05.12.2012 Views

/ Nr. 7 \ - Det Kongelige Bibliotek

/ Nr. 7 \ - Det Kongelige Bibliotek

/ Nr. 7 \ - Det Kongelige Bibliotek

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

\1 INTRODUKTION TIL HANS BENDIX

kan med den engelske tegner David Low's ord "skabe det portræt, der siger alt

..." I fremhævelsen af det væsentlige har kunstneren ingen interesse i at

overdrive skønhed. Regelmæssigheden i ansigtet ville da nærme sig det græske

ideals ensartethed, og i dette findes ingen personlighed. I Margrethe Schannes

tilfælde har Bendix derfor valgt at overdrive øjne og øjenlåg i en grad, at dybden

i hendes blik falder direkte på avisens læser. Han videregiver oplevelsen af den

fængslende personlighed, han har overfor sig.

Saglighed og fortolkning

I karakteriseringen af en personlighed ligger nøglen til tegningens status i den

danske dagspresse. Der er ikke tale om egentlig karikerende kommentarer, som

det kendes fra udlandet. Det særlige ved dansk satire set i forhold til eksempelvis

fransk og tysk satire er dens overvejende indadvendte, næsten skikkelige holdning.

Den danske tone kan lignes med stilen i den britiske presse, hvor pressefriheden

udviklede saglighed og underfundigt lune. Det udelukker på ingen

måde kommentarer til ømtålelige politiske emner, men der er sjældent tale om

karikaturer i form af allegorier over en konkret person eller begivenhed. At der

er tale om en radikal holdningsforskel mellem den danske og den fransk/tyske

tegnetradition, afsløres enklest ved den klassiske fremstilling af en tyrans

magtudøvelse. I Centraleuropa blev Hitler således opfattet allegorisk som en

dæmon eller eksponent for begrebet ondskab. Tegninger af denne art har deres

største værdi og gennemslagskraft, hvor det drejer sig om at holde kampgejsten

oppe overfor en fjende. I dette tilfælde havde de dog en yderligere utilsigtet

effekt, idet de kunne bruges med fordel af nazisternes egen propaganda.

Hensigten kan dårligt ligge dansk bladtegning mere fjernt. Bendix var i

1930'erne medredaktør af de kulturkritiske tidsskrifter, Aandehullet og Kulturkampen,

der bl.a. havde som formål at holde de nazistisk-facistiske regimers

menneskeholdning op som et spejl overfor samfundets dobbeltbundede moral i

Danmark: "Nazitysklands Nærhed betyder en uhyre Opmuntring for alt, hvad

der har ligget og luret af Middelalder og Mørke ogsaa i Danmark." Ved at

benytte direkte citater fra den portrætterede som tekst for en tegning, blev

effekten så grotesk, at yderligere pointer var overflødige. Selve tegningen

behøvede derfor blot at understrege den citeredes fysiognomi, men fordrejningen

adskiller sig ikke markant fra Bendix' øvrige portrætter fra denne tid.

Portrættets udgangspunkt er stadig en Hitlers eller en Gorings virkelige udseende.

Når tidsskrifterne fik så stor opmærksomhed, er det fordi de taler direkte til

fornuften hos læseren. De maner i første række ikke til handling, men til

eftertænksomhed overfor træk i læserens eget samfund, der rummer tilsvarende

4 Herluf Jensenius, En Tegner skriver, Kbh. 1948, p. 34.

5 Pola Gauguin, Erik Blomberg og Otto Gelsted, Verdenskarikaturen fra Oldtiden til vore dage,

Kbh. 1947, bd. II, pp. 385-86.

6 Forord, Aandehullet, nr. 1, Kbh. 1933.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!