Dansk Pelsdyravl Marts 2012 som pdf - Kopenhagen Fur

DET ER NATURLIGVIS VIGTIGT FOR OS ATBEHOLDE VORES ARBEJDE. DET BETYDER,AT VI NOGLE GANGE GÅR PÅ KOMPROMISMED TINGENE.JONAS PALVIGI lige præcis den branche er der ikkealtid et modsætningsforhold mellemarbejdsgiver og arbejdstager, og jo hurtigerearbejdet kan udføres, jo flere pengeer der i det for begge parter. Så stilladsområdeter lidt atypisk. Samtidig erstilladsfolk ofte folk, der har deres meningerog ikke mindst deres meningersmod. Så der er heftige diskussioner pådette område. Lige præcis denne kritikhar vi også diskuteret med stilladsfolk påmøder, hvor den ansvarlige minister harværet til stede, og de giver klart udtrykfor, når de finder reglerne åndssvage,siger Jens Jensen.Og der er bestemt ting, som Jonas Palvigfra tømrer- og snedkerfirmaet finderåndssvage. Men han har også ros ogønsker til Arbejdstilsynets kontrolvirksomhed.– Det er naturligvis vigtigt for os at beholdevores arbejde. Det betyder, at vinogle gange går på kompromis medtingene. F.eks. er der pvc i 99 procent afde fuger, der sidder omkring gamle vinduer,men følger vi arbejdsmiljøreglerneher, vil vores medarbejdere simpelthenforsvinde til konkurrenterne. For skalreglerne overholdes, bliver vi for dyreog får ikke opgaverne. Derfor kunne viher ønske os en bedre kontrol, så vorekonkurrenter ikke bare kan løbe medarbejdet. Den manglende effektiviteti kontrolarbejdet betyder, at vi går påkompromis, siger Jonas Palvig.Hvad er dine medarbejderes holdning tilArbejdstilsynets kontrol?– Jeg tror, der er almindelig enighedom, at det er godt, at de er der. Engangimellem bliver det bare for meget. Sådannoget som en tube acrylfugemasse vedvi jo godt, hvordan vi skal behandle,men Tilsynet kræver, at vi har databladeog vejledninger. Hvis jeg en dag køberen anden type fugemasse end den sædvanlige,så risikerer vi at få et påbud elleren bøde, fordi vi ikke har databladene tillige præcis den type. Vi er ude i petitesser,som de skulle holde sig fra.Det er for småt, mener du?– De gange, vi er blevet knaldet fordet, har vi fremskaffet de nødvendigedatablade og sendt dem ind til Arbejdstilsynet.Vi har så undgået bøden, menvi har haft en sur smiley, som vi har kørtrundt med i nogle måneder. Jeg mener,der er situationer, hvor Arbejdstilsynetkan være til meget mere gavn, og jeghar da selv oplevet, at de har grebet indover for sikkerhedsmæssige ting, hvordet både har været rigtigt og godt. Så vikender godt fordelene ved Arbejdstilsynet,siger Jonas Palvig.IKKE KONTROLSAMFUNDET, DER GIVERSKEPSISStilladsdirektørens oplevelse af den kontrolvirksomhed,der finder sted, er i vidudstrækning i overensstemmelse medden opfattelse, som kontrol-systemet haraf sig selv og den kontrol, der udøves.Hanne Sofie Tromborg Olsen er chef forArbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, derdækker Sønderjylland og Fyn, og hunoplever i hverdagen, at kontrolindsatsengenerelt bliver godt modtaget. Men ogsåat der er virksomheder, hvor de mødesmed skepsis.– Det er ikke så meget modstand mod’kontrolsamfundet’, vi møder, når der erskepsis mod vore kontrolaktiviteter. Deter mere det tidkrævende i at have os påbesøg, vi møder, men også en holdning,at ”vi har ikke brug for, at I kommer her.Vi har styr på vores ting, og vi ved godt,hvordan arbejdsmiljøet skal være. Så deter ikke nødvendigt med kontrol”, fortællerAnne Sofie Tromborg Olsen.– Vi gennemfører naturligvis vore kontroller,uanset hvilken holdning vi mødesmed, fortsætter hun. – Og når vi så findernoget, der skal ændres, spiller dendialog, vi har med arbejdsgiveren og arbejdspladsen,en stor rolle. Vi skal kunneforklare, hvorfor noget arbejdsmæssigteller sundhedsmæssigt skal ændres. Nårdet lykkes, er vi allerede kommet langt,for så giver det mening for arbejdspladsen,og i de tilfælde udvikler det signormalt konstruktivt. Men vi møder ogsådet modsatte. At en ejer eller arbejdsgiverikke vil eller kan forstå, at noget erfarligt eller udgør en sundhedsmæssigrisiko. Det er ikke mindst her, vi sommyndighed på området skal vise voresdygtighed. Vi skal være gode til at kommunikereom baggrunden for de ting, visætteren fingeren på, siger Hanne SofieTromborg Olsen.– Der er situationer, hvor det ikke lykkesat komme igennem med en konstruktivdialog, og hvor vi derfor må nøjes medat meddele en virksomhed, hvilken afgørelsevi træffer. Når modstanden modos er størst, er argumenterne, at voreskontrol koster dem penge. At virksomhedenikke har tid til at tage sig af os.Det kan også være, at ”nu går vi for vidt.Nu bliver myndighedernes indblandingfor voldsom”. Altså en oplevelse af, atvi simpelt hen er med til at gøre det forsvært at drive virksomhed.46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL