og USA. Ruslands våbeneksportkan udnyttes til at fokusere på de områder hvor NATO og USA har interesse iat der ikke tilføres våben 144 . Dermed kan Rusland anvende sin våbeneksport strategisk tilat lægge pres på gennemførelse af de russiske interesser i forhold til Serbien og Kosovo.3.4.3. Hvilke parametre inden for militære forhold ”vil” Rusland anvendeFølgende eksterne trusler ses formuleret i Ruslands tre sikkerhedspolitiske hoveddokumenterRuslands Sikkerhedskoncept, Ruslands Militærdoktrin og Ruslands UdenrigspolitiskeKoncept 145 : 1) Minimering af FN’s og OSCE’s roller som garanter for international sikkerhed,2) Forsøg på at ignorere Ruslands interesser og indflydelse i at løse internationalesikkerhedsproblemer, 3) Styrkelsen af militær-politiske alliancer indbefattende NATO’sudvidelse mod øst, 4) NATO’s praksis med at benytte militær magt uden for alliancensinteressesfære samt uden FN-mandat 146 . Rusland har gentagne gange erklæret, at FN erden institution der skal håndhæve international lov og give tilladelse til anvendelse af militærmagt. Sammenholdt med Ruslands opfattelse af en tendens i NATO til indsættelse afmilitære styrker uden om FN, giver dette et indtryk af, at Rusland anerkender den uligemagtbalance mellem Rusland og USA, og ser sig nødsaget til at reagere for at kunne påvirkemagtbalancen. Rusland opfatter ikke, at landet bliver respekteret som den stormagt,143 CIS, 2008-04-09. CIS-medlemmer består af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan,Hviderusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan144 Her tænkes særligt på Iran.145 Oversat fra de engelske termer: National Security Concept, Military Doctrine og Foreign Policy Concept.Se bibliografi i Tillæg A.146 De Haas, 2005: p. 3. Rusland beskriver i de tre dokumenter Ruslands Sikkerhedskoncept, RuslandsMilitærdoktrin og Ruslands Udenrigspolitiske Koncept flere gange deployeringen af militære styrker medhenblik på at opnå Ruslands strategiske mål på Grand Strategy-niveau.UKLASSIFICERET 36

UKLASSIFICERETdet har ambition om at være. Når Rusland ligeledes ser anvendelsen af militær magt somet middel, der internationalt anvendes som en del af staters udenrigspolitik, så øges Ruslandsbehov for at reagere 147 . Rusland ser således blandt andet USA's ønsker om placeringaf missilforsvarssystemer i Østeuropa som en strategisk udfordring, der afkræver etrussisk strategisk modtræk. Rusland slår på, at det er et udtryk for USA's forældede synpå Rusland, der stammer fra den Kolde Krig, hvor formålet var at inddæmme Rusland 148 .Rusland giver her udtryk for en sårbarhed i forhold til deployering af militære styrker og -midler til Ruslands nærområde. For Rusland er grænsen for, hvornår staten vil anvendemilitær magt der, hvor der er opstået en sikkerhedstrussel over for Rusland eller den internationaleorden 149 . I forhold til Ruslands ønske om at påvirke magtbalancen samt Ruslandsopfattelse af sårbarhed, er det plausibelt at antage, at Rusland har opfattelsen af, atder med et selvstændigt Kosovo er opstået en sikkerhedstrussel, ikke over for Rusland,men over for Serbien, Ruslands allierede. Denne trussel over for Serbien, sammenholdtmed NATO’s ambitioner om udvidelse og placering af missiler i Polen og Tjekkiet, kan bevirke,at Rusland oplever en væsentlig sårbarhed, og dermed ser sig berettiget til at anvendemilitære midler. I forsøget på at skabe større forståelse for Ruslands opfattelse ogintentioner globalt, ser Rusland at FN skal påvirkes. Dette skal ske via en styrkelse af denmilitære rådgivning til Sikkerhedsrådet, et forhold som Rusland opfatter som hastende 150 .Denne styrkelse skal gennemføres, idet Rusland ser FN som den instans, der legalt kanvedtage aktioner mod forhold, der kompromitterer den internationale orden. Enhver ændringaf formål, sammensætning og operativ plan for KFOR-missionen i Kosovo vil i russiskoptik således være en ændring af den internationale orden, og kræver derfor en nybeslutning af Sikkerhedsrådet, hvilket kun er muligt ved godkendelse af Serbien og Rusland151 .3.4.4. Delkonklusion: Hvilke militære forhold ”vil” Rusland anvendeRuslands opfattelse af en ujævn magtbalance med NATO og USA, sammenholdt med opfattelsenaf en øget sårbarhed, peger på, at Rusland vil reagere militært. Rusland kan ikkereagere militært med legitimitet fra FN, hvorfor der vil være tale om en unilateral beslutning.På baggrund af analysen af hvad Rusland ”kan” anvende, peger dette på, at Ruslandprimært vil anvende de militære styrker indirekte over for NATO og USA ved at fortsættemed øvelsesaktiviteter samt internationale overflyvninger og flådemanøvre. Rusland villigeledes anvende sin våbeneksport som et strategisk pressionsmiddel over for særligtUSA’s interesser, og i mindre grad NATO’s interesser. Med henblik på at opnå en størreforståelse og opbakning til Ruslands syn på nødvendigheden af at anvende militære styrker,peger det på, at Rusland vil søge at presse en beslutning igennem i FN til en styrkelseaf den militære rådgivning af FN’s Sikkerhedsråd.3.4.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af militære forhold3.4.5.1. Militære forhold over for Ruslands modstandere og allieredeEn militær reaktion fra Rusland vil rationelt afføde en passende modreaktion fra NATO ogUSA. Konsekvenser ved en russisk beslutning om militære intervenering i Kosovo med147 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 7.148 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 7.149 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 4.150 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 2.151 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-29: p. 1UKLASSIFICERET 37

UKLASSIFICERETtilstedeværelse af russiske tropper, med det formål at varetage det serbiske mindretalsrettigheder, vil derfor rationelt afstedkomme en kraftig militær og diplomatisk reaktion fraNATO, USA samt FN. FN vil sandsynligvis fordømme Ruslands unilaterale beslutning omanvendelse af militære styrker uden om FN, hvilket ligeledes vil fremhæve Rusland somdobbeltmoralsk, idet Rusland netop har plæderet for, at international anvendelse af militærestyrker kun kan finde sted med FN’s godkendelse. Rusland vil på sin side kunne hævde,at FN i forvejen har udspillet sin rolle internationalt, idet FN ikke har skredet diplomatiskind over for NATO og USA’s anvendelse af militære styrker uden om FN. Holdt opmod hinanden om Rusland vil anvende militære styrker uden om FN, peger det samlet setpå ikke at være sandsynligt. Som rationel aktør vil Ruslands udbytte i forhold til opnåelseaf et lokalt overtag i Kosovo, ikke kunne stå mål med de konsekvenser der vil være forRuslands evne til at agere strategisk på globalt plan. En anvendelse af militære styrker iKosovo vil fordre en tilsvarende anvendelse af militære styrker andet steds globalt, hvisRusland ønsker at håndhæve sin status som stormagt, eksempelvis over for en opstillingaf missiler i Polen og Tjekkiet. En sådan militær anvendelse vil sandsynligvis direkte aktivereNATO og USA, hvilket Rusland ikke kan modstå. Rusland vil derfor være nødsaget tilat trække sine styrker ud efterfølgende og samlet set have lidt et stort strategisk nederlag.En russisk anvendelse af militære styrker ved en deployering til serbisk territorium pegerpå en tilsvarende kraftig reaktion fra NATO og FN, idet en russisk militær indsættelse vilvære nærliggende. Dette vil aftvinge et særdeles godt argument fra Rusland. Rusland vilargumentere med, at det er af hensyn til sin allieredes, Serbien, sikkerhed og dermed iRuslands interesse. En deployering til serbisk territorium vil i NATO og USA’s optik bliveopfattet som forberedelser til indsættelse af russiske militære styrker i Kosovo. NATO ogUSA kan ikke sidde en sådan deployering overhørig, og det vil betyde en forstærkning afNATO-styrkerne i Kosovo. Dette vil falde i tråd med Ruslands intentioner i Kosovo, idetRusland så vil kunne argumentere for at forudsætningerne for varetagelsen af det serbiskemindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold nu bedre er på plads. Rusland vil dermedhave et argument for at trække sine styrker tilbage fra Serbien, og have vist sin evnetil at reagere militært og varetage sine allieredes interesser. En reaktion fra NATO og USApå en russiske tilbagetrækning af styrker fra Serbien vil formentlig være en tilsvarende tilbagetrækningog dermed afspænding af situationen generelt i regionen. Rusland vil i forholdtil Serbien stå stærkt som garanten for varetagelsen af Serbiens og Ruslands interesser.Globalt vil en russisk deployering af militære styrker til Serbien dog ikke forbedre udbytteti Ruslands strategiske situation. NATO og USA vil kunne presse Rusland i andrestrategiske spørgsmål og her kunne udstille Rusland som ude af stand til at kunne reagere.Eksempelvis i spørgsmålet om opstilling af missiler i Polen og Tjekkiet, vil en vestlignegligering af Ruslands modstand kunne udstille Rusland som handlingslammet og ude afstand til at forsvare sit nære udland. Ligeledes vil en negligering af Ruslands syn på missilskjoldforsvaret generelt udstille Rusland som et land, der forsøger at agere som enstormagt, men er ude af stand til at påvirke og have indflydelse globalt. Samlet set vurderesRuslands udbytte ved en deployering af militære styrker til Serbien, at have for storekonsekvenser for Ruslands evne til at agere strategisk globalt.3.4.5.2. Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker.Den hidtidige indirekte anvendelse af militære styrker i form af overflyvninger og flådeøvelserhar ikke afstedkommet voldsomme reaktioner fra NATO-landene og USA 152 . Konse-152 Russia Today, 2007-08-18: p. 1.UKLASSIFICERET 38

UKLASSIFICERETkvenserne ved vedligeholdelse af de hidtidige aktiviteter vil derfor ikke være omfattende,hvilket peger på, at Rusland forholdsvist omkostningsfrit kan fortsætte med disse aktiviteter.En geografisk skærpelse af overflyvninger og flådeøvelser til henholdsvis Kosovo ogMiddelhavet vil sandsynligvis afstedkomme en kraftigere reaktion fra NATO og USA. Reaktionenpeger på en øget militær tilstedeværelse fra NATO og USA med fly og skibe iregionen. Særligt ved en overflyvning af Kosovo og krænkelse af dets luftrum, kan konsekvensernefor de pågældende russiske fly være, at de vil blive tvunget væk af fly fra NATOeller USA. Rusland vil dermed blive udstillet som en stat, der reelt ikke kan virkeliggøreintentionerne om at blive en stormagt, hvilket vil betyde et dårligt udbytte og en svækkelsestrategisk globalt. En forøgelse af den russiske flådes aktiviteter i Middelhavet vil formentligikke have de samme konsekvenser som overflyvningerne. NATO og USA vil sandsynligvisreagere med øget bevågenhed og aktivitet i Middelhavet, men den russiske flådekan ikke på samme måde legitimt blive tvunget væk fra Middelhavet, så længe de russiskeskibe opholder sig i internationalt farvand. Udbyttet vil være en skærpelse i signalgivningenover for NATO og USA omkring Ruslands stillingtagen til Kosovo-spørgsmålet, menskonsekvenser for Ruslands evne til at agere strategisk umiddelbart vil være begrænsede.3.4.5.3. Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport.Ruslands fortsatte opretholdelse af våbeneksporten som et strategisk middel globalt vilfastholde et pres over for primært USA. En forøgelse af den russiske våbeneksport kan pådenne baggrund være medvirkende til at styrke Ruslands strategiske forhandlingsevneglobalt. Der vil være flere strategiske facetter at spille på. Hvis Rusland øger sin våbeneksporttil Serbien og dermed det serbiske mindretal, vil det sandsynligvis afstedkommediplomatiske reaktioner fra NATO og USA samt de internationale institutioner, heriblandtFN. Konsekvensen vil være en forringelse af Ruslands rolle i FN. Det vil dermed kunneudstille Rusland som dobbeltmoralsk, idet landet anvender metoder uden om FN, hvilketnetop er det, som Rusland har kritiseret NATO og USA for at gøre. Udbyttet i forhold til envåbeneksport til Serbien vil derfor være begrænset.3.4.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for militære forhold”Ends” (mål):Analysen peger på, at Rusland vil afveje anvendelse af sine militære styrker således, atdet ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere strategisk i andre spørgsmål globalt.Kosovo vil således blive anvendt som et strategisk middel, der skal understøtte Ruslandsageren internationalt og ikke sætte Rusland i en situation, hvor det bliver nødt til at indstillede militære aktiviteter pga. pres fra NATO og USA.”Ways” (metoder):Analysen peger på, at Rusland primært vil anvende sine militære styrker i en indirekte rollemed opretholdelse af landmilitære øvelser, strategiske overflyvninger og flådeøvelser. Destrategiske overflyvninger vil ikke krænke luftrummet over Kosovo, mens øvelser med flådenkan intensiveres i Middelhavet nær Balkan. De landmilitære øvelser vil blive opretholdtmed henblik på at demonstrere militær kapacitet samt styrkelsen af de asiatiske bånd.”Means” (midler):Rusland militære aktiviteter vil være baseret på unilaterale beslutninger funderet i aftalermed allierede lande, bl.a. om anvendelse af disses luftrum. Rusland vil styrke de fælles-UKLASSIFICERET 39

