2 |27. januar 2011 | baneavisenInformationssikkerheden i<strong>Banedanmark</strong> har fået topkarakterRigsrevisionen har vedsin årlige gennemgangaf it-sikkerheden i<strong>Banedanmark</strong> givet oshøjeste karakter.Af SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkAt jernbanen skal være en sikkertransportform er n<strong>og</strong>et, som<strong>Banedanmark</strong>-ansatte entenselv siger eller hører kolleger sige fleregange om dagen. Men sikkerhed er andet<strong>og</strong> meget mere end at undgå ulykkerpå banen – det handler <strong>og</strong>så om athave styr på informationssikkerheden.Og ligesom Bandanmark er gode <strong>til</strong>det med kanalerne, når det drejer sigom t<strong>og</strong>, så er vi det <strong>og</strong>så, når det drejersig om sikre vores informationer – detvære sig de mundtlige, de skriftligeeller de elektroniske.Det seneste besøg fra Rigsrevisionengav højeste karakter, når detdrejer sig om it-sikkerheden: Meget<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende. En karakter, der gør<strong>Banedanmark</strong> <strong>til</strong> en af de førendestatslige virksomheder på området.Den flotte karakter får <strong>Banedanmark</strong>ikke fordi, vi krypterer alle mails, gennemlyserethvert dokument, har enit-firewall så høj som skyskraberne iDubai <strong>og</strong> beskytter selv kvitteringerfra Brugsen, som var det kronjuvelerne.Nej, vi får den, fordi vi er fornuftige <strong>og</strong>eftertænksomme, når det kommer <strong>til</strong>it-sikkerhed, <strong>og</strong> vi har et system, derer <strong>til</strong>pas robust <strong>til</strong> at modstå de farer,der kan være. Og fordi der følges oppå tingene.”Det drejer sig ikke bare om at haveen høj sikkerhed, men om at haveden rigtige sikkerhed. Medarbejderneskal have den rette adgang <strong>til</strong> derette data, <strong>og</strong> vi skal <strong>og</strong>så have enpassende sikkerhed omkring voressystemer <strong>og</strong> mange dokumenter. MenVÆR PÅPASSELIG. <strong>Banedanmark</strong> har fået ros af Rigsrevisionen for it-sikkerheden i virksomheden. N<strong>og</strong>et, der er vigtigt for at holde det høje niveau, er, at medarbejderneer opmærksomme i dagligdagen. Foto: Christoffer Regildsamtidig er det <strong>og</strong>så nødvendigt, at vihar n<strong>og</strong>le systemer, der er smidige <strong>og</strong><strong>til</strong>gængelige for medarbejderne,” sigerinformationssikkerhedschef MarianneBo Krowicki.Og er der styr på informationssikkerheden,så giver det ro, det øger effektiviteten,<strong>og</strong> det skaber <strong>til</strong>lid både blandtmedarbejderne, men - <strong>og</strong> det er mindstlige så vigtigt - <strong>og</strong>så over for ejeren,leverandører <strong>og</strong> samarbejdspartnere.OpmærksomhedHøj sikkerhed er ikke blot n<strong>og</strong>et,som medarbejderne i IT sørger for.Det drejer sig i lige så høj grad om,at medarbejderne er opmærksomme.”Den menneskelige faktor betydermeget, <strong>og</strong> man kan som medarbejderredde meget ved, at man tænker sig om<strong>og</strong> eksempelvis ringer <strong>til</strong> Helpdesk, hvis”Forsøgene på at angribe<strong>Banedanmark</strong> af virtuel vej kanvære mange. Det går lige frahackere, der ”bare” vil skrive”<strong>Banedanmark</strong> er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrud<strong>og</strong> afbrydelser af transmissionen<strong>til</strong> folk eller organisationer,der forsøger at lammet<strong>og</strong>trafikken eller komme ibesiddelse af fortroligedokumenter.”dene. Samtidig kan ubetænksomhedbetyde, at man kommer <strong>til</strong> at udsætte<strong>Banedanmark</strong> for en trussel udefra,”siger Marianne Bo Krowicki.Mange truslerForsøgene på at angribe <strong>Banedanmark</strong>af virtuel vej kan være mange. Detgår lige fra hackere, der ”bare” vilskrive ”<strong>Banedanmark</strong> er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrud <strong>og</strong>afbrydelser af transmissionen <strong>til</strong> folkeller organisationer, der forsøger atlamme t<strong>og</strong>trafikken eller komme ibesiddelse af fortrolige dokumenter.”100 procents