4. Slægtsled - pierrelacour.dk

ind med, første gang 1867. Efterhånden blev de meget
udførlige og fik en interesse, som vistnok gjorde dem til
den landøkonomiske afhandling, der årlig læstes med
størst interesse. La Cours behandling af årenes vekslende
begivenheder blev nemlig efterhånden overlegent
lagt til rette og talentfuldt udført. Ikke blot drog han
det vigtige i forgrunden, men ofte kastede han tillige lys
over upåagtede, men i virkeligheden betydningsfulde
fremtoninger, og fremstillingen fik til tider en flugt og
varme over sig, som gjorde læsningen tiltrækkende.”
1. november 1867 oprettede han Landboskolen i Nærum,
som han 1. oktober 1868 flyttede til den bygning
på Virum Mark, til hvilken han 27. august 1867 havde
lagt grundstenen, og hvortil hans svigerfader, Frederik
Barfod, havde skrevet sangen: “Rejs dig hus med
lave tinder i Vorherres navn”. Om hans virksomhed
som forstander her er der blevet sagt: “Som leder af en
ungdomsskole og som lærer for voksne unge mennesker
havde la Cour sjældne gaver. Han var en i ordets
allerbedste betydning fint dannet mand, og hans rige
åndsdannelse prægede al hans gerning både i og udenfor
skolen. Han havde et rigt forråd af kundskaber, der
spændte over talrige og vidt forskellige områder, og som
hvilede på et grundlag af en højt udviklet alménsans og
styredes af en ualmindelig klar forstand. Han havde
et åbent blik for sine medmenneskers og særlig for de
unges sjæls- og sindstilstand. Han havde i en sjælden
grad ordet i sin magt og regnedes for sin tids mest veltalende
mand indenfor landbruget. Hans sprog var velformet,
klart og rigt på billeder. Selv om rent praktiske
landbrugsforhold kunne han tale med en varme og en
overbevisningens styrke, som rev selv søvnige tilhørere
med. Hans kraftige stemme, hans mandige, velvoksne
skikkelse og hans udtryksfulde øjne, der kunne tindre
af begejstring for den sag, der i øjeblikket optog ham,
bidrog sit til, at hans foredrag og taler så ofte gjorde et
uudsletteligt indtryk.”
Han var forstander for Landboskolen ved Lyngby fra
1867 til 1884 og fra 1889 til sin død, fra 1890 til 1892
også for Grundtvigs Højskole, der flyttedes til Lyngby
1890, og også efter den tid, da H. Rosendal havde den
daglige ledelse af højskolen, stod han som administrerende
forstander for begge skoler. Under sit billede
skrev han engang: “Den danske landboskole er et barn
af den danske folkehøjskole og skal som denne bygges
på troens og folkelivets grund”, og hvad dette ord indeholder
var den rettesnor, han fulgte. Derfor har hans
ungdomsven og gode medarbejder J. N. Winther ret,
66
Fjerde slægtled (Nr. 60-89)
når han siger: “Ved sit eksempel, sit liv, sin tale lærte
han det danske folk, at målet er at elske Gud over alt og
sin næste som sig selv. Deraf udsprang hans Gudsfrygt
og hans fædrelandssind. Kristentroen og fædrelandskærligheden
var den understrøm, som mærkedes, selv
når han talte om emner, der ikke direkte berørtes af disse
mægtige strømninger.” I 1875 blev han konstitueret i
Landhusholdningsselskabet, og derigennem knyttedes
en forbindelse, der skulle sætte betydningsfulde frugter
i de følgende årtier.
Redaktør A. Bing har træffende tegnet hans person og
hans virksomhed som sekretær således: “Den virksomhed,
som la Cour udfoldede, navnlig gennem 80’erne
og 90’erne, er enestående i Landhusholdningsselskabets
historie. Han viede det sin uhyre arbejdskraft, sine
aldrig hvilende tanker. På kritiske tidspunkter kendte
han ikke forskel på dag og nat, gav afkald på hvile og
måltider. For at bruge et billede fra hans egen forestillingskreds
kunne man betegne ham som landbrugets
Heimdal, altid vågen og på post, når situationen bød
hurtig handling og kraftig indgriben fra landbrugsledelsens
side i alle selskabets foretagender var han den
ledende ånd, hvad enten det samlede fagmænd til rådslagning
om de hjemlige markedsforhold, afsætningen
til udlandet, transporten af vore landbrugsprodukter,
eller det gjaldt iværksættelsen af redskabs- og maskinprøverne,
plantekulturforsøgene, konsulentinstitutionen
eller de mange sager, der fra ministeriet forelagdes
selskabet til betænkning. La Cour ejede en ualmindelig
evne til at trænge til bunds i en sag og se den fra alle de
sider, der kunne få betydning for dens gennemførelse.”
I 1878 var han sekretær ved Landmandsforsamlingen
i Svendborg og udnævntes juli samme år til Dannebrogsmand.
I 1879 blev han næstformand (og senere
formand) for Københavns Amts landboforening. 1881
udnævntes han til kaptajn i Forstærkningen med ansættelse
ved 35. bataljon (efter ansøgning afskediget
1890). Udenlandsk medlem af det svenske landbrugsakademi
1881. Afstod Landboskolen i 1884 og flyttede
til København. Tog meget stor del i planlæggelsen og
ordningen af den store udstilling i København 1888 og
var generalsekretær ved den første nordiske landbrugskongres
i København samme år.
Dekoreret med fortjenstmedaljen i guld og kommandørkorset
af den svenske Vasaorden juli samme år. Tog
initiativet til den landbohistoriske afdeling på udstillingen
og grundlagde Landbrugsmuseet. Overtog i