Svampe 34 !

Sæsonens art i Svampe 32 var den
tørketilpassede Børstefod (Crinipellis
scabellus). I denne sæson følger jeg denne op
med endnu en beboer af relativt tørre
græsarealer, nemlig Blegrød Champignon.
Blegrød Champignon (Agaricus semotus)
danner små, op til 5 cm brede frugtlegemer med
en hvidlig hat med purpurbrune til vinrøde skæl
samt en 0,5-1 cm tyk stok med en lille, spinkel
ring. Hatten gulner ved berøring, hvorved den
med sine vinrøde og gule farver kan blive en
usædvanligt farvestrålende champignon. Med
alderen mørkner hatten fra midten, således at
ældre eksemplarer får et ganske andet
udseende end de unge. Blegrød Champignon
har – som alle champignoner – sortbrune
sporer, der farver lamellerne hos udvoksede
eksemplarer mørke. Svampen dufter desuden
stærkt af mandel.
Jeg kender næsten udelukkende Blegrød
Champignon fra græsplæner, gerne på
kirkegårde og i parker, hvor den blandt andet
fruktificerer under det Champignon-boom,
man ofte oplever efter sensommerens
regnbyger. Arten er givetvis ganske almindelig
men sikkert overset. Den er spiselig, men på
grund af størrelsen næppe
eftertragtelsesværdig.
Græsplæner på kirkegårde og i parker huser
et ganske karakteristisk samfund af moderat
gødningstolerante svampe. Karakteristiske er
bladhattene Elledans-Bruskhat (Marasmius
oreades), Gulhvid Huesvamp (Mycena flavoalba),
Mark-Champignon (Agaricus campester),
Karbol-Champignon (Agaricus xanthoderma),
Høsletsvamp (Panaeolus foenisecii) og Plæne-
Hjelmhat (Galerina laevis) samt støvbolden Flad
Støvbold (Vascellum pratense) – og så naturligvis
vor blegrøde champignon. Alle disse arter er
nedbrydere, der formodentlig lever af døde
rødder og blade. Er der Bøg, Eg eller Birk møder
man desuden ofte ektomykorrhizadannerne
Blodrød Rørhat (Boletus rubellus), Mild Kam-
Skørhat (Russula pectinatoides) og Spids
Ridderhat (Tricholoma inocybeoides).
Studeres litteraturen, kompliceres billedet af
Blegrød Champignons voksesteder. Her
8
Sæsonens art af Jens H. Petersen
beskrives den nemlig tillige fra nåleskove, som fx
hos Møller der angiver voksestedet som „often
under Picea [Rødgran], but sometimes in
deciduous woods or in meadows“ (Møller 1952).
Og for at det ikke skal være løgn, angiver
Christian Lange, at han ser arten i dyb muld
under løvtræer sammen med parasolhatte
(Lepiota m.fl.)! En så bred vifte af voksesteder er
yderst atypisk for arter af Champignon. På trods
af at champignoner er nedbrydere – og altså ikke
er snævert knyttet til forskellige værter – har de
nemlig oftest en ganske velafgrænset økologi.
Ager- og Mark-Champignon (A. arvensis & A.
campester) er således knyttet til åbent land eller
parker; Klit-, Kyst- og Strandengs-Champignon
(A. devoniensis, A. litoralis & A. bernardii) til
kyster; Vej- og Knippe-Champignon (A. bitorquis
& A. vaporarius) til vejkanter;
blodchampignonerne til skove etc. Enten har
Blegrød Champignon således et usædvanligt
bredt udvalg af voksesteder, eller også er de
forhåndenværende angivelser „forurenet“ af forskellige
forfatteres forskellige tolkninger af
arten.
Blegrød Champignon tilhører gruppen af
dværgchampignoner. Det kommer tit som en
overraskelse for begynderen udi
svampeplukning, at „Champignon“ kan være
mere end et par let bestemmelige arter – men
det er desværre langt vanskeligere end som så. I
Danske storsvampe (Petersen & Vesterholt
1990) udnøgles således 38 danske arter, mens
Knudsen (1992) angiver hele 40 arter fra landet.
Når det kendte antal arter i Danmark er så højt,
skyldes det ikke mindst at en af Champignonsystematikkens
fædre – F.H. Møller – var
dansker, og at han nybeskrev en mængde arter
fra Danmark i sine monografier, som udkom i
Svampeforeningens gamle tidskrift Friesia i
1950 og 1952 (Møller 1950, 1952). Vi har således
en tung og til tider noget forvirrende arv at
løfte, og Champignon-bestemmelse hører
bestemt ikke altid til blandt de lette
mykologiske dicipliner.
De danske arter i slægten Champignon kan
inddeles i fem grupper: Ager-, Dværg-, Karbol-,
Mark- og Blodchampignon-gruppen. Nøgler og