UKLASSIFICERETskaber, hvori der kan indgå militære aktiviteter, såsom SCO, med det formål at forstærkeden militære modpol til NATO og USA.3.5. Analyse af økonomi3.5.1. Hvilke parametre inden for økonomi ”kan” Rusland anvendeDet russiske Forsvarsministerium anfører, at opgaverne for de militære styrker i relation tilde økonomiske interesser bl.a. er, at skabe forudsætninger for sikring af den økonomiskeaktivitet og økonomiske struktur. Således kan de militære styrker indsættes i vitale regionermhp. sikring af økonomiske- og politiske interesser. 153 Olie- og gaseksporten anvendesendvidere af Rusland som et strategisk middel, der indbringer efterspurgt udenlandskvaluta og giver politisk indflydelse i de russiske regioner, der er afhængige af råstofleverancerfra Rusland 154 . Ruslands gasreserver er verdens største og det russiske firma Gazpromstår for 25 % af det europæiske gasmarked. Det giver Rusland en væsentlig økonomiskindflydelse over for nabostater og de lande i Europa, der baserer store dele af deresgasimport på leverancer fra Rusland 155 . Omvendt er Ruslands økonomi også præget af enstor afhængighed af denne eksport 156 . Udvinding af råstoffer som olie, naturgas og kul erde væsentligste elementer i den russiske økonomi, og produktionen er generel smal ogprimært fokuseret inden for råstoffer. Det betyder, at Rusland er meget følsom over forændringer i prisniveauet på verdensmarkedet 157 . I forhold til EU ser Rusland, at øget økonomisksamarbejde med EU vil styrke Ruslands økonomi og internationale position, ogsamtidigt forringe forholdet mellem EU og USA, særligt hvis Rusland støtter EU’s militæreambitioner i sikkerhedsarbejdet 158 . Rusland ser endvidere, at anvendelsen af økonomiskesanktioner kan være et middel til løsning af diplomatiske problemstillinger, men anførersamtidigt, at FN har en central godkendende rolle i staters fortolkning af anvendelse aføkonomi som strategisk middel 159 . Dermed opstår der et paradoks, idet Rusland i økonomiskhenseende tillader at gå uden om FN, men samtidig fremhæver FN, som er den internationaleinstans, der skal være kontrollerende for staters ageren.I forholdet til Serbien er der kommet en yderligere dimension efter aftalen om placering afen gasledning gennem Serbien, mhp. leverancer til både Serbien og Sydeuropa, er faldetpå plads 160 . Der er således mere end blot etnisk solidaritet mellem Rusland og Serbien 161 .Rusland prioriterer dermed beskyttelsen af nationale producenters interesser. Her tænkessærligt på Gazprom 162 . Samlet set har aftalen med Serbien om placeringen af gaslednin-153 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 64.154 Jane’s, 2008-02-12: pp. 202-203.155 Jane’s, 2008-02-12: p. 203.156 Jane’s, 2008-02-12: p. 10.157 Jane’s, 2008-02-12: p. 202.158 De Haas, 2005: p. 8.159 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 5.160 Russian News and Information Agency (Novosti), 2008-02-25: p. 1. Rusland underskrev 25. februar 2008endeligt aftale om etablering af gasledning gennem Serbien til resten af Balkan og andre europæiske lande,herunder Italien (ref. EnergyPublisher, 2007: p. 1.), Grækenland og Tyrkiet (ref. New Europe, 2007: p. 1.)samt Østrig (ref. Eni, 2007: p. 1.).161 Federal News Service, 2007: p. 17.162 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 7. Ikke alle i den serbiske regering er dog begejstrede for Serbiensovervejelser om at sælge 51 % af det serbiske firma ”Petroleum Industry of Serbia” til det russiske Gazprom.Den serbiske regering ser det dog som en underbyggelse af det gode forhold til Rusland selvom det de factobetyder, at Rusland vil få fuld kontrol med energileverancer til Serbien (ref. Jane’s, 2008-01-02: p. 1.)UKLASSIFICERET 40

UKLASSIFICERETgen til Serbien, og dermed adgangen til Sydeuropa, øget Ruslands evne til at kunneiværksætte økonomiske sanktioner ved regulering af gasleverancerne.3.5.2. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”kan” Rusland anvendeRusland kan anvende leverancerne af energiprodukterne olie, gas og kul til Vesteuropa,som pressionsmiddel over for de enkelte EU-lande til ikke at anerkende et selvstændigtKosovo. Det afgørende over for de enkelte EU-lande er, hvor afhængig Rusland er af importfra det respektive EU-land samt, hvor stor en del af Ruslands eksport det enkelte EUlandaftager. Rusland har ikke væsentlige alternativer til energiproduktion som indtægtskilde,hvorfor Rusland er følsom over for store ændringer i indkomsten herfra. En afvejelseover for det enkelte EU-land, i form af det pågældende lands indflydelse i EU samt, om deter EU-landet eller Rusland der er mest afhængige af samhandlen, vil dermed være afgørendefor Ruslands evne til at påvirke det pågældende EU-land. I forhold til Sydeuropa harRusland fået større indflydelse med den planlagte udbygning af gasledningen, der løbervia Serbien. Det kan betyde, at Rusland kan anvende dette forhold til at søge opbakning tilsine synspunkter på Kosovo. Denne opbakning kan tilkendegives i FN eller EU, afhængigaf det pågældende lands medlemsstatus i disse institutioner.3.5.3. Hvilke parametre inden for økonomi ”vil” Rusland anvendeRuslands økonomi er primært bygget op omkring udnyttelsen af råstoffer, heraf er olie,naturgas og kul de væsentligste 163 . Politisk har firmaer inden for energiproduktionen væsentligindflydelse på den russiske regering. Af disse firmaer er Gazprom (naturgas) ogLUKoil (olie) de væsentligste 164 . Rusland har endvidere etableret en politisk instans påregeringsniveau til varetagelse af industriens interesser. Denne instans benævnes Kammerfor Handel og Industri, og er tæt på den øverste regeringsledelse i Rusland 165 . Ruslandanfører, at den højeste prioritet i anvendelsen af Ruslands økonomiske relationer er,at fremme udviklingen af den nationale økonomi, hvilket ikke kan lade sig gøre uden atRusland integreres i de internationale økonomiske systemer (her tænkes bl.a. påWTO 166 ). Rusland vil desuden være rede til at anvende alle sine økonomiske ressourcermhp. at opretholde sine nationale interesser167 , idet Rusland har konstateret, at de økonomiskeinteresser er blevet mere betydende end politiske- og militære interesser i statersudenrigspolitik 168 . Rusland ser således sine energiressourcer som et strategisk virkemiddel,der skal medvirke til at opretholde Ruslands selvstændighed i relation til udenrigspoli-tiske spørgsmål. Dette er særligt relevant i relation til Ruslands økonomiske vækst ogøgede rolle i internationale spørgsmål 169 . Rusland ser sin energipolitik, som en afspejlingaf den globale tendens til at udøve statskontrol med naturressourcer, idet der her henvises163 Jane’s, 2008-02-12: p. 210 og Jane’s, 2007-10-26: p. 1. Ruslands primære eksportmarkeder inden forolie-, gas- og kuleksport er Holland, Tyskland, Ukraine, Italien og Kina. Rusland primære importmarkeder erfra Tyskland, Ukraine, Kina, Japan og Sydkorea. Af udenlandske investorer i Rusland rangerede England i2007 som den største.164 Jane’s, 2008-02-12: p. 104.165 Jane’s, 2008-02-12: p. 105. Uddybende forklaring: Kammer for Handel og Industri er en lobbyorganisationfor den private- og offentlige russisk industri, og arbejder for at pleje medlemmernes interesser(reference: Major Søren Eskildsen, Assisterede forsvarsattaché ved Danmarks Ambassade i Moskva.).166 WTO, 2007. Rusland er ikke medlem af WTO, men har observatørstatus.167 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 6.168 The Russian Ministry of Defence, 2003: p. 36.169 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: pp. 4-5.UKLASSIFICERET 41

