Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen (th.) siger, at Arbejdstilsynet bestræber sig på ikke at være for emsigei kontrolfunktionen. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner lyder det. Foto: Erik Refner/ScanpixFOR MEGET POLITIMAND?Jeres hverdag består i høj grad af kontrol.Får du <strong>som</strong>me tider den tanke, at nuer der gået for meget politimand i det?– Nej, det synes jeg ikke. Tidligere harder måske været perioder, hvor mankunne kritisere os for at være lidt formeget politimænd. Men det er megetforskellige forhold, Arbejdstilsynetsfolk får kendskab til. Nogle gange er detnemt at konstatere, når der er noget galtog reglerne ikke overholdes, f.eks. nårder ikke er tilstrækkelig sikring af en maskine.Andre gange er det vanskeligere,bl.a. hvor det handler om at afdække,om der kan være psykiske arbejdsmiljøproblemeri en kommunal forvaltning.Det er meget forskellige opgaver. I forbindelsemed egentlige aktioner rettetmod f.eks. byggepladser, har det måskekunne opfattes, <strong>som</strong> om vi kun kommerfor at gribe ind over for overtrædelser.Men i dag er vi meget optaget af atkomme i dialog med virk<strong>som</strong>hederne,både om konkrete problemer, men ogsåfor at virk<strong>som</strong>hederne selv kan løse problemernenæste gang, de opstår. Vi hari høj grad også en pædagogisk opgave,siger Jens Jensen.– Det går ud på at spotte, hvor vi skalsætte ind. Det vil sige at finde de virk<strong>som</strong>heder,hvor der er problemer, dervirkelig skal gøres noget ved, og hvorforholdene er ulovlige. Vi har nogleprioriteringer, og der er problemer, derer vigtigere end andre, fordi de affødernogle skader og nedslidning. Og detkan være både på det psykiske og detfysiske. Og når vi retter fokus, prøver vialtid at få en dialog, så vi kan komme ordentligtind på en virk<strong>som</strong>hed, men ogsåordentligt ud igen.LOVEN SÆTTER GRÆNSERNEMan hører ofte, at I mere opfattes <strong>som</strong>en kontrolfunktion og en ’bussemand’end <strong>som</strong> en hjælp. Og at det er alt fordyrt og besværligt at opfylde Jeres krav.Er der en grænse for Jer et sted?– Der er den grænse, <strong>som</strong> lovgivningenhar fastlagt. Når en virk<strong>som</strong>hed opfylderlovgivningen, skal vi ikke gøre mere.Men der er jo perioder med forskelligepolitiske vinde, og når der kan væreden opfattelse, skyldes det måske, atvi nogle gange har haft til opgave atvære mere vejledende og hjælpende,andre gange mere kontrollerende ogpåbydende. Under den borgerlige regeringfrem til 2011 blev vi pålagt at laveuanmeldt besøg på alle danske virk<strong>som</strong>heder.Det var en historisk beslutning,for noget lignende er ikke set tidligereeller nogen andre steder i verden. Men42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
DET VAR EN HISTORISK BESLUTNING, FOR NOGET LIGNENDE ER IKKE SETTIDLIGERE ELLER NOGEN ANDRE STEDER I VERDEN. MEN DER HAVDE DUALTSÅ EN BORGERLIG REGERING, DER VILLE GØRE OP MED DISKUSSIONENOM, HVORVIDT ARBEJDSTILSYNET KOM PÅ DE RIGTIGE VIRKSOMHEDER.JENS JENSEN, DIREKTØR, ARBEJDSTILSYNETder havde du altså en borgerlig regering,der ville gøre op med diskussionen om,hvorvidt Arbejdstilsynet kom på de rigtigevirk<strong>som</strong>heder. Den opgave blev såændret igen i 2010, men nu kender vi allevirk<strong>som</strong>heder. Nu ved vi meget mereom, hvor vi skal gå hen.Er der en bagatelgrænse for Jer?