Lovgivning, relationer og levevilkårUd over de nævnte faktorer har politik, økonomi ogkultur i samfundet betydning for børns sundhed – eksempelvisgennem lovgivning. Sociale relationer ognetværk til andre mennesker ligeså – her tænkes foreksempel på forhold til familie, venner og lærere/pædagoger.Levevilkår som boligforhold, forældres socioøkonomiskestatus og adgang til sundhedsvæsenetspiller i høj grad ind. Det samme gør det fysiske miljøi dagligdagen så som støj, indeklima, adgang til grønneområder og trafiksikkerhed.Sundhedsfremme og forebyggelseBegreberne sundhedsfremme og forebyggelse brugesi dag ofte sideordnede som udtryk for at fremme folkesundheden.Men der er dog forskel:> Forebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, dersøger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme,psykosociale problemer eller ulykker, ogdermed fremmer folkesundheden> Sundhedsfremme er at skabe rammer og mulighederfor, at borgere kan mobilisere deres ressourcerog personlige handlekompetence, med henblik påat styrke deres sundhedUddrag af definitioner fra: Terminologi - forebyggelse,sundhedsfremme og folkesundhed, <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>200542 MILJØ <strong>OG</strong> <strong>SUNDHED</strong> <strong>FOR</strong> BØRN <strong>OG</strong> <strong>UNGE</strong> – inspirationskatalog til kommunerne 2007
FRA WHOTIL DKIndsatsens internationaleog nationale fundamentDen danske og nordiske indsats på sundhedsområdetfor børn og unge tager udgangspunkt i WHO’shandlingsplan CEHAPEPå en WHO ministerkonference om miljø og sundhedi Budapest i 2004 vedtog de europæiske miljø- ogsundhedsministre Children’s Environment and HealthAction Plan for Europe (CEHAPE). Handlingsplanensætter fokus på de miljømæssige risikofaktorer og sundhedsfremmendefaktorer, der berører børn i Europa.Den er bygget op omkring fire målsætninger:>>>>At forebygge sygelighed og dødelighed af mavetarmsygdommerelateret til vand og sanitetAt forebygge ulykker og mindske sygelighed pga.mangel på fysisk aktivitet ved at fremme sikre ogsundhedsfremmende beboelsesområder for børnAt forebygge luftvejssygdomme hos børnAt mindske risici ved eksponering for farlige kemiskestoffer, fysiske og biologiske faktorer og farligtarbejdsmiljøInspiration til handlingsplaner og aktiviteterCEHAPE er en ramme for de aktiviteter, som medlemslandenekan sætte igang, f.eks. via nationalehandlingsplaner. I WHO’s arbejde med børns miljøog sundhed lægges der særlig vægt på, at børnene inddragesi de beslutninger, der vedrører dem.Idekataloget er inspireret af CEHAPE<strong>Sundhedsstyrelsen</strong>s arbejde med børns miljø og sundheder inspireret af WHO’s handlingsplan CEHAPE.Det betyder, at <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> arbejder med bådenegative og positive faktorers betydning for sundhed,hvilket også kommer til udtryk her i inspirationskatalogetsamt i rapporten “Øget fokus på børns miljø ogsundhed”, som <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> udgav i 2005.FN’s børnekonventionBørnekonventionen, som Danmark tiltrådte i 1991,blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 1989. Herifastslås det, at børn skal respekteres som individer ogselvstændige personer med politiske, økonomiske, socialeog kulturelle rettigheder. Børnekonventionen erikke en lov, som de enkelte lande kan dømmes efter,men et sæt retningslinjer, som landene har moralskpligt til at overholde. Børnekonventionens Artikel 24omhandler barnets ret til at opnå den højest muligegrad af sundhed og til at have adgang til sundhedsydelserog lægehjælp med særlig vægt på forebyggendesundhedspleje. Staten er desuden forpligtet tilat nedbringe børnedødeligheden og til at arbejde forat afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnetssundhed. Alle artiklerne i Børnekonventionen kanfindes på: http://www.boerneraadet.dkNordisk arbejdsgruppe ombørns miljø og sundhedSom en national opfølgning på WHO’s ministerkonferencei 2004 indledte <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> i 2005 etnordisk miljømedicinsk samarbejde omkring børnsmiljø og sundhed. Emnemæssigt lægges der særlig vægtpå grønne områder, byplanlægning, sikkerhed, støji hverdagen, indeklima, hygiejne og passiv rygning.Inspireret af WHO’s eksempelsamling har arbejdsgruppenindsamlet en række konkrete eksempler på,hvordan børns miljø og sundhed kan forbedres. Dade nordiske lande ligner hinanden samfundsmæssigtpå mange punkter, kan de enkelte eksempler nemtinspirere landene imellem.Tværministeriel arbejdsgruppeDen tværministerielle arbejdsgruppe koordinerer implementeringenaf Danmarks nationale handlingsplanfor miljø og sundhed fra 2003: Miljø og sundhed hængersammen. Arbejdsgruppen beskæftiger sig primærtmed de områder, hvor det drejer sig om “negative”miljøpåvirkninger i form af fysiske, kemiske ellermikrobiologiske faktorer. Handlingsplanen omfatterbåde børn og voksne.Links til rapporterne kan ses i litteraturlisten.MILJØ <strong>OG</strong> <strong>SUNDHED</strong> <strong>FOR</strong> BØRN <strong>OG</strong> <strong>UNGE</strong> – inspirationskatalog til kommunerne 2007 43