UKLASSIFICERETtil vestlig adfærd 170 . I relation til balkanregionen bekendtgjorde Præsident Putin den 25.januar 2008, at der vil blive underskrevet en aftale mellem Rusland og Serbien vedrørendeolie- og gas leverancer til Serbien. Denne aftale er vigtig for Rusland, idet gasledningen,udover Serbien, giver adgang til Sydeuropa. Serbien bliver dermed strategisk vigtig forRusland og EU, hvilket Serbiens Præsident Tadic ved samme lejlighed understregedeDenne energiaftale skal ses i en større sammenhæng, hvor Ruslands formål generelt er,at støtte Serbien i forholdet til Kosovo mhp. at sikre sig, at Serbien ikke yderligere nærmersig EU-medlemskab. Rusland vil dermed gøre Serbien mere afhængig af Rusland 172 .De økonomiske forhold er af sikkerhedspolitisk interesse for Rusland, og Rusland har tidligereanvendt økonomisk embargo som pressionsmiddel over for andre stater 173 . Det betyder,at en regulering af den økonomiske samhandel med europæiske lande er en mulig-hed, som Rusland ikke vil være utilbøjelig til at anvende. Ruslands villighed til at anvendeenergieksporten som et strategisk middel, har dermed skabt bekymring i flere europæiskelande, der i højere grad er blevet afhængige af olie- og gasleverancer 174 . NATO er opmærksompå, Ruslands villighed til at anvende økonomi strategisk, såfremt det ender meden serbisk økonomisk blokade over for Kosovo. Derfor har Kosovo sammen med NATOrepræsentanterog den internationale administration, lagt en plan for imødegåelse af enblokade 175 . Der er dog kræfter i den russiske regering, der forsøger at påvirke regeringentil ikke at virke for ufleksible i samhandlen med primært de europæiske lande 176 . Dermedindikeres Ruslands sårbarhed over for ustabilitet ved prissvingninger på markedet for olie,naturgas og kul.Økonomisk er EU og Kina Ruslands største samhandelspartner 177 . I forhold til Kosovoskal EU betragtes som en økonomisk modstander, idet Kosovo har tilkendegivet en EUvenligadfærd, der vil flytte Kosovo længere væk fra Serbien og Rusland. Det russiskeUdenrigsministerium har på den baggrund påstået, at der foregår en vestlig lobbyisme iEU, med det formål, at få sendt en EU-mission 178 til Kosovo samt få udvidet KFORstyrkensmandat. Rusland anfører endvidere, at der foregår en påvirkning mhp. at overbe-171 .170 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5.171 President of Russia, 2008-01-25: p. 1.172 Socor, 2007: p. 1.173 Jane’s, 2008-02-12: pp. 86 og 97-98. Embargo mod polske kødvarer anvendt af Rusland i 2005 samtlukning for gas- og olieforsyninger i 2006 og 2007 mod hhv. Ukraine og Hviderusland. Dette har endviderevist sig i den økonomiske samhandel inden for energiprodukter, hvor det britiske firma British Petrol (BP)samt det hollandsk/britiske firma Shell, via deres russiske filialer, blev udsat for politisk og økonomisk pres i2006 som resultat af en diplomatisk krise mellem Rusland og England (Jane’s, 2008-02-12: p. 95). At Ruslander villige til at anvende energiprodukter som et strategisk middel, til bl.a. at sørge for at Ruslands energiressourcerforbliver russisk ejendom, viste sig ligeledes i handlen med det engelske firma BP om oliefelter,og det franske firma Total om udvinding af gasressourcer i Barents Havet. Rusland udøvede i den forbindelsepolitisk pres på BP ved at tilbageholde firmaets licens i Rusland, for derved at kunne købe BP besiddelseri Kovykta felterne til ca. fire gange under markedsprisen.174 Jane’s, 2008-02-12: p. 15.175 Interfax.ru, 2008-02-18, kl. 12:16: p. 1.176 Jane’s, 2008-01-31: p. 1. Ruslands Finansminister har i den henseende tilkendegivet, at Ruslands hårdeudenrigspolitik kan have konsekvenser for evnen til fortsat økonomisk vækst og at der bør ses på mulighedenfor at udvikle alternativer til den nuværende store afhængighed af råstofferne olie, gas og kul.177 Jane’s, 2008-02-12: p. 210.178 Europa Rådet, 2008: p. 1. Den 16. februar 2008 besluttede EU at iværksætte EU Rule of Law mission inKosovo (EULEX KOSOVO). EULEX formål er, citat: “…to support the Kosovo authorities by monitoring,mentoring and advising on all areas related to the rule of law, in particular in the police, judiciary, customsand correctional services”.UKLASSIFICERET 42

UKLASSIFICERETvise de stater, der ikke umiddelbart har tilkendegivet, at de vil anerkende Kosovos udråbelseaf selvstændighed. Disse forhold har den yderste bevågenhed fra russisk side og vil,om nødvendigt, afstedkomme en tilpas og tilsvarende russisk reaktion179 . Forholdet overfor EU-landene må derfor forventes at blive skærpet i forbindelse med et selvstændigt Kosovo,idet der i Ahtisaaris plan for Kosovos selvstændighed indgår en overgang fra en FNtilen EU-ledet mission til varetagelsen og opbyggelse af Kosovos administrative strukturer.Dette hævder Rusland, kun vil kunne ske med Ruslands billigelse i FN, og udelukken-de såfremt EU-styrken bliver implementeret på det oprindelige grundlag i FN’s resolution1244 180 .3.5.4. Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold ”vil” Rusland anvendeRusland har tidligere vist villighed til, at anvende regulering af energiressourcer som etstrategisk middel, hvilket peger på, at Rusland ikke vil have de store betænkeligheder vedat iværksætte tilsvarende aktioner igen. Med den planlagte overgang til en EU-ledet administrativmission taler det for, at Rusland vil reagere økonomisk over for de EU-lande, derdeltager i denne mission. To af de vigtigste samhandelspartnere i EU er Tyskland og England181 . Tyskland har en stor rolle i EU, og kan dermed latent forsøges påvirket til at talefor diplomatiske løsninger frem for militære, eller i mindre omfang blot tale for en nedtoningaf det militære islæt i Kosovo. I forbindelse med en overgang til en EU-ledet mission, vildette have større effekt end under den nuværende FN-mission. England vil kunne påvirkesi form af bedre tilgang til russiske energiressourcer, såfremt England i højere grad støtterde russiske synspunkter på Kosovo. Over for Sydeuropa vurderes Rusland at kunne havestørre indflydelse, idet staterne her har en mindre markant rolle i EU og NATO end henholdsvisTyskland og England, og dermed vil være nemmere at påvirke. Rusland vil medkontrollen af råstofleverancer via Serbien, ligeledes stå stærkere over for de sydeuropæiskelande end over for den vestlige del af Europa.Støtten til en økonomisk embargo fra Serbien over for Kosovo vil være meget sandsynlig,idet Rusland tidligere selv har anvendt dette middel strategisk samt ikke vil være direkteinvolveret ved blot at støtte Serbien.3.5.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af økonomiskeforholdHvis Rusland iværksætter en regulering af energileverancerne til Tyskland, vil Tysklandkunne reagere ved at afbryde samhandelen med Rusland. Umiddelbart vil effekten af enafbrudt samhandel have store konsekvenser for Tyskland, idet Tyskland er meget afhængigaf energiressourcer fra Rusland 182 . Dog har Tyskland en stærk position i det europæiskefællesskab, hvorfor en afbrydelse af samhandel med Tyskland kan få flere betydendelande i Europa til at reagere økonomisk over for Rusland. Forholdet til Tyskland er dermedfor vigtigt til, at Rusland vil tage de risici, der vi være forbundet med en regulering af energileverancerne183 . Den samlede effekt over for Rusland vurderes dermed, at have størrekonsekvenser for Rusland end kun det isolerede forhold til Tyskland. Ruslands umiddelbareudbytte vil dermed være meget begrænset. Over for Tyskland peger Ruslands adfærd179 Ruslands Udenrigsministerium, 2008-01-29: p. 1.180 NATO 163 CDS, 2007: p. 10. FN resolution 1244 af 10. juni 1999 fastslår Serbiens nuværende grænserog dermed suverænitet over provinsen Kosovo (ref. FN’s Sikkerhedsråd, 1999: p. 2.)181 Jane’s, 2008-02-12: p. 210, og Jane’s, 2008-01-17: p. 1.182 Jane’s, 2007-10-04: p. 10.183 Søren Liborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva, 2008-04-17.UKLASSIFICERET 43

UKLASSIFICERETderfor mere på en retorisk trussel om økonomiske sanktioner end en faktuel gennemførelseaf disse 184 .En regulering af det økonomiske samarbejde med England, i form af stramninger og chikanerierover for engelske firmaer og investorer, vurderes at have konsekvenser for Englandsvillighed til at investere i Rusland. England er ikke en stor aftager af russiske energiprodukter185 , og Englands afhængighed af russiske energileverance er dermed begræn-set. England vil derimod, som den største udenlandske investor i Rusland, være en vigtigsamhandelspartner. Rusland er dermed mere afhængig af England end England er afRusland, hvilket, sammen med Englands betydende position i EU og NATO, peger på, atRusland ikke vil gennemføre begrænsninger i engelske investorer og firmaers virke i Rusland.Den strategiske adfærd over for England taler på den baggrund for, at der primært vilvære tale om retoriske trusler uden egentlige reaktioner over for engelske interesser i Rusland186 . Samlet set, vurderes konsekvenserne ved regulering af energileverancer over forTyskland samt en begrænsning af engelske firmaers virke i Rusland, at have for storekonsekvenser i forhold til det økonomiske udbytte, der umiddelbart kan opnås. Et forsøgpå at kontrollere magtfulde europæiske stater peger endvidere på, at det vil kunne få konsekvenserfor Ruslands ønske om optagelse i WTO.I forhold til Sydeuropa vurderes en russisk regulering af energileverance at have størreeffekt. De sydeuropæiske lande har en mindre vægtning i EU, idet der hermed ikke menesindskrænkning i stemmeberettigelse, men den vægt, et udsagn fra disse lande har internationalt.Af den årsag vurderes en regulering af gasleverancerne til de sydeuropæiske landeikke at afstedkomme alvorlige konsekvenser for Rusland, i form af afbrydelse af samhandel.Rusland er ligeledes mindre afhængig af samhandlen med de sydeuropæiske lande,mens disse, med den nye gasledning, bliver mere afhængige af Rusland og dennes allierede,Serbien. Rusland kan omvendt ligeledes anlægge en mere positiv tilgang til de sydeuropæiskelande, med løfter om råstofleveringer mod støtte til Ruslands holdninger i Kosovo-spørgsmålet.Den positive tilgang vil dog være båret af muligheden for, at afbrydeleverancerne, så det peger på, at det primært er truslen om afbrydelse af energileverancer,der vil have effekt over for de sydeuropæiske lande. På den baggrund peger det samletpå, en regulering af energileverancerne til Sydeuropa med det formål, at Rusland kanfå støtte internationalt til Ruslands synspunkter på et selvstændigt Kosovo. En økonomiskembargo fra Serbien over for Kosovo, er medtaget som en del af NATO og den internationaleadministrations planlægning, hvorfor den opnåede effekt vil være begrænset. Dog vilder ikke være større økonomiske konsekvenser for Rusland, hvilket peger på, at Ruslandvil støtte Serbien ved en eventuel gennemførelse af embargoen.3.5.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for økonomi”Ends” (mål):Analysen peger på, at Rusland vil anvende de økonomiske midler til at få opbakning tilsine synspunkter på Kosovo konflikten. Anvendelsen af de økonomiske midler, vil være184 Søren Liborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva, 2008-08-07. Rusland vurderesikke reelt at anvende sine energileverancer over for de stærke lande i EU, idet EU er et mere stabiltmarked for energieksport end f.eks. Kina og de tidligere sovjetrepublikker.185 Jane’s, 2008-02-10: p. 210. England fremgår ikke på oversigten over primære handelspartnere.186 Denne betragtning er taget ud fra en økonomisk tilgang. Den engelsk – russiske diplomatiske krise, påbaggrund af den tidligere russiske KGB-agent Alexander Litvinenkos død i 2007, afstedkom udvisning afengelske diplomater. Dette vurderes dog ikke at have alvorlige konsekvenser for det engelsk-russiske økonomiskesamarbejde, idet England er den stat der har de største investeringer i Rusland. Begge parter erdermed ikke interesseret i en forringelse af det økonomiske samarbejde (ref. Jane’s, 2008-01-17: p. 1.).UKLASSIFICERET 44

