/ Nr. 7 \ - Det Kongelige Bibliotek

\1 INTRODUKTION TIL HANS BENDIX
kan med den engelske tegner David Low's ord "skabe det portræt, der siger alt
..." I fremhævelsen af det væsentlige har kunstneren ingen interesse i at
overdrive skønhed. Regelmæssigheden i ansigtet ville da nærme sig det græske
ideals ensartethed, og i dette findes ingen personlighed. I Margrethe Schannes
tilfælde har Bendix derfor valgt at overdrive øjne og øjenlåg i en grad, at dybden
i hendes blik falder direkte på avisens læser. Han videregiver oplevelsen af den
fængslende personlighed, han har overfor sig.
Saglighed og fortolkning
I karakteriseringen af en personlighed ligger nøglen til tegningens status i den
danske dagspresse. Der er ikke tale om egentlig karikerende kommentarer, som
det kendes fra udlandet. Det særlige ved dansk satire set i forhold til eksempelvis
fransk og tysk satire er dens overvejende indadvendte, næsten skikkelige holdning.
Den danske tone kan lignes med stilen i den britiske presse, hvor pressefriheden
udviklede saglighed og underfundigt lune. Det udelukker på ingen
måde kommentarer til ømtålelige politiske emner, men der er sjældent tale om
karikaturer i form af allegorier over en konkret person eller begivenhed. At der
er tale om en radikal holdningsforskel mellem den danske og den fransk/tyske
tegnetradition, afsløres enklest ved den klassiske fremstilling af en tyrans
magtudøvelse. I Centraleuropa blev Hitler således opfattet allegorisk som en
dæmon eller eksponent for begrebet ondskab. Tegninger af denne art har deres
største værdi og gennemslagskraft, hvor det drejer sig om at holde kampgejsten
oppe overfor en fjende. I dette tilfælde havde de dog en yderligere utilsigtet
effekt, idet de kunne bruges med fordel af nazisternes egen propaganda.
Hensigten kan dårligt ligge dansk bladtegning mere fjernt. Bendix var i
1930'erne medredaktør af de kulturkritiske tidsskrifter, Aandehullet og Kulturkampen,
der bl.a. havde som formål at holde de nazistisk-facistiske regimers
menneskeholdning op som et spejl overfor samfundets dobbeltbundede moral i
Danmark: "Nazitysklands Nærhed betyder en uhyre Opmuntring for alt, hvad
der har ligget og luret af Middelalder og Mørke ogsaa i Danmark." Ved at
benytte direkte citater fra den portrætterede som tekst for en tegning, blev
effekten så grotesk, at yderligere pointer var overflødige. Selve tegningen
behøvede derfor blot at understrege den citeredes fysiognomi, men fordrejningen
adskiller sig ikke markant fra Bendix' øvrige portrætter fra denne tid.
Portrættets udgangspunkt er stadig en Hitlers eller en Gorings virkelige udseende.
Når tidsskrifterne fik så stor opmærksomhed, er det fordi de taler direkte til
fornuften hos læseren. De maner i første række ikke til handling, men til
eftertænksomhed overfor træk i læserens eget samfund, der rummer tilsvarende
4 Herluf Jensenius, En Tegner skriver, Kbh. 1948, p. 34.
5 Pola Gauguin, Erik Blomberg og Otto Gelsted, Verdenskarikaturen fra Oldtiden til vore dage,
Kbh. 1947, bd. II, pp. 385-86.
6 Forord, Aandehullet, nr. 1, Kbh. 1933.