sikkerhed får vi næppe.Vi vil ikke kunne gardere os heltimod de trusselsbilleder, der er, menved at have de rigtige procedurer <strong>og</strong>beredskaber parat, hvis n<strong>og</strong>et skullegå galt, så er vi nået så langt, som vikan,” siger Marianne Bo Krowicki.Et af de steder, hvor truslen kangemme sig, er den populære hjemmesideFacebook. Her gemmer dersig en lang rækker virusser, <strong>og</strong> herer det ikke alle brugere, der har rentmel i deres profil.”Det er en trussel, <strong>og</strong> så skal vi gøreop med os selv, om vi vil bruge pengepå dyr teknol<strong>og</strong>i, der kan beskytte os,hvis medarbejderne er på Facebooki arbejdstiden, eller om pengenevil være bedre brugt et andet sted,”siger Marianne Bo Krowicki, der godtkan fores<strong>til</strong>le sig, at der på et seneretidspunkt igen vil blive åbnet for, atmedarbejderne kan benytte Facebook.Men så skal teknikken kunne sikre,at der ikke opstår problemer medeksempelvis virus, hvis medarbejderenklikker på et forkert link.Gang i Kombiterminalen i PadborgDer køres igen europæiske godst<strong>og</strong> fra Kombiterminaleni Padborg. TX L<strong>og</strong>istik, der er enforholdsvis ung jernbanevirksomhed, er blevetterminaloperatør på terminalen, hvor der er enstigende interesse for den kombinerede trafik.AF SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkKig godt på billedet, der hører <strong>til</strong>denne artikel. Godset står linet op,klar <strong>til</strong> at blive læsset på t<strong>og</strong>et <strong>og</strong>kørt sydpå. Stedet er Kombiterminaleni Padborg, <strong>og</strong> havde fot<strong>og</strong>rafen kiggetforbi for få år siden, havde motivetværet anderledes. Så havde der væretstort set tomt på terminalen.Nu er der igen kommet liv på terminalen.Der køres fire løb <strong>til</strong> Verona iItalien hver uge, <strong>og</strong> herudover bliverder kørt cement <strong>og</strong> kalk fra Tyskland<strong>til</strong> Padborg – byggematerialer, der skalbruges <strong>til</strong> motorvejsprojektet <strong>til</strong> Sønderborg.Fra april begynder der desudenat ankomme t<strong>og</strong> med koks <strong>og</strong> kul fraPolen, som med lastbil skal transporteresvidere <strong>til</strong> Rockwool i Vamdrup.”I 2001 lukkede terminalen, fordider ikke var n<strong>og</strong>en transport fra denoverhovedet. Den udvikling, vi ser iPadborg nu, bekræfter den europæisketendens <strong>til</strong>, at godsmængden på banerneer i vækst,” siger key account manageri <strong>Banedanmark</strong> Alex Skovly Nielsen.Godsmængden på banen er stegetde senere år. Sammenligner man denPADBORG. Der er igen liv på Kombiterminalen i Padborg, som tidligere har væretlukket grundet manglende godstransporter. Foto: <strong>Banedanmark</strong>man oplever n<strong>og</strong>et ved sin computer,som virker mistænkeligt, eller ser enperson, der snuser rundt ved skrivebordårligstemåned for 2009 med denbedste måned i 2010, er der en forskelpå 85 procent, <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> årenefør finanskrisen er mængden af gods,der transporteres på de danske jernbanestrækninger,steget med 10 procent.Tysk selskabDet er det tyske selskab TX L<strong>og</strong>istik,der siden den 1. august 2010 har væretterminaloperatør på Kombiterminalen,som endnu ejes af DSB. TX L<strong>og</strong>istik er<strong>og</strong>så terminaloperatør på terminalen iVerona, som det tager godst<strong>og</strong>ene mellem24 <strong>og</strong> 28 timer om at nå. Firmaetblev stiftet i 1999 <strong>og</strong> ud over turene<strong>til</strong> Padborg, så kører TX L<strong>og</strong>istik fleretransporter gennem Danmark medHector Rail AB som underleverandør.”TX L<strong>og</strong>istik ser rigtig mange godeudviklingsmuligheder i terminalen,blandt andet på grund af beliggenheden,”siger Alex Skovly Nielsen.<strong>Banedanmark</strong> har samarbejdet medTX L<strong>og</strong>istik siden 2007/2008, hvor defandt interesse for Danmark. Enten somtransitland eller ved at benytte terminaleni Padborg. TX L<strong>og</strong>istik forsøgte<strong>og</strong>så at køre enkelte transporter fraTaulov, men det blev hurtigt skrinlagtigen, da finanskrisen sl<strong>og</strong> igennem, <strong>og</strong>siden da har TX L<strong>og</strong>istik koncentreretsig om terminalen i Padborg.Kombiterminalen i Padborg med<strong>til</strong>hørende kontorlokaler er en af treterminaler, som <strong>Banedanmark</strong> overtagerfra DSB i løbet af 2011. De to øvrigeligger i henholdsvis Høje Taastrup <strong>og</strong>Taulov, <strong>og</strong> disse to skal ombygges fori alt 66 millioner kroner.