UKLASSIFICERETafvejet således Rusland ikke oplever en svækkelse generelt inden for de økonomiske midler,og dermed sin evne til at agere strategisk globalt.”Ways” (metoder):Analysen peger på, at reguleringer af energiforsyninger, eller trussel om dette, primært vilblive iværksat over for de sydeuropæiske lande pga. disses begrænsede status i EU. Analysenpeger endvidere på, at Rusland ikke vil gennemføre en egentlig regulering af energileverancerover for de magtfulde EU-lande som eksempelvis Tyskland. Reaktionen overfor de magtfulde EU-lande vurderes således kun, at være retoriske uden egentlig gennemførelse.”Means” (midler):Rusland vil kunne anvende de økonomiske midler unilateralt over for primært de sydeuropæiskelande, samt via Serbien i form af økonomisk embargo over for Kosovo.3.6. Analyse af information3.6.1. Hvilke parametre inden for information ”kan” Rusland anvendeI Ruslands Sikkerhedskoncept er anført, at Rusland vil udvikle og beskytte den nationaleinformations infrastruktur og integrere Rusland i det internationale informationsrum, herunderimødegå konkurrencetruslen 187 . Med dette tilkendegiver Rusland, at det ser en aktivanvendelse af informationer i institutioner, via pressemeddelelser og unilaterale udtalelser,som en væsentlig del af landets sikkerhed. Rusland tillægger dermed den anvendte retorikstor betydning i sammenkædningen af Ruslands strategiske tiltag, dels som en synliggørelseaf tiltagene, og dels for at sætte de forskellige strategiske tiltag, inden for hver af dimensionernediplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, ind i en større ramme.Informationsstrategiens formål er dermed, at søge den maksimale effekt af de tiltag Ruslandforetager inden for hver af dimensionerne. Som officielt talerør er Ruslands permanenterepræsentation i FN en vigtig instans. Dette navnlig i relation til, at Rusland gentagnegange har slået på nødvendigheden af, at anvende de lovlige internationale instanser tilafklaring af internationale spørgsmål. Rusland har bl.a. anvendt pressemeddelelser viaFN, til at korrigere, de af Vesten misforståede signaler eller fejlfortolkede udtalelser 188 .Ruslands udtalelser i FN har typisk anfægtet USA's stigmatiserede perception af Ruslandsom under den Kolde Krig 189 . Rusland ønsker at påvirke USA til at se fremad mod en internationalorden, hvor Rusland vil have en anden rolle globalt end under den Kolde Krig.Udover FN er Udenrigsministeriet det primære nationale medie i informationsstrategien,hvor det navnlig er Vestens tiltag og holdninger til Kosovo der kritiseres. Det er eksempelvisblevet anført, at Vestens tidligt udmeldte støtte til et selvstændigt Kosovo, har negative187 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 13. Med konkurrencetruslen skal forstås truslen inden for anvendelseaf medierne. Her peges på Vestens evne til at stille Rusland i et dårligt lys og fordreje russiske intentioner.188 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 1. Ruslands repræsentation så sig nødsaget til at udgiveen pressemeddelelse, der korrigerede den udlægning magasinet ”Foreign Affairs” havde publiceret af UdenrigsministerLavrovs beskrivelse af elementer i Ruslands udenrigspolitik. Til at korrigere disse fortolkningerhar Rusland anvendt internationalt anerkendte publikationer og hjemmesider som eksempelvis Russia inGlobal Affairs (ref. Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: pp. 2 og 3).189 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 4.UKLASSIFICERET 45

UKLASSIFICERETkonsekvenser for muligheden for en tilnærmelse mellem Serbien og Kosovo, og dermedevnen til at opnå et kompromis i løsningen på Kosovos selvstændighed 190 .Rusland kan ikke forstå, hvorfor der så hurtigt skal tages stilling til Kosovo selvstændighed,når det samme spørgsmål vedrørende Palæstinas selvstændighed, har stået ubesvaretså længe 191 . Ruslands formål med denne sammenligning er, at dreje retorikken mhp.at udstille Vesten som dobbeltmoralsk og utroværdig. Rusland har endvidere påpeget, atVesten gentagne gange ikke tager imod de forslag Rusland stiller mhp., at finde fællesløsninger på fælles problemer. Tværtimod mener Rusland, at hver gang der gives udtrykfor Ruslands interesser på internationale problemstillinger, så bliver landet angrebet meden ideologisk debat, der basalt set drejer sig om forskellige værdier 192 .3.6.2. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”kan” Rusland anvendeRusland har adgang til de internationale institutioner via sin repræsentation i FN og viamedlemskabet af OSCE. Med Ruslands fokus på FN’s rolle er det naturligt, at Ruslandnetop har valgt sin repræsentation i FN til at komme med vægtige udtalelser og i mindregrad har anvendt OSCE som talerør. Rusland anvender endvidere sit Udenrigsministeriumog udtalelser i tilknytning til bilaterale møder, til at fremkomme med pressemeddelelser ogsynspunkter. Udtalelser der dels er på baggrund af de gennemførte møder, men også eraf mere generel karakter omkring internationale relationer og hvorledes Ruslands perceptioner på disse. Ruslands præsident har sin egen hjemmeside, Predsident of Russia(kremlin.ru), men den benyttes primært passivt af regeringen, til bl.a. mødereferater, i stedetfor en mere aktiv anvendelse, i form af pressemeddelelser om Ruslands syn på internationaleforhold. Af russiske hjemmesider er primært Russia in Global Affairs samt Interfax(Ruslands pendant til Reuters) benyttet til referater fra møder samt til verificering afforkerte opfattelser af Ruslands intentioner eller udtalelser 193 .3.6.3. Hvilke parametre inden for information ”vil” Rusland anvendeRusland ser kommunikationen af landets syn på internationale problemer, udenrigspolitiskeinitiativer og aktioner samt opnåelsen af kulturelle-, videnskabelige- og intellektuellemål, som et væsentligt område af udenrigspolitikken 194 . Den formulerede udenrigspolitikanvendes informationsmæssigt til at fokusere på et USA, der i russisk optik handler autonomt,og ikke følger international ret via de internationale institutioner. Denne udenrigspolitikvil Rusland støtte med en informationsstrategi, der skal kommunikere så bredt og præcistsom muligt. Rusland ser i den sammenhæng USA som en af de væsentligste aktører,der skal påvirkes via informationer 195 . Rusland tolker således USA’s reaktioner som enkonsekvens af, at USA er en svag stat, der søger en udenlands modstander mhp. at blivestærk indadtil. Når Rusland således anfører, at det unipolære system har slået fejl, så liggerder heri et forsøg på at undergrave USA's rolle i det internationale samfund. Der eringen stater, heller ikke USA, der har tilstrækkelig med ressourcer til at påtvinge samtlige190 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-20: p. 1.191 Russia in Global Affairs, 2008-01-11: p. 1.192 Russia in Global Affairs, 2007-11-17: p. 5.193 Dette er konstateret af forfatteren under empiriindhentningen.194 Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p. 7195 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 3. Rusland har anvendt FN som talerør for udtalelser deropfordrer USA til at anlægge en mere intellektuel vinkling i opfattelsen af Ruslands rolle. Den russiske opfattelseaf USA's vinkling er baseret på opfattelsen af USA's trang til at beskytte af sin egen stat ved at agiteremod Rusland.UKLASSIFICERET 46

UKLASSIFICERETandre stater sin vilje 196 . USA har derfor, jf. russisk fortolkning, slået fejl i sit virke som hegemon.Rusland ser i den forbindelse FN, som et af de primære fora til at tilkendegive sinstillingtagen, og understreger FN’s markante rolle i en øget globaliseret verden med tilsvarendestigende antal af magtcentre 197 . FN’s rolle understreges i russisk optik af, at der ikkeer én stat, der har tilstrækkelig med ressourcer til at agere som hegemon, derfor er derbehov for at styrke FN’s centrale position i vedligeholdelsen af international fred og sikkerhed198 . Denne argumentation gentages i næsten samtlige russiske udtalelser vedrørendeKosovo, og skal ses som Ruslands mulighed for at positionere sig selv.Over for de vestlige bekymringer for Kosovo, der går på et udbrud af voldshandlinger såfremtKosovo ikke bliver selvstændig, har Rusland anført, at man aldrig skal give efter forformodninger, trusler eller formaninger om voldshandlinger, når der skal træffes en beslutning.Det vil blot skabe en præcedens, der vil have langt større konsekvenser globalt 199 .Risikoen for udbrud af voldshandlinger er i russisk optik ikke et argument, til at haste beslutningerigennem uden om de internationale instanser.3.6.4. Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information ”vil” Rusland anvendePå baggrund af Ruslands førte informationsstrategi vurderes det, at Rusland oplever athave størst effekt i fora, hvor internationale repræsentanter er samlet. Disse fora er primærtFN og OSCE. På denne baggrund vurderes Rusland fortsat, at anvende FN som etaf de væsentligste medier til at ytre sine holdninger over for situationen i Kosovo. Det indikerer,at Rusland vil fortsætte med at fremhæve bruddet på international ret, fra NATO ogUSA's side i forbindelse med støtten til det unilateralt udråbte Kosovo. De aktører somRusland vil fokusere sin informationsstrategi mod, vil være NATO og USA. Empirien pådette område, taler for, at Rusland fortsat vil søge at fremhæve USA som en stat, der tilsidesætterinternational lov og ret for at fremme egne interesser. Agitationen mod USA synesat være fokuseret mod, at beskrive USA som en svag stat, der har behov for en ydrefjende for at være stærk indadtil. Rusland ser sin rolle som USA’s modpol, hvilket taler for,at Rusland vil søge at fremhæve sin nye rolle som et demokratisk land, der, pga. sin historieog placering, er berettiget til en rolle som stormagt internationalt. En rolle som Ruslandvil fremhæve, at landet er godt på vej mod at have indtaget.Analysen af dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, pegerpå, at det er emner som Ruslands berettigelse som stormagt, de vestlige staters interneproblemer med overholdelse af menneskerettigheder, USA's militære rolle som hegemonder er udspillet, samt Ruslands betydning og Europas afhængighed af Rusland i økonomiskeforhold, der vil have Ruslands fokus i en informationsstrategi.3.6.5. Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af informationRuslands anvendelse af medier og fora kan betegnes som passiv, idet det som oftest er iform af pressemeddelelser og udtalelser, der er bundet op på i forvejen planlagte møder,der er rammerne om russiske udtalelser. Ved en mere aktiv anvendelse af informationsmidlerkan Rusland få en bedre koordination af sine internationale synspunkter. Ruslandsimødegåelse af den informationsmæssige konkurrencetrussel 200 peger på en øget anvendelseaf pressemøder. Dette vil bedre kunne sammenkæde Ruslands holdning inden for196 Ruslands repræsentation i FN, 2007-07-19: p. 5.197 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 1.198 Ruslands repræsentation i FN, 2007-08-24: p. 1.199 Ruslands Udenrigsministerium, 2007-11-26: p. 2.200 Ruslands Sikkerhedskoncept, 2000: p. 13.UKLASSIFICERET 47

UKLASSIFICERETdimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, til en samlet påvirkningaf NATO og USA, som Rusland ser som sine primære modstandere. I forbindelsemed Kosovo-spørgsmålet er der netop skabt en international situation, der vil godtgørehyppige pressemøder og udtalelser. Der er på den baggrund flere forhold, der taler for enøget russisk fokusering på, at fremhæve de forhold som Rusland ikke mener NATO ogUSA lever op til, eksempelvis tilsidesættelse af international ret. Rusland vil sandsynligvisvære meget optaget af, om det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forholdbliver varetaget tilstrækkeligt af NATO-styrkerne. Konsekvenserne af Ruslands fokuspå NATO og USA's tilsidesættelse af international lov og ret, vil være en tilsvarende vestligfokus på eventuelle russiske trusler om en militær involvering. Det vil kunne udstille Ruslandsom dobbeltmoralsk. Rusland vil dog kunne anføre, at landet er i sin gode ret til atagere autonomt militært, da dette er en tendens som NATO og USA selv har skabt. Enøget russisk fokus på det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, vilsandsynligvis have den konsekvens, at der bliver skabt øget vestlig fokus på Ruslandsinterne forhold og kritikken af den russiske befolknings manglende rettigheder. Dette erdog en kritik Rusland tidligere har været udsat for, og derfor ikke vil føle sig væsentligt truetaf. Det peger dermed på, at det ikke vil have konsekvenser for Ruslands anvendelse afde retslige- og sikkerhedsmæssige forhold i sin informationsstrategi.3.6.6. Delkonklusion på strategisk adfærd inden for information.”Ends” (mål):Analysen peger på, at målet med Ruslands informationsstrategi vil være at retfærdiggøreegen ret til at reagere i forhold til Kosovo, herunder en militær reaktion.”Ways” (metoder):Under fortsat anvendelse af FN og det russiske Udenrigsministerium peger analysen på,at Rusland vil anfægte NATO og USA's brud på international lov og ret i forfølgelsen afnationale interesser, hvilket Rusland må tolke derhen, at det nu er legitimt at handle autonomti forbindelse med varetagelsen af egne interesser. Det taler for, at Rusland vil vægtevaretagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder ogsandsynligvis hævde, at NATO-styrkerne ikke kan sikre disse. Dette vil være en argumentationfor at Rusland kan true med en militær indgriben mhp., at sikre det serbiske mindretalsrettigheder. Rusland vil endvidere udstille USA som en tidligere stormagt, der ikkelængere har evnen til at agere som en hegemon, og dermed har brug for eksterne fjenderfor at holde sammen på staten. Rusland vil i den henseende påpege, at Rusland ikke eren fjende, men har krav på en respektfuld og retfærdig behandling i forhold til Ruslandshistoriske rolle som stormagt”Means” (midler):Rusland vil fortsætte med anvendelsen af FN og Udenrigsministeriet som talerør, men vil ien mere aktiv tilgang, endvidere understøtte dette med en hyppigere anvendelse af internettet,via sikkerhedspolitiske hjemmesider der er under den russiske regerings indflydelse,samt sandsynligvis via en øget anvendelse af pressemøder.3.7. Syntese: Dimensionernes gensidige påvirkningFormålet med at gennemføre en syntese, ved at sammenholde delkonklusionerne er, atkonkludere, hvorvidt delkonklusionerne for de enkelte dimensioner forstærkes eller nedtonesved deres gensidige påvirkning. Dette vil lede frem mod den endelig konklusion påUKLASSIFICERET 48

