MILITÆRLIV - Hovedbiblioteket.info

222 TØJHUSETI det nuværende København er det saaledes Kastellet og Smedelinien,den tilbageværende Del af Christianshavns Vold og de ældsteaf Søforterne, der endnu minder om, at der har været en Tid, daByen var indadvendt og tilstrækkelig ligevægtig til, at man udenSkrupler satte den Bom for sin Dør, som man mente tilstrækkelig,for derpaa at leve og spise og sove ubekymret. Bag Voldenes Hegnfølte man sig saa tryg som den Bonde, der har sat dobbelt Slaa forsin Dør og derpaa giver sig Gud i Vold, uden at tænke altfor megetpaa, at der strejfer alskens løst Pak om ude i Skovene og paa Lande-Københavns Væbning.vejene. Og det var dog urolige Tider den Gang, Oldenborgerrækkenigennem. Men i det mindste for vor Opfattelse staar Datidens Krigesom noget næsten muntert, og naar vi nu ser en af de gamle Kanoner,som den Gang baade glammede og bed saa trofast som nogenLænkehund, naar der kom ubudne fremmede, saa forekommer denos, irret og grøn som den er, næsten som et uskyldigt Stykke Legetøj.Der er da ogsaa over Samlingerne af historiske Vaaben paa vortTøjhus et afgjort fredeligt Præg, endda der ogsaa huses Minder fravore sidste Krige. Naar man gaar ned gennem Rækkerne af degamle, ofte prægtigt sirede „Stykker", har man en Fornemmelse,som om man besaa en Samling af uskadelige Snurrepiberier. Saavenlige forekommer disse Vaaben i Sammenligning med vor Tidskoldblodige Menneske-Mejemaskiner.Og dog har nok Militæret anderledes kroet sig, den Gang dissegamle Vaaben var i Virksomhed. Den Gang var Soldaten en pragt-