aneavisen | 27. januar 2011 | 3Kort nytNegativt resultat i ProduktionPå trods af en lang række <strong>til</strong>tag, der har forbedret Produktions økonomi,kom Produktion ud af 2010 med et betydeligt negativt resultat. Produktionsledelse besluttede derfor, at det var nødvendigt at supplere øvrige besparelses<strong>til</strong>tagmed et antal afskedigelser samt nedlæggelse af en række vakantes<strong>til</strong>linger. Der blev således gennemført partshøringer af 12 medarbejdere, <strong>og</strong>14 s<strong>til</strong>linger vil ikke blive genbesat.DSB skal køre på OdderbanenRegion Midtjylland <strong>og</strong> DSB har indgået en aftale om, at DSB i løbet af 2011begynder at køre på Odderbanen mellem Århus H <strong>og</strong> Odder. Det betyder,at de århusianske nærbaner, der <strong>og</strong>så tæller Grenaabanen, bindes sammen.Samdriften mellem de to baner er blevet teknisk mulig, efter at der er blevetinvesteret i et nyt sporskifte på Århus H. T<strong>og</strong>ene, der bliver sat ind på Odderbanen,er de samme Desiro-t<strong>og</strong>, som <strong>og</strong>så kører på Grenaabanen <strong>og</strong> Svendborgbanen.I 2010 var der 1,02 millioner passagerer på Odderbanen.PÅ ARBEJDE: Lørdag nat havde arbejdshold i Spor travlt med at udskifte sveller mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup i tre graders kulde.ArkivfotoVÆR MED. Mulighed for involvering fortsætter i den næste fase af <strong>Banedanmark</strong>snye strategi, der nu er i gang. Foto: Peter ElmholtFremtidens Jernbane:Vær med via virtuellemarkedsdageEn markedsdag i Banehuset vil sammen medde virtuelle markedsdage give medarbejdernemulighed for at deltage i udarbejdelsen afdelstrategierne i <strong>Banedanmark</strong>s nye strategi,”Fremtidens Jernbane”.Af Pia Vannacci Elnifpvel@bane.dkFrem <strong>til</strong> slutningen af februar vilde 11 strategiske projekter i <strong>Banedanmark</strong>snye strategi, ”FremtidensJernbane”, blive konkretiseret i formaf handlingsplaner for områderne. Deter en projektejer, der sammen med etprojektteam skal stå for udarbejdelsenaf handlingsplanen. For fortsat at givealle medarbejdere mulighed for at deltagei udarbejdelsen af de forskelligedelstrategier vil der på baneinfo bliveoprettet selvstændige sites for projekternemed mulighed for at give sin mening<strong>til</strong> kende, ligesom der den 23. februarvil være en markedsdag i Banehuset.På projektsiderne på baneinfo vilalle kunne se, hvem der er med somprojektdeltagere i projekterne, så mankan se, hvilken kollega man kan gå<strong>til</strong>, hvis man har spørgsmål eller idéer.Der vil <strong>til</strong> n<strong>og</strong>le af projekterne <strong>og</strong>såblive <strong>til</strong>knyttet bl<strong>og</strong>s, hvor du fårmulighed for at kommentere bl<strong>og</strong>indlæg,mens andre projekter viloprette diskussionsfora, hvor alle kankomme med spørgsmål eller indspark<strong>til</strong> handlingsplanerne.På markedsdagen i Banehuset vil derdesuden være mulighed for at give sitbesyv med i den såkaldte ”skriftestol”,hvor du – som du måske kender detfra X Factor – vil have mulighedfor at sige din mening eller s<strong>til</strong>le etspørgsmål direkte <strong>til</strong> et videokamera.Videoerne vil siden blive samlet påbaneinfo, hvor der <strong>og</strong>så bliver mulighedfor selv at indsende sin video.Vær med <strong>til</strong> at forme handlingsplanerne for strategien:- Projekterne får deres egne sites på baneinfo med bl<strong>og</strong>s <strong>og</strong> diskussionsfora- Se blandt andet hvem af dine kolleger, der deltager i de forskellige projektteams,så du kan spørge dem direkte.