UKLASSIFICERETRuslands strategiske adfærd. I relation til analysemodellen er placeringen af syntesenmarkeret i nedenstående figur 3-2.ANALYSEDIPLOMATIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdesD e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”INDLEDNINGTEORICIVILE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”MILITÆ RE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”ØKONOMIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdes”kan” og ”vil” sam m enholdes”kan” og ”vil” sam m enholdesDelkonklusion:”ends””w a ys ”- ”m e a n s ”D e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”Delkonklusion:”ends””w a ys ”- ”m e a n s ”KONKLUSION(Ruslands strategiske adfærd)IN F O R M A T IO NEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil””kan” og ”vil” sam m enholdesD e lk o n k lu s io n :”ends””w a ys ”- ”m eans”A llis o n s te o ri o m”rationel aktør” somanalytisk vinklingSyntese: Delkonklusionernesam m enholdes m hp. vurderingaf gensidig påvirkningFigur 3-2. Syntesefasens placering i analysemodellen jf. bilag 1.Dimensionen information sammenholdes i syntesen ikke med de andre dimensioner, idetformålet med informationsstrategien netop er, at afspejle de enkelte dimensioner og sammenkædedisse, til en samlet påvirkning af det internationale samfund. Dermed vil informationsstrategienafspejle den forstærkning eller nedtoning, der vil være ved de andredimensioner når disse sammenholdes. Information er dermed den medvirkende faktor, derforstærker signalgivningen inden for de andre dimensioner, og er ikke et magtmiddel, der isig selv påvirker de andre dimensioner 201 .I syntesen vil de forskellige delkonklusioner på ”means” (midler) ikke blive sammenholdt,idet de midler der konkluderes anvendt, vil være afspejlet i konklusionen på den gensidigepåvirkning inden for ”ends” (mål) og ”ways” (metoder).3.7.1. Konklusion på diplomati og civile forholds gensidige påvirkning.Opsummering af diplomati og civile forhold:”Ends” for diplomati pegede på, mindre markante og vedvarende diplomatiske reaktionermhp. ikke, at få konsekvenser for Ruslands strategiske position andre steder globalt. Kosovoville endvidere blive anvendt strategisk som en del af diplomati mhp., at opnå fordelagtigepositioner. ”Ends” for civile forhold pegede på en opretholdelse af fokus på Kosovofor derved, at kunne udnytte det andre steder globalt.”Ways” for diplomati pegede på mindre markante og vedvarende diplomatiske reaktionerover for USA, mens de over for EU vil være markante og vedvarende. FN og OSCE vilblive fremhævet som de institutioner, der skal regulere international lov og ret.”Ways” for civile forhold pegede på, at det primært vil være varetagelsen af det serbiskemindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, Rusland vil lægge vægt på.”Ends” og ”ways” inden for diplomati og civile forhold vurderes at understøtte hinanden,idet en forøget fokus på de civile forhold via diplomati, vil forbedre de retslige- og sikkerhedsmæssigerettigheder for det serbiske mindretal. ”Ways” inden for diplomati bør såledesforstærkes med en fokusering på det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæs-201 JDN 4/05, 2006: p. 1-9.UKLASSIFICERET 49

UKLASSIFICERETsige rettigheder, dog uden at denne forstærkning vil få konsekvenser for Ruslands evne tilat agere globalt.3.7.2. Konklusion på diplomati og militære forholds gensidige påvirkningOpsummering af militære forhold:”Ends” for militære forhold pegede på en afvejet anvendelse af de militære styrker, såledesde ikke kompromitterede Ruslands evne til at agere globalt, hvorfor Kosovo kun vilblive benyttet som et strategisk middel.”Ways” for militære forhold pegede på, en anvendelse af de militære styrker i en indirekterolle, med opretholdelse af overflyvninger og øvelsesaktiviteter for landstyrkerne og flåden.Overflyvninger må ikke krænke Kosovos luftrum, mens flådens øvelser kan intensiveres iMiddelhavet nær Balkan.”Ends” og ”Ways” inden for diplomati og militære forhold ses at understøtte hinanden, idetde militære midler kan medvirke til, at forstærke effekten af anvendt diplomati. En fokuseringaf ”ways” inden for militære forhold via strategiske overflyvning af EU-landene, medundtagelse af Kosovo, samt flådeøvelser i Middelhavet, vil støtte Ruslands diplomati i forholdtil EU-landene bedre.3.7.3. Konklusion på diplomati og økonomiske forholds gensidige påvirkningOpsummering af økonomiske forhold:”Ends” for økonomi peger på, en anvendelse af de økonomiske forhold mhp. at opnå opbakningfor Ruslands synspunkter på Kosovo-spørgsmålet. Anvendelse af økonomi vilvære afvejet således modreaktioner ikke vil få konsekvenser for Ruslands generelle evnetil at agere globalt.”Ways” for økonomi peger på regulering af energiforsyninger, eller trussel om dette, modde sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en regulering af energileverancerover for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der primært vil være tale om truslerom regulering frem for egentlig regulering.”Ends” og ”Ways” inden for diplomati og økonomi ses at understøtter hinanden, idet økonomikan anvendes til at øge effekten af de diplomatiske argumenter. ”Ways” inden fordiplomati skal forstærkes med en fokusering mod mere markante udmeldinger mod desydeuropæiske lande, hvilket vil understøtte Ruslands muligheder for anvendelse af økonomibedre.3.7.4. Konklusion på militære forhold og økonomiske forholds gensidige påvirkningOpsummering af militære- og økonomiske forhold:”Ends” for militære forhold peger på, en afvejet anvendelse af de militære styrker, såledesde ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere globalt, hvorfor Kosovo kun vil blive benyttetsom et strategisk middel. ”Ends” for økonomi peger på, en anvendelse af de økonomiskeforhold mhp. at opnå opbakning for Ruslands synspunkter på Kosovospørgsmålet.Anvendelse af økonomi vil være afvejet, således modreaktioner ikke vil fåkonsekvenser, for Ruslands generelle evne til at agere globalt.”Ways” for militære forhold pegede på, en anvendelse af de militære styrker i en indirekterolle, med opretholdelse af overflyvninger og øvelsesaktiviteter for landstyrkerne og flåden.Overflyvninger vil ikke krænke Kosovos luftrum, mens flådens øvelser kan intensiveres iMiddelhavet nær Balkan. ”Ways” for økonomi peger på regulering af energiforsyninger,UKLASSIFICERET 50

UKLASSIFICERETeller trussel om dette, mod de sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en reguleringaf energileverancer over for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der primærtvil være tale om trusler om regulering frem for egentlig regulering.”Ends” og ”ways” vurderes at understøtte hinanden, idet de militære midler kan styrkehensigterne med reguleringer af energiforsyninger, og dermed øge den samlede strategiskeeffekt, over for de lande der ønskes påvirket. ”Ends” for anvendelsen af de militæreforhold, skal dermed forstærkes, med en fokusering mod mere direkte støtte til målet medanvendelsen af økonomi. Denne fokusering skal gennemføres, med en indirekte anvendelseaf militære styrker, via overflyvninger og flådeøvelser i Middelhavet, mod de sydeuropæiskelande, der er afhængige af Ruslands energileverancer.3.7.5. Konklusion på militære forhold og civile forholds gensidige påvirkningOpsummering af civile forhold:”Ends” for civile forhold pegede på, en opretholdelse af fokus på Kosovo for derved, atkunne udnytte det andre steder globalt.”Ways” for civile forhold pegede på, at det primært vil være varetagelsen af det serbiskemindretals retslige- og sikkerhedsmæssige forhold, Rusland vil lægge tyngde på.Det vurderes, at ”ends” og ”ways” inden for militære- og civile forhold i mindre grad understøtterhinanden, idet ”ends” inden for militære midler skal afvejes mens civile forhold skalforstærkes samt, at de militære metoder ikke har indflydelse på valget af metoder inden forcivile forhold. Dette taler samlet for en prioritering i anvendelsen af de militære styrker tilstøtte for andre dimensioner.3.7.6. Konklusion på økonomi og civile forholds gensidige påvirkningOpsummering af økonomi og civile forhold:”Ends” for økonomi peger på en anvendelse af de økonomiske forhold mhp., at opnå opbakningfor Ruslands synspunkter på Kosovo-spørgsmålet. Anvendelse af økonomi vilvære afvejet, således modreaktioner ikke vil få konsekvenser for Ruslands generelle evnetil at agere globalt. ”Ends” for civile forhold pegede på, en opretholdelse af fokus på Kosovofor derved, at kunne udnytte det andre steder globalt.”Ways” for økonomi peger på, regulering af energiforsyninger, eller trussel om dette, modde sydeuropæiske lande. Der vil ikke blive gennemført en regulering af energileverancerover for de magtfulde EU-lande, såsom Tyskland, hvor der primært vil være tale om truslerom regulering frem for egentlig regulering. ”Ways” for civile forhold peger på, at det primærtvil være varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssigeforhold, Rusland vil lægge tyngde på.Det vurderes, at inden for økonomi og civile forhold er det primært ”ends” der understøtterhinanden, idet en strategisk anvendelse af økonomi vil kunne skabe større opbakning tilRuslands syn på de civile forhold. Der ses dermed ikke et behov for en forstærkning ellernedtoning af de nuværende formulerede ”ends” inden for de to dimensioner.3.7.7. Opsummering af dimensionernes gensidige påvirkningSyntesefasen medførte enkelte justeringer, der bevirkede en forstærkning af Ruslandsstrategiske adfærd inden for dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold ogUKLASSIFICERET 51

UKLASSIFICERETøkonomi. Der blev ikke erkendt behov for nedtoning af dimensionerne. Syntesefasen resulteredei følgende forstærkninger af dimensionernes delkonklusioner:- Inden for diplomati skal ”ways” forstærkes med mere markante udmeldinger mod desydeuropæiske lande, samt en fokusering på det serbiske mindretals retslige- ogsikkerhedsmæssige rettigheder. Graden i disse forstærkninger skal dog afvejesmod Ruslands evne til at agere globalt.- Inden for militære forhold skal ”ends” forstærkes med en fokusering mod en meredirekte støtte til målet med økonomi.- Inden for militære forhold skal ”ways” fokuseres mod en indirekte anvendelse af militærestyrker mod de sydeuropæiske lande. Dette skal ske via overflyvninger aflandene, undtagen Kosovo, samt flådeøvelser i Middelhavet.De foretagne justeringer af delkonklusionerne for diplomati og militære forhold vurderesikke, at have konsekvenser for de fremkomne delkonklusioner inden for civile forhold ogøkonomi, hvorfor der ikke foretages yderligere justeringer af disse dimensioner.UKLASSIFICERET 52

