Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
37<br />
Janus andreas Bartholin la Cour<br />
Født 5. september 1837 på Thimgård. Død 13. oktober<br />
1909. Søn af Otto August la Cour (nr. 12) og Ane Cathrine<br />
la Cour. Sigurd Møller skriver i “Nyere dansk<br />
malerkunst”, København 1884, s. 66: “Det var stærke<br />
naturindtryk, drengen modtog i den ejendommelige<br />
vestjyske egn, og tidlig fæstede de sig i hans sind. Næppe<br />
en halv snes år gammel var han gladest, når han kunne<br />
sysle med blyant og papir. Ene gik han omkring og<br />
lavede sig fantasibilleder, hele kompositioner, dem han<br />
tænkte sig udført til malerier: En tidlig morgen med<br />
dug og let gråvejr, en måneskinsaften ved stranden og<br />
således fremdeles en række af motiver, af hvilke adskillige<br />
uden tvivl senere er førte ud i virkeligheden i hans<br />
alvorlige produktion”.<br />
I 1846 kom han i den videnskabelige realskole i Århus,<br />
men nogen egentlig undervisning i kunsten fik han<br />
først, da han var 13 år gammel, idet han blev vejledt i<br />
tegning af adjunkt, E. L. Høegh-Guldberg, der også<br />
lærte ham at omgås med oliefarverne. Han udførte omhyggelige<br />
studier efter naturen, men hengav sig også til<br />
friere kompositioner eller kopierede et eller andet landskabsmaleri,<br />
der stilledes til hans rådighed. I efteråret<br />
1853 tog han til København, idet det allerede dengang<br />
var slået fast, at han skulle søge uddannelse som kunstner,<br />
og blev elev af Kiærschou, noget senere af Akademiet,<br />
i hvis tegneskole han studerede under Marstrand.<br />
Imidlertid gjorde han her ikke særlige fremskridt. Han<br />
lærte næppe nogensinde at tegne gode figurer, og det er<br />
også bekendt, hvorledes han så at sige aldrig anbragte<br />
staffage i sine billeder. Men derimod førte Marstrand<br />
sin elev til den udmærkede kunstkender, professor<br />
Høyen, der interesserede sig for den unge mands arbejder<br />
og rådede ham til fremtidig at søge vejledning hos P.<br />
C. Skovgård, af hvem han også blev modtagen med den<br />
største imødekommenhed.<br />
Sit første maleri udstillede han i 1855, da han debuterede<br />
med et “Strandparti fra Helgenæs”. I de følgende år<br />
studerede han ved Vesterhavet, langs kysterne på Mols<br />
samt i Århusegnen og hjembragte derfra anselige bille-<br />
56<br />
Fjerde slægtsled (Nr. 19-43)<br />
der, af hvilke “Tidlig sommermorgen ud over en eng”<br />
1861 indbragte ham den Neuhausenske Præmie. “Med<br />
dette arbejde indlededes en periode, i hvilken kunstneren,<br />
som hidtil havde lagt noget ensidig vægt på udtrykket<br />
for naturstemningen, drev energiske formstudier<br />
og høstede rigt udbytte af disse.” (Sophus Michaëlis i<br />
Salmonsens. Konversationsleks. 2 udg., bind 5, s. 266).<br />
Af stor betydning for ham blev det, at han samme år<br />
kom til at bo hos maleren P. C. Skovgård, med hvem<br />
Høyen, som nævnt, fem år tidligere havde bragt ham<br />
i forbindelse, og hvis påvirkning han nød godt af. Dog<br />
“kan jeg egentlig ikke kaldes elev af ham, da jeg aldrig<br />
har malet under hans vejledning og altid om sommeren<br />
gik på egen hånd” (brev fra Janus la Cour til Frederik<br />
Barfod fra 1877), men da han stadig havde malerstue<br />
ved siden af Skovgård, fik denne naturligvis stor indflydelse<br />
på hans udvikling. Og gennem ham kom han i<br />
nærmere berøring med de betydeligste kunstnere, især<br />
Marstrand og Rump. “Disse kunstneres venlighed og<br />
overbærenhed mod mig og min virksomhed bevarer<br />
jeg i taknemlig erindring” skriver han i nogle utrykte,<br />
selvbiografiske optegnelser. Sin første udenlandsrejse<br />
tiltrådte han med Akademiets Stipendium 1865. Han<br />
drog over Paris, Sydfrankrig, Genna og Livorno til<br />
Rom. Var borte i to år, mest det sidste sted, hvor han<br />
malede ikke få sydlandske billeder, deriblandt det mægtigt<br />
virkende “Fra Pyrenæerne”, der blev udført næsten<br />
helt efter erindringen. Også vinteren 1865-66 tilbragte<br />
han i Rom, sommeren 1866 i Napoli og omegn og kom<br />
hjem i foråret 1867. Imidlertid var lysten til et forlænget<br />
ophold i Italien stor, og anden gang drog han derned i<br />
1868 og malede dels under opholdet i Rom dels efter<br />
hjemkomsten i København bl a. sit skønne hovedværk<br />
“Aften ved Nemisøen”, et af hans farverigeste og mest<br />
poetiske værker, der hædredes med udstillingsmedaljen<br />
og købtes af kunstforeningen, ved hvis bortlodning<br />
det tilfaldt grev C. C. Danneskjold-Samsøe til Gisselfeld.<br />
Senere kom en række meget omfangsrige billeder over<br />
motiver fra Danmark, Schweiz og Italien. “Omtrent ved<br />
midten af 1870-erne begynder de at vise påvirkning af<br />
nyere fransk kunst, foredraget bliver bredere uden dog<br />
at tabe i elegance, farven rigere og mere glansfuld. Den<br />
fremmede indflydelse blev dog aldrig stærkere, end at<br />
Janus vedblev at stå som udpræget repræsentant for vor<br />
nationale landskabskunst, efter mesterens død (1875)<br />
hovedmanden i den Skovgårdske skole, formsikker og<br />
ærlig i naturgengivelsen, i sit følelsesudtryk rolig, be-