- Den 23. februar er der en markedsdag i Banehuset, hvor du har mulighedfor at s<strong>til</strong>le spørgsmål eller komme med din kommentar direkte <strong>til</strong> videokameraeti ”skriftestolen”.- På markedsdagen den 23. februar vil flere af projekterne præsentere derestanker, <strong>og</strong> du har mulighed for at spørge ind <strong>til</strong> det eller kommentere.Effektivtvedligeholdelsesarbejdeved RoskildeFire weekender i træk har Vejdirektoratet fåetstrækningen mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup totalspærreti forbindelse med deres arbejde med atudvide Holbækmotorvejen. Det giver <strong>Banedanmark</strong>64 timers totalspærring, <strong>og</strong> fagene Spor<strong>og</strong> Kørestrøm har grebet muligheden <strong>og</strong> pakketweekenderne med vedligeholdelsesarbejder.Af Tina Nørgaard Andersentnoa@bane.dkVedligeholdelsesarbejder lavessom regel under mindre natspærringeraf 5-6 timers varighed.Derfor var det en kærkommenmulighed for Spor <strong>og</strong> Kørestrøm, dader kom fire weekender med 18 timersspærring i hver at arbejde med. TekniskDrift har derfor benyttet muligheden<strong>til</strong> at afvikle de vedligeholdelsesopgaver,der ligger på strækningen. Detomfattende vedligeholdelsesarbejdemellem Roskilde <strong>og</strong> Borup startedeforrige weekend <strong>og</strong> fortsætter de tokommende weekender.Frosten driller”Vi har haft fem hold i gang i weekenden- fire svejsehold <strong>og</strong> et svelleudskiftningshold,”fortæller teamleder iProduktion Finn Rasmussen.Blandt opgaverne var en defektkrydsning i et sporskifte i Viby, hvorhastigheden har været sat ned <strong>til</strong> 80km/t. I weekenden lagde arbejdsholdeneen ny krydsning, hvorefterskinnerne blive lasket sammen. Nårskinnerne bliver lasket sammen, måt<strong>og</strong>ene ikke køre mere end 80 km/t,som de gjorde i forvejen på grund afden defekte krydsning. Arbejdsholdeneundlader imidlertid at svejse ifrostvejr, da svejsningerne i så faldskal svejses om ved plusgrader. Menkrydsningen er klar <strong>til</strong> svejsning, såsnart skinnetemperaturen kommerover 0 grader.”Havde vi selv kunne bestemme,havde vi lagt arbejdet i lunere vejr.Men nu får vi det bedste ud af detimer, vi har <strong>til</strong> rådighed. Når vejretså <strong>til</strong>lader det, kan vi tage direkte ud<strong>og</strong> svejse – så er arbejdet forberedt,”siger Finn Rasmussen.Effektiv indsatsMens Spor kan udnytte spærringerne<strong>til</strong> at forberede det kommende svejsearbejde,er Kørestrøm ikke på sammemåde påvirket af vejret. Her har etenkelt arbejdshold været i gang med atudskifte isolatorerne i køreledningen.Det er glasfiberstænger, der siddermellem køreledningens forskelligestrømgrupper <strong>og</strong> isolerer dem frahinanden. N<strong>og</strong>le af glasfiberstængerneer imidlertid så dårlige, at der trængervand ind, <strong>og</strong> så kan de knække. Derforskal de udskiftes <strong>til</strong> stænger af enbedre kvalitet.”Mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup har vi40 isolatorer, der skal udskiftes. Medde lange spærringer kan vi udskiftedobbelt så mange som normalt. Viudskiftede ni i sidste weekend <strong>og</strong>otte i forrige. Så vi skal nok nå at fåudskiftet dem alle,” siger kørestrømsmesterAage Flensburg.Godt for passagererneSektionschef i Spor Bent Jacobsenser flere fordele ved de lange spærringer.Han har”For vores egetvedkommende iTeknisk Drift kanvi drage fordel afde lange spærringerved at fålavet tingenebilligere <strong>og</strong> mereeffektivt, end nårvi har de korte.”været med <strong>til</strong>at planlæggedet arbejde, derforegår i ly afspærringerne.”Først <strong>og</strong>fremmest erdet godt forpassagererne,at vi kan ordneflere opgaverunder sammespærring, såt<strong>og</strong>driften forstyrresmindstmuligt. Forvores eget vedkommende i TekniskDrift kan vi drage fordel af de langespærringer ved at få lavet tingenebilligere <strong>og</strong> mere effektivt, end nårvi har de korte. På den måde er viflere, der drager fordel af situationen,så det er godt, at vi griber chancen<strong>og</strong> får det optimale ud af det,” sigerBent Jacobsen.