UKLASSIFICERET4. KAPITEL4. KONKLUSION4.1. Formål og konklusionFormålet med konklusionen er, at besvare det spørgsmål der blev opstillet i problemformuleringen.Problemformuleringen lød således:”Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati,civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighedsom stat?”På baggrund af den gennemførte analyse kan følgende konkluderes.Ruslands strategiske adfærd inden for diplomati.Målet med Ruslands diplomatiske reaktioner peger på, at Kosovo vil blive brugt strategiskmhp., at opnå fordelagtige positioner globalt. Rusland vil ikke være så markant og vedvarendei sine diplomatiske reaktioner, at det får konsekvenser for Ruslands strategiske positionandre steder globalt. De diplomatiske metoder Rusland vil benytte peger på, at de diplomatiskereaktioner over for USA vil være mindre markante og ikke vedvarende. Overfor EU vil reaktioner være skærpede, mere markante og vedvarende. De markante udmeldingervil primært være mod de sydeuropæiske lande samt mod en fokusering på det serbiskemindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder. Graden af disse markanteudmeldinger, skal dog afvejes mod Ruslands evne til, at agere globalt. Over for FN, og tildels OSCE, vil de diplomatiske reaktioner være en understregning af, at det er disse retsligeinstitutioner, der skal regulere international lovgivning og adfærd. De midler Ruslandvil anvende, peger på bilaterale kontakter via ambassadører over for USA, samt en bilateralkontakt til NATO via NATO-Rusland-Rådet. I forhold til EU-landene vil det primært værebilaterale aftaler med de enkelte EU-lande der anvendes. FN’s Sikkerhedsråd ogOSCE’s permanente Råd vil være de midler, der vil blive anvendt til Ruslands diplomatiskereaktioner over for FN og OSCE.Ruslands strategiske adfærd inden for civile forhold.Analysen af de civile forhold peger på, at Ruslands mål er at anvende civile forhold til atopretholde fokus på Kosovo, for dermed at udnytte det strategisk på andre områder globalt.De metoder Rusland vil anvende peger på, at det primært vil være det serbiske mindretalsretslige- og sikkerhedsmæssige forhold Rusland vil lægge tyngde i. Analysen pegerpå, at de midler Rusland vil anvende er, at udnytte FN til at lægge fokus på de retsligeogsikkerhedsmæssige forhold. Det taler endvidere for, at Rusland vil fremhæve FN sominstans til varetagelse og regulering af internationale regler.Ruslands strategiske adfærd inden for militære forhold.Ruslands mål inden for militære forhold peger på, at være en afvejning i anvendelse sinemilitære styrker således, at det ikke kompromitterer Ruslands evne til at agere strategisk iandre spørgsmål globalt. Kosovo vil således blive anvendt som et strategisk middel, derskal understøtte Ruslands ageren internationalt, og ikke sætte Rusland i en situation, hvorUKLASSIFICERET 53

UKLASSIFICERETdet er nødvendigt at indstille de militære aktiviteter pga. pres fra NATO og USA. De militæreforhold skal endvidere fokuseres mod at støtte målet for økonomi. Analysen peger på,at de metoder Rusland vil anvende primært, vil være en indirekte anvendelse af sine militærestyrker, ved at gennemføre landmilitære øvelser, strategiske overflyvninger og flådeøvelser.De strategiske overflyvninger vil ikke krænke luftrummet over Kosovo, men fokuserepå en indirekte anvendelse mod de sydeuropæiske lande. Dette skal ske via overflyvningeraf de sydeuropæiske lande samt flådeøvelser i Middelhavet. De landmilitæreøvelser vil desuden blive opretholdt med henblik på at demonstrere militær kapacitet samtstyrkelsen af de asiatiske bånd. De midler Rusland vil anvende til de militære aktiviteter, vilvære baseret på unilaterale beslutninger funderet i aftaler med allierede lande, bl.a. omanvendelse af disses luftrum. Rusland vil styrke de fællesskaber, hvori der kan indgå militæreaktiviteter, såsom SCO, med det formål, at forstærke den militære modpol til NATOog USA.Ruslands strategiske adfærd inden for økonomi.Analysen peger på, at Rusland vil anvende de økonomiske midler til, at få opbakning tilsine synspunkter på Kosovo konflikten. Anvendelsen af de økonomiske midler vil væreafvejet, således Rusland ikke oplever en svækkelse generelt inden for økonomisk samhandel,og dermed sin evne til at agere globalt. Det taler for, at de metoder Rusland vilanvende til regulering af energiforsyninger, eller trusler om reguleringer, primært vil væreover for de sydeuropæiske lande pga. disses begrænsede status i EU. Analysen pegerendvidere på, at Rusland ikke vil gennemføre en egentlig regulering af energileverancerover for de magtfulde EU-lande, som eksempelvis Tyskland. Reaktionen over for Tysklandvurderes således kun at være retorisk uden egentlig gennemførelse. De midler Rusland vilkunne anvende økonomisk, vil primært være unilateralt over for de sydeuropæiske landesamt via støtte til en serbisk økonomisk embargo over for Kosovo.Ruslands strategiske adfærd inden for information.Målet med Ruslands informationsstrategi peger på, at være en retfærdiggørelse af egenret til at reagere i forhold til Kosovo, herunder en militær reaktion. Denne ret til at reageremilitært vil bygge på NATO og USA's tilsidesættelse af international lov og ret uden konsekvenser,hvilket Rusland tolker derhen, at det er legitimt at handle autonomt i forbindelsemed varetagelsen af egne interesser. Under fortsat anvendelse af FN og det russiskeUdenrigsministerium peger analysen på, at de metoder Rusland vil anvende er, at anfægteNATO og USA's brud på international lov og ret i forfølgelsen af nationale interesser. Endviderevil Rusland udstille USA som en tidligere stormagt, der ikke længere har evnen til atagere som en hegemon, og dermed har brug for udenlandske fjender for at holde sammenpå egen stat. Rusland vil sandsynligvis påpege, at landet ikke modtager en respektfuld ogretfærdig behandling i forhold til Ruslands historiske rolle som stormagt. Rusland vil endviderevægte varetagelsen af det serbiske mindretals retslige- og sikkerhedsmæssige rettigheder,og sandsynligvis hævde, at NATO-styrkerne ikke kan sikre disse. Dette vil være enargumentation for, at Rusland kan true med en militær indgriben for at sikre det serbiskemindretals rettigheder. De midler Rusland vil anvende vil være en fortsættelse af FN ogUdenrigsministeriet som talerør. Rusland vil med en mere aktiv tilgang endvidere kunneunderstøtte dette, med en højere grad af udnyttelse af internettet via sikkerhedspolitiskehjemmesider, der er under den russiske regerings indflydelse. Analysen peger endviderepå, at den russiske regering i højere grad vil anvende selvstændige pressemøder mhp. atfremme Ruslands syn på Kosovo.UKLASSIFICERET 54

UKLASSIFICERET4.2. Afsluttende bemærkningerSpecialet er skrevet sideløbende med den aktuelle udvikling i Ruslands udenrigspolitiksiden Kosovos udråbelse af selvstændighed 17. februar 2008. Det betyder, at der kan væreaktuelle forhold efter 17. februar 2008, med indflydelse på Ruslands strategiske adfærd,der ikke er medtaget i specialet. Ligeledes betyder det, at der kan være gennemført enrussisk strategisk adfærd, der er erkendt i specialet, men som ikke efterfølgende er blevetanalyseret og medinddraget i konklusionen. Af oplysende karakter skal nævnes, at Rusland,siden afslutningen af empiriindhentningen, har kritiseret NATO-tropperne for at nægteserbiske diplomater adgang til Kosovo 202 , fremhævet muligheden for udstationering afrussiske styrker i Kosovo 203 samt styrket båndene til Serbien ved at foreslå annullering afvisa-krav for serbiske statsborgere 204 . Endvidere har Rusland iværksat en omfattende informationskampagneog oprettet et ”Nationalt center for information” 205 samt fremhævet,at den registrerede stigning i uroligheder i Kosovo i februar og marts 2008, udelukkendeskyldes Kosovos brud på international lov ved unilateralt, at erklære sig selvstændig 206 .Afslutningsvis skal nævnes, at med det gennemførte præsidentvalg i Rusland 2. marts2008, har D. Medvedev afløst V. Putin som præsident. Dette kan medføre, at der i enoverdragelsesfase mellem de to præsidenter vil være en periode, hvor Rusland udviser enmindre aktiv udenrigspolitik end under Putins afsluttende virke som præsident. Dette kangive forklaringskraft til en generel nedtoning af Ruslands strategiske adfærd. Præsidentskiftetvurderes dog ikke at betyde en generel ændring af Ruslands strategiske adfærd,idet D. Medvedev er kørt i stilling af Putin og dermed formodes at arbejde videre i den liniesom Putin har lagt 207 .202 Interfax.ru, 2008-02-22, kl. 13:16: p. 1.203 Interfax.ru, 2008-02-22, kl. 13:01: p. 1.204 Interfax.ru, 2008-03-07, kl. 10:21: p. 1.205 Berlingske Tidende, 2008-04-04: p. 26.206 Interfax.ru, 2008-03-19, kl. 10:31: p. 1.207 Jane’s, 2008-03-05: p. 1. Medvedev understregede 3. marts 2008 på sin første pressekonference, atRusland ville fortsætte med en uafhængig udenrigspolitik, som det har været tilfældet de sidste 8 år.UKLASSIFICERET 55

UKLASSIFICERETTillæg ABIBLIOGRAFI1. Allison, Graham T. (1969), artikel “Conceptual models and the Cuban missile crisis”,fra tidsskriftet “The American Political Science Review, September 1969, no.3”.2. Allison, Graham. T. (1971), “Essence of Decision – Explaining the Cuban MissileCrisis”, Little, Brown and Company, Boston.3. Baylis, John et al (2007), “Strategy in the Contemporary World”, 2 nd Edition, Oxford4. Berlingske Tidende (2008-04-04), artikel ”Rusland vil vinde PR-krigen”, fra BerlingskeTidende, 1. sektion, p. 26. Avisen Berlingske Tidende.5. CIS hjemmeside (2008-04-09), “CIS memberstates”,(http://cis.minsk.by/main.aspx?uid=3390). Adgang til adressen 2008-04-09.6. De Haas, Dr. Marcel (2005), artikel “Putin’s External & Internal Security Policy” februar2005, til “Russian Series” 05/05 ved “Conflict Studies Research Centre”.7. EnergyPublisher (2007-06-23), ”Eni and Gazprom sign gas pipeline accord for EU”.(http://www.energypublisher.com/article.asp?id=10031). Adgang til adressen 2008-03-24.8. Eni (2007-06-23), ”Russian Federation – gas & power”. (http://www.eni.it/en_IT/eniworld/russian-federation/eni-business/gas-power.shtml).Adgang til adressen 2008-03-24.9. EU-oplysningen (2008), ”Kosovo erklærer sig selvstændigt”, www.euoplysningen.dk.Adgang til adressen 2008-03-19.(http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/februar/kosovo/)10. Europa Rådet (2008), “Factsheet – EULEX Kosovo”,(http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/080216EULEXKosovo.pdf).Adgang til adressen 2008-03-19.11. Fakultet for Strategi og Militære Operationer (2007), ”Fakultet for Strategi og MilitæreOperationer, direktiv for stabskursus 2007-2008”. Forsvarsakademiet12. Federal News Service, referat af debat 2007-12-14 (2007), “Independence for Kosovo?:Managing the Concequences”.(http://www.fnsg.com/transcripta.htm?id=20071214t0199&query=). Adgang 2008-02-22.13. Fedorov, Yuri og Nygren, Bertil (2000), “Russia and NATO”, Förssvarshögskolan,Stockholm14. FN’s Generalforsamling (1948), ”Verdenserklæringen om Menneskerettigheder”,(http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.pdf). Adgang til adressen 2008-03-19.15. FN’s hjemmeside (2008), ”UN Security Council Members”,(http://www.un.org/sc/members.asp). Adgang til adressen 2008-04-17.16. FN’s Sikkerhedsråd (1999), ”Resolution 1244 (1999)”, FN.(http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/GEN/N99/172/89/PDF/N9917289.pdf?OpenElement). Adgang til adressen 2008-04-19.17. FN’s Sikkerhedsråd (2007), “Security Council Report, April 2007, Kosovo”.(http://www.securitycouncilreport.org/site/c.glKWLeMTIsG/b.2620595/k.8BAE/April_2007BRKosovo.htm). Adgang til adressen 200-03-19.18. FN’s Sikkerhedsråds 5821. møde, “Serbia’s President calls on Security Council toprevent encouragement, adoption of any unilateral act on independence of Kos-UKLASSIFICERET 1