– Det er der blevet. Lovgivningen siger, atvi skal kontrollere alt, der har med arbejdsmiljøetat gøre, lige fra om der er rækværkpå stilladserne, til om der er malet på toiletterne.Vi har tidligere haft diskussionerom, hvorvidt vi skulle gå efter alt. Det erendt med, at vi skal gå efter det væsentlige,altså ting der betyder noget for sikkerhedog sundhed. Så de diskussioner harbetydet, at vi ikke reagerer på manglendemaling på toiletterne. Vi kan vejlede omdet, men vi giver ikke påbud. Her fra <strong>2012</strong>er der så direkte sat ind i lovgivningen, atvi arbejder med en bagatelgrænse, når detgælder egentlige påbud. Vi skal simpelthenundgå at skyde gråspurve med kanoner.Derfor forlanger vi f.eks. ikke længere,at der skal være en brugsanvisning, for aten hjemmehjælper kan putte opvaskemiddeli en opvaskemaskine hjemme hos enplejekrævende borger.Jeres tilsynsfolk fortæller, at nogle arbejdspladserforsøger på at snyde Arbejdstilsynet.Er det tegn på, at I er for emsige,eller er det tegn på at I er dygtige?– Vi bestræber os meget på ikke at væreemsige. På den anden side, så er derområder, hvor nogle vil snyde, og detskyldes jo, at der er penge involveret.Vi har brancher, hvor vi gang på gangoplever de samme overtrædelser, og deter udtryk for, at der er virk<strong>som</strong>heder dersiger: ”Vi kalkulerer med en bøderisiko”.Et konkret eksempel kan være kravet omafskærmning, når der graves huller. Herkræver vi sikkerhed for, at jorden ikkekan skride ned. Det problem kan løsesmed en såkaldt gravekasse, men denskal lejes og være til rådighed i de måskefå timer, hvor der skal arbejdes i hullet.Lige præcis her er der rigtig mange, derbare springer over. Og det er for at sparepenge. I sådanne situationer giver vi osikke, for vi ved, det kan lade sig gøre,hvis man vil tilrettelægge efter det. Ogder er masser af virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong> sagtenskan finde ud af det, og de bliver jokonkurrencemæssigt stillet dårligt, hvisvi ser gennem fingre med snyderne. Vihar også et ansvar for ikke at skabe unfairkonkurrence.DET HANDLER OM HOLDNINGHvad ville der ske, hvis vi nedlagde Arbejdstilsynetog lod virk<strong>som</strong>hederne selvbestemme?– Nogle virk<strong>som</strong>heder vil fungere udenproblemer. Andre vil være meget problematiske.Men vi er i Arbejdstilsynetudstyret med et optimistisk gen, og vitror på, at det vi gør, fører til ordentligearbejdsmiljømæssige resultater. Ogogså at det rent faktisk kan føre til nogetøkonomisk fornuftigt på virk<strong>som</strong>hederne.Men der vil altid være nogen,<strong>som</strong> lever fra hånden i munden, ogfor hvem arbejdsmiljø er noget megetperifert. For hvem det drejer sig omat løse nogle opgaver og tjene noglepenge.Hvem er de største syndere?– Det kan der ikke siges noget entydigtom. Men der er områder, hvor der hele tidenopstår arbejdsmiljøproblemer og nokvil blive ved med at gøre det. Det gælderisær bygge- og anlæg<strong>som</strong>rådet, hvor derhele tiden skiftes arbejdsplads, og detgælder inden for rengøring<strong>som</strong>rådet. Detvil typisk være områder, hvor der heletiden etableres nye arbejdspladser mednye folk. Men alle steder gælder det, aten helt afgørende faktor er ledelsen. Desteder, hvor ledelsen prioriterer sikkerhedog sundhed, er der færrest problemer.Oplever du Arbejdstilsynet <strong>som</strong> en succes?– Det må andre måske svare på, mensamfundsmæssigt er det besluttet, atvi skal være her. Og vi ved, der er nogetat komme efter. Der er arbejdspladser iDanmark, <strong>som</strong> påfører både personer ogsamfundet skader og omkostninger. Kravettil os er, at vi gør det på en ordentligmåde, og således at virk<strong>som</strong>hederneselv bliver motiverede til, at tingenebliver i orden. I dag kan man ikke baregå ud og banke folk oven i hovedet. Derskal være dialog og motivation. Det durikke at være en autoritet, der kommermed en revolver.NR. 3. MARTS <strong>2012</strong> 43