/ Nr. 7 \ - Det Kongelige Bibliotek

22 INTRODUKTION TIL HANS BENDIX
Ved at lægge afstand til tekst og ydre effekter giver bladtegneren beskueren
plads til sin egen stillingtagen. Det er en anderkendelse af beskueren som
intelligent medaktør, hvor tegneren kan arbejde direkte med sin fornemmelse
for sit emne eller sin model. Processen er umiddelbart privat i en grad, karikaturen
aldrig vil efterstræbe, men fortolkningen har sagligheden som grundlag.
For tegningen er på den ene side betinget af det dobbeltsidede journalistiske krav
om oplysning og fortolkning gennem en for læseren umiddelbart forståelig form.
På den anden side har tegningen i sig selv kunstnerisk værdi gennem dens evne
til at udtrykke dette betydningsindhold i enkelte, træffende streger.
Kunstbegrebets tre aktive led
En definition af kunstbegrebet, er kunstværket som bevidst formgivning. Værket
omfatter på sin side både kunstneren, der har udtrykt noget i fysisk form, og
beskueren uden hvis deltagelse, der ingen grund havde været til at udforme dette
værk. De tre led findes fuldt ud repræsenteret i den gode bladtegning. For
bladtegningens æstetiske kvalitet er dens lyskraft, en gennemsigtighed i avisens
skrevne spalter, der både bryder med og fuldender helheden. Tegningen fuldendes
først i oplevelsessituationen. Dette kendetegner bladtegningens egentlige
værdi æstetisk som journalistisk, eller udtrykt med Bendix' karakteristiske
forening af naturlig selvbevidsthed og ydmyg selvironi: "Tegningen må være,
hvad den er med fejl og fortrin. Spontant. Så man ligesom henter teaterduften
med ind i avisen. Læseren skal føle, at han selv har været til stede. Det må være
opgaven. Hvad tegninger i øvrigt er værd ved kun Gud. Men man kommer slet
ikke i himlen ved gustent overlæg."
23 Hans Bendix, op. cit. 1970, pp. 60-61.