UKLASSIFICERETovo”. (http://www.un.org/News/Press/docs/2008/sc9227.doc.htm). Adgang til adressen2008-03-20.19. Forsvarskommandoen (2004), “Forsvarskommandobestemmelse 305-1, 2004-02(Dokumenters udformning)”. Forsvarskommandoen.20. Gray, Colin S. (1999), ”Modern Strategy”, Oxford University Press.21. Gyldendals Online Leksikon (2008), ” START nedrustningsaftaler”.(http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm). Adgang til adressen2008-03-24.22. Interfax.ru 208 (2007-02-04, kl. 12:02), “Regional naval force starts exercises in BlackSea”. Tilsendt fra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.23. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 11:31), “Russia-NATO-representative-Kosovo”. Tilsendtfra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.24. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 12:16), “Russia-Kosovo-Prime Minister”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.25. Interfax.ru (2008-02-18, kl. 17:11), “Russia-Parliament-Kosovo”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.26. Interfax.ru (2008-02-19, kl. 12:16), “SC-Kosovo-Russia-Stance”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.27. Interfax.ru (2008-02-19, kl. 14:24), “Russia-Kosovo-Baluyevsky-opinion”. Tilsendtfra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.28. Interfax.ru (2008-02-22, kl. 13:01), ”Russia-NATO-force-use”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.29. Interfax.ru (2008-02-22, kl. 13:16), ”Russia-Kosovo-NATO-Representative”. Tilsendtfra Assisterende forsvarsattaché i Moskva.30. Interfax.ru (2008-03-07, kl. 10:21), ”Russia-Serbia-visas-opinion”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.31. Interfax.ru (2008-03-19, kl. 10:31), ”Russia. Kosovo-Lavrov”. Tilsendt fra Assisterendeforsvarsattaché i Moskva.32. Jane’s (2007-05-17), “Jane’s Intelligence Review - Fissures in the force - Multilateralco-operation can only go so far”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jir/history/jir2007/jir10172.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=SCO%20members&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=JIR&. Adgangtil adressen 2008-03-18.33. Jane’s (2007-10-04), “Jane’s Sentinel Security Assessment – Germany external affairs”,(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/weursu/germs080.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=German-Russian%20trade&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=WEUR&#toclink-j0011100011928). Adgang til adressen 2008-03-20.34. Jane’s (2007-10-26), “Jane’s Country Risk Daily Report – Tensions Surround EU-Russia talks”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2007/iv14n209c.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Pr208 Informationer fra Interfax.ru er tilsendt fra MJ Søren Eskildsen, Assisterede forsvarsattaché ved DanmarksAmbassade i Moskva., idet der kræves særlig adgang til hjemmesiden www.military.ru. Alle referencerhaves i udskrift ved specialets forfatter.UKLASSIFICERET 2

UKLASSIFICERETod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen2008-01-28.35. Jane’s (2007-12-20), “Jane’s Sentinel Security Assessment - Regional Overview,Russia And The CIS”.(http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/rcissove.htm@current&Prod_Name=CISS&QueryText=%3CAND%3E%28%3COR%3E%28%28%5B80%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%2C+%28%5B100%5D+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+title%29+%3CAND%3E+%28%5B100%5D%28+Russia++%3CAND%3E++The+%3CAND%3E+CIS%29+%3CIN%3E+body%29%29%29%29). Adgang til adressen2008-03-20.36. Jane’s (2008-01-02), “Jane’s Country Risk Daily Report – Russian oil deal splitsSerbian government”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n002d.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen2008-01-17.37. Jane’s (2008-01-17), “Jane’s Country Risk Daily Report - Russo-British relationsface fresh crisis”,(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n013f.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=Litvinenko%20crisis&backPath=http://search.janes.com/Search&Prod_Name=IWR&).Adgang til adressen 2008-03-20.38. Jane’s (2008-01-17), “Jane’s Sentinel Security Assessment - Russias External Affairs”.(http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/CISS_doc_view.jsp?Sent_Country=Russian%20Federation&Prod_Name=CISS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/russs080.htm@current). Adgang til adressen 2008-03-20.39. Jane’s (2008-01-31), “Jane’s Sentinel Security Assessment – The Balkans, Kosovo”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/balksu/yugos190.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=BALK&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen 2008-03-20.40. Jane’s (2008-01-31), “Jane’s Country Risk Daily Report – Russian minister urgesforeign policy change”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/iwr/history/iwr2008/iv15n023d.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=IWR&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen2008-02-05.41. Jane’s (2008-02-04), “Jane’s Defence Weekly – EU commissioner predicts peacefulresponse to Kosovan independence declaration”.(http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jdw/history/jdw2008/jdw35522.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=JDW&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen2008-02-10.42. Jane’s (2008-02-12), “Jane’s Sentinel Country Risk Assessment – Country Report,Russia And The CIS”.UKLASSIFICERET 3

UKLASSIFICERET(http://sentinel.janes.com/subscribe/sentinel/country_report_doc.jsp?Prod_Name=CISS&Sent_Country=Russian+Federation). Adgang til adressen 2008-03-20.43. Jane’s 209 (2008-03-05), “Jane’s Defence Weekly - Medvedev pledges to upholdPutin's legacy”,( http://www8.janes.com/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/mags/jdw/history/jdw2008/jdw35901.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=&Prod_Name=JDW&backPath=http://search.janes.com/Search). Adgang til adressen2008-03-18.44. Joint Doctrine Note 1/05 (JDN 1-05) (2005), “The UK military effects-based Approach”.Britiske Forsvarsakademi (Defence Academy of The United Kingdom).(www.da.mod.uk/JSCSC/Courses/ESDC/Pre Reading Articles/JDN 1-05 UK Mil EffectsBased Approach.pdf). Adgang til adressen 2008-03-20.45. Joint Doctrine Note 4/06, (JDN 4/06) (2006) “Information Management”. BritiskeForsvarsministerium (Ministry of Defence UK).(http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/FFCFC65A-843E-4D21-B311-6A0DEB1C172B/0/20071218_jdn4_06_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen2008-03-20.46. Joint Discussion Note 4/05 (JDN 4/05) (2006), “The Comprehensive Approach”.Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK).(http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/25A7F4A2-31C2-49D8-A857-4D31750CBD6F/0/20071218_jdn4_05_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen2008-03-20.47. Joint Warfare Publication 0-01 (JWP 0-01) (2001), “British Defence Doctrine (secondedition)”. Britiske Forsvarsministerium (Ministry of Defence UK).(http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/7E9DB317-801D-4F4F-B898-752588BC5CAA/0/20071218_jwp0_01_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen2008-03-20.48. Joint Warfare Publication 3-50, second edition (JWP 3-50), (2004) “The MilitaryContribution to Peace Support Operations”. Britiske Forsvarsministerium (Ministryof Defence UK). (http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/BDC84960-5495-4FA4-BC63-88EB49ADD2E2/0/20071218_jwp3_50_U_DCDCIMAPPS.pdf). Adgang til adressen2008-03-20.49. Liddell Hart, B.H. (1967), “Strategy”, Meridan – Penguin Group.50. Morozov, Dr. Jurij, seniorforsker ved Europainstituttet under Videnskabernes Akademi,Moskva. (2007), artiklen ”Problemer og perspektiver for Ruslands militæresikkerhed i det 21. århundrede”, til “Rusland før og nu, 2007”. Forsvarsakademiet.(http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/5476BAD9-F1D7-4C20-AAD0-74BFB0691610/0/Festskrift_net.pdf). Adgang til adressen 2008-03-21.51. Møller, Karsten (2007), DIIS brief ”CSTO En russisk domineret forsvarsorganisationi udvikling?”, for “Danish Institute for International Studies”.(http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2007/kjm_CSTO.pdf). Adgang tiladressen 2008-03-24.52. NATO hjemmeside (2007-11-29), ”Resolution 364 on NATO-Russia relations”.http://www.natopa.int/Default.asp?CAT2=1270&CAT1=20&CAT0=2&COM=1316&MOD=0&SMD=0&SSMD=0&STA=&ID=0&PAR=0&PRINT=1. Adgang til adressen 2008-03-20.209 Adgang til artiklerne fra www.janes.com kræver særskilt adgang. Alle artiklerne haves i udskrift ved specialetsforfatter.UKLASSIFICERET 4

UKLASSIFICERET53. NATO hjemmeside (2008-02-04), “KFOR contributing nations and troop numbers(as on 4 February 2008)”,(http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemap.pdf). Adgang tiladressen 2008-03-19.54. NATO hjemmeside (2008-03-14), “NATO in Kosovo”.(http://www.nato.int/issues/kosovo/index.html). Adgang til adressen 2008-03-20.55. NATO skr. 5000TC-50/Ser:NU0040, (2006) “Concepts for Alliance Future JointOperations (CAFJO)”. NATO hovedkvarter i Belgien (SHAPE).56. NATO-Rusland Rådet (2008), “Chronology for Nato-Russia Council”.(http://www.nato-russia-council.info/HTM/EN/chronology.shtml). Adgang til adressen2008-04-17.57. New Europe (2008-02-25), “After Bourgas-Alexandroupolis Greece eyes SouthStream”. (http://www.neurope.eu/articles/83300.php). Adgang til adressen 2008-03-24.58. Nicut, Brigadier Valeriu (2006), artikel: ”Concepts for Allied Future Joint Operations”,Rumæniens Generalstab for Militære Styrker(http://gmr.mapn.ro/Engleza/Ultimul_nr/Nicut-p.80-87.pdf). Adgang til adressen2008-03-20.59. Norske Nyheter (2007-08-17, kl. 16:08), “Flyr som i sovjettiden”.(http://www.nrk.no/nyheter/utenriks/1.3226570) . Adgang til adressen 2008-02-22.60. OSCE hjemmeside (2008-03-20), “OSCE mission in Kosovo”,(http://www.osce.org/kosovo/13268.html). Adgang til adressen 2008-03-19.61. OSCE hjemmeside (2008-04-17), “Permanent Council/Participating States”.(http://www.osce.org/about/13131.html). Adgang til adressen 2008-04-17.62. OSCE’s Permanente Råd, møde 2008-01-24 (2008), “Statement by Mr. VladimirVoronkov, Deputy Permanent Representative of the Russian Federation, at themeeting of the OSCE Permanent Council”.(http://www.osce.org/documents/pc/2008/01/29483_en.pdf). Adgang til adressen2008-03-21.63. Power and Interest News Report (2005), “'Russia Creates a New Security Systemto Replace the C.I.S.”.(http://www.pinr.com/report.php?ac=view_printable&report_id=416&language_id=1). Adgang til adressen 2008-03-17.64. President of Russia (2007-06-08), “Press Conference following the end of the G8Summit”.(http://kremlin.ru/eng/text/speedhes/2007/06/08/2251_type82914type82915_133).Adgang til adressen 2008-02-22.65. President of Russia (2008-01-25), “Press Statements following Russian-Serbiantalks with the Participation of First Deputy Prime Minister Dmitrii Medvedev, SerbianPresident Boris Tadic and Serbian Prime Minidsere Vojislav Kostunica”.(http://www.kremlin.ru/eng/text/speeches/2008/01/25/1330_type82914type82915_158129.shtml). Adgang til adressen 2008-03-21.66. Reuters 2007-08-17, kl. 15:23, “Putin revives Russia’s long-haul bomber flights”.(http://www.reuters.com/articlePrint?articleId=USL1745006520070817). Adgang tiladressen 2008-03-21).67. Reuters 2007-10-31, kl. 11:35, “No one can limit Russian arms exports: Putin”.(http://www.reuters.com/article/worldNews/idUSL3183608320071031). Adgang tiladressen 2008-03-21.UKLASSIFICERET 5

UKLASSIFICERET68. Ruslands Forsvarsministerium (2008-01-24), “Russia’s MoD: Defence Vision”.(http://www.mil.ru/eng/12005/12064/index.shtml). Adgang til adressen 2008-03-21.69. Ruslands Militærdoktrin (1999-10-09), “Draft, Russian Military Doctrine”.http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/991009-draft-doctrine.htm. Adgang tiladressen 2008-03-21.70. Ruslands repræsentation i FN (2007-05-16), “Statement by Vitaly Churkin, PermanentRepresentative of the Russian Federation to the United Nations at the meetingof the UN Security Council on Bosnia and Herzegovina”.(http://www.un.int/russia/new/MainRoot/Statements/ga/ga_docs/Statement160507en.htm). Adgang til adressen 2008-03-21.71. Ruslands repræsentation i FN (2007-07-19), “Press release. On an article by foreignminister Sergey V. Lvov for the “Foreign Affairs Magazine””.(http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/press/070719eprel.htm). Adgang tiladressen 2008-03-21.72. Ruslands repræsentation I FN (2007-08-24), “Position of the Russian Federation atthe 62 nd session of the UN General Assembly”.(http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/interview/240807indexen.htm). Adgangtil adressen 2008-03-21.73. Ruslands Sikkerhedskoncept (2000-01-18), “National Security Concept of the RussianFederation”. http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/gazeta012400.htm Adgangtil adressen 2008-03-21.74. Ruslands Udenrigsministerium (2007-09-26), “Transcript of Remarks and Replies toMedia Questions by Russian Minister of Foreign Affairs Sergey Lavrov on the sidelinesof the 62 nd session of the UN General Assembly, New York, September 25,2007”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/260907/newen2.htm).Adgang til adressen 2008-03-21.75. Ruslands Udenrigsministerium (2007-09-27), “Statement on Kosovo by ContactGroup Ministers New York”.(http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/280907/newen2.htm). Adgangtil adressen 2008-03-21.76. Ruslands Udenrigsministerium (2007-10-08), “Foreign Minister Sergey LavrovMeets with Wolfgang Ischinger, the EU Representative in the Troika for the Kosovotalks”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/f0c06bd7d4816f7ec325736f00332929?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.77. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-20), “MFA Spokesman Mikhail Kamynin’sResponse to a Media Query on Russia’s Position on Elections in Kosovo”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/40f4deed6c2f7fbac325739a00456be0?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.78. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-22), “Working Visit to the Russian Federationof Serbian Foreign Minister Vuk Jeremic”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/5e59018847453b23c325739c003759a7?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.79. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-26), ”Russian Foreign Minister SergeyLavrov Interview with the Weekly News Magazine Itogi Published on November 26,2007”. (http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/261107/newen1.ht)-Adgang til adressen 2008-03-21.UKLASSIFICERET 6

UKLASSIFICERET80. Ruslands Udenrigsministerium (2007-11-29), “Foreign Minister Sergey LavrovMeets Serbian Foreign Minister Vuk Jeremic”.(http://www.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/67378e43c70dd0dfc32573a3002ba688?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-04-14.81. Ruslands Udenrigsministerium (2007-12-17), “Statement by Russia’s Ministry ofForeign Affairs on Kosovo Settlement”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/bc2da46d4e6f3442c32573b40053a23b?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.82. Ruslands Udenrigsministerium (2007-12-21), “Interview Granted by Foreign MinisterSergey Lavrov to the Newspaper Vremya Novostei (December 21, 2007) onKosovo Settlement”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/f68cd37b84711611c3256f6d00541094/2cd990bda528621ec32573b8005b3e92?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.83. Ruslands Udenrigsministerium (2008-01-24), “Russian Minister of Foreign AffairsSergey Lavrov Meets with Minister of Foreign Affairs of the Republic of Serbia VukJeremic”.(http://www.ln.mid.ru/brp_4.nsf/e78a48070f128a7b43256999005bcbb3/93c2dea523c2d44bc32573db00305ede?OpenDocument). Adgang til adressen 2008-03-21.84. Ruslands Udenrigsministerium (2008-01-29), “Statement by Mikhail Kamyunin,Spokesman for Russia’s Ministry of Foreign Affairs, on Kosovo Settlement”.(http://www.un.int/russia/new/MainRoot/docs/off_news/290108/newen1.htm). Adgangtil adressen 2008-03-21.85. Ruslands Udenrigspolitiske Koncept (2000-06-28), “The Foreign Policy Concept ofthe Russian Federation”. http://fas.org/nuke/guide/russia/doctrine/econcept.htm.Adgang til adressen 2008-03-21.86. Russia in Global Affairs (2007-08-08), “Kosovo as a Test for Russia”.(http://eng.globalaffairs.ru/numbers/20/1132.html). Adgang til adressen 2008-03-21.87. Russia in Global Affairs (2007-11-17), “Russia and the West: Where the DifferencesLie”. (http://eng.globalaffairs.ru/numbers/21/1149.html). Adgang til adressen 2003-03-21.88. Russia in Global Affairs (2008-01-11), “Russia’s Foreign Policy is Not the Problem”.(http://eng.globalaffairs.ru/engsmi/1166.html). Adgang til adressen 2008-03-21.89. Russia Today (2007-08-18) artikel, “Russia resumes flights of strategic bombers”.(http://russiatoday.ru/news/news/12621). Adgang til adressen 2008-03-19.90. Russia Today (2007-12-06) artikel, “Around the world in 71 days: Russian Navysets sail”. (http://russiatoday.ru/news/news/18065). Adgang til adressen 2008-03-21.91. Russian News and Information Agency (Novosti) (2008-02-25, kl. 14:28), “Russia,Serbia sign South Stream gas pipeline deal”.(http://en.rian.ru/russia/20080225/99998830.html). Adgang til adressen 2008-03-24.92. Socor, Vladimir (2007) artikel, “Kosovo: Russia’s fifth frozen conflict?”, fra EurasiaDaily Monitor, Volume 4, number 64, fra 2007-04-02”.(http://www.jamestown.org/edm/article.php?article_id=2372067). Adgang til adressen2008-03-21.93. Strategic Forecasting (2007), “Russia: Kosovo and the Asymmetry of Perceptions”.(http://www.stratfor.com/weekly/russia_kosovo_and_asymmetry_perceptions).Adgang til adressen 2008-03-21.UKLASSIFICERET 7

UKLASSIFICERET94. The Russian Ministry of Defence (2003): “The priority Tasks of the Development ofthe Armed Forces of the Russian Federation”, Ruslands Forsvarsministerium.95. Wikipedia (2008), ”Contact Group (Balcans)”.(http://en.wikipedia.org/wiki/Contact_Group_%28Balkans%29). Adgang til adressen2008-03-24.96. WTO (2007), “Members and Observers (27 th July 2007)”.(http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm). Adgang til adressen2008-03-24.97. Yarger, Harry (2006), ”The Little Book on Big Strategy”, Strategic Studies Institute,US Government (http://www.StrategicStudiesInstitute.army.mil/). Adgang til adressen2008-03-21.Følgende korrespondance med ressourcepersoner er anvendt til specifik empiri indhentning:98. Mailkorrespondance af 2008-03-05, kl. 08:36, med MJ Søren Eskildsen, Assisteredeforsvarsattaché ved Danmarks Ambassade i Moskva.99. Mailkorrespondance af 2008-07-03, kl. 10:50 samt 2008-04-17, kl. 11:30, med SørenLiborius, Deputy Head of Mission, ved Danmarks Ambassade i Moskva.UKLASSIFICERET 8

UKLASSIFICERETBilag 1Skitse af analysemodelINDLEDNINGTEORIDIPLOMATIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”CIVILE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”MILITÆRE FORHOLDEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”ØKONOMIEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”INFORMATIONEMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”kan”EMPIRIDelkonklusion hvad Rusland ”vil”ANALYSE”kan” og ”vil” sammenholdes”kan” og ”vil” sammenholdes”kan” og ”vil” sammenholdes”kan” og ”vil” sammenholdes”kan” og ”vil” sammenholdesAllisons teori om”rationel aktør” somanalytisk vinklingDelkonklusion:- ”ends”-”ways”-”means”Delkonklusion:- ”ends”-”ways”-”means”Delkonklusion:- ”ends”-”ways”-”means”Delkonklusion:- ”ends”-”ways”-”means”Delkonklusion:- ”ends”-”ways”-”means”Syntese: Delkonklusionernesammenholdes mhp. vurderingaf gensidig påvirkningKONKLUSION(Ruslands strategiske adfærd)UKLASSIFICERET 1

UKLASSIFICERETBilag 2Ruslands medlemskab af væsentligste internationale organisationer og Ruslandsvæsentligste import- og eksportlandeUnited Nations (UN)Rusland har veto-ret i FN’s Sikkerhedsråd sammen med USA, Storbritannien, Frankrig ogKina 210 .Organization for Secuity and Co-operation in Europe (OSCE):Rusland sidder i Det Permante Råd 211 .NATO – Russia Council:Rådet er oprettet mhp. at fungere som den primære struktur for at forbedre forholdet mellemNATO og Rusland. Består af repræsentanter fra NATO-landene og repræsentant fraRusland 212 .Commonwealth of Independent States (CIS):Rusland, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kazakstan, Kirgisistan, Hviderusland,Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan 213 .Collective Security Treaty Organization (CSTO):Rusland, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistanmens Aserbadjan og Georgien er tidligere medlemmer. 214Shanghai Cooperation (SCO):Rusland, Kina, Kazakstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan med Indien, Iran, Mongolietog Pakistan som observatører 215 .World Trade Organisation (WTO):Rusland har observatørstatus i WTO 216EU’s troika til Kosovo:Består af Rusland, USA og repræsentant fra EU. En troika med deltagelse af repræsentanterfor EU, USA og Rusland der blev nedsat mhp. at søge en løsning på Kosovospørgsmålet217 .Vigtigste importlande for RuslandTyskland, Ukraine, Kina, Japan og Sydkorea 218210 FN hjemmeside, 2008.211 OSCE hjemmeside, 2008-04-17.212 NATO-Rusland Rådet, 2008.213 CIS, 2008-04-09.214 Jane’s, 2007-05-17: p. 6,215 Jane’s, 2007-05-17: p. 6216 WTO, 2007217 NATO hjemmeside, 2008-03-14: p. 1.UKLASSIFICERET 1

UKLASSIFICERETVigtigste eksportlande (olie, gas og kul) for Rusland:Holland, Tyskland, Ukraine, Italien og Kina 219 .218 Jane’s, 2008-02-12: p. 210.219 Jane’s, 2008-02-12: p. 210.UKLASSIFICERET 2